Sydbank A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 55 afgørelser om Sydbank A/S fra Finanstilsynet, den seneste 26. november 2025.

Risikooplysning — 26. november 2025
Finanstilsynet

Sydbank A/S er et større dansk pengeinstitut med hovedsæde i Aabenraa og er udpeget som SIFI-institut. Banken har også tre filialer i Tyskland. Sydbank tilbyder en bred vifte af bankprodukter, fra simple indlånskonti til privatkunder til mere komplekse finansielle løsninger for erhvervskunder, herunder trade finance, kapitalforvaltning og investering. Banken har et betydeligt antal privat- og erhvervskunder samt et stort netværk af korrespondentforbindelser. Finanstilsynet vurderer, at Sydbank har en høj iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Vurderingen bygger på, at banken udbyder flere finansielle produkter, herunder corporate banking, trade finance og private banking, som alle kan bruges til hvidvask. På baggrund af inspektionen har ét område givet anledning til en tilsynsmæssig reaktion. Banken får en risikooplysning om, at banken har en øget risiko for at overse usædvanlige forhold i trade finance transaktioner, da overvågningen er tilrettelagt således, at den primært baserer sig på manuelle processer uden en systematisk fremgangsmåde En systematisk og ensartet overvågning af trade finance-transaktionerne er afgørende for, at banken kan identificere usædvanlige eller mistænkelige mønstre på tværs af kunder og transaktioner. Uden dette er der en risiko for, at banken i forbindelse med udbud af sine trade finance-produkter kan overse usædvanlige forhold, som kan indikere hvidvask eller terrorfinansiering hos en kunde. Dette vurderes som væsentligt, idet banken derved er sårbar over for at blive brugt til hvidvask eller terrorfinansiering. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 26. september 2025
Finanstilsynet

Sydbank er en landsdækkende bank med fokus på privatkunder samt mellemstore og større virksomheder i SMV-segmentet. Banken har været et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) siden 2014. Bankens væsentligste risiko er på kreditområdet, hvor bankens styring er centraliseret. På markeds- og likviditetsområderne er bankens risikoappetit lavere, men tidligere inspektioner har vist, at der er behov for at styrke og særligt formalisere styringen. Arbejdet med at overvåge bankens styring af datakvalitet er delt mellem compliancefunktionen og risikostyringsfunktionen. I praksis løser risikostyringsfunktionen opgaver på flere områder på vegne af compliancefunktionen. Banken skal i den forbindelse være opmærksom på, at uanset dette samarbejde er det compliancefunktionens ansvar at overvåge og vurdere, om banken samlet set er compliant på området. Bankens anden forsvarslinje (compliancefunktionen og risikostyringsfunktionen) skal høres i forbindelse med væsentlige beslutninger i banken, så de har mulighed for at udtale sig om risici. Anden forsvarslinje er blevet hørt i forbindelse med købet af Coop Bank A/S i 2024, men vurderingen er ikke skriftligt dokumenteret. Det forventes, at banken sikrer, at anden forsvarslinje fremover skriftligt dokumenterer sin vurdering af væsentlige beslutninger. På kreditområdet viste gennemgangen af udvalgte udlån, at bankens praksis ved opgørelse af den reelle egenkapital for erhvervskunder med udlejnings- og projektejendomme er utilstrækkelig. I flere tilfælde var der fejl i ejendomsskemaerne og dermed den beregnede markedsværdi af ejendommene. I et tilfælde havde banken ikke udarbejdet ejendomsskema på en kunde, men alene lagt vægt på den bogførte værdi. Den reelt hæftende egenkapital er et centralt element i bankens beslutningsgrundlag, og en fejlbehæftet opgørelse kan derfor medføre, at banken træffer forkerte kreditbeslutninger.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 7. marts 2025
Finanstilsynet

Banken har ikke aktivt og løbende vurderet, om alle interne rammer er tilstrækkeligt forsigtige. Ligesom banken ikke har sikret, at metoderne for alle dele af bankens likviditetsstyring er veldokumenterede. Likviditetsrisici materialiserer sig sjældent, men når de gør, kan det have stor effekt på kort tid. Selvom banken aktuelt har likviditetsoverskud og en relativt stabil fundingsituation, er det en forudsætning for at kunne håndtere situationer med potentiel forværring af likviditetssituationen, at banken og dens bestyrelse kan handle på et klart og veldokumenteret grundlag. Banken har fået et påbud om at styrke dokumentationen vedrørende indstilling, revurdering og kalibrering af rammer samt dokumentationen af processerne i tilknytning til bankens styring af likviditets- og fundingrisici Bankens validering af NSFR er ikke tilstrækkeligt dokumenteret. En solid og veldokumenteret NSFR-validering er grundlaget for en retvisende NSFR-opgørelse og bidrager i sidste ende til større sikkerhed for, at kravet bliver efterlevet. Banken har fået et påbud om at sikre, at dokumentationen af og overblikket over valideringen af NSFR-opgørelsen fremstår overskueligt og klart defineret, herunder at afstemningen af væsentlige poster er velbegrundet Inspektionen gav ikke anledning til revurdering af bankens likviditets- eller solvensbehov. Jf. ledelsesbekendtgørelsens bilag 4, nr. 7 og nr. 40, litra c. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 9. september 2024
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i maj 2024 på inspektion i Sydbank A/S. Inspektionen havde fokus på bankens håndtering af renterisiko udenfor handelsbeholdningen. Renterisiko uden for handelsbeholdningen omfatter både, risikoen for udsving i instituttets indtjening ved ændringer i renten og risikoen for udsving i egenkapitalen ved ændringer i renten. Udsving i egenkapitalen kan opstå, hvis der er ændringer i værdien af aktiver og passiver ved ændringer i renten. Institutterne skal have processer for måling og styring af begge dele, men det primære tilsynsmæssige fokus ved renterisiko uden for handelsbeholdningen er risikoen for, at renteændringer påvirker værdien af bankens egenkapital eller indtjening, så det truer solvensoverdækningen. Sydbanks renterisici udenfor handelsbeholdningen stammer primært fra fastforrentede indlån, udlån og kapitaludstedelser. Sydbank har primært simple kilder til renterisiko udenfor handelsbeholdningen. Bankens strategi og risikoappetit for renterisiko udenfor handelsbeholdningen er relativt konservativ. Sydbank afdækker stort set alle renterisici ved anvendelse af en makroafdækning bestående af renteswaps. Afdækningen sikrer, at renterisikoen målt som udsving i værdien af bankens balance er meget begrænset. Afdækningen regnskabsføres på samme måde som det, der afdækkes, hvilket begrænser udsving i kursreguleringer og egenkapitalen. Bankens nettorenteindtjening er dog fortsat følsom over for renteændringer. På inspektionen blev der identificeret en række mindre væsentlige mangler i bankens setup, blandt andet uklar delegering af ansvar i forbindelse risikoappetitten, manglende løbende dialog med og stillingtagen fra bestyrelsen vedrørende renterisici udenfor handelsbeholdningen, samt manglende styring af basisrisikoen. Banken har fået påbud om at sikre tilstrækkelig styring af renterisiko udenfor handelsbeholdningen. Inspektionen førte ikke til en ændret vurdering af bankens solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 28. august 2024
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Inspektionen blev gennemført som en off-site inspektion, hvor bankens kreditpolitik og relevante forretningsgange blev gennemgået med fokus på bankens tilgang til finansiering af erhvervsudlån i forbindelse med ejendomsfinansiering. Der blev ikke indkaldt og gennemgået kundeeksponeringer. Bankens styringsdokumenter er overordnet dækkende og i overensstemmelse med bankens ambitioner på området. Bankens risikovillighed, som det fremgår af bankens styringsdokumenter, er desuden i overensstemmelse med ”Vejledningen om finansiering af udlejningsejendomme og ejendomsprojekter”. Bankens individuelle solvensbehov er opgjort til 10,4 pct. pr. 30. juni 2024. Finanstilsynet vurderer, at det fortsat er dækkende. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 30. januar 2024
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i 2023 en funktionsinspektion i Sydbank A/S med fokus på bankens markedsføring af investeringsprodukter og -services. Funktionsinspektionen indgik i en temainspektion, hvor fire pengeinstitutters og et fondsmæglerselskabs markedsføring af investeringsprodukter og -services blev undersøgt. Formålet med inspektionen var at undersøge, hvorvidt selskabet i tilstrækkelig grad sikrer, at markedsføringen af selskabet og dets produkter er retvisende og ikke vildledende. Oplysninger i markedsføring skal være klare og må ikke være vildledende. Dette indebærer blandt andet, at når markedsføringsmateriale henviser til mulige fordele, skal det også indeholde en reel og tydelig angivelse af relevante risici. Dette er med til at sikre, at kunder og potentielle kunder kan træffe investeringsbeslutninger på et velinformeret grundlag. Finanstilsynet konstaterede, at Sydbanks hjemmeside fremhæver en række fordele ved at investere uden samtidigt at angive relevante risici. Banken oplyser således ikke kunderne tilstrækkeligt om, at der er en risiko for, at man kan tabe de penge, man investerer gennem bankens porteføljeplejeordning Megatrend Porteføljepleje. Finanstilsynet har derfor påbudt banken at sikre, at oplysningerne i markedsføringsmaterialet, der henviser til fordele, også indeholder en reel og tydelig angivelse af relevante risici. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 11. januar 2024
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Banken er et større dansk pengeinstitut med hovedsæde i Aabenraa og udpeget som SIFI-institut. Banken har 59 filialer i Danmark og har udenlandsk tilstedeværelse med tre filialer i Nordtyskland. Banken driver flere typer af bankforretninger og udbyder et bredt udvalg af produkter fra simple indlånskonti til privatkunder til komplicerede finansielle produkter til investorer og full service bankløsninger til erhvervsdrivende i alle størrelser samt kapitalforvaltning og investering. Banken tilbyder desuden trade finance, private banking og correspondent banking. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj. Finanstilsynets vurdering er baseret på, at banken udbyder en række finansielle produkter, herunder corporate banking, trade finance, private banking, der alle er egnede til hvidvask, og at banken har en del korrespondentforbindelser. Sidstnævnte indebærer en særlig risiko givet den manglende transparens i forhold til transaktionerne, der gennemføres for ’kundens kunder’, og kompleksiteten i at gennemføre kundekendskab på respondentbanker. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 24. august 2023
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Banken er et større dansk pengeinstitut og udpeget som SIFI-institut. Banken har 59 filialer i Danmark og har udenlandsk tilstedeværelse med tre filialer i Nordtyskland. Banken driver flere typer af bankforretninger og udbyder et bredt udvalg af produkter fra simple indlånskonti til privatkunder til komplicerede finansielle produkter til investorer og full service-bankløsninger til erhvervsdrivende i alle størrelser samt kapitalforvaltning og investering. Banken tilbyder endvidere trade finance og private banking. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at banken udbyder en række finansielle produkter, herunder corporate banking, trade finance, private banking, der alle er egnede til hvidvask, og at banken har en del korrespondentforbindelser, hvilket også indebærer risici for hvidvask og terrorfinansiering. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 28. februar 2023
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet gennemførte i november 2022 en inspektion i Sydbank. Formålet var at vurdere bankens risikovillighed og beslutningsgrundlag ved bevilling af udlån til erhvervskunder i konjunkturfølsomme brancher og segmenter. Finanstilsynet gennemgik 70 bevillinger af udlån mv. til nye erhvervskunder eller udvidelser til eksisterende erhvervskunder i konjunkturfølsomme brancher og segmenter i perioden 30. juni 2021 til 31. august 2022. Bankens analyser af erhvervskunders likviditet fremstod i flere tilfælde generiske. Utilstrækkelige analyser medfører en risiko for, at likviditetsudfordringer identificeres og håndteres for sent. Banken bør derfor forbedre likviditetsanalyserne i beslutningsrundlaget. Blandt de udvalgte bevillinger var der desuden enkelte eksempler på, at banken havde bevilget udlån mv. til nye erhvervskunder, hvis bonitet var svagere end den generelle bonitet blandt bankens eksisterende erhvervskunder. Banken bør have fokus på ikke at gå på kompromis med bankens sædvanlige krav til erhvervskunders indtjening, likviditet og soliditet ved bevilling af udlån Inspektionen gav ikke anledning til at ændre bankens solvensbehov, som er opgjort til 11,2 pct. pr. 30. september 2022. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 28. oktober 2022
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet igangsatte i marts 2022 en undersøgelse af Sydbank A/S’ (banken) håndtering af EU-sanktioner mod Rusland og Belarus. Undersøgelsen var et led i en tværgående undersøgelse af det pågældende område i en række pengeinstitutter. Sydbank er et større dansk pengeinstitut med hovedsæde i Aabenraa. Banken har udenlandsk tilstedeværelse med en filial i Tyskland. Banken driver flere typer af bankforretninger fra simple indlånskonti til privatkunder til komplicerede finansielle produkter til investorer og full service bankløsninger til erhvervsdrivende i alle størrelser samt kapitalforvaltning og investering. Banken har et betydeligt antal privat- og erhvervskunder. Banken har et antal kunder, som er tilknyttet Rusland og Belarus. Banken foretager desuden relativt mange transaktioner fra Danmark til Rusland og Belarus. Dette medfører efter Finanstilsynets vurdering, at banken på det foreliggende grundlag har en betydelig iboende risiko for, at bankens transaktioner på egne eller kunders vegne kan komme i strid med gældende forordninger om finansielle sanktioner mod lande, personer mv. Undersøgelsen har ikke givet Finanstilsynet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Risikooplysning — 2. september 2022
Finanstilsynet

Udlånet blev i perioden fra den 30. juni 2021 til den 30. juni 2022 forøget med 20,9 pct. Tilsynsdiamantens pejlemærke for årlig udlånsvækst er på maksimalt 20 pct. Banken har oplyst, at baggrunden for overskridelsen bl.a. er erhvervskunders behov for højere arbejdskapital som følge af prisstigninger på varer og forsinkelser i forsyningskæder samt tilbagebetaling af udskudte moms- og skattebetalinger. Høj udlånsvækst udgør en forøget risiko og stiller ekstraordinære krav til bankens kreditstyring, således at kreditstandarderne ikke svækkes, og at risici kontrolleres og styres på forsvarlig vis. Finanstilsynet forventer, at pengeinstitutter har en løbende kreditstyring og intern budgetlægning, som sikrer tilstrækkelig afstand til pejlemærket i tilsynsdiamanten, således at overskridelser hindres. Finanstilsynet har på baggrund af overskridelsen givet en risikooplysning til Sydbank A/S om, at banken bør sikre en lavere udlånsvækst. Banken forventer, at udlånsvæksten falder i 3. kvartal 2022. Finanstilsynet vil følge udviklingen i udlånsvæksten. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 15. juni 2022
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Inspektionen havde et snævert fokus og omfattede bankens kundekendskabsprocedurer herunder onboarding af kunder. Inspektionen omfattede desuden bankens kundekendskabsmateriale herunder løbende ajourføring. Endelig omfattede inspektionen bankens risikoklassifikation af kunder. Inspektionen fokuserede særligt på de kunder, som banken overtog fra Alm. Brand Bank A/S (ABB) i forbindelse med et aktivkøb i 2021. Sydbank er et større dansk pengeinstitut med hovedsæde i Aabenraa. Banken har udenlandsk tilstedeværelse med en filial i Tyskland. Banken driver flere typer af bankforretninger fra simple indlånskonti til privatkunder til komplicerede finansielle produkter til investorer og full service bankløsninger til erhvervsdrivende i alle størrelser samt kapitalforvaltning og investering. Banken har et betydeligt antal privat- og erhvervskunder. Finanstilsynet vurderer på baggrund af ovenstående, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på bankens størrelse og bankens udbud af finansielle produkter, der indebærer en høj risiko for hvidvask og terrorfinansiering, samt bankens udbyggede netværk af korrespondentforbindelser. Banken overtog i 2021 ABB og overtog i den forbindelse ABB’s kunder. Efter opdateringen af de tidligere ABB-kunder i bankens IT-system iværksatte banken et projekt med at opdatere kundekendskabsoplysningerne på tidligere ABB-kunder, startende med kunder med en høj eller mellem-skærpet AML-risikoprofil. På inspektionstidspunktet var banken ikke færdig med opdateringen af disse kundegrupper. Opdateringen var imidlertid forløbet efter den lagte plan, og der udstod kun opdatering af et mindre antal kunder. Finanstilsynets observationer under inspektionen har ikke givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 11. februar 2022
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i oktober-november 2021 en inspektion i Sydbank A/S. Formålet med inspektionen var at vurdere bankens risikoappetit ved finansiering af privatkunders køb af ejer- og fritidsboliger. Finanstilsynet havde fokus på, om bankens bevillinger til køb af ejer- og fritidsboliger overholdt bekendtgørelse om god skik for boligkredit for så vidt angår risikable boliglån og krav til kunders egenfinansiering. Finanstilsynets så ligeledes på bankens efterlevelse af vækstvejledningen og kundernes robusthed. Det var også et formål med inspektionen at vurdere bankens egne kontroller og rapportering på området. Banken har indført vækstvejledningens regler for hele landet med undtagelse af punkt om rentestress ved variabel rente, der kun er indført for vækstområder. Banken har ikke indført strengere krav end god skik-reglerne for kunders egenfinansiering ved køb af bolig. I andre pengeinstitutter ses eksempler på visse yderligere krav til større egenfinansiering set i lyset af situationen på boligmarkedet med øget risikoopbygning. Hverken kreditpolitikken eller bankens forretningsgange lægger op til at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvad der er en passende egenfinansiering for den enkelte kunde. Banken har fået et påbud om at sikre, at banken følger bekendtgørelsen om god skik for boligkredit og i praksis tager individuelt stilling til, om egenfinansieringen er passende. Finanstilsynet gennemgik i alt 69 sager, bestående af 49 sager beliggende i vækstområder og 20 beliggende udenfor vækstområder. De udtagne kunder blev desuden udvalgt ud af kunder med en gældsfaktor over 3,5 og en LTV over 60. Gennemgangen af 49 udlån i vækstområder viste, at der var to tilfælde, hvor sagen afveg fra et punkt i vækstvejledningen.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 21. oktober 2021
Finanstilsynet

Finanstilsynet har haft fokus på funktionernes opgave- og ansvarsfordeling, funktionernes samarbejde med første forsvarslinje og samarbejdet mellem de to funktioner. Finanstilsynet har ligeledes set på bankens dokumentation af det udførte arbejde Bankens compliance- og risikoansvarlige refererer til det direktionsmedlem, der også har ansvaret for områder i første forsvarslinje. Finanstilsynet finder, at bankens kompenserende foranstaltninger for nuværende er tilstrækkelige, men at banken ved ny risikopåtagning skal være opmærksom på, at der fortsat er tilstrækkelige kompenserende foranstaltninger, og om ansvaret for anden forsvarslinje er foreneligt med også at have ansvaret for kundevendte funktioner i første forsvarslinje. Banken inddrager både compliance- og risikostyringsfunktionen i bankens væsentlige beslutningsprocesser. Banken havde dog ikke forretningsgange på området eller sikret en tilstrækkelig dokumentation af de områder, der havde været drøftet. Banken fik et påbud om at implementere processer og forretningsgange, der sikrer, at den risikoansvarlige inddrages i væsentlige beslutninger, og at der sker passende dokumentation heraf. Banken har etableret flere udvalg på direktionsniveau. Finanstilsynet har ved inspektionen haft fokus på, om funktionsadskillelsen mellem første og anden forsvarslinje opretholdes. Sammensætningen af deltagere i udvalgene medfører en risiko for, at der kan ske en sammenblanding af roller på tværs af første og anden forsvarslinje. Finanstilsynet bemærker derfor, at det er vigtigt, at banken har fokus på, at den risikoansvarliges uafhængighed ikke bliver kompromitteret som følge af deltagelse i bankens udvalg. Både risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen giver løbende anbefalinger til banken, når en undersøgelse eller kontrol afdækker uhensigtsmæssigheder. Der sker dog ikke en samlet opfølgning eller rapportering på alle anbefalingerne.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 7. juli 2021
Finanstilsynet

Finanstilsynet har i 2020-21 gennemført en temainspektion med fokus på produktgodkendelsesprocedurer og produktstyringsordninger. Temainspektionen er gennemført som funktionsinspektioner i seks banker, der distribuerer investeringsprodukter og udbyder tjenesteydelser, herunder Sydbank A/S. Reguleringen vedrørende produktgodkendelsesprocedurer og produktstyringsordninger er en væsentlig del af investorbeskyttelsen. Reguleringen skal sikre, at kunder kun køber produkter, som er egnede for kunderne og passer til kundens investeringsbehov. Banker er forpligtet til at have velfungerende procedurer for produktgodkendelse og –styring, organiseringen skal sikre en klar ansvars- og opgavefordelingen, og ledelsen skal have den faktiske kontrol over ordningerne. Investeringsprodukter og tjenesteydelser skal gennemgås såvel regelmæssigt og ekstraordinært ved et særligt behov, hvor banken skal vurdere, om de produkter den udbyder eller anbefaler, fortsat er forenelige med en afgrænset målgruppes behov og karakteristika. Finanstilsynet har ved inspektion konstateret, at bankens procedurer ikke var tilstrækkeligt velfungerende. Organiseringen, herunder ansvars- og opgavefordelingen på området var ikke tilstrækkelig klar, og ledelsen (direktion og bestyrelse) var ikke tilstrækkeligt involveret til, at ledelsen havde kontrol over produktstyringsordningerne. Desuden var procedurerne for den regelmæssige og ekstraordinære gennemgang af investeringsprodukter og tjenesteydelser ikke tilstrækkelig. Sydbank fik påbud om at afhjælpe manglerne i produktstyringsordninger og –godkendelsesprocedurerne, særligt skal banken sikre ledelsens faktiske kontrol over ordninger og styrke processerne for den løbende gennemgang såvel for den ekstraordinære gennemgang af produkter og løsninger. Som en del af inspektionen havde Finanstilsynet udvalgt et investeringsprodukt for at vurdere, i hvilken udstrækning banken havde foretaget en regelmæssig gennemgang af produktet og revurderet målgruppeafgrænsningen. Finanstilsynet vurderede, at bankens gennemgang var mangelfuld. Banken fik derfor påbud om at gennemføre en egentlig produktgennemgang af det udvalgte produkt.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 21. december 2020
Finanstilsynet

Finanstilsynet vurderer, at Sydbank har væsentlige svagheder vedrørende IT-risikostyring og IT-sikkerhedsstyring, hvilket medfører forøget risiko. Sydbank havde forud for inspektionen selv identificeret og igangsat en række forbedringstiltag på IT-området. Sydbank skal forbedre arbejdet med IT-risikostyring for tilstrækkeligt at kunne vurdere den samlede IT-risikoeksponering og risikomitigerende tiltag. Sydbank skal udarbejde en IT-risikostyringspolitik og sikre, at denne bliver tilstrækkeligt forankret på tværs af virksomheden. I forlængelse heraf skal Sydbank sikre tilstrækkelige ressourcer og kompetencer i både 1. og 2. forsvarslinje. Finanstilsynet har givet påbud om at afhjælpe de deraf afledte mangler. Sydbank skal forbedre IT-sikkerhedsstyringen og sikre, at denne bygger på et tilstrækkeligt dokumenteret grundlag. Finanstilsynet har givet påbud om, at Sydbank skal sikre tilstrækkelig kontrol med efterlevelsen af IT-sikkerhedspolitikken, herunder sikre at der udarbejdes de nødvendige forretningsgange, samt at disse er fyldestgørende og bliver efterlevet. Dette for at kunne mitigere eventuelle brud på IT-sikkerheden og dermed sikre, at Sydbank opererer indenfor bestyrelsens fastsatte krav. Brud på IT-sikkerheden kan både have alvorlige økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser. Sydbank skal forbedre IT-beredskabsstyringen og sikre, at der er taget tilstrækkelig stilling til relevante beredskabsscenarier som for eksempel korrumperet data. Disse scenarier skal testes for at sikre, at banken har tilstrækkelig overbevisning om, at den kan komme tilbage til normaldrift i tilfælde af en beredskabssituation. Det skal endvidere sikres, at relevante leverandører efterlever fastsatte krav, så Sydbank kan gennemføre sine beredskabsplaner i beredskabssituationer. Finanstilsynet har givet påbud om, at Sydbank skal forbedre IT-beredskabsstyringen. Sydbank har mangler i forhold til efterlevelsen af bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder, nr. 1304 af 25/11/2010.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 18. december 2020
Finanstilsynet

Undersøgelsens hovedfokus var bankens risikostyring på likviditetsområdet, herunder ansvarsfordeling, risikoidentifikation, styringsmål og grænser, interne kontroller og rapportering, samt bankens dokumentation af processerne i tilknytning hertil. Finanstilsynet har desuden undersøgt bankens egen vurdering af stabiliteten af indlånsbasen, som er den klart dominerende fundingkilde. Derudover har Finanstilsynet undersøgt bankens tilgang til markedsfunding i form af udstedelse af seniorgæld. Bankens aktuelle likviditets- og fundingrisici vurderes begrænsede. Banken har et betydeligt indlånsoverskud, og den overvejende del af indlånet er omfattet af indskydergarantien. Bankens aktuelle behov for gældsudstedelser knytter sig derfor alene til opfyldelse af bankens kapitalkrav og NEP-krav. Den skriftlige dokumentation i tilknytning til valg af rammer og vurdering af risici er mangelfulde. Banken får derfor et påbud om at forbedre det skriftlige dokumentationsgrundlag. Banken får derudover et påbud om at udarbejde forretningsgange i tilknytning til bankens gældsudstedelser. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 25. november 2020
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i juni 2020 på inspektion i Sydbank. Formålet var primært at vurdere bankens risikovillighed og praksis ved bevilling af udlån til kunder med udlejningsejendomme og ejendomsprojekter. Finanstilsynet gennemgik 37 bevillinger af udlån, som banken havde behandlet i perioden efter 1. januar 2019. Bankens risikoanalyse kan forbedres. I nogle sager var oplysningerne om den finansierede ejendom mangelfulde, og banken manglede i en del tilfælde nogle relevante følsomhedsberegninger. Det er særlig vigtigt, hvor nyopførte ejendomme eller ejendomme under opførelse eller udvikling ikke i fuldt omfang er forhåndssolgt, eller hvor der kan være særlig usikkerhed om ejendommes lejeindtægt på længere sigt. Det er vigtigt, selvom banken ikke selv efterfinansierer, fordi det kan give usikkerhed om realkredittens efterfinansiering. Det fremgår endvidere ikke klart af bankens kreditpolitik, at ejendomsfinansiering primært er baseret på, at efterfinansieringen sker hos realkreditinstitutter. Banken fik påbud om, at der skal være tilstrækkelige informationer om de ejendomme, der finansieres, og analyserne af risikoen skal forbedres. Det gælder navnlig, hvis banken skal efterfinansiere, eller der kan være usikkerhed om den eksterne efterfinansiering. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 22. september 2020
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i perioden fra oktober til december 2019 en inspektion vedrørende transaktionsovervågning på hvidvaskområdet i Sydbank A/S. Undersøgelsen blev gennemført af konsulentfirmaet Deloitte på vegne af Finanstilsynet og var en del af en tværgående undersøgelse af transaktionsovervågning på hvidvaskområdet i et udsnit af større banker i Danmark. Medarbejdere fra Finanstilsynet deltog i dele af undersøgelsen. Finanstilsynet har på baggrund af den endelige rapportering fra Deloitte udarbejdet inspektionsrapport, som indeholder de reaktioner, som Finanstilsynet har fundet anledning til på baggrund af observationerne fra inspektionen. Banken er et af de største danske pengeinstitutter. Banken tilbyder sine kunder en bred vifte af finansielle produkter, herunder private banking-aktiviteter. Derudover har banken et bredt netværk af korrespondentforbindelser. Finanstilsynet vurderede i 2019 på baggrund af en inspektion foretaget i 2018, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme var høj. Finanstilsynets vurdering var baseret på bankens størrelse og bankens udbud af finansielle produkter, der indebærer en høj risiko for hvidvask og terrorfinansiering samt bankens udbyggede netværk af korrespondentforbindelser. Finanstilsynet har ikke haft anledning til at ændre denne vurdering. På baggrund af observationer og konklusioner i Deloittes undersøgelse er der to områder, der giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Bankens it-overvågningssystem indeholder en række parametre og tærskelværdier, som kan indstilles af banken. Banken får påbud om at tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for bankens valgte indstillinger i overvågningssystemet. Banken får også påbud om at sikre, at banken foretager en tilstrækkelig undersøgelse af alarmer fra overvågningen, herunder ved konkrete instrukser for, hvordan undersøgelsen skal foretages, AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 17. juli 2020
Finanstilsynet

For markedsrisikoområdet gennemgik Finanstilsynet de centrale styringsdokumenter og organiseringen af området, herunder anvendelsen af komitéer. Herudover undersøgte Finanstilsynet, hvilke opgaver der varetages af bankernes markedsrisikofunktioner i anden forsvarslinje. Finanstilsynet lag-de ved inspektionen særlig vægt på ansvarsfordelingen mellem første og anden forsvarslinje, herunder i hvilket omfang risikostyringsfunktionerne i anden forsvarslinje udfordrer risikotagningen i de disponerende enheder, og om der sker tilstrækkelig overvågning af, at bankens markedsrisici er in-den for de grænser, der er fastsat af bestyrelsen og direktionen. Inspektionen havde fokus på governance vedrørende markedsrisici relateret til positioner i handelsbeholdningen. For værdiansættelsesmodeller har Finanstilsynet ved inspektionen haft fokus på bankernes governance i forhold til at sikre, at værdier opgøres korrekt. Korrekt opgørelse af værdier er afgørende for, om bankernes risici er opgjort korrekt. Inspektionen omfattede ikke de IT-risici, der er forbundet med driften og implementeringen af værdiansættelsesmodellerne. Finanstilsynet vurderede ved inspektionen, at bankens faktiske markedsrisici er af begrænset kompleksitet og størrelsesorden. Finanstilsynet vurderede, at banken har en klar ansvarsfordeling mellem første og anden forsvarslinje på markedsrisikoområdet og at direktionen er meget involverede i markedsrisikoområdet og træffer de fleste beslutninger. Inspektionen viste, at banken generelt havde relativt få forretningsgange, arbejdsgange og metodebeskrivelser vedrørende værdiansættelsesmodel-ler. Den samlede dokumentationen for værdiansættelsesmodellerne var desuden mangelfuld. Banken fik derfor påbud om at etablere en metode-beskrivelse for valideringen af værdiansættelsesmodellerne og forbedre den samlede dokumentationen af bankens værdiansættelsesmodeller. Finanstilsynet konstaterede, at der ikke var sikret uafhængighed eller tilstrækkelig dokumentation for kompenserende foranstaltninger i forhold til validering af bankens værdiansættelsesmodeller. Banken fik derfor påbud om at sikre dette. Sydbank A/S har pr. 31.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 28. maj 2020
Finanstilsynet

Finanstilsynet har foretaget en inspektion af opgørelsen af kapitalgrundlag for Sydbank A/S og Sydbank Koncernen. Der er taget udgangspunkt i kapitalopgørelsen pr. 30. juni 2019. Formålet med inspektionen var at undersøge, i hvilket omfang instituttets kapitalopgørelse er i overensstemmelse med gældende regler. Inspektionen viste, at banken foretager køb og salg af egne kapitalinstrumenter fra bankens handelsbeholdning. Banken havde i den forbindelse ikke indhentet den fornødne forudgående tilladelse fra Finanstilsynet til køb af egne kapitalinstrumenter, og banken har derfor fået påbud om at rette op på dette forhold. Efterfølgende har banken anmodet om og fået Finanstilsynets tilladelsen til at foretage tilbagekøb af egne aktier inden for en fastsat ramme. Banken har i marts 2019 solgt 33 pct. af aktierne i det hidtil 100 pct. ejede datterselskab Syd Fund Management A/S. Denne minoritetsinteresse er opgjort til ca. 36 mio. kr., hvilket svarer til mindre end 0,1 pct. af koncernens risikovægtede eksponeringer. Banken har indregnet denne minoritetsinteresse fuldt ud i kapitalgrundlaget for Sydbank Koncern. Minoritetsinteressen kan dog ikke tælles med. Der er tale om en mindre væsentlig fejl, som banken har tilkendegivet at ville rette. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 21. februar 2020
Finanstilsynet

Finanstilsynet har foretaget en regnskabskontrol af Sydbanks årsrapport for 2018. Finanstilsynet har i sin kontrol fokuseret på de nye oplysningskrav i den internationale regnskabsstandard IFRS 7 om oplysninger om finan-sielle instrumenter. De nye oplysningskrav er en følge af den nye internati-onale regnskabsstandard IFRS 9 om finansielle instrumenter. Redegørelse om påbud til Sydbank A/S vedr. årsrapport for 2018 Finanstilsynet har givet påbud til Sydbank om at rette fejl i årsrapporten for 2018. Finanstilsynet har foretaget en regnskabskontrol af Sydbanks årsrapport for 2018. Finanstilsynet har i sin kontrol fokuseret på de nye oplysningskrav i den internationale regnskabsstandard IFRS 7 om oplysninger om finansielle instrumenter. De nye oplysningskrav er en følge af den nye internationale regnskabsstandard IFRS 9 om finansielle instrumenter. Ved regnskabskontrollen fandt Finanstilsynet en række fravigelser fra regn-skabsreglerne. Finanstilsynet har ved sin vurdering af de enkelte fravigelser lagt vægt på, at fravigelserne samlet set er væsentlige, og dermed udgør fejl. I årsrapporten for 2018 er negative renter af finansielle aktiver (f.eks. udlån) modregnet i resultatposten "renteindtægter" og positive renter af finansielle forpligtelser (f.eks. indlån) er modregnet i resultatposten "renteudgifter". Modregningen er en fravigelse fra IAS 1, afsnit 32-33. Derudover udgør den manglende specifikation af negative renter af finansielle aktiver og positive renter af finansielle forpligtelser i enten særskilte poster i resultatopgørelsen eller i noterne en fravigelse, jf. henholdsvis IAS 1, afsnit 85 og IAS 1, afsnit 112(c). Derudover mangler Sydbank at give en række oplysninger, som kræves efter de internationale regnskabsstandarder (IFRS). De manglende oplysninger handler primært om bankens kreditrisiko.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 8. januar 2020
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynets gennemgang byggede på en tilfældig stikprøve af 39 sager på mindst 3 mio. kr. til landbrugskunder, der primært var defineret ved at være placeret i stadie 2 (væsentlig ændring i kreditrisikoen) eller i stadie 3 (kreditforringet). Derudover gennemgik Finanstilsynet udvalgte forretningsgange. Finanstilsynet vurderede, at bankens kreditpolitik på området at bankens risikoanalyse og risikovillighed var på niveau med andre bankers. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 18. december 2019
Finanstilsynet

Banken er det fjerdestørste pengeinstitut i Danmark og har forretningsaktiviteter i både Danmark og Nordtyskland. Banken har en differentieret portefølje af kunder og tilbyder en bred vifte af finansielle produkter. Herunder tilbyder banken et private banking-koncept, som særligt formuende kunder kan være en del af. Derudover har banken et bredt netværk af korrespondentforbindelser, som banken benytter til at gennemføre transaktioner på tværs af landegrænser. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på bankens mange kunder og bankens udbud af finansielle produkter, der indebærer en høj risiko for hvidvask og terrorfinansiering samt bankens udbyggede netværk af korrespondentforbindelser. Banken har i de seneste år tilført hvidvaskområdet yderligere ressourcer og har fokus på at udbrede viden og erfaring på hvidvaskområdet i hele organisationen. Banken indførte i november 2017 nye procedurer for onboarding af nye kunder og igangsatte samtidig et projekt for kvalitet i kundekendskabsproceduren for eksisterende kundeforhold. Inspektionen giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner på et antal områder. Henset til den tid, der er gået siden inspektionens foretagelse, kan forholdene i banken have ændret sig betydeligt. Banken får påbud om at revidere sin risikovurdering og sin risikopolitik. Finanstilsynet konstaterede, at bankens risikovurdering ikke i tilstrækkelig grad identificerede og vurderede den iboende risiko for, at banken kunne blive misbrugt til finansiering af terrorisme og ikke omfattede bankens tyske filial.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 11. december 2019
Finanstilsynet

En værdipapirhandler er en virksomhed, der som led i sit erhverv planlægger eller gennemfører ordrer og transaktioner med finansielle instrumenter. Formålet med temainspektionen var at undersøge, om udvalgte danske værdipapirhandlere opfyldte kravene til markedsovervågning af handelsaktiviteter i henhold til den gældende lovgivning. Værdipapirhandlere er forpligtet til at indføre og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer, med henblik på at afsløre og indberette muligt markedsmisbrug. Dette følger af artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (MAR) samt artikel 2-5 af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2016/957 (den delegerede forordning). • Ordninger og systemer (markedsovervågning og systemunderstøttelse) • Interne rapportering og kontrol (compliance og intern revision) Finanstilsynet har fundet forhold i bankens ordninger og systemer, som ikke lever op til kravene i markedsmisbrugsforordningen, og som derfor fører til tilsynsreaktioner. Finanstilsynet har givet Sydbank A/S påbud om at indføre ordninger og systemer, som sikrer, at markedsovervågningen dækker alle ordrer og transaktioner, som Sydbank A/S foretager med finansielle instrumenter. Sydbank A/S fik også påbud om at indføre ordninger og systemer, som sikrer, at markedsovervågningen dækker alle ordrer, uanset hvordan banken modtager, videresender og afgiver ordrer. Det indebærer, at Sydbank A/S systematisk ud fra en proportionalitets- og risikobaseret tilgang skal overvåge ordrer, den modtager, videresender og afgiver telefonisk, pr. e-mail, via chatforum eller lignende. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påtale — 30. august 2019
Finanstilsynet

Finanstilsynet har undersøgt Sydbank A/S’ håndtering af intern viden og førelse af insiderlister i forbindelse med en nedjustering af selskabets forventninger til regnskabsåret 2018. Finanstilsynet har den 26. august 2019 påtalt Sydbank A/S for ikke hurtigst muligt at have offentliggjort oplysninger om en nedjustering af selskabets forventninger, jf. artikel 17, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen, og for ikke at have ført en hændelsesbaseret insiderliste, jf. artikel 18, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 12. juni 2019
Finanstilsynet

Finanstilsynet har gennemført en inspektion af Sydbank A/S i relation til bankens aktivitet som systematisk internalisator (SI). Inspektionen var et led i en tværgående inspektion, hvor samme tema blev undersøgt i alle ti registrerede d En systematisk internalisator er et investeringsselskab, der udfører kundeordrer om køb eller salg af værdipapirer via handler med sin egenbeholdning. Formålet med temainspektionen var at undersøge, om de danske SI’ere opfyldte kravene til systematiske internalisatorer i forhold til: at opgøre, om selskabet har foretaget systematisk internalisering i et givent finansielt instrument efterhandelsgennemsigtighed i de instrumenter, hvori selskabet er SI offentliggørelse af prisstillelser for aktier og ETF’er henholdsvis obligationer. Sydbank A/S har oplyst, at banken på inspektionstidspunktet var SI i et udvalg af aktier og realkredit-, virksomheds- og statsobligationer. Finanstilsynet har givet Sydbank A/S påbud om at etablere foranstaltninger, der sætter banken i stand til at vurdere, hvorvidt dens handelsaktivitet i virksomhedsobligationer overskrider SI-grænseværdierne, og banken dermed skal agere obligatorisk SI i den pågældende udsteders obligationer. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 28. maj 2019
Finanstilsynet

Finanstilsynet har den 21. maj 2019 givet Sydbank A/S et påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed § 48 a, stk. 1, jf. § 53 b, stk. 1 og 5. Finanstilsynet påbyder Sydbank A/S (herefter Sydbank eller banken) at bringe bankens vilkår for ændringer af renten på realkreditlignende lån i afsnit 4.1. i bankens ”Almindelige forretningsbetingelser – privatkunder” i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 48 a, stk. 1, jf. § 53 b, stk. 1 og 5. Frist for efterlevelse af påbuddet er 21. august 2019. Dokumentation for efterlevelse skal sendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet påbyder Sydbank at bringe produktbeskrivelserne for ”Sydbank Prioritet” og ”Sydbank Prioritet Plus” i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 48 a, stk. 1, jf. § 53 b, stk. 1 og 5. Sydbank har oplyst, at varslet ikke var korrekt, og at Sydbank har tilrettet produktbeskrivelserne, således at det nu fremgår af produktbeskrivelserne, at varslet er seks måneder. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 19. februar 2019
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet gennemførte i november 2018 en inspektion af Sydbanks håndtering af nedskrivningsreglerne. Formålet var at vurdere, om bankens nedskrivningsmetode levede op til regnskabsreglerne, så nedskrivningerne var tilstrækkelige. For de udlån, hvor banken beregnede nedskrivningen manuelt, tog Finanstilsynet stilling til, om beregningerne indeholdt relevante scenarier, og om vægtningen af disse virkede retvisende. Finanstilsynets vurdering af bankens nedskrivningsmetode byggede på en gennemgang af en tilfældig stikprøve af 36 udlån på minimum 3 mio. kr. til svage erhvervskunder, der primært var defineret ved at være placeret i den svage del af stadie 2 (betydelig stigning i kreditrisikoen og en sandsynlighed for tab på over 5 pct.) eller i stadie 3 (kreditforringet). Derudover gennemgik Finanstilsynet udvalgte forretningsgange. Finanstilsynet fandt, at bankens metode for placering af kunder i regnskabsreglernes stadier var mangelfuld, og 28 pct. af de gennemgåede udlån var placeret forkert. På otte af de gennemgåede udlån, som var placeret i det forkerte stadie, var vægtningen af scenarier ikke retvisende, hvilket resulterede i, at banken ikke havde nedskrevet tilstrækkeligt på den enkelte sag. Da banken samtidig havde nedskrevet betydeligt på andre sager, fandt Finanstilsynet indikation for, at banken samlet set havde nedskrevet tilstrækkeligt. Banken skal redegøre for, hvordan dens metode efterfølgende er ændret, og hvordan dette sikrer korrekt placering i stadierne og tilstrækkelige nedskrivninger. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 22. november 2018
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet var i maj 2018 på inspektion i Sydbank. Inspektionen indgik i en temabaseret undersøgelse af store bankers finansiering af kapitalfonde m.fl.’s køb af virksomheder i Danmark i 2017. Lån til kapitalfonde m.fl. omfattede også lån i forbindelse med øvrige handler, hvor et holdingselskab køber en virksomhed, f.eks. i forbindelse med ledelsens hele eller delvise overtagelse (såkaldte management buyouts). Formålet med undersøgelsen var at vurdere bankernes risikoanalyser og risikovillighed, når de bevilger lån til køb af virksomheder. Finanstilsynet vurderer, at det generelt er forbundet med høj risiko at finansiere køb af virksomheder. Det skyldes, at virksomhederne ved handel ofte værdiansættes højt, ikke mindst når renterne er lave, og der generelt er stor likviditet på markederne. Investorerne har en interesse i at opnå store lån til købet, og i at afviklingen af lån bliver lempelig. Det var derfor et tema, om bankernes risikovillighed ved finansiering af virksomhedskøb var blevet større end ved tidligere undersøgelser. Finanstilsynet gennemgik 12 sager om bevilling af udlån, som banken havde behandlet i 2017. Det drejede sig om udlån, som efterfølgende blev etableret, om udlån, som banken bevilgede, men som ikke blev etableret, og om udlån, som banken ikke ønskede at bevilge. Finanstilsynet vurderede, at bankens kreditpolitik på området generelt var dækkende, og at bankens risikoanalyse og risikovillighed var på niveau med de andre bankers. Bankens dokumentation af klassifikation af kunder efter risiko var mindre velunderbygget end nogle af de andre bankers. Finanstilsynet vurderede, at bankens klassifikation generelt var forsvarlig, men at banken undervurderede risikoen i enkelte sager. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 25. september 2018
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i foråret 2018 en undersøgelse af likviditets-stresstests i Sydbank A/S. Det skete som led i en temaundersøgelse, der omfattede fire systemiske pengeinstitutter (SIFI’er). Formålet var at undersøge udformningen af institutternes egne likviditetsstresstests, herunder om disse i tilstrækkelig grad favner de likviditetsrisici, de enkelte institutter er eksponeret overfor. Finanstilsynet har således undersøgt de metoder og antagelser, som de enkelte institutter anvender i deres likviditetsstresstests. Sydbank anvender likviditetslovkravet (LCR) som sin institutspecifikke likviditetsstresstest, og følger dermed ikke udviklingen i LCR i institutspecifikke stressscenarier. Finanstilsynet finder ikke, at LCR-opgørelsen kan betragtes som en institutspecifik stresstest, da LCR er et lovkrav, der gælder for alle kreditinstitutter. Endvidere fremgår det ikke af Sydbanks likviditetsstresstests, hvornår likviditetsafløbene sker i et givent stressscenarie. På den baggrund fik Sydbank påbud om at udarbejde en ny likviditetsstresstest. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 4. september 2018
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i februar og marts 2018 en inspektion af Sydbanks bevillinger af nye lån til privatkunders køb af ejerboliger i vækstområder. Inspektionen var et led i en temaundersøgelse af seks store bankers bevillinger i andet og tredje kvartal 2017. Finanstilsynet gennemførte i februar og marts 2018 en inspektion af Sydbanks bevillinger af nye lån til privatkunders køb af ejerboliger i vækstområder. Inspektionen var et led i en temaundersøgelse af seks store bankers bevillinger i andet og tredje kvartal 2017. Konkurrencen om boligkunderne har de senere år været stor. Det har blandt andet vist sig ved, at pengeinstitutterne er mere risikovillige. Det kommer til udtryk ved, at de i en del tilfælde bevilger lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktor eller negativ formue. Formålet med inspektionen var primært at vurdere bankens risikovillighed ved belåning af kunders køb af ejerboliger i vækstområder. Til det formål undersøgte Finanstilsynet, om bankens bevillinger overholdt ”Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.” (vækstvejledningen), der blev udstedt i januar 2016. Finanstilsynet vurderede også bankens egne kontroller og rapportering af, om bevillingerne overholdt vækstvejledningen. Vækstområder var defineret som København og omegnskommuner samt Aarhus Kommune. Finanstilsynets vurdering af, om bevillingerne overholdt vækstvejledningen, byggede på en gennemgang af en stikprøve på 14 bevillinger, der var etableret i undersøgelsesperioden, og en dataanalyse af alle bankens bevillinger af lån til køb af ejerboliger i vækstområder i undersøgelsesperioden. Desuden gennemgik Finanstilsynet resultatet af bankens egne kontroller i relation til vækstvejledningen.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 6. december 2017
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i oktober 2017 på inspektion i Sydbank. Formålet var at vurdere bankens kreditstyring og nedskrivninger af udlån. Finanstilsynet gennemgik 100 udlån, primært til økonomisk svagere erhvervskunder. Kunder inden for landbrug og finansiering af virksomhedshandler indgik ikke i undersøgelsen. Finanstilsynet fandt, at bankens kreditstyring generelt var tilfredsstillende. Banken havde dog i 15 tilfælde en mangelfuld opfølgning på kundernes udvikling og havde for 6 udlån ikke registreret objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) rettidigt. Banken fik derfor påbud om at sikre, at den har overblik over kundernes udvikling og overvåger kunder med højere risiko. I 12 tilfælde havde banken ikke en retvisende risikoklassifikation af kunderne. Banken fik derfor påbud om at sikre korrekt klassifikation. Banken analyserede på Finanstilsynets foranledning værdierne af de virksomhedspanter, banken havde haft i virksomheder, som var gået konkurs. Analysen viste store forskelle mellem den sikkerhedsmæssige vurdering i going concern og den reelle værdi ved realisation. Banken havde i flere tilfælde i strid med reglerne modregnet værdien af ikke-pantsatte indlån ved nedskrivningsberegningerne. Finanstilsynet fandt, at nedskrivningerne på de gennemgåede udlån totalt set var tilstrækkelige. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 12. september 2017
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet foretog i 1. halvår 2017 en inspektion af Sydbank A/S. Formålet med inspektionen var primært at vurdere bankens risikovillighed ved bevilling af udlån til erhvervskunder og at vurdere bankens bevillingsgrundlag. Temainspektionen var et led i en tværgående undersøgelse af 13 pengeinstitutter og 2 filialer af udenlandske banker. Finanstilsynet gennemgik 75 bevillinger af udlån i perioden april – december 2016. Bevillingerne omfattede udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt ejendomsfinansiering. Finanstilsynet fandt, at bankens risikovillighed generelt var på niveau med gennemsnittet af andre store bankers og dermed også præget af øget konkurrence om kunderne. Der var således en del tilfælde, hvor Sydbank havde bevilget udlån med forhøjet risiko. Eksempler herpå var, at banken bevilgede udlån til kunder med negativ eller spinkel indtjening og/eller spinkle kapitalforhold, eller at banken gav afkald på kaution. Sydbank havde også i enkelte tilfælde ydet udlån, som var uforsigtige som følge af kundernes svage økonomi. Finanstilsynet finder, at det er vigtigt at være opmærksom på, at omfanget af bevillinger med forhøjet risiko ikke bliver for stort. Banken er mere disponeret for tab på denne del af porteføljen ved mindre, negative ændringer i konjunkturerne end ved porteføljer med normal risiko. Finanstilsynet konstaterede, at beskrivelser og risikoanalyser i bankens bevillingsgrundlag i en del tilfælde kunne have været bedre, men dog var acceptable. I ét tilfælde var bevillingsgrundlaget utilstrækkeligt til at træffe beslutning. Manglerne i bevillingsgrundlaget var f.eks.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 6. juli 2017
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet foretog i marts 2017 en temaundersøgelse i Sydbank A/S om afvikling af afledte finansielle instrumenter (derivater), med særlig fokus på håndteringen af standardiserede derivater. I vurderingen af, om afviklingen håndteres betryggende vurderede Finanstilsynet blandt andet, om afviklingen foretages uafhængigt af disponerende enheder, og om der er en passende systemunderstøttelse af afviklingen. Herudover omfattede undersøgelsen de daglige processer for udveksling af sikkerheder i relation til handel med derivater, samt bankernes anvendelse af risikoreducerende teknikker for derivater, der handles bilateralt. Endelig omfattede undersøgelsen bankernes løbende opfølgning på indberetningen af handelsdetaljer om derivater til handelsregistre. Undersøgelsen er ud fra en risikovurdering foretaget i fire udvalgte banker. Det er Finanstilsynets vurdering, at Sydbank A/S’ organisering og systemunderstøttelse af afviklingen af standardiserede derivater, samt udveksling af sikkerheder, anvendelse af risikoreducerende teknikker og opfølgning på indberetning, er i overensstemmelse med lovgivningens krav på området. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 29. juni 2017
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Undersøgelsen omfattede en gennemgang af Sydbanks fælles funding med et realkreditinstitut med fokus på overholdelse af reglerne om placering, kontrol af adskillelse og afregning af indkomne betalinger ved fælles funding. Ved fælles funding forstås, at et pengeinstitut kan finansiere lån med pant i fast ejendom ved særligt dækkede obligationer udstedt af et andet pengeinstitut eller realkreditinstitut. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen bankens forretningsgange, retningslinjer, afregningsplaner og rapporter vedrørende fælles funding området. Finanstilsynet gennemgik også stikprøver af fælles fundede lån med henblik på at kontrollere, at lånenes betalinger adskilles fra øvrige indkomne betalinger, og at de bagvedliggende pantebreve overholder kravene til at kunne ligge til sikkerhed for fælles funding. Undersøgelsen af fælles funding området har ikke givet anledning til reaktioner fra Finanstilsynets side. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 29. marts 2017
Finanstilsynet

Finanstilsynet foretog i december 2016 en temainspektion af udlån til landbrug i Sydbank A/S. Formålet var at vurdere kvaliteten af bankens kreditstyring, værdiansættelsesmetoder, registrering af OIV Temainspektionen fandt sted som led i en tværgående undersøgelse af de største banker. Finanstilsynet gennemgik 30 udlån, udvalgt blandt de svagere landbrugskunder. Finanstilsynet fandt, at der enten manglede handlingsplaner for de enkelte kunder, eller at planerne ikke var operative. Banken fik derfor et påbud om at sikre, at handlingsplanerne konkretiserer de fremadrettede tiltag over for kunderne. Inspektionen identificerede en række områder, hvor Sydbank kan iværksætte forbedringer. Det gælder bankens vurdering af landbrugskundernes rentefølsomhed, bankens vurdering af eventuel disharmoni (forholdet mellem antallet af dyr og størrelsen af jordarealet) , intern dokumentation af overvejelserne om bankens valg ved konvertering af lån til ansvarlig kapital og kvaliteten af bankens data om kunderne. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 3. oktober 2016
Finanstilsynet

Finanstilsynet foretog i 1. halvår 2016 en temainspektion i Sydbank A/S. Formålet var at undersøge bankens risikovillighed ved nyudlån til finansiering af ejer- og andelsboliger i vækstområder samt at vurdere bankens beslutningsgrundlag og overholdelse af kreditpolitik og forretningsgange. Vækstområder var afgrænset til København og omegnskommuner samt Aarhus kommune. Temainspektionen fandt sted som led i en tværgående undersøgelse af de fem største banker (SIFI bankerne). Finanstilsynet havde udvalgt 214 bevillinger af nyetablerede eller forhøjede boligudlån med pant i ejer- og andelsboliger, som banken selv skulle gennemgå efter nærmere anvisninger. På baggrund af bankens registreringer udvalgte Finanstilsynet tilfældigt 50 bevillinger og gennemgik disse. Finanstilsynet udstedte i januar 2016 en vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved boligudlån i vækstområder. Alle de undersøgte lån var bevilget i perioden 1. januar - 31. oktober 2015, dvs. før vejledningen. Det meget lave renteniveau og de senere års prisstigninger på boliger i vækstområder indebærer, at der er risiko for væsentlige prisfald på disse boliger. Ved bevilling af boligudlån i vækstområder skal pengeinstitutterne derfor være særligt opmærksomme på, at kunderne har en robust økonomi. Gennemgangen af bevillingerne gav indtryk af, at banken i stort omfang havde haft fokus på dette i 2015. Finanstilsynet vurderede således, at bankens risikovillighed i 2015 var lav i forhold til gennemsnittet for de undersøgte banker. Bankens kreditpolitik indeholdt generelt ikke eksplicitte krav til kundernes økonomiske nøgletal, men relevante hovedregler i forhold til at definere, hvilken risikoprofil bestyrelsen ønskede for privatkunder. De udvalgte bevillinger afveg fra en eller flere af bankens egne hovedregler i halvdelen af tilfældene. Bl.a.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 18. august 2016
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemgik udvalgte dele af it-området, herunder den generelle it-sikkerhedsstyring, it-strategi, organisation, beredskabsplaner, sikkerhedspolitikker og retningslinjer. Endvidere gennemgik Finanstilsynet Sydbanks procedurer for styring af adgange til systemer og data, systemrevision, kontrol med outsourcede it-funktioner samt krav og procedurer til kontrol og rapportering. Det er Finanstilsynets vurdering, at Sydbank arbejder målrettet på at styrke og udvikle forretningsgange og processer i relation til den generelle it-sikkerhedsstyring og bl.a. har fokus på at løfte det generelle it-sikkerhedsniveau. Det er endvidere Finanstilsynets vurdering, at Sydbank overfor Finanstilsynet har præsenteret en god it-risikoforståelse og sikkerhedskultur. Banken har på flere områder etableret forbedrende it-sikkerhedstiltag og etableret de overordnede rammer for it-sikkerhedsstyringen. Det er dog Finanstilsynets vurdering, at Sydbank fortsat mangler at styrke og implementere flere af de planlagte og præsenterede forbedringstiltag i relation til it-sikkerhedsstyringen, og at banken fortsat skal have fokus på at forbedre it-sikkerheds- og risikostyringen. Finanstilsynet har påbudt Sydbank at forbedre metoden for it-risikostyring og at sikre en bedre dokumentation af sammenhængen mellem it-risici og de etablerede kontrol- og sikringsforanstaltninger. Finanstilsynet har endvidere påbudt Sydbank at styrke procedurer og forretningsgange vedr. it-sikkerhedsstyringen, herunder at etablere dokumenteret opfølgning og kontrol med implementeringen af it-sikkerhedspolitikker, forretningsgange og kontroller, og at inddrage og synliggøre resultatet heraf i ledelsesrapporteringen. Finanstilsynet har ligeledes påbudt Sydbank at etablere dokumenterede krav, opfølgning og kontrol med outsourcing-leverandører og i højere grad at sikre, at outsourcing-leverandører efterlever Sydbanks krav og forventninger i relation til it-sikkerhed samt til beredskabsplanlægningen. Endvidere skal it-risici hos leverandører i højere grad identificeres og inddrages som led i Sydbanks samlede it-sikkerhedsstyring og ledelsesrapportering.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 13. juli 2016
Finanstilsynet

Finanstilsynet har i marts 2016 foretaget en temaundersøgelse i Sydbank A/S om bankens styring af renterisiko med fokus på afdækningsforretninger på markedsrisikoområdet. Undersøgelsen er ud fra en risikovurdering foretaget i fire udvalgte banker. Finanstilsynet har ved temaundersøgelsen vurderet styringen af renterisiko i handelsbeholdningen, dels fra ledelsens side og dels fra de disponerende enheders side. Dette har omfattet bankens anvendelse af risikoafdækningsforretninger foretaget af medarbejderne og deres lederes indsigt heri. Desuden har tilsynet undersøgt, om banken har væsentlige renterisici, som ikke håndteres betryggende. Endelig er det undersøgt, hvorvidt der er væsentlige informationstab eller -gab fra det risikobillede, som de disponerende medarbejdere opererer med, til det risikobillede, som bestyrelsen og direktionen modtager via rapporteringen. Baggrunden for temaundersøgelsen er, at renterisiko udgør den største risiko i bankernes handelsbeholdning, hvorfor styringen heraf er central for bankens risikohåndtering i denne henseende. handel med værdipapirer og andre finansielle instrumenter såvel på kundernes vegne som på bankens egne vegne. Det er Finanstilsynets vurdering, at Sydbank A/S’ styring af renterisiko i bankens handelsbeholdning i al væsentlighed er i overensstemmelse med lovgivningens krav på området. En væsentlig risiko, der er knyttet an til obligationsbeholdninger generelt, er kreditrisikoen på obligationsudstederne. Finanstilsynet vurderer – i lighed med banken selv – at denne risiko har en væsentlig størrelse for banken, og tilsynet har noteret sig, at bankens ledelse i forvejen har stor bevågenhed på risikoen, som indgår som delelement i en overordnet ramme for disponering.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 10. maj 2016
Finanstilsynet

Finanstilsynet foretog i november 2015 en inspektion af Sydbanks håndtering af operationelle risici. Inspektionen var led i en tværgående undersøgelse, hvor operationelle risici også blev undersøgt i andre SIFI banker. Ved operationel risiko forstås risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer eller menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder. Væsentlig operationel risiko i et pengeinstitut vil ofte skyldes svagheder ved it-systemerne, herunder med hensyn til deres integration samt svagheder ved foranstaltninger mod nedbrud og mod angreb fra it-kriminelle. Operationel risiko kan også opstå som følge af et stort omfang af manuelle rutiner, manglende effektiv funktionsadskillelse eller utilstrækkelige kontroller, fejlrådgivning af kunder og mangelfulde foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Større ændringer i instituttet kan også bidrage væsentligt til operationel risiko, for eksempel ibrugtagning af nye it-systemer, etablering af nye forretningsaktiviteter, større organisatoriske ændringer og stærk vækst på et eller flere forretningsområder. Et pengeinstitut skal have en politik for operationel risiko, hvor det fremgår, hvor store operationelle risici bestyrelsen kan acceptere, at instituttet påtager sig. Desuden skal de besluttede hovedprincipper for styring af operationelle risici fremgå. Ved inspektionen konstaterede Finanstilsynet visse mangler ved politikken, herunder utilstrækkelig stillingtagen til, hvor store operationelle risici banken er parat til at acceptere, og inkludering af risikoen ved interne modeller. Endvidere burde politikken mere klart beskrive rapporteringen på området. Banken fik derfor påbud om at tilrette politikken, så den på fyldestgørende vis opfylder kravene hertil. Et andet element i bankens styring af operationel risiko er registrering af operationelle risikohændelser.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 26. februar 2016
Finanstilsynet

Bankens aktuelle likviditets- og fundingrisici er relativt begrænsede. Aktuelt har banken indlånsoverskud og dermed et beskedent behov for markedsbaseret funding. Bankens daglige risikostyring på likviditetsområdet fremstår generelt betryggende. Bankens skriftlige dokumentationsgrundlag bag risikostyringen på likviditetsområdet er imidlertid utilstrækkeligt på flere områder. Banken har derfor fået 3 påbud om at forbedre det skriftlige dokumentationsgrundlag. Sydbank koncernen har opgjort sit solvensbehov pr. 30. september 2015 til 10,3 procent. Den faktiske solvens pr. 30. september 2015 var 17,1 procent. Inspektionen gav ikke anledning til ændring af Finanstilsynets vurdering af koncernens solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 22. december 2015
Finanstilsynet

Finanstilsynet har i december 2014 gennemført en undersøgelse af Sydbank A/S’ opgørelse af regnskabsmæssig kreditværdijustering af afledte finansielle instrumenter. Banken arbejdede på tidspunktet for undersøgelsen på en ny opgørelsesmetode, og Finanstilsynet har efter undersøgelsen modtaget en beskrivelse af den nye metode, som er anvendt ved regnskabsaflæggelsen for 2014. Temaundersøgelsen er ud fra en risikovurdering foretaget i udvalgte større banker og er gennemført i perioden december 2014 til februar 2015 med opfølgning i forhold til bankernes regnskabsaflæggelse for 2014 og 1. halvår 2015. Baggrunden for temaundersøgelsen er det øgede fokus på afledte finansielle instrumenter og instrumenternes betydning for den finansielle krise. Dette har blandt andet øget fokus på håndteringen af den regnskabsmæssige kreditværdijustering af afledte finansielle instrumenter. Regnskabsmæssig kreditværdijustering er en justering af dagsværdien af et afledt finansielt instrument, som skal dække risikoen for, at aftaleparternes kreditværdighed forringes i aftalens løbetid. Det er dermed en funktion af dels sandsynligheden for aftaleparternes konkurs og tabsprocenten i tilfælde af aftaleparternes konkurs, dels af den forventede eksponering. Regnskabsreglerne er principbaserede og anviser således ikke metoder for opgørelse af regnskabsmæssig kreditværdijustering af afledte finansielle instrumenter, men anviser kun, at den risikopræmie, som markedet forlanger for at påtage sig kreditrisikoen på aftaleparterne, i størst muligt omfang skal inddrages i opgørelsen. I orienteringsbrev vedrørende regnskabsaflæggelse for 2014 for kreditinstitutter m.fl. har Finanstilsynet henledt opmærksomheden på, at markedsstandarden for opgørelse af regnskabsmæssig kreditværdijustering har bevæget sig i retning af større anvendelse af relevant kreditinformation, der kan observeres i markedet.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 7. juli 2015
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet har i december 2014 foretaget en afgrænset undersøgelse hos Sydbank A/S i bankens egenskab af at være stiller af referencerenter. Undersøgelsen havde fokus på at konstatere, at instituttet har udført de forudsatte kontroller samt organiseret sig på en måde, så reglerne om funktionsadskillelse overholdes. Finanstilsynet vurderer på baggrund af undersøgelsen, at Sydbank A/S har etableret systemer og processer i tilstrækkelig grad til, at banken kan leve op til reglerne for fastsættelse af referencerenter. Finanstilsynet har dog i forbindelse med undersøgelsen påtalt, at banken tidligere ikke har haft et tilstrækkeligt antal medarbejdere til opgaven med at være indberetter og kontrollant, da banken ikke altid har udført den forudsatte fire øjne-kontrol på daglig basis. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 7. juli 2015
Finanstilsynet

Finanstilsynet har i marts 2015 foretaget en inspektion af Sydbanks risikostyringsfunktion, compliancefunktion og interne revision. Inspektionen var led i en tværgående undersøgelse, hvor de samme funktioner blev undersøgt i andre store banker. Baggrunden er, at risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen har centrale opgaver med overvågning og kontrol i banken (”2nd line of defense”), mens intern revision foretager revision af alle bankens aktiviteter, herunder risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen, og dermed er ”3rd line of defense”. Risikostyringsfunktionen ledes af bankens risikoansvarlige og har bl.a. til opgave at have et samlet overblik over bankens risici med henblik på at vurdere, om der er en betryggende styring heraf. Compliancefunktionen ledes af den complianceansvarlige og skal bl.a. kontrollere bankens compliancerisici, som er risikoen for, at banken ikke overholder lovgivning eller bankens interne regelsæt mv. Intern revision ledes af revisionschefen og foretager både finansiel og operationel revision, dvs. revision af både bankens årsregnskab og af risikostyring og kontrolprocesser. Inspektionen omfattede en gennemgang af de tre funktioners organisering, opgaver, koordinering med andre funktioner, ressourcer, kompetencer og rapportering. Finanstilsynet finder, at det er vigtigt, at de tre undersøgte funktioner har uhindret adgang til bankens bestyrelse, og Finanstilsynet vurderer, at dette er tilfældet. Den complianceansvarlige havde dog ikke fremlagt sine konklusioner ved bestyrelsesmøder. Finanstilsynet havde ikke væsentlige bemærkninger til den risikoansvarlige på de gennemgåede områder. Compliancefunktionen har færre ressourcer end i andre store banker, også når der tages højde for forskelle i bankernes størrelse og forretningsmodel. Der er endvidere ikke en klar ansvarsfordeling mellem den complianceansvarlige og bankens juridiske direktør.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 4. marts 2015
Finanstilsynet

Gennemgangen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i 13 andre pengeinstitutter. Baggrunden er, at Finanstilsynet har konstateret, at erhvervslivets og husholdningernes lave efterspørgsel efter lån i kombination med pengeinstitutternes forbedrede kapital- og fundingforhold har skærpet konkurrencen. Dette er i udgangspunktet positivt, men det kan også indebære en risiko for, at kreditstandarderne ved nyudlån slækkes, fx i form af at kunders egenfinansiering, pantsætning og kautioner reduceres i et omfang, som væsentligt forøger pengeinstituttets risiko. Finanstilsynet havde udvalgt 140 af bankens bevillinger af udlån i perioden juli 2013 – juni 2014. Det omfattede udlån til store, mellemstore og små erhvervsvirksomheder samt finansiering af udlejningsejendomme og finansiering af virksomhedshandler. Endvidere gennemgik Finanstilsynet bankens kreditpolitik og udvalgte forretningsgange. Før bevilling af udlån udarbejder banken en indstilling med beskrivelse af låneformålet, kundens økonomiske forhold, de stillede sikkerheder og risiciene ved kunden. Finanstilsynets gennemgang af kreditstandarderne for nyudlån mv. bekræftede behovet for at forbedre kvaliteten af bankens indstillinger, som konstateret ved Finanstilsynets inspektion i november-december 2013, jf. Finanstilsynets særskilte redegørelse herom. Banken har medio 2014 gennemført tiltag til forbedring af kvaliteten af indstillingerne. Dette er efter, at de gennemgåede indstillinger er blevet udarbejdet, og er således ikke afspejlet i de gennemgåede sager. Finanstilsynet vil ved kommende undersøgelser følge op på dette. Finanstilsynet fandt endvidere, at bankens risikovillighed generelt var på niveau med andre store bankers, og dermed også præget af en øget konkurrence om især økonomisk stærke erhvervskunder.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 9. februar 2015
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet har i juni 2014 foretaget en temaundersøgelse i Sydbank A/S af bankens opgørelse og rapportering af indtjening og risiko på forretningsområderne på markedsrisikoområdet. Temaundersøgelsen er ud fra en risikovurdering foretaget i tre udvalgte pengeinstitutter. Finanstilsynet har ved temaundersøgelsen vurderet, hvorvidt pengeinstitutterne systemmæssigt er i stand til at opgøre indtjening og risiko på sammenligneligt niveau på de enkelte forretningsområder på markedsrisikoområdet, og i hvilket omfang ledelserne modtager rapportering om indtjeningen på forretningsområderne i forhold til den risiko, der er taget i forretningsområderne. Baggrunden for temaundersøgelsen er, at analysen af, om indtjeningen står mål med den risiko, der er taget, er et centralt grundlag for ledelsens beslutninger på markedsrisikoområdet. Forretningsområderne på markedsrisikoområdet omfatter handel med værdipapirer og andre finansielle instrumenter såvel på kundernes vegne som på bankens egne vegne. På sidstnævnte område skal indtjening og risiko kunne opgøres med hensyn til investering af bankens midler på lidt længere sigt på den ene side og spekulativ handel på den anden side. Det er Finanstilsynets vurdering, at Sydbank A/S på tilfredsstillende vis opgør indtjening og risiko på markedsrisikoområdet, og at oplysninger om indtjening i forhold til risiko indgår i den periodiske ledelsesrapportering på markedsrisikoområdet på tilfredsstillende vis i henhold til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 8. januar 2015
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Det er vurderet, om der er udarbejdet de forudsatte forretningsgange med særlig fokus på om kreditinstituttet har beskrevet sin metode til kvotering af en referencerente, der sker daglig verificering af de enkelte kvoteringer af en anden medarbejder, end den der har foretaget den egentlige kvotering, der er gennemført undervisning af relevant personale i de relevante forpligtelser, og Finanstilsynet finder, at Sydbanks forretningsgange og procedurer sikrer, at banken i tilstrækkelig grad har opfyldt kravene til governanceforhold opstillet i bekendtgørelsen. Finanstilsynet har vurderet, at Sydbank anvendte for få medarbejdere til at varetage opgaven med daglig kvotering og verificering af CIBOR. Sydbank har tilført området en yderligere medarbejder. Finanstilsynet anbefaler fortsat Sydbank at øge antallet af stillere. Derudover har Finanstilsynet fremsat en anbefaling vedrørende den daglige dokumentation. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 7. oktober 2014
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet var i maj 2014 på inspektion i Sydbank A/S. Inspektionen drejede sig om bankens varetagelse af opgaven som depotselskab for Investeringsforeningen Sydinvest, der administreres af Sydinvest Administration A/S. En investeringsforening skal opbevare sine midler hos et depotselskab, så investeringsforeningens ledelse ikke selvstændigt kan råde over midlerne. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet depotselskabets udførelse af de pligter, depotselskabet har ifølge lovgivningen, bl.a. pligt til særskilt opbevaring af værdipapirer, kontrol af at emission og indløsning af andele sker korrekt, sikring af at frigivelse af værdipapirer kun sker mod samtidig betaling og kontrol af at foreningen handler til markedskurser. Gennemgangen gav ikke anledning til bemærkninger til Sydbank A/S’ varetagelse af opgaven som depotselskab for foreningen. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 31. januar 2014
Finanstilsynet

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet kreditområdet vedrørende bankens større erhvervskunder. Endvidere gennemgik Finanstilsynet bankens anvendelse af interne ratingbaserede modeller (IRB-modeller) til solvensformål samt bankens fælles funding med BRFkredit. Formålet med inspektionen var at vurdere bankens nedskrivninger, solvensbehov, kreditstyring, anvendelse af IRB-modeller og fælles funding. Finanstilsynet havde til inspektionen udvalgt 142 engagementer fordelt på henholdsvis tilfældigt udvalgte stikprøver på i alt 100 erhvervsengagementer i størrelsesintervallet 10-150 mio. kr. og 42 subjektivt udvalgte engagementer, som var større end 150 mio. kr. Inspektionen omfattede derudover også alle engagementer med bankens bestyrelse og direktion. Risiciene knyttet til bankens udlån er på niveau med andre større bankers risici, men Finanstilsynet vurderede, at bankens governance medførte risici, som ikke er acceptable i en bank af denne størrelse. Som eksempel gav Finanstilsynet i forbindelse med en landbrugsundersøgelse i 2012 Sydbank påbud om at ændre værdiansættelserne af jord og driftsanlæg, fordi de var for positive set i forhold til markedsværdierne og de øvrige større bankers værdiansættelser. Banken havde i første omgang ændret værdiansættelserne i henhold til dette påbud. Efterfølgende havde banken dog på ny ændret principper, således at værdiansættelserne af driftsanlæg igen blev for positive. Denne beslutning var truffet udenom dele af direktionen og uden at inddrage kreditkomiteen og bestyrelsen. Finanstilsynet gav derfor banken påbud om at iværksætte tilstrækkelige tiltag for at sikre en betryggende governance, herunder sikre en fyldestgørende rapportering til bestyrelsen. Endvidere skønnede Finanstilsynet, at der som følge af disse svagheder i bankens governance var en særlig operationel risiko og derfor skulle foretages et tillæg på mindst 250 mio. kr. til solvensbehovet.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud, Risikooplysning — 2. januar 2013
Finanstilsynet

Finanstilsynet var på inspektion i Sydbank A/S i september 2012. Inspektionen var en funktionsundersøgelse af bankens ledelse og styring på kreditområdet, hvor også andre større banker (gruppe 1) blev undersøgt. Inspektionen omfattede bankens overholdelse af krav på kreditområdet i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen), herunder krav til bankens risikoansvarlige. a. Den risikoansvarliges opgaver, kvalifikationer og ressourcer angående kreditområdet. b. Direktionens redegørelse til brug for bestyrelsens risikovurdering af bankens kreditrisici. c. Øvrig rapportering til bestyrelsen om bankens kreditrisici. d. Bankens organisation på kreditområdet, herunder bemanding og funktionsadskillelse. Banken har i overensstemmelse med ledelsesbekendtgørelsen udpeget en risikoansvarlig. Denne varetager – ud over opgaverne som risikoansvarlig – opgaver som økonomidirektør. Finanstilsynet vurderede, at der var en risiko for, at medarbejderressourcerne til opgaverne som risikoansvarlig var for små. Banken fik derfor påbud om at analysere dette nærmere og forelægge analysen for Finanstilsynet. I overensstemmelse med kravene i ledelsesbekendtgørelsen udarbejder bankens direktion minimum en gang årligt en redegørelse om bankens risici og forelægger denne for bestyrelsen. Finanstilsynet vurderer imidlertid, at bestyrelsens drøftelser og vurderinger af bankens risici på baggrund af redegørelsen ikke fremgår i tilstrækkeligt omfang af bestyrelsesprotokollen. Finanstilsynet har derfor givet påbud om at sikre, at dette sker. Banken fik en risikooplysning om, at bestyrelsen generelt har færre drøftelser af væsentlige kreditrisici og principielle kreditmæssige problemstillinger end bestyrelser i andre større banker. Derudover har undersøgelsen ikke givet anledning til væsentlige tilsynsmæssige reaktioner. Sydbank koncernen har opgjort sit solvensbehov pr. 30. juni 2012 til 9,6 procent. Den faktiske solvens pr. 30. juni 2012 var 14,6 procent.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 30. oktober 2012
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet gennemgik it-området, herunder it-strategi og -sikkerhedspolitik, organisation, retningslinjer, selskabets styring af outsourcede it-funktioner samt kontroller og rapportering vedrørende it-sikkerhed. Finanstilsynet vurderer, at Sydbank A/S’ it-sikkerhed i al væsentlighed lever op til kravene i den finansielle lovgivning. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 30. marts 2012
Finanstilsynet

Bankens udlån til landbrugskunder med heltidsbrug indenfor svinebrug, kvægbrug eller planteavl udgjorde pr. 31. december 2011 7,5 pct. af udlånsporteføljen. Finanstilsynet havde til inspektionen udvalgt bankens 10 største landbrugsengagementer og en stikprøve på 40 landbrugsengagementer over 5 mio. kr. Antallet af udvalgte engagementer var mindre end ved almindelige funktionsundersøgelser, da formålet med inspektionen blandt andet var at sammenligne bankens håndtering af landbrugsområdet med øvrige større bankers. Finanstilsynet vurderede, at landbrugssegmentet som forventet og i lighed med andre danske banker var forbundet med forhøjet risiko som følge af dårlig indtjening og likviditet samt faldende jordværdier. Finanstilsynet fandt, at banken til brug for kreditstyringen havde indført et tilfredsstillende skematisk overblik over kundernes engagement og bonitet, herunder balance og soliditet. Finanstilsynet vurderede, at bankens værdiansættelse af jord og ældre driftsanlæg særligt i svage engagementer var for positiv ved inspektionen. Banken har efterfølgende tilpasset sine værdiansættelser af jord og driftsanlæg, og Finanstilsynet har herefter ikke bemærkninger til værdiansættelserne. Bankens rating af kunderne var i godt 40 pct. af sagerne for positiv. Det hænger blandt andet sammen med de for positive værdiansættelser af jord og driftsanlæg, som efterfølgende er tilrettet. Særligt vurderede Finanstilsynet, at bankens middelgode ratingklasse indeholdt en del svage kunder. Når ratingen er forkert, er der risiko for, at de risikovægtede poster i solvensopgørelsen bliver for lave, og at solvensprocenten dermed bliver for høj. Finanstilsynet gav banken påbud om at sikre, at den kreditmæssige rangordning af kunderne forbedres. Banken manglede i en del landbrugsengagementer med utilstrækkelig indtjening og likviditet samt reel negativ egenkapital at konstatere objektiv indikation for værdiforringelse (OIV).

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 1. februar 2012
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet bankens markedsrisici samt bankens styring heraf. Inspektionen omfattede organisationen, opgaver, retningslinjer og beføjelser, kontroller samt rapportering på markedsrisikoområdet. Derudover blev bankens kapitalforvaltning og compliancefunktion for så vidt angår værdipapirhandelsområdet gennemgået. Endvidere blev bankens arbejde med operationel risiko gennemgået. Den af bestyrelsen fastsatte risikoprofil på markedsrisikoområdet er lav. Bankens markedsrisici opstår hovedsagligt som følge af kundehandler, men banken har dog mulighed for at påtage sig renterisici ved placering af bankens egenbeholdning. Finanstilsynets gennemgang gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 26. oktober 2010
Finanstilsynet

Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor bankens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, således at der blev brugt mest tid på de områder, der har den største risiko. På inspektionen var hovedvægten lagt på kreditrisiko. Endvidere gennemgik Finanstilsynet bestyrelsens opgavevaretagelse, anvendelsen af interne ratingbaserede modeller (IRB-modeller) til solvensformål, bankens solvensbehov samt bankens likviditetsrisiko. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen 247 udlånsengagementer med privatkunder og 243 udlånsengagementer med erhvervskunder – herunder udlånsengagementer med bankens bestyrelse og direktion. De største engagementer var subjektivt udvalgt af Finanstilsynet, mens de øvrige var fordelt på flere forskellige stikprøver. Finanstilsynet fandt ikke grundlag for at påbyde banken at foretage yderligere nedskrivninger på individuelt vurderede udlån. Finanstilsynet fandt dog et begrænset antal engagementer, hvor banken enten manglede at konstatere objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) eller for sent havde konstateret OIV. I disse engagementer havde banken således ikke foretaget en nedskrivningsberegning i tide. Banken havde endvidere i et begrænset antal tilfælde anvendt for optimistiske skøn over de fremtidige betalingsstrømme i bankens nedskrivningsberegninger. Banken fik påbud om at sikre, at reglerne for opgørelse af nedskrivninger på individuelt vurderede udlån overholdes. Finanstilsynet vurderede også, at de modelbaserede gruppevise nedskrivninger skulle være større, end bankens modeller viste. Banken fik derfor påbud om at tilpasse sine modeller for gruppevise nedskrivninger eller supplere disse med bestyrelsens og direktionens skøn. Finanstilsynet vurderede, at banken generelt havde procedurer, som understøtter identifikationen af kritiske engagementer.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Sydbank A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Sydbank A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet