MELES Insurance A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 3 afgørelser om MELES Insurance A/S fra Finanstilsynet, den seneste 14. december 2016.
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Meles Insurance A/S er captive for Dachser koncernen og fungerer som risikostyringsværktøj for koncernen. Selskabet har tilladelse til at tegne direkte forsikring og genforsikring inden for transport og ansvar. Finanstilsynet fandt på inspektionerne i 2014 og 2015, at selskabet havde utilstrækkelig kontrol med outsourcede aktiviteter. Den seneste inspektion i 2016 gav ikke anledning til bemærkninger om dette forhold. Inspektionen i februar 2016 gav ikke anledning til øvrige bemærkninger fra Finanstilsynets side. Meles Insurance A/S havde ultimo 2. kvartal 2016 en solvensdækning på 239 pct. i forhold til kapitalkravet. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.På inspektionen blev selskabets væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der er lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Inspektionen omfattede blandt andet selskabets forretningsmodel, outsourcing, reassurance, hensættelser, det individuelle solvensbehov samt kapitalforhold. MELES Insurance A/S er forsikringsselskab (captive) for Dachser koncernen og tegner direkte forsikringer indenfor transport- og ansvarsforsikringer. Selskabets årlige risiko er begrænset med genforsikring. Finanstilsynet vurderer, at reassuranceprogrammet dækker selskabets forsikringsmæssige risici. Selskabet har en konservativ investeringsstrategi, og porteføljesammensætningen består af statsobligationer i zone A lande samt indskud i banker i zone A lande. Finanstilsynet har ingen bemærkninger hertil. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet selskabets hensættelser. Det er Finanstilsynets vurdering, at hensættelserne er tilstrækkelige til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser. Finanstilsynet gennemgik selskabets samlede årlige risikoeksponering og sammenholdt den med selskabets kapitalstyrke. Finanstilsynet vurderer, at der er balance mellem risiko og kapital. Selskabet har blandt andet outsourcet IT, administrationsopgaver, indberetninger, compliance og solvensberegning. Finanstilsynet konstaterede, at kvaliteten af det indsendte materiale ikke var tilfredsstillende. I den anledning fik selskabet et påbud af ordensmæssig karakter vedrørende selskabets outsourcingkontrakter. Det individuelle solvensbehov er ultimo 4. kvartal 2014 opgjort til 30,3 mio. kr., mens kapitalkravet er opgjort til 27,5 mio. kr. Den basiskapital der skal dække det individuelle solvensbehov er opgjort til 96,3 mio. kr. Dermed er selskabets solvensgrad på 318 pct. Finanstilsynet anser selskabets kapitaloverdækning for værende tilstrækkelig. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.På inspektionen blev selskabets væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Inspektionen omfattede bl.a. selskabets forretningsmodel, forsikringsområdet, investeringsområdet og kapitalforhold. MELES er et forsikringsselskab (captive) for Dachser koncernen og tegner direkte forsikringer inden for transport og ansvar. MELES’s masterpolice har risikobegrænsende vilkår. Der er således tale om korthalet forretning, som ikke indebærer hensættelsesrisici af betydning, og den årlige risiko er begrænset med genforsikring. MELES har en skadesafdeling i Tyskland, som behandler skader for Dachser koncernen. Gennemgangen af selskabets hensættelser gav ikke anledning til bemærkninger. Finanstilsynet gennemgik selskabets politikker, retningslinjer og forretningsgange. Gennemgangen resulterede i påbud til selskabet om opdatering af retningslinjer vedrørende registrerede aktiver, outsourcing og koncerninterne transaktioner. Derudover fik MELES påbud om at opdatere retningslinjen om arbejdsdeling mellem bestyrelse og direktion. Selskabet har outsourcet administration, porteføljeforvaltning, rapportering samt captive-management, herunder solvensberegningen. På inspektionen fik MELES påbud om, at selskabets outsourcingsaftaler skal udformes, så de opfylder kravene i lovgivningen. Ydermere fik MELES påbud om at redegøre for, hvorledes selskabet i fremtiden vil sikre, at de outsourcede aktiviteter udføres med tilstrækkelig kvalitet. Bestyrelsen skal sikre, at der føres løbende kontrol med rapportering fra leverandørene samt, at leverandøren lever op til forpligtelser i kontrakten. Finanstilsynet gennemgik selskabets investeringer. Selskabet har en meget konservativ investeringsstrategi bestående af statsobligationer samt indskud i banker. Der investeres i korte statsobligationer indenfor EU. Gennemgangen gav ingen anledning til bemærkninger. Selskabet bruger standardmodellen til beregning af det individuelle solvensbehov. Selskabet opererer med en treårig kapitalplan og har en operationel kapitalnødplan.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om MELES Insurance A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Merbok Limited
- Medicals Nordic I/S
- Middelfart Sparekasses interne revisionsplaner
- Maj Invest Equity A/S
- NærBrand Forsikring
- Lokal Forsikring
- Nordea Liv & Pension, livsforsikringsaktieselskab A/S
- Kræftens Bekæmpelse
- PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab
- If Skadeförsäkring AB
- Sparekassen Djursland
- Ejendomme ApS
Flere: Finanstilsynet