Sparekassen Bredebro

Sparekassen Bredebro er et lokalt pengeinstitut med hovedsæde i Bredebro og et primært markedsområde i Sønderjylland samt kommunerne Esbjerg, Vejen og Kolding – syd for E20. Sparekassen vil fremover i højere grad yde lån til kunder i Storkøbenhavn og omkringliggende kommuner. Det er vigtigt, at sparekassen sikrer, at bevilling, kreditstyring og kontrol af aktiviteterne i Københavnsområdet er betryggende, herunder at alle relevante medarbejdere besidder den nødvendige viden og kompetencer – især på privat- og boligfinansieringsområdet. Alle bevillinger godkendes aktuelt af kreditafdelingen i Bredebro. Sparekassens risikoansvarlige ser også alle bevillinger i de første 12 måneder og rapporterer til bestyrelsen herom. Sparekassen bør præcisere, hvilke kundesegmenter og kommuner, der primært ønskes i Københavnsområdet, og hvor længe godkendelse af alle bevillinger i kreditafdelingen samt fysiske kontrolbesøg skal foretages. Sammenlignet med tilsvarende institutter har sparekassen en høj landbrugseksponering på 26,6 pct. af det samlede udlån. Kombineret med en forholdsvis høj udlånsvækst, en høj koncentration af store eksponeringer samt en stigende andel af kunder med visse svaghedstegn øger det kravene til sparekassens kreditstyring, indtjeningsevne og tabskapacitet. Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem deltager samtidigt i sparekassens øverste daglige ledelse og er direktørens stedfortræder. Dette medfører en væsentlig risiko for interessekonflikter. Sparekassen har fået påbud om at forbedre procedurerne og retningslinjerne for håndteringen af interessekonflikter i bestyrelsen. Sparekassens medarbejdere er tildelt for vidtrækkende beføjelser til at bevilge undtagelser fra kreditpolitikken, og der stilles ikke i tilstrækkeligt omfang krav om indhentning af budgetter og udarbejdelse af handlingsplaner på kunderne. Kreditpolitikkens afgrænsning af det ønskede geografiske markedsområde og koncentrationen på større enkeltkunder er desuden uklar.

Sparekassen Bredebro har sit primære markedsområde i og omkring Tønder Kommune med fokus på små og mellemstore erhvervskunder samt privatkunder. Sparekassen har en høj koncentration af udlån til landbrug, særligt mælkeproduktion. Det samlede erhvervsudlån udgør en markant større andel end gennemsnittet for sammenlignelige institutter (gruppe 3-institutter). Sparekassens basisindtjening er alene på niveau med sammenlignelig institutter på trods af en højere risikoprofil på udlånssiden, og kapitalmålsætningen vurderes ikke at være tilstrækkeligt forsigtig henset til indtjening og risikoprofil. Sparekassens forretningsmodel og kreditpolitik tillader markant større andel af udlån uden for det primære markedsområde, end hvad der aktuelt er. Tilsvarende ligger grænserne for udlån mod specifikke brancher langt over det aktuelle niveau. Sparekassen fik på baggrund heraf påbud om at sikre, at sparekassens forretningsmodel afspejler sparekassens reelle ønsker til kreditrisikoprofilen. Tillige skal det sikres, at sparekassens politikker ligger inden for forretningsmodellens grænser. Herunder skal grænserne for eksponeringer til enkeltbrancher tilpasses, så de virker som et styringsværktøj Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen 112 udlån, heraf 32 store udlån over 2 pct. af kapitalgrundlaget. Gennemgangen førte til, at 6 udlån fik en dårligere rating. Sparekassen fik påbud om at tilrette sin kreditpolitik, så den på en præcis måde angiver bestyrelsens overordnede retningslinjer og ønskede risikoappetit på kreditområdet. Kreditpolitikken skal ligeledes tilrettes, så den holder sig inden for forretningsmodellen og reelt kan anvendes som styringsredskab. Grænser/målepunkter må ikke være fastlagt meget langt fra de faktiske forhold, og politikkens fravigelsesmuligheder fra hovedreglerne skal være konkrete og udtømmende.. Inspektionen førte til, at solvensbehovet blev forøget med 0,3 procentpoint til 12,2 pct.

Sparekassen er kendetegnet ved en høj andel af erhvervsudlån og en forholdsvis høj andel af svage kunder blandt erhvervsudlånene. Sparekassen har en meget høj koncentration af udlån til landbrug, særligt inden for mælkeproduktion. Sparekassen har trods ønske herom ikke formået at nedbringe den store landbrugsandel gennem de seneste år. Sparekassen har en høj koncentration af store udlån, hvilket gør sparekassen yderligere sårbar, da forringelser på store enkeltudlån kan føre til forøgede nedskrivninger og et højere solvensbehov. Sparekassens renterisici ligger væsentligt over renterisikoen i sammenlignelige institutter. Sparekassen er særligt sårbar over for ændringer i renteniveauet på sin obligationsbeholdning. Samlet set har forretningsmodellen forhøjet risiko og kompleksitet, hvilket stiller større krav til indtjening, kapitaloverdækning og risikostyring. Sparekassen har de senere år haft beskedne økonomiske resultater, og den vil derfor være yderligere udfordret ved blot et mindre tilbageslag, særligt for kunderne inden for mælkeproduktion. Sparekassen fik på baggrund heraf påbud om at præcisere sin forretningsmodel, så den klart udtrykker bestyrelsens forventninger til fremtidig indtjening og vækst samt forventningerne til sparekassens størrelse og væsentligste forretningsområder. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen 171 udlån, heraf 52 store udlån over 2 pct. af kapitalgrundlaget, en stikprøve på 43 erhvervsudlån, 74 privatudlån samt øvrige udlån til sparekassens ledelse. Gennemgangen førte til, at 21 udlån fik en dårligere rating, særligt privatudlån. Dette hang bl.a. sammen med, at sparekassens løbende overvågning af overtræk og restancer blandt privatkunderne var utilstrækkelig. I 6 ud af de 21 udlån, som fik en dårligere rating, er der tale om rykninger mellem de to bedste kategorier af kunder.

Det var en ordinær undersøgelse, hvor sparekassens væsentligste risikoområder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Sparekassens forretningsmodel er typisk for et mindre lokalt pengeinstitut, der baserer sig på traditionelle ind- og udlånsprodukter til mindre erhvervsdrivende og privatkunder, primært i lokalområdet. Sparekassen har med 63,3 pct. en høj af sit udlån til erhverv i forhold til 46 pct. i sammenlignelige institutter pr. ultimo 2016. En stor del af sparekassens udlån til erhverv er ydet til landbrug, hvor sparekassen også adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet af sammenlignelige institutter. Udlån til landbrug udgjorde 33,9 pct. af sparekassens samlede udlån mod 9,9 pct. i sammenlignelige institutter pr. ultimo 2016. Størstedelen af udlånet til landbrug er ydet til mælkeproducenter. Finanstilsynet gennemgik alle udlån over 2 pct. af sparekassens kapitalgrundlag, samt alle udlån til bestyrelse og direktion. Der blev i alt gennemgået ca. 43 pct. af den samlede udlånsmasse. Gennemgangen medførte et yderligere nedskrivningsbehov på ca. 4 mio. kr. Finanstilsynet var generelt enig i sparekassens vurderinger af boniteten. Finanstilsynet gav en række påbud, hvoraf de væsentligste rettede sig mod bestyrelsens arbejde. Herunder fik sparekassen påbud om at sikre, at udlån, der overstiger direktionens beføjelser, løbende bevilges af bestyrelsen. Derudover fik sparekassen påbud om at sikre, at bevillingsgrundlaget udbygges, samt at bevillingsmaterialet som udgangspunkt udsendes til bestyrelsesmedlemmerne forud for møderne. På kreditområdet fik sparekassen påbud om at udbygge rapporteringen til bestyrelsen, så den i højere grad er overbliksdannende.

Sparekassen Bredebro har en forretningsmodel, der i forhold til sammenlignelige institutter er kendetegnet ved en høj andel af udlån til erhverv på 65,8 pct. mod 47,9 pct. i sammenlignelige institutter ultimo 2014, ligesom sparekassens erhvervsudlån i meget høj grad er ydet til landbrug. Landbrugsudlånet udgjorde 35,5 pct. mod 9,5 pct. i sammenlignelige institutter ultimo 2014. Hovedvægten af sparekassens landbrugsudlån udgøres af udlån til mælkeproducenter. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet de 46 største udlån svarende til i alt ca. 46 pct. af de samlede udlån målt på volumen. Finanstilsynet fandt, at nedskrivningerne skulle øges med alt 9,5 mio. kr. De påbudte nedskrivninger vedrørte eksponeringer, som sparekassen i forvejen havde nedskrevet på eller konstateret OIV på (objektiv indikation for værdiforringelse). Mernedskrivningerne skyldtes primært forskelle i værdiansættelsen af pantsatte landbrugsejendomme. Finanstilsynet fandt ikke nye eksponeringer, der blev omfattet af OIV. Finanstilsynet gav endvidere sparekassen et påbud om at værdiregulere de bogførte værdier på tre af sparekassens egne ejendomme for i alt ca. 2,1 mio. kr. Finanstilsynet fandt i forbindelse med undersøgelsen, at bestyrelsen ikke i tilstrækkelig omfang varetog flere opgaver, der hører bestyrelsesarbejdet til. Dette resulterede i flere påbud. Derudover fik sparekassen påbud om at tilpasse sparekassens forretningsmodel og enkelte politikker, så der sikres en bedre sammenhæng mellem rammerne i forretningsmodellen og i de enkelte politikker. Sparekassen havde ultimo 2014 en renterisiko på 2,5 pct. af kernekapitalen, svarende til 3,5 gange gennemsnittet for sammenlignelige institutter (gruppe 3). Sparekassen fik et påbud om at vurdere hensigtsmæssigheden heri ift. sparekassens indtjenings- og kapitalforhold.

Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentligste områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der efter Finanstilsynets opfattelse har den største risiko. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Sparekassens udlån er koncentreret til det sønderjyske område d.v.s. sparekassens lokalområde. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen sparekassens 55 største engagementer samt alle engagementer med bestyrelsen og direktionen. Gennemgangen svarede til ca. 50 procent af sparekassens samlede masse af udlån og garantier. Sparekassen har en samlet eksponering mod erhvervskunder på ca. 63 pct. Sparekassen har en særlig stor eksponering inden for landbrug og hertil relaterede erhverv. Eksponeringen mod disse var ultimo 2010 på 35,1 pct. af de samlede udlån og garantier. Kreditkvaliteten af landbrugsengagementerne er generelt god. Sparekassen har en relativ høj forekomst af udlånsengagementer med svaghedstegn baseret på årsindberetningen 2010 og baseret på kreditgennemgangen på undersøgelsen. Finanstilsynets undersøgelse kom dog ikke frem til behov for yderligere nedskrivninger i væsentlig grad. Sparekassen har også generelt taget de fornødne og relevante sikkerheder. Ultimo marts opgjorde sparekassen sit solvensbehov til 9,8 %. Sparekassen har efter dialog med Finanstilsynet opgjort sit individuelle solvensbehov pr. 30. april 2011 til 10,8 procent. Finanstilsynet vurderer, at solvensbehovsopgørelsen tager højde for de risici, der blev identificeret på undersøgelsen. Den faktiske solvens pr. ultimo april 2011 er opgjort til 21,5 procent. Sparekassen fik på undersøgelsen en række påbud og risikooplysninger på flere væsentlige områder. Eksempelvis skal bestyrelsens forretningsorden og sparekassens kreditpolitik som minimum gennemgås én gang om året.