Omni Fondsmæglerselskab A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om Omni Fondsmæglerselskab A/S fra Finanstilsynet, den seneste 19. december 2013.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen var en ordinær inspektion, hvor fondsmæglerselskabets væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. På inspektionen havde Finanstilsynet især fokus på selskabets forretningsmodel, bestyrelsens og direktionens arbejde samt opgørelse af det individuelle solvensbehov. Selskabets forretningsmodel er baseret på at tilbyde skønsmæssig porteføljepleje samt investeringsrådgivning. Selskabet henvender sig primært til formuende privatpersoner, fonde samt virksomheder med en opsparet formue. Derudover er selskabet investeringsrådgiver for to investeringsforeningsafdelinger. Selskabet har siden det modtog tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab i 2008 haft tilgang af kunder, men indtjeningsgrundlaget er forsat begrænset og koncentreret på relativt få kunder. Selskabet har i 2011 realiseret et beskedent positivt resultat og har i 2012 haft et negativt resultat. Ligeledes har selskabet realiseret et negativt halvårsresultat i 2013. På baggrund heraf er det Finanstilsynets vurdering, at selskabets begrænsede indtjeningsgrundlag udgør en risiko. Finanstilsynet har noteret sig, at selskabet er opmærksomt på, at indtjeningen skal forbedres, og at der i selskabet gøres en indsats for, at dette kan ske. Det er imidlertid Finanstilsynets vurdering, at der er en risiko for, at selskabets forventninger til et forbedret indtjeningsgrundlag ikke indfries, og at selskabet som følge heraf kan få behov for at få tilført yderligere kapital for fortsat at leve op til lovgivningens kapitalkrav. Finanstilsynet gav desuden Omni Fondsmæglerselskab A/S et påbud vedrørende selskabets metode til opgørelse af det individuelle solvensbehov. På det foreliggende grundlag fandt Finanstilsynet det dog ikke nødvendigt at øge solvensbehovet. Finanstilsynet gav derudover selskabet enkelte påbud af styringsmæssig og administrativ karakter. Omni Fondsmæglerselskab A/S har opgjort sit solvensbehov pr. 30. september 2013 til 167,5 procent.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Omni Fondsmæglerselskab A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Opendo A/S
- Olufsen A/S
- Østervrå Andelskasse
- Obton Forvaltning A/S
- Pacifik Chiba Trust
- November First A/S
- Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer
- Nielsen Capital Management Fondsmæglerselskab A/S
- Santander Consumer Bank
- Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring
- Tryg Garantiforsikring A/S
- Fundamental Invest
Flere: Finanstilsynet