Sparekassen Midtdjurs

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen

Vi har fundet 1 afgørelse om Sparekassen Midtdjurs fra Finanstilsynet, den seneste 3. januar 2011.

Påbud, Risikooplysning — 3. januar 2011
Finanstilsynet

Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle områder blev gennemgået. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet sparekassens 46 største udlånsengagementer samt alle engagementer med sparekassens direktion og bestyrelse. Gennemgangen svarede til ca. 61 procent af sparekassens masse af udlån og garantier. Sparekassens forretningsmodel er karakteriseret ved, at privatkunder udgør den største del af udlånene. Sparekassen har pr. 30. juni 2010 opgjort sit solvensbehov til 10,7 procent. Den faktiske solvens pr. 30. juni 2010 er 16,8 procent. På baggrund af inspektionen vurderer Finanstilsynet, at sparekassens solvensbehov pr. 30. juni 2010 er 15,4 procent. Finanstilsynet har meddelt sparekassen, at den beskedne solvensoverdækning udgør en væsentlig risiko. Sparekassen Midtdjurs bør derfor iværksætte tiltag for at øge solvensoverdækningen. Årsagen til den betydelige stigning i solvensbehovet er, at sparekassen har undervurderet svaghedstegnene i flere af de større engagementer med betydeligt blanco, herunder krav til rådighedsbeløb. Sparekassen havde pr. 30. juni 2010 store engagementer, som udgjorde 10 procent eller mere af basiskapitalen i sparekassen, på i alt 153 procent af basiskapitalen. Sparekassen fik efter inspektionen påbud om at foretage nedskrivning på et engagement, hvor Finanstilsynet vurderer, at der var objektiv indikation for værdiforringelse. Sparekassen har fået påbud om, at den skal udarbejde skriftlige forretningsgange for bevilling af engagementer. Finanstilsynet kunne i forbindelse med gennemgangen af engagementerne med bestyrelsen konstatere, at der havde været og var ubevilgede overtræk. Finanstilsynet har givet sparekassen påbud om, at der ikke må forekomme overtræk uden bestyrelsens forudgående samtykke.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Sparekassen Midtdjurs hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Sparekassen Midtdjurs (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet