Idavang A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 1 afgørelse om Idavang A/S fra Finanstilsynet, den seneste 19. marts 2024.

Påbud — 19. marts 2024
Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen har som led i regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder foretaget en kontrol af årsrapporten for Idavang A/S for 2022. Års- og koncernregnskabet er aflagte efter IFRS samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede virksomheder. Styrelsens kontrol af årsrapporten gav anledning til, at styrelsen påbød virksomheden fremadrettet i kommende årsrapporter at korrigere nedenstående forhold. Virksomheden har medtaget en redegørelse for samfundsansvar i årsrapporten på side 22-24. Virksomheden har vedtaget politikker for alle forhold nævnt i årsregnskabslovens § 99 a. I henhold til årsregnskabslovens § 99 a skal redegørelsen blandt andet indeholde oplysninger om de politikker for samfundsansvar, som virksomheden har vedtaget vedrørende miljøforhold, sociale forhold, personaleforhold og forhold vedrørende respekt for menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Endvidere skal der altid oplyses om de væsentligste risici forbundet med de enkelte forhold. Virksomhedens vurdering af, hvilke resultater der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar og virksomhedens forventninger til arbejdet fremover. I henhold til årsregnskabslovens § 11, stk. 1, skal ledelsesberetningen indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som ledelsesberetningen omhandler. Det er på side 22 i årsrapporten anført, at CSR-politikken har særligt fokus på blandt andet klimaændringer, og på side 24 anføres det, at fokus ligger på at reducere produktionens negative påvirkning af miljøet. Beskrivelsen er koncentreret om anvendelse og opbevaring af gødning fra grise. Det er anført på side 23, at nøglerisikoen/målet er at reducere mængden af kunstgødning ved at levere gødning fra grise til landmænd på det mest optimale tidspunkt.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Idavang A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Idavang A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet