Max Bank

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · finansiel virksomhed

Vi har fundet 2 afgørelser om Max Bank fra Finanstilsynet, den seneste 17. november 2016.

Sag — 17. november 2016
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Udviklingen i ejendomsbranchen førte til, at mange virksomheder inden for ejendomsbranchen blev betydeligt presset på likviditeten og dermed havde store vanskeligheder med at servicere gælden. Derfor stod banken i nogle tilfælde tilbage med risikoen. Max Bank og Skælskør Bank A/S (Skælskør Bank) fusionerede i september 2010. Skælskør Bank havde, ligesom Max Bank, forud for fusionen en stor eksponering imod ejendomsbranchen. Max Bank var den fortsættende bank. Finanstilsynet var på inspektion i Max Bank i 2006, 2009 og 2011, samt i Skælskør Bank i 2009. Gennem perioden blev bankens kunders bonitet forværret. På undersøgelserne i 2009 vurderede Finanstilsynet således, at 33 pct. af de gennemgåede eksponeringer hos Max Bank, og 70 pct. af de gennemgåede eksponeringer hos Skælskør Bank havde svaghedstegn eller nedskrivningsbehov. I 2011 var dette tal steget til 90 pct. målt på volumen. Finanstilsynet fastsatte på baggrund af undersøgelsen i 2011 et solvenskrav til banken på 18 pct. svarende til et tilstrækkeligt kapitalgrundlag på 1.354 mio. kr. før indregning af nye nedskrivninger. Bankens manglende opfyldelse af solvenskravene i lov om finansiel virksomhed § 124 var dels forårsaget af omstændigheder, som vedrørte bankens interne kreditstyring, herunder mangelfuld identifikation og vurdering af kredit-risici, og dels nogle eksterne omstændigheder vedrørende den generelle økonomiske udvikling i Danmark, særligt i ejendomsbranchen. Den generelle økonomiske udvikling havde banken ikke indflydelse på, men banken var som følge af sin relativt store eksponering mod ejendomsbranchen særligt sårbar over for udsving i dette erhverv Banken indgik den 9.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 15. juni 2009
Finanstilsynet

Lov om finansiel virksomhed § 43 og bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 3 En medarbejder i Max Bank A/S havde misforstået anmærkningslister fra Bankernes EDB Central, og flyttede derfor en kundes NemKonto tilbage til Max Bank A/S efter, at kunden havde flyttet NemKonto’en til en anden bank. Dette skete uden kundens anmodning eller samtykke. Det følger af § 43 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, og af § 3 i bekendtgørelse nr. 1222 af 19. oktober 2007 om god skik for finansielle virksomheder, at de finansielle virksomheder, herunder pengeinstitutter, skal handle redeligt og loyalt overfor deres kunder. Det er i strid med § 3 i god skik bekendtgørelsen at oprette eller flytte en NemKonto uden kundens udtrykkelige anmodning herom. På baggrund af ovenstående er det Finanstilsynets vurdering, at Max Bank A/S har handlet i strid med god skik ved at foretage en uanmodet oprettelse af kundens NemKonto. Det er endvidere Finanstilsynet vurdering, at Max Bank A/S ikke på tilstrækkelig måde har sikret sig overholdelsen af reglerne, når Max Bank A/S’s forretningsgange for god skik ikke indeholder en specifik omtale af, hvordan man skal behandle anmærkningslister fra Bankernes EDB Central som sikrer, at kundernes NemKonti ikke flyttes uden kundens samtykke. Finanstilsynet påbyder på den baggrund Max Bank A/S at udarbejde en forretningsgang, hvor af det klart fremgår, at det er i strid med reglerne om god skik for finansielle virksomheder, at en NemKonto oprettes på baggrund af en anmærkningsliste fra Bankernes EDB Central, uden kundens udtrykkelige anmodning herom.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Max Bank hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Max Bank (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet