Mermaid Asset Management Fondsmæglerselskab A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 2 afgørelser om Mermaid Asset Management Fondsmæglerselskab A/S fra Finanstilsynet, den seneste 6. juli 2018.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet har i 2017 foretaget en gennemgang af udvalgte fondsmæglerselskabers, herunder Mermaid Asset Management Fondsmæglerselskab A/S, periodiske oversiger til detailkunder i forbindelse med skønsmæssig porteføljepleje med henblik på at undersøge, om oversigterne lever op til kravene hertil i den dagældende bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Reglerne om kravene til de periodiske oversigter er pr. 3. januar 2018 ændret som følge af en ny EU-forordning. Den væsentligste forskel på de tidligere og de nye krav på området er, at fondsmæglerselskaber nu som udgangspunkt skal give deres porteføljeplejekunder periodiske oversigter hver tredje måned. Finanstilsynets har konstateret, at Mermaid Asset Management Fondsmæglerselskab A/S’ periodiske oversigter til detailinvestorer i forbindelse med skønsmæssig porteføljepleje i 2. kvartal 2016 ikke indeholdt oplysninger om gebyrernes samlede størrelse med angivelse af som minimum gebyrerne for porteføljepleje og de samlede udgifter til udførelsen af ordrerne og meddelelse om, at der på anmodning kan gives en mere detaljeret opdeling. Finanstilsynet har konstateret, at oplysningerne er indgået i særskilt rapportering, og Finanstilsynet har noteret sig, at selskabet af egen drift fra og med 3. kvartal 2016 har sikret, at oplysningerne indgår i de periodiske oversigter. Finanstilsynet har derfor givet selskabet en påtale for at have givet mangelfulde periodiske oversigter til detailinvestorer i forbindelse med skønsmæssig porteføljepleje i 2. kvartal 2016. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i juni 2014 på inspektion i Mermaid Asset Management Fondsmæglerselskab A/S. Inspektionen var en ordinær inspektion, hvor fondsmæglerselskabets væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. På inspektionen havde Finanstilsynet især fokus på selskabets forretningsmodel, bestyrelsens og direktionens arbejde, kravene til værdipapirhandlere samt opgørelse af det individuelle solvensbehov. Selskabets forretningsmodel er baseret på at tilbyde investeringsrådgivning til Hedgeforeningen Mermaid Nordic og Mermaid Nordic Cayman Master Fund Ltd. Selskabet opererer således med en relativ smal forretningsmodel på et konkurrencepræget marked og med et begrænset indtjeningsgrundlag. Selskabet har siden det modtog tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab i 2007 haft svingende resultater. Selskabet har haft negative resultater de sidste to år og forventer endnu et negativt resultat i 2014. På baggrund heraf er det Finanstilsynets vurdering, at selskabets begrænsede indtjeningsgrundlag udgør en væsentlig risiko for selskabets fremtidige drift. Finanstilsynet har noteret sig, at selskabet er opmærksomt på, at indtjeningen skal forbedres. Det er imidlertid Finanstilsynets vurdering, at der er en risiko for, at selskabets forventninger til et forbedret indtjeningsgrundlag ikke indfries, og at selskabet som følge heraf kan få behov for at få tilført yderligere kapital for fortsat at leve op til lovgivningens kapitalkrav. Endvidere er det Finanstilsynets vurdering, at selskabet som følge af en lille organisation har en øget iboende risiko for, at fejl ikke opdages, hvilket kan betyde, at selskabet eller selskabets kunder kan lide tab. Finanstilsynet gav desuden selskabet et påbud vedrørende selskabets metode til opgørelse af det individuelle solvensbehov. På det foreliggende grundlag fandt Finanstilsynet det dog ikke nødvendigt at øge solvensbehovet.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Mermaid Asset Management Fondsmæglerselskab A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Middelfart Sparekasse
- Merkur Andelskasse
- Mobylife Holding A/S
- Max Bank
- Nellemann Leasing A/S
- Loomis Danmark A/S
- Nordens Management A/S
- Kriminalforsorgen
- Pensionskassen Arkitekter og Designere
- Integrationsministeriet
- Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn
- Elgiganten A/S
Flere: Finanstilsynet