Fundamental Invest

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen

Vi har fundet 1 afgørelse om Fundamental Invest fra Finanstilsynet, den seneste 27. marts 2012.

Påbud — 27. marts 2012
Finanstilsynet

Inspektionen var en funktionsundersøgelse med fokus på de områder af investeringsforeningens virke, hvor der er størst risiko for, at der kan opstå interessekonflikter med skadevirkning for foreningens investorer. Investeringsforeningen Fundamental Invest består i dag af en enkelt afdeling, afdelingen Stock Pick. Afdelingen har igennem en periode på flere år haft en meget lav formue. Det har resulteret i, at omkostningsniveauet for foreningen har været meget højt i forhold til sammenlignelige investeringsforeninger. Omkostningerne opgjort som de årlige omkostninger i procent (ÅOP) var i 2010 således på 7,02 procent, hvilket er cirka dobbelt så højt som i sammenlignelige foreninger. Finanstilsynet vurderer, at der er en forøget risiko for et væsentligt misforhold mellem det opnåede afkast og den risiko, som foreningen har påtaget sig for at opnå afkastet. Finanstilsynet vurderer endvidere, at der er risiko for en interessekonflikt mellem på den ene side investorernes interesse i afkast på deres formue og på den anden foreningens samarbejdspartneres interesse i den indtægt, foreningen skaber til dem. Derfor har Finanstilsynet påbudt foreningens bestyrelse at håndtere denne interessekonflikt på betryggende vis. Finanstilsynet har endvidere påbudt Investeringsforeningen Fundamental Invest at sikre, at foreningens prospekt beskriver risikoen for, at investorernes afkast på grund af de høje omkostninger ikke svarer til den risiko, de har taget. Ved inspektionen fremgik det, at bestyrelsen ikke i alle tilfælde har påtaget sig de pligter og opgaver, som det ifølge loven påhviler en bestyrelse at påtage sig.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Fundamental Invest hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Fundamental Invest (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet