Nykredits Afviklingspensionskasse
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen
Vi har fundet 1 afgørelse om Nykredits Afviklingspensionskasse fra Finanstilsynet, den seneste 1. november 2017.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i november 2016 på inspektion i Nykredits Afviklingspensionskasse. På inspektionen blev pensionskassens væsentlige områder gennemgået med fokus på de områder, som har den største risiko. Inspektionen omfattede bl.a. pensionskassens ledelse, investeringsområdet og outsourcing. Medlemmerne i pensionskassen er tidligere medarbejdere i Nykredit eller virksomheder fusioneret ind i denne. Pensionskassen er lukket for tilgang og havde ultimo 2015 109 medlemmer. Pensionskassen tilbyder medlemmerne alders-, invalide-, ægtefælle- og børnepension. Pensionsordningen er ydelsesdefineret, og det garanterede pensionstilsagn udgør en andel af medlemmernes pensionsgivende indtægt. Der er ingen ret til bonus. Finanstilsynet gav pensionskassen påbud om at supplere investeringspolitikken med sammenligningsgrundlag eksempelvis i form af benchmark for de opnåede investeringsresultater og med det ønskede risikoniveau for modpartsrisici. Finanstilsynet konstaterede, at pensionskassen har mulighed for at anvende afledte finansielle instrumenter, men at bestyrelsen ikke har fastsat hvilke instrumenter, administrationen må anvende. Med henblik på at sikre, at pensionskassen risikoafdækker i overensstemmelse med bestyrelsens ønsker, fik pensionskassen påbud om at angive hvilke typer af derivater, der må handles og eventuelt tages positioner i. Finanstilsynet vurderede, at bestyrelsens stillingtagen til renterisici ikke var tilstrækkelig. Finanstilsynet gav derfor pensionskassen påbud om at indsnævre rammen for nettorentefølsomheden ved ændringer i renteniveauet samt supplere med grænser for udvalgte punkter på rentekurven ved ændringer af rentekurvens form. Pensionskassen fik påtale for at have foretaget en fejlallokering af aktiver ved opgørelsen af de registrerede aktiver i første halvår 2016 samt påbud om at supplere rapporteringen til bestyrelsen med den relevante lovgivningsmæssige ramme for midler placeret i investeringsforeninger.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Nykredits Afviklingspensionskasse hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Oaktree Capital Group Holdings GP, LLC
- Nykredit-koncernen
- Odsherred Kommune
- Nykredit Forsikring A/S
- OTM Capital
- Nordic Shipholding A/S
- Pensionskassen for Direktører i Sparekassen SDS
- Netfonds Holding Danmark AB
- S Nordfyns Bank
- Kromand Holding A/S
- Topdanmark A/S
- Forvaltningsselskabet Hellerup Finans A/S
Flere: Finanstilsynet