Nordea Danmark
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen
Vi har fundet 2 sager om Nordea Danmark hos Datatilsynet og Finanstilsynet — ingen af dem er en reaktion: datatilsynet fandt ikke grundlag for kritik, inspektionen førte ikke til en reaktion.
Datatilsynet
Datatilsynet fandt ikke grundlag for kritik
Fra myndighedens offentliggørelse.Datatilsynet har som resultat af en egendriftsag vurderet, at Nordeas videregivelse af personoplysninger om bankens kunder ifm. salg af fordringer er sket i overensstemmelser med reglerne om databeskyttelse. Datatilsynet har truffet afgørelse i sag, hvor tilsynet af egen drift i oktober 2019 valgte at undersøge Nordea Danmarks (Nordea) videregivelse af personoplysninger om bankens kunder i forbindelse med salg af fordringer til det luxembourgske selskab Ultimo Portfolio S.A (UPI) i oktober 2018. Datatilsynet blev opmærksom på forholdet efter behandling af en konkret klagesag. Under sagen kom det frem, at Nordea bl.a. havde videregivet oplysninger om bankens kunders personnumre i forbindelse med salget. Datatilsynet fandt efter en gennemgang af sagen, hvor tilsynet bl.a. har indhentet to udtalelser fra Skattestyrelsen, at Nordeas videregivelse af sine kunders personnumre er sket i overensstemmelse med lovgivningen, idet videregivelsen af oplysningerne var nødvendig af hensyn til UPI’s – som erhvervende kreditor af fordringerne – indberetningspligt efter skatteindberetningslovens regler. Datatilsynet fandt endvidere, at Nordeas øvrige behandling af personoplysninger er sket i overensstemmelse med reglerne, da Nordea i medfør af skatteindberetningslovens regler har været retligt forpligtet til at videregive identifikationsoplysninger om deres kunder i forbindelse med salget af fordringer. Datatilsynet vender hermed tilbage til sagen om Nordea Danmarks (Nordea) videregivelse af personoplysninger om bankens kunder i forbindelse med bankens salg af fordringer til det luxembourgske selskab Ultimo Portfolio S.A (UPI) i oktober 2018.
Læs afgørelsen hos Datatilsynet
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet foretog i december 2017 en inspektion i Nordea Danmark, filial af Nordea Bank AB. Formålet med inspektionen var at vurdere ledelse og styring af filialens likviditetsrisiko med fokus på den daglige styring af penge-strømme i filialen samt på ledelse af likviditetsrisiko. Ultimo 2016 blev Nordea Bank Danmark omdannet til en filial af Nordea Bank AB. I den forbindelse oplyste banken, at likviditetsrisikostyringen i filialen ville fortsætte stort set uændret, og at banken ville sikre tilstrækkelig likviditet i filialen. Ved inspektionen gennemgik Finanstilsynet likviditetsrisikostyringen, herunder ansvars- og opgavefordelingen, de anvendte styringsmål for likviditet og filialens risikoappetit. Finanstilsynet fandt ved inspektionen, at Nordea Danmarks risikostyring og ledelse på likviditetsområdet er tilfredsstillende og medvirker til at sikre tilstrækkelig fokus på filialens likviditet. Det er dog vigtigt, at Nordea Danmark tilretter sin risikoappetit, hvis der sker væsentlige ændringer i likviditetsrisikoen. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
I nærheden i registret
- Nordea Danmarks gældsinddrivelsessag
- Nordea Bank Abp
- Nordea Liv og Pension, livsforsikringsselskab A/S
- Nokas Værdihåndtering A/S
- Norm Invest Fondsmæglerselskab A/S
- Nemlig.com A/S
- OTC-listen ApS
- Marble Road Group ApS
- Quantum AI
- Jull Jørgensen Holding ApS
- Svendborg Sparekasse A/S
- Fjaltring-Trans Sparekasse
Flere: Datatilsynet · Finanstilsynet