Nordea Pension
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · finansiel virksomhed
Vi har fundet 2 afgørelser om Nordea Pension fra Finanstilsynet, den seneste 22. maj 2026.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Som led i det løbende tilsyn har Finanstilsynet den 19. maj 2026 påbudt Nordea Pension, Livsforsikringsselskab A/S (Nordea Pension), at den løbende overvågning af saminvestering og fælles renteafdækning skal suppleres med kontrollerbare grænser. Disse grænser skal fastsætte, hvornår der skal ske tilpasninger af saminvestering og eventuel fælles renteafdækning for at sikre, at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt*. I forbindelse med funktionsinspektion i Nordea Pension anmodede Finanstilsynet selskabet om at indsende en redegørelse vedrørende saminvestering og fælles renteafdækning i gennemsnitsrente. Baggrunden var, at selskabet investeringsmæssigt og afdækningsmæssigt havde slået flere kontributionsrentegrupper sammen. Finanstilsynet vurderede, at selskabets løbende overvågning havde fokus på forsikringstagernes interesser, både i forhold til investeringsmæssige og kontributionsmæssige aspekter i form af mulig omfordeling mellem kontributionsrentegrupper som følge af saminvestering og fælles renteafdækning. Finanstilsynet vurderede samtidig, at selskabet ikke havde dokumenteret, at denne overvågning var baseret på kontrollerbare grænser for, hvornår der skal ske ændringer. Denne tilgang indebærer en risiko for, at ændringer sker arbitrært og baseres på kvalitative vurderinger. Der er dermed en risiko for, at forsikringstagernes interesser ikke varetages bedst muligt. Der er også risiko for en urimelig omfordeling mellem kunderne. Finanstilsynet har ikke konstateret, at manglen har ført til, at forsikringstagernes interesser ikke har været varetaget bedst muligt, eller at der er sket en urimelig omfordeling. Finanstilsynet vurderede derfor, at overvågningen skal suppleres med konkrete rammer for, hvornår der skal ske ændring af investeringsgrupperne med henblik på at mitigere de nævnte risici. *Lov om forsikringsvirksomhed § 175, ledelsesbekendtgørelsens Bilag 2, pkt. 5, og § 8, stk. 1, nr.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i april/maj 2024 på funktionsinspektion i Nordea Pension livsforsikringsaktieselskab (herefter Nordea Pension eller selskabet). Formålet med inspektionen var i udgangspunktet at undersøge forhold relateret til produktegenskaberne for de udbudte markedsrenteprodukter og det tilknyttede risikostyringssystem inklusive bæredygtighedsrisici. På baggrund af gennemgangen af det indsendte inspektionsmateriale blev det dog besluttet at udvide inspektionen med flere emner, herunder bl.a. anvendelsen af mellemregningskonti i investeringsforvaltningen og styringsdokumenter. Nordea Pensions markedsrenteprodukter omfatter de oprindelige livscyklusprodukter Profilpension og Profilpension Mix (passivt forvaltet) fra 2006, det nyere livscyklusprodukt Formålspension introduceret i 2020 med et ESG-fokus og valg mellem fire formål samt et unit link-produkt betegnet Link Pension. Denne redegørelse indeholder de centrale påbud, som selskabet har modtaget fra Finanstilsynet. Finanstilsynet fandt, at selskabets bestyrelse ikke har taget tilstrækkelig stilling til de enkelte markedsrenteprodukters produktegenskaber, f.eks. udbetalingsprofilen. Manglende stillingtagen indebærer en risiko for usikkerhed og uforudsigelighed i kundernes udbetalingsforløb, da selskabet uden beslutning om produktegenskaber ikke har grundlag for at stille kunderne specifikke produktegenskaber i udsigt. Desuden vurderede Finanstilsynet, at bestyrelsen har henlagt beføjelser til direktionen i forhold til at fastsætte depotrenter og risikoforrentning i gennemsnitsrente uden at fastlægge skriftlige retningslinjer herom, hvilket indebærer en risiko for, at direktionen foretager dispositioner, som ikke er i overensstemmelse med bestyrelsens ønsker. Selskabet har på ovenstående baggrund fået en risikooplysning og et påbud Selskabet benytter en kategorisering af investeringsaktiverne, der svarer til Rådet for Afkastforudsætningers ti aktivklasser. Kategoriseringen foretages for hver investeringspulje og ikke på enkeltaktiver.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Nordea Pension hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Nordea Realkreditaktieselskab
- Nordea Liv og Pension, livsforsikringsselskab A/S
- Nordic Express ApS
- Nordea Danmarks gældsinddrivelsessag
- Nykredit A/S
- NeuroSearch A/S
- P/F Betri Banki (hvidvaskområdet)
- Mercedes-Benz Finans Danmark A/S
- RealRåd ApS
- Jyske Fund Management A/S
- Syddansk Universitets utilstrækkelige testning af softwareopdatering
- FLSmidth A/S
Flere: Finanstilsynet