Nordea Liv & Pension, livsforsikringsaktieselskab A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 1 afgørelse om Nordea Liv & Pension, livsforsikringsaktieselskab A/S fra Finanstilsynet, den seneste 11. januar 2017.

Påbud, Risikooplysning — 11. januar 2017
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i september-oktober 2015 på inspektion i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsaktieselskab A/S (herefter Nordea Liv & Pension). Inspektionen var en funktionsundersøgelse med fokus på opgørelsen af det individuelle solvensbehov samt varetagelsen af forsikringstagernes interesser under prudent person princippet. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet virksomhedens dokumentation for opgørelsen af det individuelle solvensbehov, herunder identifikation og kvantificering af risici, valg af metode samt kapitalplan og kapitalnødplan. Endvidere gennemgik Finanstilsynet virksomhedens investeringsstrategi i forhold til prudent person princippet. Nordea Liv & Pension er med ca. 330.000 kunder og 150 mia. kr. i hensættelser et af Danmarks større livs- og pensionsforsikringsselskaber. Nordea Liv & Pension har igennem mange år udbudt traditionelle gennemsnitsrenteprodukter, og hovedparten af kundernes opsparing er fortsat i gennemsnitsrente. Størstedelen af Nordea Liv & Pensions nye kunder vælger et markedsrenteprodukt. Vækstpension er det primære markedsrenteprodukt, hvor der på baggrund af en livscyklusmodel kan vælges mellem fire risikoprofiler (lav, mellem, høj og garanti). Herudover tilbydes kunderne markedsrenteproduktet ”Link”, hvor kunden vælger mellem enten individuel investeringssammensætning eller ti sammensatte fonde med forskellig risikoprofil. Hensættelserne til markedsrenteprodukter udgjorde på tidspunktet for inspektionen ca. 50 mia. kr. mod ca. 100 mia. kr. til gennemsnitsrenteprodukter. Nordea Liv & Pension anvendte inden overgangen til Solvens II pr. 1. januar 2016 en standardmodel efter Solvens II-principper med en partiel intern model for levetid til opgørelse af det individuelle solvensbehov. Nordea Liv & Pensions beregninger på baggrund af Finanstilsynets opstillede scenarieanalyser viser, at investeringsstrategien for de ældre kundegrupper i markedsrenteprodukterne er knap så robust som for yngre kundegrupper.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Nordea Liv & Pension, livsforsikringsaktieselskab A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Nordea Liv & Pension, livsforsikringsaktieselskab A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet