Maj Bank A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 5 afgørelser om Maj Bank A/S fra Finanstilsynet, den seneste 12. marts 2026.

Påbud — 12. marts 2026
Finanstilsynet

Maj Bank A/S er et 100 pct.-ejet datterselskab af Maj Invest Holding A/S. Koncernens primære fokus er asset management og equity-investeringer. Bankens forretningsmodel er relativt enkel og primært begrænset til investeringsrådgivning og formidling af produkter fra Investeringsforeningen Maj Invest og andre investeringsforeninger. Investeringsforeningen Maj Invest er ikke selskabsretligt forbundet med Maj Invest Holding A/S-koncernen, men ejes af foreningens medlemmer i form af investorer. Indtjeningen har været negativ, siden banken fik banklicens i 2015. Underskuddet er faldende, men banken har historisk haft brug for betydelige kapitaltilførsler fra moderselskabet. Banken vurderer, at forretningsmodellen er holdbar, da den forventer at opnå break-even efter 2026. Banken vurderer også, at den skal ses som en strategisk salgskanal og markedsføringsplatform af Maj Invest-gruppens investeringsprodukter. Bestyrelsens forretningsorden giver mulighed for at afholde elektroniske bestyrelsesmøder ved rutineprægede sager, men definerer ikke, hvad rutineprægede sager er. Banken har fået påbud om at tilrette dette. Den risikoansvarlige er også økonomichef, og banken skal være opmærksom på denne dobbeltrolle og på, at der er tilstrækkelige kompenserende foranstaltninger. Den risikoansvarliges analyser tager ikke udgangspunkt i en risikovurdering og årsplan med planlagte aktiviteter. Der er dermed risiko for, at risikostyringsfunktionen ikke får identificeret og håndteret alle relevante risici. Banken har fået påbud om at udarbejde en risikovurdering og en årsplan. Inspektionen har ikke givet anledning til at ændre bankens solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 27. oktober 2025
Finanstilsynet

Inspektionen omfattede bankens organisering og opgavefordeling på hvidvaskområdet. Derudover blev bankens risikovurdering, hvidvaskpolitik og interne kontroller gennemgået. Inspektionen omfattede også bankens kundekendskabsprocedurer efter hvidvasklovens kapitel 3, herunder onboarding, løbende opdatering af kundeforhold og risikoklassificering. Endvidere blev bankens overvågning af kunder vurderet, herunder overholdelse af undersøgelses-, noterings-, opbevarings- og underretningspligten samt bankens sanktionsscreening. Banken er et pengeinstitut ejet af Maj Invest Holding A/S og er en del af den samlede Maj Invest-koncern. Banken er en investeringsbank, som tilbyder formuepleje, men ikke almindelige bankprodukter som udlån, lønkonti, betalingskort og betalingsservice eller Nemkonti. Banken tilbyder udelukkende konti og depoter til alle former for opsparing og investering. Dette gælder både for private og erhvervsdrivende. Banken har derved ikke såkaldte helkunder. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er mellem-høj. Dette er bl.a. på baggrund af, at banken har private banking-kunder På baggrund af inspektionen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Banken har i sin risikovurdering ikke inddraget alle data, som er relevante for at vurdere bankens risiko for at blive brugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Der er herved en risiko for, at banken ikke i tilstrækkeligt omfang identificerer, vurderer og forstår den iboende risiko for, at banken kan blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Dette er væsentligt, da risikovurderingen danner grundlag for, at banken kan vurdere, hvilke forretningsområder der udgør en risiko for, at banken kan bruges til hvidvask og finansiering af terrorisme, samt hvilke operationelle forretningsgange der skal fastlægges for de enkelte funktioner som følge heraf.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 20. juni 2024
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i 2022 og 2023 en undersøgelse af Maj Banks (banken) håndtering af private banking kunder på hvidvaskområdet. Undersøgelsen var et led i en tværgående temaundersøgelse af området i en række pengeinstitutter. Finanstilsynet offentliggør et nyhedsbrev om tema-undersøgelsens fokus og de overordnede observationer. På baggrund af undersøgelsen i banken har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Bankens undersøgelse af midlernes, herunder formuens, oprindelse ift. private banking kunderne var mangelfuld i flere tilfælde. Banken undersøgte bl.a. ikke altid, om kundens formue stod i et rimeligt forhold til kundens indkomst. Derfor har banken fået et påbud om at vurdere og hvor relevant indhente oplysninger om kundernes formuers og midlers oprindelse samt løbende at overvåge, om transaktionerne er i overensstemmelse med bankens viden om kundernes forretningsprofil. I den forbindelse skal banken hvor nødvendigt undersøge midlernes oprindelse. På samme baggrund har banken fået et påbud om at undersøge samtlige kunders formues oprindelse for at afgøre, hvordan kunden har kunnet investere et givent beløb set i forhold til dennes indkomst. I den forbindelse skal banken gennemføre en undersøgelse af eventuelle mistænkelige transaktioner. Endelig var bankens kundekendskab vedrørende højrisikokunder utilstrækkeligt, idet der bl.a. manglede dokumentation for kundernes indkomstforhold og formuens oprindelse. Banken har derfor fået et påbud om at gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer, herunder at indhente oplysninger om midlernes oprindelse, i de kundeforhold, hvor banken har vurderet, at der er øget risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Ovennævnte forhold kan erfaringsmæssigt indebære en risiko for, at en finansiel virksomhed kan blive misbrugt til hvidvask, uden at det opdages. Hvidvasklovens § 11, stk.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 17. december 2020
Finanstilsynet

Maj Bank er et mindre institut med en relativ simpel og afgrænset forretningsmodel. Banken tilbyder investeringsrådgivning af kunders frie midler med både koncernens egne investeringsforeninger og andre investeringsforeninger. Banken tilbyder ikke almindelige bankydelser såsom udlån, ligesom der heller ikke tilknyttes betalingsservice til kontoen. Banken har siden 2015 haft en relativ kraftig vækst i de midler, der er investeret via Maj Bank. Bankens resultat har de seneste 5 år været negativ, men er dog løbende forbedret. Væksten har ikke levet op til bankens oprindelige budgetter, hvilket er hovedårsagen til, at resultatet fortsat er negativt. Banken fik påbud om at opdatere forretningsgangen for risikostyringsfunktionen, så den beskriver de faktiske forhold. Finanstilsynet vurderer, at bankens samlede solvensbehov på 86,7 pct. pr. 30. juni 2020 er tilstrækkeligt. Bankens solvensbehov er bestemt af minimumskapitalkravet på 5 mio. Euro AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 30. oktober 2015
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Da virksomheden for nylig er meddelt tilladelse til pengeinstitutvirksomhed, havde Finanstilsynet på inspektionen alene fokus på virksomhedens lønpolitik og proces for udpegning af væsentlige risikotagere. Finanstilsynets gennemgang af virksomhedens lønpolitik og proces for udpegning af væsentlige risikotagere gav ikke anledning til tilsynsmæssige reaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Maj Bank A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Maj Bank A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet