Nordea Liv og Pension, livsforsikringsselskab A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 1 afgørelse om Nordea Liv og Pension, livsforsikringsselskab A/S fra Finanstilsynet, den seneste 13. november 2013.

Påbud, Risikooplysning — 13. november 2013
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i juni 2013 på inspektion i Nordea Liv og Pension, livsforsikringsselskab A/S (herefter Nordea Liv og Pension). Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle selskabets væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Finanstilsynet har på inspektionen gennemgået bestyrelsens arbejde med fokus på selskabets forretningsmodel og den valgte risikoprofil. Gennemgangen tog udgangspunkt i bestyrelsens politikker og retningslinjer, som fastsætter risikoappetitten på investerings- og forsikringsområdet. Derudover gennemgik Finanstilsynet selskabets dokumentation for opgørelsen af det individuelle solvensbehov, herunder identifikation og kvantificering af risici, valg af metode samt kapitalplan og kapitalnødplan. Finanstilsynet har under inspektionen også gennemgået udvalgte it-områder på baggrund af anmærkninger i revisionsprotokollaterne for 2012. Nordea Liv og Pension er en del af Nordea Life Holding AB, der indgår i Nordea Bank AB koncernen. Selskabet har omkring 330.000 kunder. Bestanden af traditionel livsforsikring med opsparing i form af garanterede gennemsnitsrenteprodukter udgør med ca. 85 pct. størstedelen af forpligtelserne. Nordea Liv og Pensions gennemsnitlige grundlagsrente på gennemsnitsrenteproduktet er ca. 2,6 pct., hvilket er marginalt lavere end gennemsnittet af sammenlignelige selskaber. Præmieindbetalingerne er fordelt med ca. 65 pct. til gennemsnitsrenteprodukter og ca. 35 pct. til markedsrenteprodukter. Størstedelen af Nordea Liv og Pensions nye kunder vælger et markedsrenteprodukt. Selskabets kunder har løbende mulighed for omvalg fra gennemsnitsrente til markedsrente. Ved omvalg får kunderne en individuel beregnet værdi af deres garanti med, mens en rimelig andel af de ufordelte midler for de berørte kunder ikke giver anledning til en højere værdi.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Nordea Liv og Pension, livsforsikringsselskab A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Nordea Liv og Pension, livsforsikringsselskab A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet