Nykredit Forsikring A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 3 afgørelser om Nykredit Forsikring A/S fra Finanstilsynet, den seneste 27. maj 2016.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet har foretaget en regnskabskontrol af Nykredit Forsikring A/S’ årsrapport for 2014. Kontrollen resulterede i, at selskabet modtog en påtale for, at der manglede oplysninger om bestyrelsesformandens samlede vederlag i årsrapporten for 2014. I Nykredit Forsikrings årsrapport for 2014 blev det oplyst, at bestyrelsesformandens honorar var 0 kr., selvom bestyrelsesformanden modtog vederlag som medlem af direktionen i Nykredit Forsikrings moderselskab Gjensidige Forsikring ASA. Nykredit Forsikring har som følge af dialogen med Finanstilsynet valgt at give den manglende oplysning om bestyrelsesformandens samlede vederlag på koncernbasis i årsrapporten for 2015. Selskabet har derfor modtaget en påtale for, at oplysning om bestyrelsesformandens samlede vederlag ikke fremgik af årsrapporten for 2014. Finanstilsynet har ved sin vurdering lagt vægt på, at oplysninger om bestyrelsens og direktionens aflønning udgør en væsentlig oplysning i forhold til regnskabsbrugernes mulighed for at vurdere et selskabs ledelse og styring. Finanstilsynet har desuden lagt vægt på, at tilsynets praksis i lignende tilfælde tilsiger, at der gives en påtale. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet påbyder, jf. § 348, stk. 2 i bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed Nykredit Forsikring A/S at udarbejde og implementere en forretningsgang for kontakt til en kunde i forbindelse med dennes opsigelse, så at det sikres, at kunden ikke oplever henvendelse som en byrdefuld hindring for opsigelsen. Nykredit Forsikring A/S skal inden 3 måneder oplyse tilsynet om, hvordan påbuddet er efterlevet. Finanstilsynet har anmodet Nykredit Forsikring A/S om en redegørelse for selskabets procedurer, hvis selskabet kontakter de kunder, der har opsagt deres forsikring. Nykredit Forsikring A/S har oplyst, at alle lønsomme kunder kontaktes telefonisk, når opsigelsen er registreret og anerkendelsen af opsigelsen er sendt til et andet selskab eller kunden selv. Nykredit Forsikring A/S har i den forbindelse oplyst, at formålet med disse opringninger er at høre, hvorfor kunden ønsker at forlade selskaber, og om det er muligt at gøre noget for at fastholde kunden ved evt. at tilbyde en billigere forsikring eller en anden dækning. Nykredit Forsikring A/S har i den forbindelse præciseret, at opkaldet ikke påvirker opsigelsesprocessen eller skal opfattes som værende til besvær eller ulempe for kunden. Nykredit Forsikring A/S benytter i forbindelse med kontakten til kunderne en forretningsgang for såkaldt "win-back", og af denne fremgår de rabatmulighed, der kan gives til en kunde, der opsiger sin forsikringsaftale. Selve proceduren som Nykredit Forsikring A/S har redegjort skrifteligt for, fremgår ikke af denne forretningsgang. Efter § 43 i bekendtgørelse nr. 182 af 18.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor selskabets væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Inspektionen omfattede bl.a. selskabets forretningsmodel, forsikringsområdet, investeringsområdet, outsourcing og kapitalforhold. Nykredit Forsikring har siden 2010 været et datterselskab af Gjensidige Forsikring, som er et af nordens største forsikringsselskaber. Nykredit Forsikrings sælger standardiserede skadesforsikringer i hele Danmark, primært til private, men også til mindre erhverv og til hobbylandbrug. Nykredit Forsikring benytter egne assurandører, og har desuden en aftale med Nykredit Realkredit om at tegne skadesforsikring til kunder, der henvises fra Nykredit Realkredit. Driften har Nykredit Forsikring outsourcet til Gjensidiges danske filial. Finanstilsynets gennemgang af de forsikringsmæssige hensættelser på de enkelte brancher viste et negativt afløbsresultat i 2010 og positivt afløbsresultat i 2011 og 2012. Skiftet skyldes en ændring i hensættelsesmetoderne i forbindelse med Gjensidiges opkøb af Nykredit Forsikring. Finanstilsynets vurderer, at metoderne giver et mere retvisende billede af hensættelsernes afløbsresultat. Afløbsresultatet for 2012 var negativt påvirket af skybruddet i København, og behov for styrkelse af IBNR-hensættelserne for ulykke- og sygeforsikring. Finanstilsynet vurderer, at de samlede forsikringsmæssige hensættelser er tilstrækkelige. I forbindelse med inspektionen blev selskabets investeringsområde gennemgået. Nykredit Forsikring investerer udelukkende i rentebærende instrumenter, og investeringsresultatet har været positivt siden 2007. Gennemgangen af selskabets opgørelse af aktiver til dækning af selskabets forpligtelser overfor forsikringstagere viste, at overdækningen var inden for det af bestyrelsen begrundede skøn. Det er Finanstilsynet vurdering at varigheden på investeringerne er passede i forhold til forsikringsforpligtelserne.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Nykredit Forsikring A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Nykredit Livsforsikring A/S
- Nykredit Bank A/S
- Nykredits Afviklingspensionskasse
- Norðoya Sparikassi
- OrderYOYOs håndtering af anmodning
- Nordea – transaktionsovervågning
- PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab
- Navigare Capital Partners A/S
- Rønde Sparekasse
- Kræftens Bekæmpelse
- Tiedemann Independent A/S
- Forsikringsselskabet Privatsikring A/S
Flere: Finanstilsynet