Møns Bank A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 10 afgørelser om Møns Bank A/S fra Finanstilsynet, den seneste 29. juni 2026.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Møns Banks udlån blev i perioden fra ultimo Q1 2025 til ultimo Q1 2026 forøget med 26,6 pct. Tilsynsdiamantens grænseværdi for årlig udlånsvækst er på 20 pct. Banken har redegjort for, at overskridelsen er sket på baggrund af højt aktivitetsniveau i forbindelse med etablering af ny filial i Køge. Banken forventer en fortsat meget høj udlånsvækst over en længere periode. Finanstilsynet har givet banken en risikooplysning om overskridelse af tilsynsdiamantens grænseværdi for udlånsvækst, da høj udlånsvækst indebærer en forøget risiko og stiller store krav til bankens kreditstyring. Banken bør derfor nedbringe udlånsvæksten. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Møns Bank er et lokalt pengeinstitut, hvor det primære markedsområde omfatter Stege, Præstø, Næstved, Vordingborg og Rønnede, mens resten af Sjælland samt Lolland og Falster udgør bankens sekundære markedsområde. Banken tilbyder traditionelle finansielle produkter til privatkunder, foreninger og mindre og mellemstore erhvervskunder. Banken har udvidet sit primære markedsområde med Køge og har åbnet en ny filial i Køge i efteråret 2025. Banken budgetterer med en samlet udlånsvækst på henholdsvis 14 pct. og 20 pct. i 2025 og 2026. En høj udlånsvækst primært baseret på tilgang af nye kunder i et nyt markedsområde indebærer en risiko for en svækkelse af bankens kreditkvalitet, og det stiller store krav til bankens kreditstyring. Banken har en lavere andel af gode eksponeringer og en højere andel af svage eksponeringer end sammenlignelige institutter. Desuden har banken en større andel af store eksponeringer, som endvidere er kendetegnet ved, at en større andel udviser væsentlige svaghedstegn eller er kreditforringede. Disse forhold indebærer, at banken har en forhøjet kreditrisiko. Finanstilsynet gennemgik i alt 66 udlån - svarende til ca. 21 pct. af bankens udlån pr. 31. marts 2025. Gennemgangen viste væsentlige mangler i bankens beslutningsgrundlag, og i flere tilfælde har banken overvurderet værdien af sikkerheder, haft utilstrækkeligt indblik i kundernes økonomi, udarbejdet mangelfulde rådighedsberegninger og formueopgørelser og haft utilstrækkelige handlingsplaner på svage udlån samt undladt at identificere og følge op på væsentlige forhold rettidigt. Mangelfulde beslutningsgrundlag giver en risiko for, at kreditmæssige beslutninger træffes på et forkert grundlag. Eksponeringsgennemgangen har ført til flere nedklassificeringer, herunder objektiv indikation for kreditforringelse (OIK) samt mernedskrivninger på knap 14 mio. kr.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen omfattede bankens kundekendskab i relation til erhvervskunder samt bankens overvågning af erhvervskunder, herunder overholdelse af undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligterne. Derudover omfattede inspektionen bankens interne kontroller i henhold til hvidvaskloven. Møns Bank A/S er et lokalt forankret pengeinstitut, hvis primære markedsom-råde er Møn og Bogø. Banken har derudover filialer i Næstved, Rønnede, Præstø og Vordingborg. Banken har en traditionel forretningsmodel for mindre pengeinstitutter med gængse ind- og udlånsprodukter, herunder ikke-komplicerede finansielle produkter indenfor bank-, formuepleje- og investeringsområdet. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er mellem til høj. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at banken i overvejende grad udbyder sædvanlige bankprodukter med en høj volumen af kontante transaktioner, som indebærer en forhøjet risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Finanstilsynet har derudover lagt vægt på, at banken har en stor transaktionsvolumen til og fra et højrisikotredjeland. På baggrund af inspektionen har der ikke været anledning til tilsynsreaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet har i samme forbindelse foretaget en undersøgelse af bankens bevilling af ejer- og fritidsboliglån med fokus på overholdelse af vækstvejledningen og god skik for boligkredit, for så vidt angår risikable boliglån og egenfinansiering Banken driver traditionel bankvirksomhed med fokus på privat- samt mindre og mellemstore erhvervskunder. Banken er kendetegnet ved at have en højere koncentration af store eksponeringer samt en højere andel af ejendoms- og landbrugseksponeringer end institutter af tilsvarende størrelse. Banken har en stor del af udlån (34 pct.), hvor debitors primære adresse geografisk ligger uden for bankens nære eller strategiske markedsområde med filialdækning. Banken får flere påbud på kreditområdet. Banken skal sikre, at kreditpolitikken klart afspejler bestyrelsens ønskede risikoprofil på kreditområdet, ligesom politikken klart skal afgrænse de risici, som banken må påtage sig. Banken skal desuden sikre, at der på kreditområdet foretages kontrol af alle væsentlige risikobehæftede opgaver, herunder at overholdelse af videregivne beføjelser kontrolleres. Finanstilsynet har gennemgået 146 koncerneksponeringer svarende til 24,8 pct. af de samlede udlån. Gennemgangen viste, at banken skal sikre, at kreditpolitikken efterleves, herunder, at der udarbejdes et betryggende beslutningsgrundlag med iagttagelse af koncernbetragtning med beregningen af reel soliditet. For svage eksponeringer skal der udarbejdes handlingsplan, der konkretiserer bankens fremadrettede tiltag over for kunden. Eksponeringsgennemgangen gav anledning til en del nedklassificeringer af den bonitetsmæssige karakter af kunderne. 11 pct. af de gennemgåede eksponeringer blev nedklassificeret - svarende til 9 pct. af stikprøvens volumen. Eksponeringsgennemgangen medførte mernedskrivninger for 4 mio. kr. Disse var primært relateret til to store landbrugseksponeringer.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Møns Bank A/S er et lokalt forankret pengeinstitut, hvis primære markedsom-råde er Møn og Bogø. Banken har derudover filialer i Næstved, Rønnede, Præstø og Vordingborg. Banken har en traditionel forretningsmodel med ind- og udlånsprodukter, herunder ikke-komplicerede finansielle produkter indenfor bank-, formuepleje- og investeringsområdet. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen er der særligt lagt vægt på, at banken udbyder en række finansielle produkter til både privatkunder og erhvervskunder. Banken begrænser dog sin virksomhed til traditionelle finansielle produkter og tager primært udgangspunkt i sit lokalområde med kunder, som primært er bosat i Danmark. På baggrund af inspektionen har et antal områder givet anledning til tilsynsreaktioner. Banken får påbud om at sikre, at den hvidvaskansvarlige har tilstrækkelige resurser til at varetage stillingen som hvidvaskansvarlig. Banken har på baggrund af den i december 2019 gennemførte tværgående off-site inspektion angående bankernes risikovurderinger modtaget påbud om at revidere sin risikovurdering. Banken får i sammenhæng hermed et påbud om at sikre, at bankens politik på hvidvaskområdet tager udgangspunkt i bankens risikovurdering, fastsætter bankens overordnede strategiske mål på hvidvaskområdet, samt indeholder de principielle beslutninger om, hvordan banken skal imødegå risiciene for hvidvask og finansiering af terrorisme. Banken får påbud om at sikre, at banken identificerer og indhenter tilstrækkelige identitets med henblik på at sikre et tilstrækkeligt kendskab til kunderne, og at dette kan godtgøres overfor Finanstilsynet.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet foretog i sidste kvartal af 2019 en undersøgelse af Møns Bank A/S’ risikovurdering på hvidvaskområdet. Undersøgelsen var et led i en tværgående undersøgelse af det pågældende område i en række små pengeinstitutter. Møns Bank A/S er et lokalt forankret pengeinstitut, hvis primære markedsområde er Møn, Bogø, Kalvehave, Stensved, Mern, Vordingborg, Præstø, Næstved, Rønnede og Kongsted området. Banken har en traditionel forretningsmodel med gængse ind- og udlånsprodukter, herunder ikke-komplicerede finansielle produkter inden for bank-, formuepleje-, investerings-, pensions- og forsikringsområdet. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen er der særligt lagt vægt på, at banken udbyder en række finansielle produkter til både privatkunder og erhvervskunder. Banken begrænser dog sin virksomhed til traditionelle finansielle produkter og tager primært udgangspunkt i sit lokalområde med kunder, som primært er bosat i Danmark. Undersøgelsen har givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Banken får påbud om at revidere sin risikovurdering, således, at den identificerer og vurderer risikoen for, at banken bliver brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme. Herunder skal banken sikre, at risikovurderingen afdækker bankens risiko separat for hvidvask og finansiering af terrorisme. Banken får endvidere påbud om at sikre, at risikovurderingen er underbygget med relevante oplysninger samt tager udgangspunkt i de nationale og supranationale risikovurderinger. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Banken har til formål at være pengeinstitut for privat- og erhvervskunder i Danmark, primært på Møn og i omkringliggende geografiske områder, sekundært på den øvrige del af Sjælland. Banken har også en mindre andel af sit udlån i den øvrige del af Danmark. Bankens forretningsmodel tillader en udlånsportefølje, der har en højere andel af erhvervsudlån og store udlån samt en højere andel af landbrugs- og ejendomsudlån end andre gruppe 3-institutter. Banken fik flere påbud på kreditområdet. Banken skal sikre efterlevelse af bankens kreditpolitik, forbedre kreditstyring samt sikre tilstrækkelig kreditrapportering. Finanstilsynet observerede et stort antal fravigelser til bankens kreditpolitik. Særligt inden for projektfinansiering, hvor der blev fundet fravigelser på størsteparten af bevillingerne vedr. egenfinansiering og forhåndssalg. Finanstilsynet anser projektfinansiering som et særligt risikofyldt område. Finanstilsynet fandt, at der var utilstrækkelig rapportering af kreditpolitikkens efterlevelse. Denne mangel udgør en risiko, da banken skal have et samlet overblik over efterlevelse af kreditpolitikkens enkelte elementer. Rapporteringen skal sikre, at der løbende er mulighed for at følge det aktuelle risikobillede på nye kreditbevillinger samt identificere behov for justering eller præcisering af kreditpolitikken. Finanstilsynet fandt desuden flere delkundeforhold, hvor der ikke var tilstrækkelig indsigt i koncernforhold, herunder manglede der tilstrækkelig fyldestgørende konsoliderede analyser, eller hvor kreditbeslutninger var truffet med vægt på de stillede sikkerheder i stedet for indtjening og likviditet. Herved er der risiko for, at banken påtager sig risici, som den ikke har fuldt overblik over, eller hvor tilbagebetalingsevnen ikke er tilstrækkelig dokumenteret. Finanstilsynet gennemgik 131 udlån, som var fordelt på fem stikprøver: 40 store udlån, 25 stk. stadie 3, 30 stk.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Banken har en forretningsmodel baseret på finansielle produkter og ydelser til private og erhvervskunder. Det primære markedsområde er Møn og Sydsjælland, samt i begrænset omfang øvrige Sjælland. Bankens forretningsmodel indeholder elementer, som er udtryk for en betydelig risikoappetit, og som kan udvikle sig til at være uholdbare, idet banken har en betydelig risikokoncentration på erhverv og ejendomme, høj udlånsvækst, mange større eksponeringer samt en relativt lav kapitaloverdækning, jf. nedenfor. Udlån til erhverv udgjorde pr. 2. kvartal 2016, 55 pct. af bankens samlede udlån. I samme kvartal, udgjorde andelen af udlån til erhverv, 49 pct. i sammenlignelige institutter. Banken ønsker at udbygge erhvervsudlånet yderligere. Ligeledes har banken et højere udlån til finansiering af ejendomme end sammenlignelige institutter. Banken ønsker endvidere generel vækst. Udlånet er i perioden fra 30. juni 2015 til 30. juni 2016 steget med 24,2 procent, og banken overskred dermed tilsynsdiamantens pejlemærke for årlig udlånsvækst på maksimalt 20 procent. Banken har tidligere modtaget en risikooplysning herom. Udlånsporteføljen er forholdsvis koncentreret, idet banken ligger forholdsvist højt på nøgletallet summen af store eksponeringer (over 10 pct. af kapitalgrundlaget). Pr. 2. kvartal 2016, udgjorde andelen af store eksponeringer i banken, 62,1 pct. I sammenlignelige institutter udgjorde samme andel, 36,5 pct. Ligeledes har banken et højt antal forholdsvis store eksponeringer, der overstiger 2 pct. af kapitalgrundlaget. Boniteten på de store eksponeringer forekommer på niveau med sammenlignelig institutter. Banken har således en høj risikoprofil i forhold til de kreditmæssige pejlemærker i tilsynsdiamanten. Udlånsgearingen af bankens kernekapital er desuden høj i forhold til sammenlignelige institutter.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Udlånet er i perioden fra 30. juni 2015 til 30. juni 2016 forøget med 24,2 pct. Tilsynsdiamantens pejlemærke for årlig udlånsvækst er på maksimalt 20 pct. Møns Bank A/S har oplyst, at udlånsvæksten primært skyldes etablering af filialer i bankens naturlige markedsområde i overensstemmelse med bankens strategi. Finanstilsynet vurderer, at overskridelsen udgør en forhøjet risiko og har på den baggrund givet banken en risikooplysning om de forøgede risici, som banken herved har påtaget sig. Banken bør begrænse udlånsvæksten og sikre en forsvarlig håndtering af de risici, der er opstået som følge af den forhøjede vækst. Banken har med en udlånsvækst på 18,3 procent ultimo 3. kvartal 2016 nedbragt udlånsvæksten igen, og Finanstilsynet vil følge, hvorvidt denne udvikling fastholdes. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Bankens forretningsmodel er primært at udøve traditionel pengeinstitutvirksomhed med almindelige indlåns- og udlånsprodukter, og banken holder sig til traditionelle produkter på kredit- og markedsrisikoområdet hovedsageligt i sit naturlige geografiske markedsområde. Banken vil udbygge aktiviteterne på Sjælland uden for bankens nuværende markedsområde. Finanstilsynet understregede, at udbygningen fortsat bør ske i et afdæmpet tempo. Bankens udlån til erhverv udgør ca. 62 pct., mens udlån til private udgør ca. 38 pct. Bankens største branche er ejendomsbranchen med ca. 13 pct. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen 251 engagementer fordelt med 76 engagementer over 2 pct. af basiskapitalen, svarende til ca. 47 pct. af de samlede udlån og garantier. Herudover blev der gennemgået en tilfældig udvalgt stikprøve på 175 engagementer i intervallet mellem 250.000 kr. og 4 mio. kr. Derudover gennemgik Finanstilsynet alle engagementer med direktionen og bestyrelsen. Finanstilsynet fandt i alt yderligere nedskrivninger for 28,4 mio.kr., heraf 12,8 mio. kr. ved gennemgang af de 76 store engagementer. Ved gennemgangen af de store engagementer er Finanstilsynet generelt enige i bankens klassifikation og værdiansættelsen af engagementerne, og de yderligere nedskrivninger relaterer sig primært til et engagement. Andelen af svage engagementer blandt de store engagementer er relativt lav i forhold til sammenlignelige institutter. Gennemgangen af den udvalgte stikprøve gav anledning til mernedskrivninger på 15,6 mio. kr. Stikprøven viste, at en meget høj andel af kunderne har finansielle problemer, særligt blandt privatkunderne, idet 40 pct. af volumen af engagementerne enten havde svaghedstegn eller objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Det vurderes at være væsentligt højere end i sammenlignelige institutter. Der blev set i forhold til udtagelsestidspunktet pr.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Møns Bank A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Mozipo ApS
- Monni ApS
- Nasdaq Copenhagen A/S
- MobilePay A/S
- New Deal Invest ApS
- Mariagerfjord Kommune
- Nørrejyllands Gensidige Søforsikringsforening
- Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring
- Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer
- Investeringsforeningen IA Invest
- Sparekassen Midtdjurs
- Estland-sagen den 3. maj 2018
Flere: Finanstilsynet