Realkredit Danmark A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 25 afgørelser om Realkredit Danmark A/S fra Finanstilsynet, den seneste 2. februar 2026.

Politianmeldelse eller bøde — 2. februar 2026
Finanstilsynet

Finanstilsynet har den 2. februar 2026 anmodet National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om at indlede nærmere politimæssig efterforskning af Realkredit Danmark A/S. Politianmeldelsen afspejler, at realkreditinstitutter skal værdiansætte private ejerlejligheder til udlejning ud fra en rentabilitetsberegning. Dette følger af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom som sikkerhed for udstedelse af dækkede obligationer. Realkreditinstitutter skal desuden have effektive former for virksomhedsstyring, herunder effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for. Det følger af § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Efter Finanstilsynets vurdering har Realkredit Danmark ikke overholdt ovenstående regler i forbindelse med en fejl i instituttets praksis for vurdering af udlejede ejerlejligheder til tredjepart. Realkredit Danmark har værdiansat disse ejerlejligheder efter kontantprincippet, ikke efter rentabilitetsprincippet. Det giver som udgangspunkt en for høj vurdering af ejerlejlighederne. Realkredit Danmark har selv opdaget fejlen, og de orienterede Finanstilsynet om fejlen i september 2024. Fejlen stod på i 5 år, før den blev opdaget. Da fejlen blev opdaget, gik der en periode på over 2 år, før Realkredit Danmark indførte kompenserende foranstaltninger i form af supplerende sikkerhed, stoppede den ulovlige praksis og gik i gang med at afdække fejlens omfang for at kunne foretage remedierende tiltag og begyndte at afdække de økonomiske konsekvenser af fejlen. I september 2024 gennemførte Realkredit Danmark en fejlretning, der betød, at ejerlejligheder udlejet til tredjepart blev vurderet ved brug af det korrekte vurderingsprincip. Fejlen har som nævnt været afgrænset til et delsegment af udlejede ejerlejligheder.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 2. juli 2025
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet har i foråret 2025 gennemført en inspektion af kapital- og gældsbuffergrundlaget i Realkredit Danmark A/S. Formålet med inspektionen var at undersøge, om opgørelser af kapital- og gældsbuffergrundlag er konsistente med gældende regler herom. Inspektionen har alene givet anledning til mindre tekniske bemærkninger. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 25. juni 2025
Finanstilsynet

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet relevante politikker, forretningsgange, rapportering og validering inden for de to områder. Inspektionen af nedskrivninger og restancer omfattede en gennemgang af 20 udvalgte eksponeringer. Derudover gennemgik Finanstilsynet Realkredit Danmarks governance-setup i forhold til nedskrivninger, herunder hvordan Realkredit Danmark fordeler ledelsesmæssige skøn. Finanstilsynet forholdt sig ikke til det overordnede niveau for hverken nedskrivninger eller ledelsesmæssige skøn. Inspektionen af ejendomsværdimodellen omfattede en gennemgang af Realkredit Danmarks setup for tiltrædelse af en modelværdi til belåning og det dertilhørende kontrolmiljø. Realkredit Danmark indgår i Danmarks største SIFI-koncern. Danske Bank står for formidlingen af lån. Realkredit Danmarks markedsandel har igennem en længere årrække været svagt faldende. Realkredit Danmark har outsourcet væsentlige forretningsområder til Danske Bank, hvilket giver styringsmæssige risici. Det er også tilfældet på nedskrivningsområdet, hvilket Realkredit Danmarks ledelse skal være opmærksom på. Realkredit Danmark har fået dispensation fra besigtigelseskravet for ejerboliger til helårsbrug og kan benytte instituttets ejendomsværdimodel til belåning. Dispensationen gives for ét år ad gangen på en række betingelser. Complianceafdelingen havde på inspektionstidspunktet ikke undersøgt, hvorvidt der var etableret procedurer i Realkredit Danmark, som sikrede, at dispensationens betingelser blev overholdt. Ejendomsværdimodellen er vigtig model for Realkredit Danmark, og det er derfor vigtigt, at instituttet løbende sikrer, at betingelserne for dispensation er overholdt. Realkredit Danmark har derfor fået et påbud om at sikre, at complianceafdelingen har procedurer, som kontrollerer, at dispensationens betingelser bliver overholdt. Hvis opgaven placeres hos andre enheder, skal complianceafdelingen sikre, at der foreligger dokumentation for en sådan arbejdsdeling og en kontrol heraf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud, Påtale — 19. december 2024
Finanstilsynet

Fokus var, om ejendommene blev vurderet med den rette frekvens og ud fra den korrekte værdiansættelsesmetode. Værdiansættelserne af ejendommene blev ikke efterprøvet Der blev i 2019 indført ny overvågningsfrekvens for beboelsesejendomme, der stilles som sikkerhed for særligt dækkede realkreditobligationer. Fristen trådte i kraft i den 8. juli 2022. Realkredit Danmark har ikke implementeret dette til tiden, hvorved der er risiko for at afsætte utilstrækkelig supplerende sikkerhed. Realkredit Danmark identificerede den manglende implementering medio december 2023 og afsatte ekstra supplerende sikkerhed. I perioden frem til medio oktober 2024 implementerede Realkredit Danmark den gældende overvågningsfrekvens og gennemførte overvågning af alle ejendomme, som på baggrund af den ændrede overvågningsfrekvens havde en forældet vurdering. Realkredit Danmark har på denne baggrund fået en påtale om dette forhold. Realkredit Danmark har i perioden februar, marts og april 2024 haft fejl i instituttets beregninger af behov for supplerende sikkerhed, hvilket indebærer risiko for, at der afsættes for lidt supplerende sikkerhed til afdækning af obligationsejernes risici. Realkredit Danmark har fået påbud om at sikre og dokumentere, at kontrolmiljøet lever op til kravene i ledelsesbekendtgørelsen, hvorefter kontroller skal udføres af en anden enhed end den, der har udført opgaven, for så vidt angår beregning af behov for supplerende sikkerhed Løbende overvågning af de belånte ejendommes værdi - LTV-overvågning - skal sikre, at Realkredit Danmark får identificeret de ejendomme, hvor der er en risiko for, at ejendommens dagsværdi er faldet, og lånegrænsen ikke længere er overholdt. LTV-overvågningen er med til at sikre overholdelse af kravet om supplerende sikkerhed.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud, Risikooplysning — 5. januar 2024
Finanstilsynet

På inspektionen blev RD’s relevante politikker, retningslinjer, forretningsgange og rapportering indenfor de to områder gennemgået. Finanstilsynet gennemgik 49 udvalgte eksponeringer (lån med længere afdragsfrihed). Finanstilsynet gennemgik herudover en stikprøve på 100 værdiansættelsesrapporter inden for byerhvervsområdet. Heraf blev 20 ejendomme udtaget til fysisk besigtigelse. Besigtigelserne blev foretaget i maj 2023. Formålet med inspektionen af kreditområdet var at undersøge RD´s udlån med længere afdragsfrihed (FlexLife) med fokus på instituttets krav og procedurer ved bevilling af disse lån. RD´s bestyrelse har ikke fastsat rammer for instituttets bevilling af lån med længere afdragsfrihed. Produktet bærer en risiko i sig selv, hvilket medfører, at bestyrelsen skal sætte rammerne for produktets udbredelse og kundesegmenter. RD har fået et påbud herom. En stor del af instituttets FlexLife-eksponeringer er nedsparingslån. RD har ikke i tilstrækkelig grad specificeret og afgrænset i hvilke tilfælde instituttet kan fravige reglen om, at låntager skal kunne godkendes til et lån med fast rente og afdrag. Lån til nedsparingsformål kan som udgangspunkt kun begrunde en fravigelse fra § 21, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik for boligkredit i forhold til kunder, der har boet i nuværende bolig i flere år, har lav LTV, og som gerne vil blive boende i boligen i nogle år endnu. Disse kunder har mulighed for at forbruge af formuen (nedsparing) ved at optage lån i boligen på som udgangspunkt maksimalt 60 pct. af boligens værdi, med henblik på at låneprovenuet herefter anvendes til at supplere låntagers rådighedsbeløb i en fastsat årrække. Derefter skal boligen sælges.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 5. december 2022
Finanstilsynet

På fonds- og fundingområdet gennemgik Finanstilsynet instituttets politikker, forretningsgange og arbejdsbeskrivelser. Finanstilsynet gennemgik også instituttets delegerede beføjelser på markedsrisikoområdet. På likviditetsområdet gennemgik Finanstilsynet instituttets politikker, forretningsgange og arbejdsbeskrivelser. Finanstilsynet gennemgik desuden ledelsesrapportering på de undersøgte områder, herunder fra risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen og intern revision. Risikostyringsfunktionen i Realkredit Danmark har mange opgaver på de undersøgte områder i forhold til de allokerede ressourcer. Dette indebærer en risiko for, at enheden ikke får udført de opgaver, der ligger ud over den almindelige drift på tilfredsstillende vis. Det gælder særligt opgaver relateret til risikoanalyse og risikoidentifikation, som kan risikere at blive nedprioriteret. Inspektionen afdækkede væsentlige mangler i risikostyringen, som bl.a. kan henføres til uafsluttede udviklingsprojekter. Finanstilsynet har påbudt Realkredit Danmark at sikre, at risikostyringsfunktionen har tilstrækkelige ressourcer, så den kan sikre, at alle væsentlige risici bliver identificeret, målt, kontrolleret og rapporteret korrekt. Risikostyringen i Instituttet har væsentlige mangler, herunder i den løbende overvågning, kontrol og validering af risici. Det gælder særligt interne kontroller i anden forsvarslinje, hvor en væsentlig kontrol ikke havde været funktionel i en længere periode. Derudover manglede flere øvrige kontroller. Manglerne indebærer risiko for, at de væsentligste aktiviteter på de undersøgte områder ikke bliver udført på tilfredsstillende niveau. Realkredit Danmark påbydes at sikre, at instituttet etablerer formaliserede og dokumenterede interne kontroller på markedsrisiko- og likviditetsområdet, som sikrer en tilstrækkelig overvågning af instituttets likviditets- og markedsrisici. Realkredit Danmarks forretningsgange og dokumentation på fonds-, funding- og likviditetsområdet var mangelfulde. Det er væsentligt, at instituttet sikrer, at der er tilstrækkelige dækkende arbejds- og forretningsgange for instituttets interne processer.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 2. marts 2022
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemgik instituttets ejerboligmodel til låneudmåling, herunder relevante politikker, forretningsgange for brug af modellen samt rapportering og validering. Desuden gennemgik Finanstilsynet en stikprøve på 200 ejendomsvurderinger, hvoraf 27 blev udvalgt til fysisk kontrolbesigtigelse. Realkredit Danmark er kendetegnet ved at have de videste rammer for brug af ejendomsværdimodeller blandt realkreditinstitutter. Der er f.eks. ikke grænser for, hvor høje beløb modellen kan finde anvendelse på, og instituttet stiller ikke krav om genbesigtigelse af ejendommene med et fast tidsinterval. Disse forhold indebærer samlet set en væsentlig modelrisiko for instituttet, hvilket tilsvarende stiller krav til risikobegrænsende foranstaltninger omkring brugen af modellen. På vurderingsområdet var der ikke funktionsadskillelse mellem de medarbejdere, der udførte vurderinger til låneudmåling, og de medarbejdere, der udførte interne kontroller. Endvidere kunne der i Realkredit Danmark på inspektionstidspunktet være personsammenfald mellem den medarbejder, der tiltrådte en modelbaseret værdiansættelse, og den der foretog kontrolbesigtigelse. Realkredit Danmark får påbud om at sikre en tilstrækkelig funktionsadskillelse i vurderingsorganisationen. Ved gennemgang af stikprøven af værdiansættelser havde Finanstilsynet bemærkninger til i alt 12 værdiansættelser. I fire tilfælde var ejendommene værdiansat for højt, og der var fejl eller mangler i dokumentationen. I yderligere fire tilfælde var ejendomme værdiansat til det maximalt acceptable, og af disse havde to værdiansættelser fejl eller mangler i dokumentationen. Endelig havde yderligere fire værdiansættelser fejl eller mangler i dokumentationen. Inspektionen gav ikke anledning til at tilsidesætte det af instituttet opgjorte solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 8. juli 2021
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Formålet med Finanstilsynets eksponeringsgennemgang var at vurdere COVID-19-krisens betydning for instituttets eksponeringer inden for specifikke udlånssegmenter, og hvorledes instituttet har forholdt sig hertil, både i forhold til rating og nedskrivninger. Endvidere var formålet med Finanstilsynets gennemgang at vurdere instituttets kreditstyring og rapportering af konjunkturudsatte brancher. Finanstilsynet kunne konstatere, at en stor del af eksponeringerne havde fået en dårligere rating siden COVID–19-krisens start. Finanstilsynet kunne dog også konstatere, at der først sent i COVID-19 forløbet er sket væsentlige ratingændringer i nedadgående retning. Ved starten af COVID-19 krisen steg Realkredit Danmark A/S´ samlede nedskrivninger med 656 mio. kr. til 3.455 mio. kr. Denne stigning var først og fremmest drevet af ændrede stressscenarier i instituttets nedskrivningsmodel og modelkorrektioner, som ikke var implementeret direkte i nedskrivningsmodellen. Eksponeringsgennemgangen understreger nødvendigheden af ekstraordinære tiltag på nedskrivningsområdet ved pludselige konjunktursvingninger. Finanstilsynet konstaterede i øvrigt, at bestyrelsen har tildelt direktionen en større ramme på kreditområdet end sammenlignelige institutter. Det kræver en stram rapportering, og at direktionen løbende har de nødvendige kreditkompetencer. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 15. maj 2020
Finanstilsynet

Realkredit Danmark A/S har outsourcet væsentlige dele af sine aktivitetsområder til Danske Bank A/S. Finanstilsynet vurderer, at konstruktionen har indbyggede organisatoriske svagheder, der i udgangspunktet kan kompromittere de etablerede forsvarslinjers uafhængighed. Realkredit Danmark A/S har i et vist omfang søgt at kompensere herfor, men Finanstilsynet vurderer overordnet set, at der er behov for at revurdere organiseringen og håndteringen af risici som følge af den betydelige outsourcing. Ligeledes vurderer Finanstilsynet, at det kontraktuelle grundlag, som outsourcingen baserer sig på, er utilstrækkeligt, ligesom visse outsourcingordninger skal anses for at være outsourcing af væsentlige aktivitetsområder med de forøgede krav, der stilles hertil i form af overvågning, kontrol etc. På den baggrund fik Realkredit Danmark A/S påbud om, at visse outsourcingkontrakter skal anses for at være outsourcing af væsentlige aktivitetsområder, og skal behandles i overensstemmelse med reglerne herfor, ligesom de indgåede outsourcingkontrakter generelt skal udbygges med kravene til de opgaver, pligter, kontroller og rapporteringer, som Danske Bank A/S skal levere. Realkredit Danmark A/S fik ligeledes påbud om at præcisere opgavevaretagelsen i tilknytning til outsourcing i form af funktionsbeskrivelser og forretningsgange. Realkredit Danmark A/S har i sin helhed outsourcet compliancefunktionen. Finanstilsynet konstaterer, at der ikke er udøvet compliance på alle områder i Realkredit Danmark A/S, ligesom compliancefunktionen udfører kontrolopgaver i form af kontrol af adgangsrettigheder. Finanstilsynet vurderer, at compliancefunktionen i forhold til den opgave ikke kan være en uafhængig funktion i 2. forsvarslinje.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 12. maj 2020
Finanstilsynet

Realkredit Danmark A/S har outsourcet væsentlige dele af sine aktivitetsområder til Danske Bank A/S. Finanstilsynet vurderer, at konstruktionen har indbyggede organisatoriske svagheder, der i udgangspunktet kan kompromittere de etablerede forsvarslinjers uafhængighed. Realkredit Danmark A/S har i et vist omfang søgt at kompensere herfor, men Finanstilsynet vurderer overordnet set, at der er behov for at revurdere organiseringen og håndteringen af risici som følge af den betydelige outsourcing. Ligeledes vurderer Finanstilsynet, at det kontraktuelle grundlag, som outsourcingen baserer sig på, er utilstrækkeligt, ligesom visse outsourcingordninger skal anses for at være outsourcing af væsentlige aktivitetsområder med de forøgede krav, der stilles hertil i form af overvågning, kontrol etc. På den baggrund fik Realkredit Danmark A/S påbud om, at visse outsourcingkontrakter skal anses for at være outsourcing af væsentlige aktivitetsområder, og skal behandles i overensstemmelse med reglerne herfor, ligesom de indgåede outsourcingkontrakter generelt skal udbygges med kravene til de opgaver, pligter, kontroller og rapporteringer, som Danske Bank A/S skal levere. Realkredit Danmark A/S fik ligeledes påbud om at præcisere opgavevaretagelsen i tilknytning til outsourcing i form af funktionsbeskrivelser og forretningsgange. Realkredit Danmark A/S har i sin helhed outsourcet compliancefunktionen. Finanstilsynet konstaterer, at der ikke er udøvet compliance på alle områder i Realkredit Danmark A/S, ligesom compliancefunktionen udfører kontrolopgaver i form af kontrol af adgangsrettigheder. Finanstilsynet vurderer, at compliancefunktionen i forhold til den opgave ikke kan være en uafhængig funktion i 2. forsvarslinje.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 8. juli 2019
Finanstilsynet

På landbrugsområdet gennemgik Finanstilsynet instituttets kreditpolitik, bestyrelsens instruks til direktionen, forretningsgange og rapportering. Finanstilsynet gennemgik endvidere 46 udlån til kunder med landbrugsejendomme. Endelig gennemgik Finanstilsynet 125 værdiansættelser af landbrugsejendomme, hvoraf 10 blev udtaget til fysisk kontrolbesigtigelse. For ejendomsværdimodellen gennemgik Finanstilsynet politikker, forretningsgange, analyser og rapportering vedrørende brug af ejerboligmodellen til låneudmåling. Endvidere gennemgik Finanstilsynet 200 værdiansættelser af privatejendomme, hvor 100 var værdiansat ved brug af modellen, og 100 var værdiansat efter en fysisk besigtigelse. Ud af disse 200 sager blev der udtaget 34 til fysisk kontrolbesigtigelse. Finanstilsynet undersøgte instituttets statistiske model til brug for værdiansættelse af fast ejendom til låneudmåling (”ejendomsværdimodellen”). Til dette formål gennemgik Finanstilsynet de relevante politikker, forretningsgange, samt ledelsesrapportering vedrørende modellens brug. Realkredit Danmark blev påbudt at sikre, at rapporteringen om værdiansættelsesmodellens performance til låneudmåling har et tilstrækkeligt kvalitetsniveau, og at Risikokomiteen løbende og kritisk forholder sig rapporteringen omkring modellen. Finanstilsynet konstaterede desuden, at instituttets forretningsgange tillod, at en vurderingssagkyndig, der fraviger en modelværdi, har kunnet fastslå en værdi, der er 10 procent højere end modelværdien, uden at den nye værdi understøttes af referencer. sikre, at instituttets låneudmåling sker på grundlag af ejendomsvurderinger, der er understøttet af gyldig dokumentation for værdiansættelse, herunder referencer. Ved undersøgelsen af værdiansættelser af ejerboliger fandt Finanstilsynet fandt i et enkelt tilfælde, at en ejendom fejlagtigt ikke var blevet besigtiget forud for låneudmåling, samt to tilfælde, hvor ejendomsværdimodellen var anvendt uden for instituttets dispensation fra besigtigelseskravet.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 20. juni 2019
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet har foretaget en inspektion af opgørelsen af kapitalgrundlag for Realkredit Danmark A/S. Der er taget udgangspunkt i kapitalopgørelsen pr. 30. juni 2018. Formålet med inspektionen var at undersøge, i hvilket omfang instituttets ka-pitalopgørelse var i overensstemmelse med gældende regler. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 17. juli 2018
Finanstilsynet

Finanstilsynet foretog i marts 2018 en inspektion af markedsrisiko- og likviditetsområdet området i Realkredit Danmark A/S. Undersøgelsen omfattede en gennemgang af instituttets markedsrisiko og likviditetspolitikker samt instrukser, forretningsgange og rapporteringer på områderne. Derudover gennemgik Finanstilsynet aftalegrundlaget for de outsourcede områder, som var omfattet af undersøgelsen. På likviditetsområdet konstaterede Finanstilsynet, at Realkredit Danmark aktuelt har en relativt lav likviditetsrisiko. I forhold til likviditetsstyring blev Realkredit Danmark påbudt at sikre, at likviditetsstresstests sker oftere end på årlig basis. På markedsrisikoområdet er risikoen også relativt lav, da Realkredit Danmark følger det specifikke balanceprincip. Den største risiko er renterisikoen. Realkredit Danmark har indgået en aftale om forvaltning af fondsbeholdningen. Realkredit Danmark blev påbudt at sikre, at aftalen om forvaltning af fondsbeholdningen indeholder en klar instruks om, at der skal disponeres i overensstemmelse med instituttets til enhver tid værende politik eller retningslinjer for placering af fondsbeholdningen. Endvidere skal instituttets interne forretningsgange om placering af fondsbeholdningen indeholde en klar stillingtagen til, hvem i instituttet der har ansvaret for, at der disponeres i overensstemmelse med den til enhver tid værende politik eller retningslinjer for placering af fondsbeholdningen. Forretningsgangene skal ligeledes sikre de nødvendige kontroller heraf. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 23. november 2017
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Undersøgelsen omfattede en gennemgang af de 30 største konsoliderede udlån og de 10 største nedskrivninger på udlån pr. 31. december 2016, bortset fra udlån til stat, kommune, kreditinstitutter og almene boligselskaber. Finanstilsynet gennemgik bestyrelsens forretningsorden og skriftlige retningslinjer til direktionen med særligt fokus på kreditområdet. Endvidere gennemgik Finanstilsynet kreditpolitik, forretningsgange og rapportering på området. Det er Finanstilsynets vurdering, at kreditkvaliteten af Realkredit Danmarks store udlån er på niveau med sammenlignelige institutter. Der var dog et del-udlån, hvor drøftelserne mellem Realkredit Danmark og Finanstilsynet gav anledning til at reducere ratingen med to yderligere trin i forhold til den nedjustering, instituttet selv havde foretaget umiddelbart inden undersøgelsen. På tre andre del-udlån havde Realkredit Danmark nedjusteret ratingen, efter undersøgelsen var indkaldt. Finanstilsynet var enigt i behovet for disse nedjusteringer. Undersøgelsen gav ikke anledning til tilsynsreaktioner eller justering af solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 31. august 2016
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i juni 2016 på inspektion (funktionsundersøgelse) i Realkredit Danmark. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet Realkredit Danmarks overvågning af belåningsgrader, hvilket omfattede en gennemgang af instituttets metode til overvågning af LTV (”loan-to-value”) og beregning af supplerende sikkerhed, herunder forretningsgange på området. Desuden blev instituttets LTV-overvågning kontrolleret ved gennemgang af en stikprøve på 100 lånesager, som var fordelt på forskellige ejendomssegmenter. Finanstilsynet konstaterede på en undersøgelse i 2012, at Realkredit Danmarks LTV-overvågningssystem var behæftet med fejl, som medførte overskridelser af de gældende minimumskrav til tidsgrænser for LTV-overvågning af ejendomme, som stilles til sikkerhed for særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er). Instituttet fik efterfølgende løst fejlene, og på en undersøgelse i 2013 fandt Finanstilsynet ikke overskridelser af de fastsatte tidsgrænser. På undersøgelsen i 2013 konstaterede Finanstilsynet til gengæld, at instituttets LTV-overvågningssystem havde været behæftet med en række øvrige fejl. Instituttet fik efterfølgende løst disse fejl. Det er Finanstilsynets vurdering, at Realkredit Danmarks LTV-overvågning er væsentligt forbedret siden forrige undersøgelse af området i 2013. Lånegrænsen på 60 pct. for erhvervsejendomme kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles ekstraordinær sikkerhed for den yderste belåning. Der gælder også nogle særlige krav til supplerende sikkerhedsstillelse, hvis LTV efterfølgende forværres. Realkredit Danmark har ikke efterlevet disse krav og fik derfor et påbud om at efterleve kravene. Desuden påbød Finanstilsynet Realkredit Danmark ved konvertering af RO-lån til SDRO-lån at sikre, at instituttets ejendomsværdimodel kun anvendes til opdatering af en ejendomsværdi, når det utvivlsomt kan lægges til grund, at LTV er overholdt for det pågældende lån/pant. Realkredit Danmark havde pr. 31.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 19. februar 2016
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i august 2015 på inspektion (funktionsundersøgelse) i Realkredit Danmark A/S. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet Realkredit Danmarks brug af en ejerboligmodel til værdiansættelse af ejerboliger. Derudover gennemgik Finanstilsynet en stikprøve af restancesager samt udvalgte politikker og forretningsgange på restanceområdet. Efterfølgende besigtigede Finanstilsynet en række ejendomme. Realkredit Danmark har tilladelse til i et vist omfang at bruge en ejerboligmodel til at værdiansætte ejerboliger til brug for låneudmåling. Modellen anvendes endvidere til den løbende LTV-overvågning og til opgørelse af sikkerheder til kapitaldækningsformål. Finanstilsynet gennemgik en stikprøve på 200 tilfældigt udvalgte værdiansættelser af boliger i København og Århus. Halvdelen var værdiansat ved en fysisk besigtigelse, og den anden halvdel var værdiansat ved brug af ejerboligmodellen. Det er Finanstilsynets vurdering, at ejerboligmodellens værdiansættelser i stikprøven generelt ikke afviger væsentligt fra værdiansættelser foretaget på basis af en fysisk besigtigelse. Finanstilsynet gav påbud om at nedsætte værdiansættelsen på 2 (ud af de 200) gennemgåede ejendomme, der var værdiansat ved brug af ejerboligmodellen. På restanceområdet gennemgik Finanstilsynet udvalgte politikker og forretningsgange. Finanstilsynet gennemgik desuden en stikprøve af instituttets restancesager ligeligt fordelt på privat- og erhvervsudlån. Stikprøven af restancesager omfattede 30 sager. Realkredit Danmarks restanceprocenter afviger ikke væsentligt fra andre sammenlignelige institutters restanceprocenter. Ved gennemgangen af de udtagne restancesager på erhvervskunder konstaterede Finanstilsynet enkelte eksempler på operationelle fejl i relation til både den manuelle og den automatiske håndtering af restancesager. Finanstilsynet har modtaget en redegørelse for årsagen til fejlene og de tiltag, instituttet har gennemført for at reducere risikoen for tilsvarende fremtidige fejl.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 21. april 2015
Finanstilsynet

Endvidere omfattede inspektionen en efterprøvning af instituttets værdiansættelse af landbrugsejendomme ud fra 81 udvalgte lånetilbud, hvoraf 16 ejendomme blev udtaget til besigtigelse. Realkredit Danmarks forretningsmodel er i vid udstrækning baseret på outsourcing af væsentlige aktivitetsområder til Danske Bank. Der er ved den omfattende outsourcing en potentiel fremadrettet risiko for, at Realkredit Danmark ikke kan vedligeholde tilstrækkelige realkreditkompetencer til at foretage en tilstrækkelig overvågning af de outsourcede områder. Finanstilsynets kontrol af Realkredit Danmarks værdiansættelse af landbrugsejendomme resulterede i et påbud om, at Realkredit Danmark skal regulere to værdiansættelser og berigtige lånene i overensstemmelse med den maksimale værdiansættelse, såfremt der er sket overbelåning. Det følger af Realkredit Danmarks forretningsgange, at det er muligt at tillægge værdiansættelsen af landbrugsejendomme en særskilt herlighedsværdi, samt at det er muligt at værdiansætte udlejningsboliger på landbrugsejendomme ud fra 75 % af kontantværdien. Der blev givet et påbud om, at Realkredit Danmarks metode for at værdiansætte landbrugsejendomme med særlige kvaliteter som f.eks. attraktiv beliggenhed ikke er tilstrækkelig præcis. Finanstilsynet gav endvidere et påbud om, at Realkredit Danmark skal værdiansætte udlejningsboliger på landbrugsejendomme ud fra en rentabilitetsberegning, da det ikke er givet, at 75 % af kontantværdien er mere konservativ end en rentabilitetsberegning. Realkredit Danmark havde pr. 30. september 2014 opgjort et solvensbehov på 11,8 procent og et kapitalgrundlagskrav i henhold til overgangsreglerne for institutter med en IRB-tilladelse på 20,7 procent. Den faktiske solvens udgjorde 35,5 procent pr. 30. september 2014. Finanstilsynet har på baggrund af inspektionen ikke bemærkninger til Realkredit Danmarks opgjorte solvensbehov på de gennemgåede områder. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 24. januar 2014
Finanstilsynet

Finanstilsynet var periodisk i juni, august og september 2013 på inspektion (funktionsundersøgelse) i Realkredit Danmark A/S. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet den ejendomsværdimodel, som Realkredit Danmark A/S kan anvende til at værdiansætte parcelhuse, rækkehuse og ejerlejligheder. For disse kategorier af ejerboliger har Realkredit Danmark A/S fået Finanstilsynets dispensation fra besigtigelseskravet, hvorefter en ejendom skal være besigtiget udvendigt og indvendigt før endelig værdiansættelse. Finanstilsynet kontrollerede i forbindelse med inspektionen Realkredit Danmark A/S’ værdiansættelse af 100 ejerboliger, som var værdiansat ved brug af ejendomsværdimodellen, samt 100 ejerboliger, der var værdiansat ved en traditionel besigtigelse. De 200 sager var tilfældigt udvalgt. Ud af disse 200 sager har Finanstilsynet besigtiget 44 ejendomme, hvor der var større grad af usikkerhed om Realkredit Danmark A/S’ værdiansættelse. 20 af de besigtigede ejendomme havde instituttet værdiansat ud fra ejendomsværdimodellen, og de øvrige 24 besigtigede ejendomme havde instituttet værdiansat ud fra en traditionel besigtigelse. Finanstilsynet konstaterede på inspektionen, at Realkredit Danmark A/S har værdiansat 3 ejendomme for højt, heraf 2 ved brug af ejendomsværdimodellen og 1 ved en traditionel besigtigelse. Finanstilsynet har på den baggrund påbudt Realkredit Danmark A/S at regulere værdiansættelsen af de 3 ejendomme og at berigtige lånene i overensstemmelse med den maksimale værdiansættelse, såfremt der er sket overbelåning. Finanstilsynet konstaterede endvidere på inspektionen, at Realkredit Danmark A/S har værdiansat 12 ejendomme i det absolut øverste niveau af et acceptabelt skønsinterval, heraf 6 ved brug af ejendomsværdimodellen og 6 ved en traditionel besigtigelse.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 7. oktober 2013
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i juni 2013 på inspektion (funktionsundersøgelse) i Realkredit Danmark A/S. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet Realkredit Danmark A/S’ overvågning af belåningsgrader, hvilket omfattede en gennemgang af instituttets metode til overvågning af LTV (”loan-to-value”) og beregning af supplerende sikkerhed, herunder forretningsgange på området. Desuden blev instituttets LTV-overvågning kontrolleret ved gennemgang af en stikprøve på 50 sager, som var fordelt på forskellige ejendomssegmenter. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet også Realkredit Danmark A/S’ udlån i restance, hvilket omfattede en gennemgang af instituttets metode til behandling af udlån i restance, herunder tvangsinddrivelsens forløb samt forretningsgange for nedskrivninger og tab. Endvidere gennemgik Finanstilsynet 30 privat- og erhvervsengagementer, hvoraf 20 var i restance, mens 10 tidligere havde været i restance. Realkredit Danmark A/S’ LTV-overvågningssystem har tidligere været behæftet med fejl, som har medført overskridelser af de gældende minimumskrav til tidsgrænser for LTV-overvågning af ejendomme, som stilles til sikkerhed for særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er). Instituttet oplyste på inspektionen, at der ikke er opstået forsinkelser af LTV-overvågninger i den indeværende del af 2013. Finanstilsynet fandt heller ikke overskridelser af de fastsatte tidsgrænser i den indeværende del af 2013. Finanstilsynet gav på inspektionen Realkredit Danmark A/S flere påbud i forhold til LTV-overvågningssystemet. Således har Realkredit Danmark A/S til brug for LTV-overvågningen i en periode værdiansat en afgrænset population af blandede ejendomme ved brug af en ejendomsværdimodel som følge af en systemfejl, selv om Finanstilsynet ikke har godkendt en ejendomsværdimodel til løbende overvågning af LTV på erhvervsejendomme.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 2. januar 2013
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet var i september 2012 på inspektion i Realkredit Danmark A/S. Inspektionen var en funktionsundersøgelse af Realkredit Danmark A/S’ fonds- og fundingområde, hvor Finanstilsynet bl.a. havde fokus på opgørelse og styring af risici, herunder aftaler med Danske Bank A/S om porteføljeforvaltning. Realkredit Danmark A/S har outsourcet en væsentlig del af aktiviteterne på fonds- og fundingområdet. Inspektionen vedrørte således et afgrænset område, der i væsentlig grad er reguleret af det såkaldte balanceprincip. Dette princip sætter snævre grænser for, hvilke risici realkreditinstitutter kan påtage sig vedrørende blandt andet renterisiko, valutakursrisiko, optionsrisiko og likviditetsubalancer. De risici på fonds- og fundingområdet, som blev undersøgt, adskiller sig ikke fra sammenlignelige realkreditinstitutter. Inspektionen har således ikke givet anledning til væsentlige konklusioner. Finanstilsynet har heller ikke på det undersøgte område konstateret nogen væsentlige overtrædelser af den finansielle lovgivning for realkreditinstitutter. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud, Påtale — 2. januar 2013
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i marts 2012 på inspektion (funktionsundersøgelse) i Realkredit Danmark A/S. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet et udvalg af instituttets store udlån samt instituttets 10 største nedskrivninger på udlån, bortset fra udlån til stat, kommune, kreditinstitutter og almene boligselskaber. De gennemgåede lånesager fordelte sig på 43 store udlån. Endvidere modtog Finanstilsynet en statusopdatering på 27 øvrige store udlån. Inspektionen omfattede endvidere drøftelse af Realkredit Danmark A/S’ strategi vedrørende instituttets store udlån samt gennemgang af instituttets organisation, forretningsorden, risikopolitik samt ledelses- og revisionsrapporter på området. Det er Finanstilsynets vurdering, at Realkredit Danmark A/S på nuværende tidspunkt har en rimelig sikkerhedsmæssig placering i de gennemgåede engagementer. Endvidere er det Finanstilsynets vurdering, at kreditkvaliteten af Realkredit Danmark A/S’ store udlån ikke afviger negativt fra sammenlignelige institutter. På baggrund af undersøgelsen er det endvidere Finanstilsynets vurdering, at Realkredit Danmark A/S generelt har et godt kendskab til sine engagementer og følger op herpå. Instituttet har i forbindelse med inspektionen fået en påtale for, at der i Realkredit Danmark A/S har været en forsinkelse af overvågningen af ejendomme, som stilles til sikkerhed for særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er), hvormed instituttet ikke har overholdt de gældende minimumskrav til tidsgrænser for overvågning. Instituttet har ligeledes fået et påbud om at sikre, at bemandingen fremadrettet vil være tilstrækkelig i vurderingsorganisationen. Realkredit Danmark A/S har oplyst, at der trods forsinkelsen af overvågningen på intet tidspunkt har været tvivl om tilstrækkeligheden af den stillede supplerende sikkerhed for SDRO-lån. Realkredit Danmark A/S havde pr. 31.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 2. januar 2012
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Denne redegørelse om inspektionen offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Inspektionen omfattede en gennemgang af instituttets ledelse og organisation, herunder risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen. Endvidere omfattede inspektionen en gennemgang af instituttets kreditpolitik og kreditområde, kapitaldækningsopgørelse, koncernforhold og revision. Finanstilsynet konstaterede på inspektionen, at instituttets risikoansvarlige ikke er uafhængig af den daglige risikostyring. Finanstilsynet vil inddrage forholdet i en mere tværgående principiel vurdering af institutternes opfyldelse af de nye krav om en risikoansvarlig, og vil konkludere endeligt på et senere tidspunkt. Derudover påpegede Finanstilsynet nogle mindre alvorlige overtrædelser af formelle forhold. Realkredit Danmark A/S havde pr. 30. juni 2011 opgjort et solvensbehov på 15,9 procent og et kapitalkrav i henhold til overgangsreglerne for institutter med en IRB-tilladelse på 18,8 procent. Den faktiske solvens udgjorde 34,8 procent pr. 30. juni 2011. På baggrund af Finanstilsynets inspektion af de udvalgte områder har tilsynet ikke bemærkninger til instituttets opgjorte solvensbehov og den beregnede tilstrækkelige basiskapital. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 30. september 2011
Finanstilsynet

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet instituttets udlån til private boligudlejningsejendomme og butikscentre. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Inspektionen omfattede drøftelse af Realkredit Danmark A/S’ strategi vedrørende udlån til private boligudlejningsejendomme og butikscentre samt gennemgang af udvalgte lånesager i ejendomskategorierne privat boligudlejning og butikscentre. Udlån til private boligudlejningsejendomme samt kontor- og forretningsejendomme (inkl. butikscentre) udgjorde henholdsvis 5,5 pct. og 10,7 pct. af instituttets samlede udlån ultimo 2010, hvilket er lavere end gennemsnittet i sammenlignelige institutter. De udvalgte lånesager fordelte sig på 18 lånesager vedrørende privat boligudlejning, 10 lånesager vedrørende butikscentre, de 10 største kunder vedrørende privat boligudlejning samt 75 nye lånesager vedrørende privat boligudlejning og butikscentre. Endelig gennemgik Finanstilsynet instituttets organisation, forretningsorden risikopolitik samt ledelses- og revisionsrapporter på området. Det er Finanstilsynets indtryk, at kreditkvaliteten af Realkredit Danmark A/S’ udlån til de gennemgåede ejendomskategorier ikke afviger negativt fra sammenlignelige institutter. Restanceprocenten (3 ½ måneder) for udlån til private boligudlejningsejendomme samt kontor- og forretningsejendomme (inkl. butikscentre) udgjorde henholdsvis 2,3 pct. og 1,3 pct. pr. 31. marts 2011. Værdierne på private boligudlejningsejendomme og butikscentre er faldet gennem de senere år, og gældsbyrden på Realkredit Danmark A/S’ udlån til private boligudlejningsejendomme og butikscentre er i flere tilfælde høj. Ejendomskategorierne har været ramt af indtjenings- og rentabilitetsproblemer, og gælden er desuden i udpræget grad variabelt forrentet og dermed rentefølsom. Det er dog Finanstilsynets vurdering, at Realkredit Danmark A/S på nuværende tidspunkt har en rimelig sikkerhedsmæssig placering i de pågældende ejendomme.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 31. marts 2011
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet Realkredit Danmark A/S’ ejendomsværdimodel, som instituttet kan anvende til at værdiansætte ejerboliger i de tilfælde, hvor Finanstilsynet har givet instituttet dispensation fra besigtigelseskravet, hvorefter en ejendom skal være besigtiget udvendigt og indvendigt før endelig værdiansættelse. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Realkredit Danmark A/S’ dispensation fra besigtigelseskravet omfatter i dag parcelhuse, rækkehuse og ejerlejligheder. Inspektionen omfattede en gennemgang af cirka 200 lånesager. Sagerne var ligeligt fordelt mellem ejendomme, der var værdiansat ud fra ejendomsværdimodellen, og ejendomme, som var værdifastsat efter traditionel besigtigelse. Finanstilsynets ejendomsinspektører besigtigede i forbindelse med inspektionen 30 af ejendommene. Inspektionen viste, at ejendomsværdimodellens prisfastsættelse i de konkrete tilfælde var i overensstemmelse med det faktiske markedsniveau. Inspektionen har derfor ikke givet anledning til bemærkninger til instituttets ejendomsværdimodel. I enkelte af sagerne vurderede Finanstilsynet, at værdiansættelsen var for høj. Det drejede sig i alle tilfælde om ejendomme, hvor der var sket traditionel besigtigelse. På baggrund af inspektionen er det Finanstilsynets vurdering, at der ikke er behov for yderligere tillæg til solvensbehovet. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Risikooplysning — 30. september 2010
Finanstilsynet

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet restanceområdet og landbrugsområdet. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutter pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Realkredit Danmarks andel af udlån med restance er svagt stigende, men fra et lavt niveau, og restancesituationen afviger ikke fra sammenlignelige institutters. Finanstilsyn gennemgik 30 konkrete udlånsengagementer med restance. Finanstilsynet havde ikke bemærkninger til instituttets håndtering af restanceområdet. Realkredit Danmarks udlån til landbrug udgør omkring 7,2 procent af instituttets samlede udlån. Markedsandelen af udlån til landbrugssektoren har i 2009 været faldende. Det er ikke Finanstilsynets indtryk, at Realkredit Danmarks sikkerhedsmæssige afdækning på landbrugsområdet afviger fra sektorens gennemsnit. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen 39 konkrete udlånsengagementer til landbrugskunder. Finanstilsynet fandt ved gennemgangen af restance- og landbrugsengagementerne ingen konkrete eksempler på lånesager med behov for nedskrivninger eller lånesager, hvor Realkredit Danmark ikke har nedskrevet tilstrækkeligt. Finanstilsynet har dog som en risikooplysning gjort Realkredit Danmark opmærksom på, at nogle engagementer har væsentlige svagheder, hvorfor de kræver en særlig tæt opfølgning fra Realkredit Danmarks side. Tilsynet har endelig givet Realkredit Danmark en risikooplysning om, at kun formaliserede pengeinstitutgarantier kan medtages i sikkerhedsopgørelsen på et udlån, og selvom en ejendom ikke har en høj belåning, kan der være behov for vurdering af, om der skal foretages nedskrivning, hvis der er tegn på objektiv indikation for værdiforringelse, f.eks. at debitor har betydelige økonomiske vanskeligheder. På baggrund af inspektionen er det Finanstilsynets samlede vurdering, at der aktuelt ikke er behov for yderligere tillæg til solvensbehovet vedrørende de gennemgåede områder. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Realkredit Danmark A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Realkredit Danmark A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet