EG Digital Welfare ApS
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om EG Digital Welfare ApS fra Datatilsynet, den seneste 7. juli 2022.
Datatilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Tilsynet udsteder endvidere et påbud om at foretage irreversibel kryptering af passwords og et påbud om at sikre login til særlige oplysninger. Datatilsynet har truffet afgørelse i en egendriftssag vedrørende IT-systemet Mediconnect, som udbydes af EG Digital Welfare ApS (EG). Mediconnect bliver bl.a. brugt af kommuner, regioner og forsikringsselskaber til at håndtere følsomme og fortrolige oplysninger om borgere. EG agerer i den sammenhæng databehandler for IT-systemet Mediconnect. Af sagen fremgår det, at der i IT-systemet Mediconnect bliver opbevaret passwords i klartekst, og at der er adgang til oplysninger af særlige kategorier udelukkende ved login med brugernavn og password. På den baggrund har Datatilsynet udtalt kritik af EG og udstedt et påbud om at foretage en irreversibel kryptering af passwords, sådan at disse ikke findes i IT-systemet Mediconnect i klartekst. Herudover har tilsynet givet EG et påbud om at sikre, at login-løsningen, der giver adgang til personoplysninger af særlige kategorier, ikke sker udelukkende ved brug af brugernavn og password. Afgørelsen fastslår, at det normalt ikke vil være passende sikkerhed at give adgang til oplysninger af særlige kategorier alene ved indtastning af brugernavn og password, når dette sker over et netværk, som man ikke har kontrol over.
Læs afgørelsen hos Datatilsynet
Ingen afgørelser om EG Digital Welfare ApS hos Finanstilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Eik Banki P/F
- Edrick Investment
- Elgiganten A/S
- DSV A/S
- European Energy A/S
- Direct Hedge Danmark Fondsmæglerselskab A/S
- Flemløse Sparekasse
- Danske Banks gældsinddrivelsessag
- Gyldendal A/S
- Brd. Klee A/S
- Max Bank
- United Africa I/S
Flere: Datatilsynet