Nordea Bank

Finanstilsynet var i marts 2018 på inspektion i Nordea Danmark. Inspektionen indgik i en temabaseret undersøgelse af store bankers finansiering af kapitalfonde m.fl.’s køb af virksomheder i Danmark i 2017. Lån til kapitalfonde m.fl. omfattede også lån i forbindelse med øvrige handler, hvor et holdingselskab køber en virksomhed, f.eks. i forbindelse med ledelsens hele eller delvise overtagelse (såkaldte management buyouts). Formålet med undersøgelsen var at vurdere bankernes risikoanalyser og risikovillighed, når de bevilger lån til køb af virksomheder. Finanstilsynet vurderer, at det generelt er forbundet med høj risiko at finansiere køb af virksomheder. Det skyldes, at virksomhederne ved handel ofte værdiansættes højt, ikke mindst når renterne er lave, og der generelt er stor likviditet på markederne. Investorerne har en interesse i at opnå store lån til købet, og i at afviklingen af lån bliver lempelig. Det var derfor et tema, om bankernes risikovillighed ved finansiering af virksomhedskøb var blevet større end ved tidligere undersøgelser. Finanstilsynet gennemgik 13 sager om bevilling af udlån, som filialen havde behandlet i 2017. Det drejede sig om udlån, som efterfølgende blev etableret, om udlån, som filialen bevilgede, men som ikke blev etableret, og om udlån, som filialen ikke ønskede at bevilge. Finanstilsynet vurderede, at filialens risikovillighed på området ikke var ændret væsentligt siden tidligere undersøgelser af lån til køb af virksomheder. Filialens risikoanalyse var på niveau med de andre bankers i temaundersøgelsen, men kan på enkelte punkter forbedres. Finanstilsynet vurderede også, at filialens tilgang til risiko i praksis var forsvarlig, selvom kreditpolitikken på nogle punkter ikke satte rammer for dette.

Finanstilsynet gennemførte i februar og marts 2018 en inspektion af Nordea Danmarks bevillinger af nye lån til privatkunders køb af ejerboliger i vækstområder. Inspektionen var et led i en temaundersøgelse af seks store bankers bevillinger i andet og tredje kvartal 2017. Konkurrencen om boligkunderne har de senere år været stor. Det har blandt andet vist sig ved, at pengeinstitutterne er mere risikovillige. Det kommer til udtryk ved, at de i en del tilfælde bevilger lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktor eller negativ formue. Formålet med inspektionen var primært at vurdere filialens risikovillighed ved belåning af kunders køb af ejerboliger i vækstområder. Til det formål undersøgte Finanstilsynet, om filialens bevillinger overholdt ”Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.” (vækstvejledningen), der blev udstedt i januar 2016. Finanstilsynet vurderede også filialens egne kontroller og rapportering af, om bevillingerne overholdt vækstvejledningen. Vækstområder var defineret som København og omegnskommuner samt Aarhus Kommune. Finanstilsynets vurdering af, om bevillingerne overholdt vækstvejledningen, byggede på en gennemgang af en stikprøve på 34 bevillinger, der var etableret i undersøgelsesperioden, og en dataanalyse af alle filialens bevillinger af lån til køb af ejerboliger i vækstområder i undersøgelsesperioden. Desuden gennemgik Finanstilsynet resultatet af filialens egne kontroller i relation til vækstvejledningen. Ifølge vækstvejledningen skal pengeinstitutterne være særligt opmærksomme på, at kunder, der køber bolig i vækstområder, har en robust økonomi. Mindst 11 pct. af bevillingerne til køb af ejerboliger i undersøgelsesperioden levede ikke op til vækstvejledningen.

Finanstilsynet var i oktober 2015 på inspektion i Nordea Bank Danmark A/S (herefter ”banken”) vedrørende reglerne om aflønning i finansielle virksomheder. På inspektionen havde Finanstilsynet især fokus på bankens lønpolitik, herunder processerne for fastlæggelse af lønpolitikkens indhold, bankens anvendelse af variabel løn, udpegning af væsentlige risikotagere samt kontrol med overholdelse af lønpolitikken. Finanstilsynet vurderede på baggrund af inspektionen, at banken på enkelte områder ikke opfylder aflønningsreglerne. Inspektionen gav således anledning til 4 reaktioner på følgende områder: Finanstilsynet vurderede, at bankens lønpolitik ikke i tilstrækkeligt omfang tog stilling til, hvilke rammer, herunder begrænsninger, der inden for lovgivningens rammer konkret skulle gælde for aflønning i banken. Det var på den baggrund Finanstilsynets vurdering, at banken i lønpolitikken ikke i tilstrækkeligt omfang havde omsat lovgivningens krav til en politik, der fastlagde rammerne for aflønning af bankens ansatte set i forhold til den virksomhed, banken udøver, og den personkreds, der kan modtage variabel løn ifølge forskellige lønprogrammer. Bankens lønpolitik levede således ikke op til kravet om, at lønpolitikken skal være i overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risikostyring. Endvidere vurderede Finanstilsynet, at bankens lønpolitik, for så vidt angår konkret bestyrelsen, direktionen og andre væsentlige risikotagere, ikke med tilstrækkelig klarhed forholdt sig til aflønningsreglernes begrænsninger for variabel løn for denne personkreds. Finanstilsynet vurderede endeligt, at bankens lønpolitik ikke indeholdt tilstrækkelige retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser. Inspektionen vedrørende lønpolitikkens indhold har givet anledning til tre påbud. Finanstilsynet konstaterede, at banken i perioden 2012-2014 ikke har foretaget tilstrækkelig kontrol med overholdelse af lønpolitikken i relation til aflønning, der omfattes af to konkrete lønprogrammer.

Finanstilsynet foretog i 1. halvår 2016 en temainspektion i Nordea Bank Danmark A/S. Formålet var at undersøge bankens risikovillighed ved nyudlån til finansiering af ejer- og andelsboliger i vækstområder samt at vurdere bankens beslutningsgrundlag og overholdelse af kreditpolitik og forretningsgange. Vækstområder var afgrænset til København og omegnskommuner samt Aarhus kommune. Temainspektionen fandt sted som led i en tværgående undersøgelse af de fem største banker (SIFI bankerne). Finanstilsynet havde udvalgt 300 bevillinger af nyetablerede eller forhøjede boligudlån med pant i ejer- og andelsboliger, som banken selv skulle gennemgå efter nærmere anvisninger. På baggrund af bankens registreringer udvalgte Finanstilsynet tilfældigt 50 bevillinger og gennemgik disse. Finanstilsynet udstedte i januar 2016 en vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved boligudlån i vækstområder. Alle de undersøgte lån var bevilget i perioden 1. januar - 31. oktober 2015, dvs. før vejledningen. Det meget lave renteniveau og de senere års prisstigninger på boliger i vækstområder indebærer, at der er risiko for væsentlige prisfald på disse boliger. Ved bevilling af boligudlån i vækstområder skal pengeinstitutterne derfor være særligt opmærksomme på, at kunderne har en robust økonomi. Gennemgangen af bevillingerne gav indtryk af, at banken i 2015 ikke havde haft tilstrækkelig fokus herpå. Finanstilsynet vurderede, at bankens risikovillighed i 2015 var højere end gennemsnittet for de undersøgte banker. Bankens kreditpolitik var kortfattet og havde nogle ret generelle betragtninger, der kun i meget begrænset omfang vedrørte privatkunder. Bankens retningslinjer for kundernes risikoprofil var primært udtrykt i meget få hovedregler og nogle supplerende risikobetragtninger i forretningsgangen (kreditguiden).

Finanstilsynet gennemførte i juni 2015 en undersøgelse af, om Nordea Bank Danmark A/S overholder gældende regler på hvidvaskområdet. Banken er det næststørste pengeinstitut i Danmark. Banken driver alle typer af bankforretninger, kapitalforvaltning, investering mv. Banken har et betydeligt antal privatkunder, virksomhedskunder og institutionelle kunder, hvoraf mange har komplicerede koncernstrukturer/arrangementer. Et større antal kunder er endvidere bosiddende i eller har hjemsted i udlandet, ligesom et større antal fysiske kunder er distancekunder. Omfanget af transaktioner, herunder grænseoverskridende pengeoverførsler, er betydeligt. En væsentlig del af kundernes transaktioner gennemføres via internet eller via kontanthåndtering i forbindelse med kontoindbetalinger, valutaveksling og pengeoverførsel. Banken har betydelige aktiviteter inden for værdipapirhandel, herunder engroshandel og private banking, og banken har et omfattende antal grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser. De pågældende områder betragtes af Financial Action Task Force (FATF) som områder forbundet med høj risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Det er på baggrund heraf Finanstilsynets vurdering, at bankens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. Det er på baggrund af nærværende inspektion Finanstilsynets vurdering, at banken på mange væsentlige områder har betydelige udfordringer og ikke kan anses at opfylde kravene i hvidvaskloven. Finanstilsynet er bekendt med, at banken i forlængelse af nærværende undersøgelse har øget fokus på hvidvaskområdet. Tilsvarende er Finanstilsynet vidende om, at Nordea-koncernen på baggrund af konklusionerne fra en undersøgelse foretaget af det svenske finanstilsyn i foråret 2015 har iværksat tiltag til at forbedre koncernens foranstaltninger for at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme.

Finanstilsynet var i februar 2016 på inspektion i Nordea Bank Danmark A/S. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet nogle af bankens større erhvervsudlån, herunder udlån til finansiering af virksomhedskøb og udlån til andre selskaber i Nordea koncernen. Formålet med inspektionen var at vurdere bankens kreditstyring og risikoen ved bankens udlån, herunder om banken havde foretaget de nødvendige nedskrivninger. Finanstilsynet vurderede, at banken i sine nedskrivningsberegninger for udlån til virksomhedskøb i to tilfælde havde anvendt for optimistiske forudsætninger og værdiansættelser. Det var i beregningerne forudsat, at virksomhederne i de kommende tre år ville få en stærkt forbedret indtjening og derfor ville kunne sælges til væsentligt højere priser, end den hidtidige indtjening gav grundlag for. Banken havde endvidere ikke foretaget en sammenlignende vurdering af nedskrivningsbehovet ved en alternativ forudsætning om frasalg af virksomhederne indenfor en kortere periode. Lignende mangler blev konstateret ved undersøgelsen i 2012. Banken fik derfor et påbud om at sikre, at der i nedskrivningsberegninger for udlån til virksomhedskøb ikke anvendes for optimistiske forudsætninger for værdiansættelsen af virksomhederne ved et fremtidigt salg, og at banken, når det er relevant, i sin vurdering af nedskrivningsbehovet skal inddrage den alternative forudsætning om salg af virksomhederne indenfor en kortere periode. Banken revurderede på den baggrund de to nedskrivningsberegninger, hvilket medførte yderligere nedskrivninger på 152 mio. kr. pr. 31. marts 2016. Derudover førte inspektionen til en nedskrivning pr. 31. marts 2016 på 29 mio. kr. på et tredje udlån. Finanstilsynet konstaterede, at bankens beslutningsgrundlag ved bevilling af udlån mv. til andre selskaber i Nordea koncernen var mangelfuldt.

Ved operationel risiko forstås risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer eller menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder. Væsentlig operationel risiko i et pengeinstitut vil ofte skyldes svagheder ved it-systemerne, herunder med hensyn til deres integration samt svagheder ved foranstaltninger mod nedbrud og mod angreb fra it-kriminelle. Operationel risiko kan også opstå som følge af et stort omfang af manuelle rutiner, manglende effektiv funktionsadskillelse eller utilstrækkelige kontroller, fejlrådgivning af kunder og mangelfulde foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Større ændringer i instituttet kan også bidrage væsentligt til operationel risiko, for eksempel ibrugtagning af nye it-systemer, etablering af nye forretningsaktiviteter, større organisatoriske ændringer og stærk vækst på et eller flere forretningsområder. Resultaterne fra inspektionen skal også ses i lyset af, at Finanstilsynet tidligere i 2015 foretog en vurdering af opgørelsen af Nordea Bank Danmark koncernens solvens. Vurderingen var et led i den årlige risikovurdering af den nordiske Nordea Bank AB koncern foretaget af de nordiske tilsynsmyndigheder og ECB. Finanstilsynet fandt bl.a. et behov for et øget tillæg til solvensbehovet ved opgørelse af koncernens operationelle risiko primært på grund af svagheder ved bankens forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og svagheder ved it-systemerne, herunder en væsentligt forhøjet risiko i forbindelse med indførelse af nye it-systemer. Banken havde inden inspektionen identificeret mangler i sin styring af operationelle risici og havde iværksat initiativer til at løse disse. Finanstilsynet konstaterede imidlertid yderligere mangler. Rapporteringen om operationel risiko til bestyrelsen og bestyrelsens risikoudvalg var ikke dækkende for bankens faktiske operationelle risiko.

Finanstilsynet har i løbet af 2015 foretaget en vurdering af opgørelsen af Nordea Bank Danmark koncernens solvens. Vurderingen var et led i den årlige risikovurdering af den nordiske Nordea Bank AB koncern foretaget af de nordiske tilsynsmyndigheder og ECB. Et væsentligt input til årets vurdering var en inspektion af Nordea Bank AB koncernens implementering af et såkaldt effektiviseringsprogram, hvor koncernens formål var at reducere kapitalbehovet. Inspektionen blev foretaget i samarbejde mellem de nordiske tilsynsmyndigheder og ECB. Finanstilsynet fandt, at Nordea Bank Danmark koncernen ikke havde en tilstrækkelig ledelsesstyring og kontrol ved opgørelse af kapitalbehov for kreditrisiko opgjort efter den interne ratingbaserede metode (IRB metoden). Derudover havde koncernen foretaget en række ændringer af sin brug af IRB metoden, som reducerede koncernens opgjorte kapitalbehov væsentligt. Finanstilsynet fandt, at nogle af disse ændringer ikke burde være foretaget uden en forudgående tilladelse fra Finanstilsynet. Endvidere fandt Finanstilsynet, at koncernen ikke tilstrækkeligt havde belyst eller taget højde for afledte risici og usikkerheder ved den ændrede opgørelse af kreditrisikoen. Ydermere fandt Finanstilsynet et behov for et øget tillæg til solvensbehovet ved opgørelse af koncernens operationelle risiko primært på grund af svagheder ved bankens forebyggelse af hvidvask af penge og svagheder ved IT systemerne, herunder en væsentligt forhøjet risiko i forbindelse med indførelse af nye IT systemer. Endelig fandt Finanstilsynet et behov for at øge kapitalbehovet vedrørende Nordea Bank Danmark koncernens koncentrationsrisiko på kreditområdet. På den baggrund har Finanstilsynet påbudt Nordea Bank Danmark at tage højde for Finanstilsynets observationer ved opgørelsen af koncernens individuelle solvensbehov.

Finanstilsynet har i april 2015 foretaget en inspektion af Nordea Bank Danmarks risikostyringsfunktion, compliancefunktion og interne revision. Inspektionen var led i en tværgående undersøgelse, hvor de samme funktioner blev undersøgt i andre store banker. Baggrunden er, at risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen har centrale opgaver med overvågning og kontrol i banken (”2nd line of defense"), mens intern revision foretager revision af alle bankens aktiviteter, herunder risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen, og dermed er ”3rd line of defense”. Risikostyringsfunktionen ledes af bankens risikoansvarlige og har bl.a. til opgave at have et samlet overblik over bankens risici med henblik på at vurdere, om der er en betryggende styring heraf. Compliancefunktionen ledes af den complianceansvarlige og skal bl.a. kontrollere bankens compliancerisici, som er risikoen for, at banken ikke overholder lovgivning eller bankens interne regelsæt mv. Intern revision ledes af revisionschefen og foretager operationel revision, dvs. revision af bl.a. bankens risikostyring og kontrolprocesser. Derimod foretages den finansielle revision af bankens årsregnskab af den eksterne revision. Alle tre funktioners opgavevaretagelse er i høj grad baseret på input fra andre enheder i Nordea koncernen. Ved inspektionen valgte Finanstilsynet imidlertid at have fokus på risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen og intern revision i Nordea Bank Danmark. Inspektionen omfattede en gennemgang af de tre funktioners organisering, opgaver, koordinering med andre funktioner, ressourcer, kompetencer og rapportering. Finanstilsynet finder, at det er vigtigt, at de tre undersøgte funktioner har uhindret adgang til bankens bestyrelse, og Finanstilsynet vurderer, at dette er tilfældet. Finanstilsynet vurderer, at de rapporter, som risikostyringsfunktionen udarbejder til bankens bestyrelse og direktion, er på et acceptabelt niveau.

Finanstilsynet har foretaget en gennemgang af nyudlån mv. i Nordea Bank Danmark A/S. Formålet var at vurdere bankens risikovillighed i forbindelse med nyudlån mv. og vurdere det grundlag, som banken foretog sine bevillinger af udlånene ud fra. Undersøgelsen er foretaget i 4. kvartal 2014. Gennemgangen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i 13 andre pengeinstitutter. Baggrunden er, at Finanstilsynet har konstateret, at erhvervslivets og husholdningernes lave efterspørgsel efter lån i kombination med pengeinstitutternes forbedrede kapital- og fundingforhold har skærpet konkurrencen. Dette er i udgangspunktet positivt, men det kan også indebære en risiko for, at kreditstandarderne ved nyudlån slækkes, fx i form af at kunders egenfinansiering, pantsætning og kautioner reduceres i et omfang, som væsentligt forøger pengeinstituttets risiko. Finanstilsynet havde udvalgt 151 af bankens bevillinger af udlån i perioden juli 2013 – juni 2014. Udvælgelsen var vanskeligere end i andre store banker, da bankens databehandling var dårligere og i større omfang krævede manuel behandling. Bevillingerne omfattede udlån til store, mellemstore og små erhvervsvirksomheder samt finansiering af udlejningsejendomme og finansiering af virksomhedshandler. Endvidere gennemgik Finanstilsynet bankens kreditpolitik og udvalgte forretningsgange. Før bevilling af udlån udarbejder banken en indstilling med beskrivelse af låneformålet, kundens økonomiske forhold, de stillede sikkerheder og risiciene ved kunden. Finanstilsynet vurderede, at kvaliteten af bankens indstillinger samlet set var tilfredsstillende. Finanstilsynet fandt endvidere, at bankens risikovillighed generelt var på niveau med andre store bankers, og dermed også præget af en øget konkurrence om især økonomisk stærke erhvervskunder.

Finanstilsynet har foretaget en afgrænset undersøgelse hos Nordea Bank Danmark A/S i bankens egenskab af at være stiller af CIBOR. Undersøgelsen er foretaget som et tilsyn med et afgrænset aktivitetsområde (uden besøg, dvs. som ” af, om banken opfylder governanceforhold, jf. kravene i bekendtgørelse nr. 1299 fra 14. november 2013 om tilsyn med fastsættelse af referencerenter. Det er vurderet, om der er udarbejdet de forudsatte forretningsgange med særlig fokus på om kreditinstituttet har beskrevet sin metode til kvotering af en referencerente, der sker daglig verificering af de enkelte kvoteringer af en anden medarbejder, end den der har foretaget den egentlige kvotering, der er gennemført undervisning af relevant personale i de relevante forpligtelser, og Finanstilsynet finder, at Nordea Bank Danmark A/S’ forretningsgange og procedurer sikrer, at banken i tilstrækkelig grad har opfyldt kravene til governanceforhold opstillet i bekendtgørelsen. Finanstilsynet har fremsat to anbefalinger til Nordea Bank Danmark A/S. De vedrører den måde, verificeringer sker på, samt den daglige dokumentation. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Nordea Bank Danmark A/S har den 8. maj 2014 vedtaget et administrativt bødeforelæg på kr. 20.000 tildelt af Finanstilsynet for at have overtrådt pligten til at offentliggøre oplysninger om handler med aktier jf. § 33b, stk. 1, i lov nr. 982 af 6. august 2013 om værdipapirhandel m.v., ved i perioden 26. februar 2013 til 10. december 2013 ikke at have offentliggjort sammenlagt 383 handler i to værdipapirer. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var i november 2013 på inspektion i Nordea Bank Danmark A/S. Inspektionen var en funktionsundersøgelse af bankens markedsrisikoområde. Inspektionen havde fokus på risikostyringsfunktionens håndtering af markedsrisici. Bankens håndtering af operationelle risici på markedsrisikoområdet blev også gennemgået. Inspektionen omfattede en gennemgang af organisation, politik, retningslinjer samt rapportering på markedsrisikoområdet. Bankens håndtering af modpartsrisiko og back office-funktionens opgaver i forbindelse hermed blev også gennemgået. Nordea Bank Danmarks A/S’ risikoprofil på markedsrisikoområdet baserer sig på primært at understøtte kundedrevne handler og styre de markedsrisici, der er forbundet med bankens beholdning af værdipapirer, herunder særligt obligationer og alternative investeringer. Nordea Bank Danmark koncernen benytter en VaR-model til kapitaldækningsformål. Bankens markedsrisiko er faldet betydelig de seneste år, og kapitalkravet til bankens markedsrisici er faldet fra 1.118 mio. kr. pr. 31. december 2009 til 424 mio. kr. pr. 30. juni 2013. Til sammenligning er det gennemsnitlige konsoliderede kapitalkrav på markedsrisici for de største danske pengeinstitutter 1.559 mio. kr. pr. 30. juni 2013. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Nordea Bank Danmark A/S har den 11. februar 2014 vedtaget et administrativt bødeforelæg på 20.000 kr. tildelt af Finanstilsynet for at have overtrådt pligten til, jf. § 33, stk. 2. pkt. i lov nr. 982 af 6. august 2013 om værdipapirhandel m.v., at indberette oplysninger om transaktioner med værdipapirer til Finanstilsynet ved i perioden fra 7. januar 2010 til juni 2013 ikke at have indberettet 112.115 transaktioner i værdipapirer til Finanstilsynet. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var på inspektion i Nordea Bank Danmark A/S i oktober 2012. Inspektionen var en funktionsundersøgelse af bankens ledelse og styring på kreditområdet, hvor også andre større banker (gruppe 1) blev undersøgt. Inspektionen omfattede bankens overholdelse af krav på kreditområdet i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen), herunder krav til bankens risikoansvarlige. Efter gennemgangen på stedet har Finanstilsynet haft en dialog med banken om krav til ledelse og styring i systemisk vigtige finansielle institutter, som er datterbanker af udenlandske kreditinstitutter. Dialogen har ikke givet anledning til ændringer i Finanstilsynets konklusioner. a. Den risikoansvarliges opgaver, kvalifikationer og ressourcer angående kreditområdet. b. Direktionens redegørelse til brug for bestyrelsens risikovurdering af bankens kreditrisici. c. Øvrig rapportering til bestyrelsen om bankens kreditrisici. d. Bankens organisation på kreditområdet, herunder bemanding og funktionsadskillelse. Banken har valgt at anvende dokumentationen for opgørelsen af det individuelle solvensbehov (ICAAP rapporten) som direktionens redegørelse til brug for bestyrelsens vurdering af bankens risici. Tilsynet vurderede, at anvendelse af ICAAP rapporten som redegørelse på kreditrisikoområdet forudsætter en udbygning af rapportens kvalitative kreditmæssige vurderinger. Banken fik derfor påbud om at udbygge ICAAP rapporten eller supplere den med en særskilt redegørelse. Banken har i overensstemmelse med ledelsesbekendtgørelsen udpeget en risikoansvarlig. Banken har valgt, at den risikoansvarlige ikke har ansvar for andre funktioner i banken. Den risikoansvarlige udfører dog i et vist omfang andre opgaver som ansat i Nordea koncernen. Banken har fravalgt at etablere en selvstændig risikostyringsfunktion, idet risikostyringen for de enkelte risikoområder varetages i tværgående organisatoriske enheder i Nordea koncernen.

Finanstilsynet har som led i det løbende tilsyn konstateret, at Nordea Bank Danmark har gennemført en væsentlig ændring af bankens interne ratingbaserede metode til kapitaldækningsformål (IRB-metoden) uden en forudgående tilsynsmæssig tilladelse. Finanstilsynet konstaterede i december 2012, at banken havde implementeret en ændring af bankens IRB-metode. Ændringen vedrørte en reklassificering af kunder med konstateret objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) men uden nedskrivning. Ændringen indebar et fald i Nordea Bank Danmark koncernens risikovægtede poster på 12,5 mia. kr. svarende til et fald på 4,3 procent. Finanstilsynet vurderede, at der var tale om en væsentlig ændring af bankens IRB-metode, som kræver en forudgående tilsynsmæssig tilladelse. Banken har fået tilladelse til at anvende IRB-metoden til kapitaldækningsformål for specifikke dele af bankens portefølje. Hvis der foretages væsentlige ændringer i den metode, banken har fået godkendt, er betingelserne for tilladelsen ikke længere opfyldt, og ændringerne kræver en forudgående tilladelse. Banken havde ikke forud for reklassifikationen af OIV kunder ansøgt om godkendelse af denne ændring. Banken havde heller ikke i god tid før implementeringen oplyst om den planlagte ændring, således at Finanstilsynet kunne have vurderet, hvorvidt der var tale om en væsentlig ændring. Finanstilsynet gav banken påbud om at ansøge om en godkendelse af ændringen. Samtidig skulle banken tage højde for effekten på de risikovægtede poster ved opgørelsen af solvensbehovet, indtil Finanstilsynet har behandlet bankens ansøgning om godkendelse af ændringen. Finanstilsynet gav endvidere banken påbud om fremadrettet at ansøge om godkendelse af væsentlige ændringer til IRB-metoden inden implementering. Nordea Bank Danmark koncernen har hidtil opgjort sit solvensbehov pr. 31. december 2012 til 10,5 procent.

Finanstilsynet var i november 2012 på inspektion i Nordea Bank Danmark A/S. Inspektionen var en funktionsundersøgelse, det vil sige en undersøgelse af et eller flere udvalgte områder. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet kreditområdet vedrørende bankens store erhvervskunder, herunder shipping og leveraged finance (udlån til virksomhedskøb). Inspektionen omfattede også engagementer med bankens ledelse. Formålet med inspektionen var at vurdere bankens kreditstyring, nedskrivninger og solvensbehov på kreditområdet. Finanstilsynet havde til inspektionen udvalgt 174 engagementer fordelt på henholdsvis en tilfældig udvalgt stikprøve på 75 erhvervsengagementer i størrelsesintervallet 50 – 500 mio. kr., subjektivt udvalgte erhvervsengagementer på over 500 mio. kr., shipping engagementer over 50 mio. kr. og leveraged finance engagementer over 10 mio. kr. Finanstilsynet fandt, at boniteten af bankens store udlånskunder var på niveau med boniteten af kunderne hos andre større danske banker. Finanstilsynet vurderede, at bankens kreditstyring generelt var tilfredsstillende, og at beslutningsgrundlaget med analyser af sagernes risici havde en god kvalitet sammenlignet med andre større danske banker. Finanstilsynet fandt imidlertid, at banken i en del tilfælde manglede at konstatere, at der var indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Finanstilsynet gav banken påbud om at sikre, at der konstateres OIV efter reglerne, så der i tide bliver vurderet et eventuelt nedskrivningsbehov. Finanstilsynet vurderede desuden, at bankens interne rating af kunder med svaghedstegn i mange tilfælde var for positiv, og at banken var sen til at nedrate. Når der ses bort fra engagementer med bankens ledelse, var ratingen i 17 ud af 157 engagementer for positiv, svarende til 11 pct.

Finanstilsynet var på inspektion i Nordea Bank Danmark A/S i februar 2012. Inspektionen var en funktionsundersøgelse af landbrugsområdet, hvor også andre større banker (gruppe 1) blev undersøgt. Inspektionen omfattede kreditområdet vedrørende landbrugskunder med heltidsbrug indenfor svinebrug, kvægbrug eller planteavl. Området var udvalgt på baggrund af en risikovurdering set i lyset af den generelle økonomiske udvikling for landbrugsområdet. Bankens udlån til landbrugskunder med heltidsbrug indenfor svinebrug, kvægbrug eller planteavl udgjorde pr. 31. december 2011 5,9 pct. af udlånsporteføljen. Finanstilsynet havde til inspektionen udvalgt bankens 10 største landbrugsengagementer og en stikprøve på 40 landbrugsengagementer over 5 mio. kr. Antallet af udvalgte engagementer var mindre end ved almindelige funktionsundersøgelser, da formålet med inspektionen blandt andet var at sammenligne bankens håndtering af landbrugsområdet med øvrige større bankers. Finanstilsynet vurderede, at landbrugssegmentet som forventet og i lighed med andre danske banker var forbundet med forhøjet risiko som følge af dårlig indtjening og likviditet samt faldende jordværdier. Banken foretager grundige analyser af og forholder sig kritisk til driften og likviditeten i sagerne. Finanstilsynet vurderede, at bankens kreditindstillinger i forhold til andre større bankers har mindre beskrivelse af, hvordan værdien af driftsanlæg og øvrige aktiver er fremkommet. Finanstilsynet vurderede, at bankens værdiansættelse af jord og ældre driftsanlæg i en del svage engagementer var for positiv. Banken fik påbud om at sikre, at disse landbrugskunders kapitalforhold vurderes på grundlag af aktiver værdiansat til realistiske markedspriser. Banken manglede i flere landbrugsengagementer med både utilstrækkelig indtjening og likviditet og reel negativ egenkapital at konstatere objektiv indikation for værdiforringelse (OIV).

Finanstilsynet var på inspektion i Nordea Bank Danmark A/S i september 2011. Inspektionen var en opfølgningsundersøgelse af de tiltag, banken havde iværksat efter Finanstilsynets ordinære inspektion i marts 2010 vedrørende risikoen på udlån til privatkunder og bankens kreditstyring på området. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen 150 udlånsengagementer fordelt på stikprøver af nye og udvidede udlånsengagementer indenfor det seneste år. Antallet af udvalgte udlånsengagementer var mindre end ved ordinære undersøgelser, da formålet med opfølgningsundersøgelsen primært var at undersøge, om den række af tiltag, banken havde iværksat siden inspektionen i 2010, havde haft en tilstrækkelig effekt. Finanstilsynet vurderede, at tiltagene virkede hensigtsmæssige, men opfølgningsundersøgelsen viste, at effekten af disse ikke var slået tilstrækkeligt igennem. Finanstilsynet gav ved inspektionen i marts 2010 banken påbud om at sikre, at der blev konstateret objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) efter reglerne, således at der i tide blev udarbejdet en nedskrivningsberegning. Opfølgningsundersøgelsen viste, at bankens tiltag efter undersøgelsen i 2010 ikke havde haft en tilstrækkelig effekt, og at banken fortsat havde behov for at forbedre konstateringen af OIV. Finanstilsynet gav banken fornyet påbud om at forbedre konstateringen af OIV. Finanstilsynet vurderede, at der på baggrund af den begrænsede stikprøve ikke var grundlag for at kræve ændring af bankens samlede niveau for nedskrivninger. Finanstilsynet gav dog påbud om, at banken skulle gennemgå en tilpas stor stikprøve af engagementer med privatkunder for at vurdere omfanget af bankens manglende konstatering af OIV og en eventuel effekt på nedskrivningerne.

Finanstilsynet var på inspektion i Nordea Bank Danmark A/S i oktober-november 2011. Inspektionen var en funktionsundersøgelse, det vil sige en undersøgelse af et eller flere udvalgte områder. Inspektionen omfattede kreditområdet vedrørende små og mellemstore erhvervskunder (SME-segmentet) og solvensbehovet vedrørende disse kunder. Området var udvalgt på baggrund af en risikovurdering set i lyset af den generelle økonomiske udvikling for SME-segmentet. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Finanstilsynet havde til inspektionen udvalgt 200 udlånsengagementer fordelt på 3 stikprøver i størrelsesintervallet 7,5 – 50 mio. kr. SME engagementer i dette størrelsesinterval udgør ca. 8 % af bankens samlede udlån og garantier til erhvervskunder. Finanstilsynet vurderede, at SME segmentet som forventet og i lighed med andre danske banker var forbundet med forhøjet risiko. Banken havde generelt identificeret risikoen i de udvalgte stikprøver. Finanstilsynet vurderede endvidere, at bankens beslutningsgrundlag opfyldte kravene i bekendtgørelse om ledelse og styring, herunder til vurdering af låntagernes kreditværdighed og værdien af sikkerheder. Gennemgangen af de udvalgte engagementer gav ikke grundlag for påbud om yderligere nedskrivninger. Finanstilsynet vurderede dog, at bankens nedskrivninger på nogle engagementer henset til bankens mere positive vurderinger af kundernes tilbagebetalingsevne er i den lave ende af det interval, regnskabsreglerne giver mulighed for. Nordea Bank Danmark koncernen har opgjort solvensbehovet pr. 30. september 2011 til 10,5 procent. Den faktiske solvensprocent pr. 30. september 2011 var 15,9 procent. Gennemgangen af engagementer gav ikke anledning til at foretage en revurdering af bankens solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var i marts 2010 på inspektion i Nordea Bank Danmark A/S. Inspektionen var en funktionsundersøgelse, det vil sige en undersøgelse af et eller flere udvalgte områder. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet risikoen på bankens udlån til privatkunder og bankens kreditstyring på området. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen 250 udlånsengagementer i størrelsesintervallet fra 200.000 kr. til 10 mio. kr. Engagementerne var fordelt på flere forskellige stikprøver. Finanstilsynet konstaterede ved gennemgangen af stikprøver, at der ikke var grundlag for at kræve ændring af bankens samlede niveau for nedskrivninger. Finanstilsynet vurderede, at banken generelt har procedurer, som understøtter identifikationen af kritiske engagementer. Finanstilsynet fandt dog engagementer, hvor banken manglede at konstatere, at der var indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). I disse engagementer havde banken således ikke foretaget en nedskrivningsberegning. Finanstilsynet gav banken påbud om at sikre, at der konstateres OIV efter reglerne, således at der i tide bliver udarbejdet en nedskrivningsberegning. Banken har opgjort solvensbehovet pr. 31. december 2009 til 10,0 procent. Den faktiske solvens pr. 31. december 2009 var 13,2 procent. Finanstilsynet vurderer, at bankens klassifikation af kunderne i forhold til rangordningen i en del tilfælde har været for positiv. Finanstilsynet gav banken påbud om at sikre, at rangordningen forbedres, så der afsættes tilstrækkelig kapital til dækning af bankens tabsrisiko på kunderne. Finanstilsynet fandt, at bankens skriftlige bevillingsgrundlag i en del tilfælde ikke gav et retvisende billede af kreditrisikoen, og at banken dermed risikerer at træffe forkerte beslutninger.