Odsherred Kommune

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · offentlig myndighed

Vi har fundet 1 afgørelse om Odsherred Kommune fra Datatilsynet, den seneste 11. januar 2024.

Politianmeldelse eller bøde — 11. januar 2024
Datatilsynet — 100.000 kr.

Datatilsynet har anmeldt Odsherred Kommune til politiet, da tilsynet vurderer, at kommunen ikke har levet op til kravene om et passende sikkerhedsniveau i databeskyttelsesforordningen. Odsherred Kommune er blevet indstillet til en bøde på 100.000 kr. - 200.000 kr. for ikke at have etableret tilstrækkelige og passende sikkerhedsforanstaltninger. Datatilsynet blev opmærksom på sagen, da Odsherred Kommune den 1. september 2022 anmeldte et brud på persondatasikkerheden. Det fremgik, at en arbejdscomputer, som indeholdt personoplysninger af følsom karakter, oplysninger om personnummer samt oplysninger om børn, var blevet stjålet i forbindelse med et tyveri i en medarbejders hjem. Computerens harddisk var ikke krypteret. Datatilsynet konstaterede under behandlingen af sagen, at Odsherred Kommune i en årrække, som i hvert fald strakte sig fra den 18. maj 2018 og frem til den 10. september 2022, ikke havde sørget for at kryptere kommunens ca. 1200 bærbare computere, hvilket Datatilsynet betragter som en alvorlig overtrædelse af forordningens krav til behandlingssikkerhed. Dataansvarlige har pligt til at sikre, at de oplysninger, som behandles, ikke kommer til uvedkommendes kendskab. Det er forholdsvist simpelt at tilgå filer, der er gemt på en bærbar computer, når harddisken ikke er krypteret - f.eks. ved at flytte harddisken til en anden computer. Hertil kommer, at det er tilsynets vurdering, at stjålne mobile enheder i højere grad end tidligere bliver gennemgået for personoplysninger som f.eks. kreditkortoplysninger og personnumre, inden de eksempelvis sælges videre. Dette skyldes til dels det voksende undergrundsmarked, hvor disse typer oplysninger kan videresælges, og dels den øgede digitalisering af samfundet i almindelighed, hvormed mulighederne for udnyttelse af personoplysninger vokser.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Datatilsynet

Ingen afgørelser om Odsherred Kommune hos Finanstilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Odsherred Kommune (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Datatilsynet