New Deal Invest ApS

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 1 afgørelse om New Deal Invest ApS fra Finanstilsynet, den seneste 24. september 2024.

Påbud — 24. september 2024
Finanstilsynet

New Deal Invest ApS er en registreret forvalter af alternative investeringsfonde (herefter registreret FAIF), der forvalter New Deal Invest Fond I A/S med fem aktieklasser, som markedsføres på selskabets hjemmeside. Selskabets accepterer investeringer på mindre end DKK 750.000 i de enkelte aktieklasser, hvis den samlede investering i flere aktieklasser er mindst 750.000 kr. Da hver aktieklasse er en alternativ investeringsfond, udgør det ulovlig markedsføring overfor detailinvestorer. Det er et væsentligt investorbeskyttelseskrav i lovgivningen, at en registreret FAIF alene kan markedsføre alternative investeringsfonde til detailinvestorer, som investerer for minimum 750.000 kr., og som skriftligt erklærer at være indforstået med de risici, der er forbundet med investeringen. Risici er bl.a. højere, fordi en registreret FAIF ikke er omfattet af lovkrav til ledelse, indretning af virksomhed mv., og fordi en registreret FAIF ikke er under tilsyn. Finanstilsynet har derfor påbudt selskabet straks at ophøre med den ulovlige forvaltning og markedsføring af AIF’erne. Selskabets har udarbejdet et overordnet dokument med central information (herefter ”PRIIP-KID”) dateret 24. maj 2022, der dækker alle aktieklasserne. Når der ikke udarbejdes et separat PRIIP-KID for hver fond, men et overordnet for alle aktieklasserne, vil det medføre, at PRIIP-KID’et ikke retvisende afspejler de enkelte fonde karakteristika. Dermed er oplysningerne om fondenes risiko- og afkastprofil, bl.a. fondens summariske risiko indikator og resultatscenarier, misvisende. Der er desuden en række andre mangler, bl.a. mangler oplysninger om omkostninger over tid. Potentielle investorer er dermed ikke ordentligt oplyst om omkostningerne og risikerer dermed at blive pålagt uforudsete omkostninger. Selskabets angiver på deres hjemmeside oplysninger om bl.a. omkostninger, som er i modstrid med oplysningerne i PRIIP-KID.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om New Deal Invest ApS hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg New Deal Invest ApS (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet