Opendo A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 1 afgørelse om Opendo A/S fra Finanstilsynet, den seneste 22. juni 2022.

Påbud, Påtale — 22. juni 2022
Finanstilsynet

Virksomheden er et partnerskab mellem 14 danske pengeinstitutter og ét forsikringsselskab, der blandt andet tilbyder finansiel leasing i form af privat- såvel som erhvervsleasing. Virksomheden betjener udelukkende erhvervskunder bosiddende i Danmark. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at leasingvirksomhed generelt anses for at have en øget iboende risiko for at blive udnyttet til terrorfinansiering, og at virksomheden har kunder inden for brancher, hvor SØIK har identificeret en risiko for omløb af sorte penge, f.eks. bygge- og nedrivningsbranchen, rengøring, vikarbureauer, engroshandel, transport og logistik. På baggrund af inspektionen har en række områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Virksomheden har fået en påtale for ikke at have haft udpeget en hvidvaskansvarlig i perioden fra marts 2021 til november 2021. Virksomheden har fået påbud om at udarbejde skriftlige forretningsgange, som skal omfatte kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretningspligt, opbevaring af oplysninger, screening af medarbejdere og intern kontrol til effektiv forebyggelse af, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme. Virksomheden har fået påbud om at vurdere og hvor relevant indhente oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed, og at sikre, at dette kan godtgøres overfor Finanstilsynet. Virksomheden har fået påbud om at foretage en risikovurdering af virksomhedens kundeforhold, således at kunderne risikoklassificeres på baggrund af en konkret og dokumenteret vurdering af den enkelte kunde, herunder med henblik på, at virksomheden kan gennemføre den rigtige overvågning.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Opendo A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Opendo A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet