Lægernes Bank A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 4 afgørelser om Lægernes Bank A/S fra Finanstilsynet, den seneste 24. marts 2025.
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen omfattede bankens organisering og opgavefordeling på hvidvaskområdet og bankens risikovurdering på området. Inspektionen omfattede desuden bankens kundekendskab, herunder oprettelse af kundeforhold, løbende kundekendskabsprocedurer og risikoklassifikation samt bankens overvågning af kunder, herunder overholdelse af undersøgelses-, noterings-, opbevarings- og underretningspligten. Endelig omfattede inspektionen bankens interne kontroller og sanktionsscreening. Banken har en traditionel forretningsmodel med gængse ind- og udlånsprodukter, herunder finansielle produkter indenfor bank-, realkredit- og investeringsområdet. Banken servicerer alene læger og disses pårørende. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask er mellem til høj, og risikoen for at blive brugt til finansiering af terrorisme er lav til mellem. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på bankens forretningsmodel og afgrænsede marked, herunder muligheden for at gennemføre transaktioner til og fra højrisikotredjelande. Herudover har Finanstilsynet lagt vægt på den begrænsede adgang til at oprette erhvervskundeforhold, der er tilknyttet højrisikobrancher. På baggrund af inspektionen har der ikke været anledning til tilsynsreaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Lægernes Bank ejes af Lægernes Pension, og bankens målgruppe er medlemmerne af Lægernes Pension. Banken er en nichebank, der rådgiver sine kunder digitalt samt ud fra to fysiske lokationer, på henholdsvis Frederiksberg samt i Aarhus. Produktpaletten omfatter almindelige indlånsprodukter, investeringsprodukter samt udlånsprodukter, primært omkring boligfinansiering, hvor bankens seneste produkt ”Lægernes Boliglån” har medvirket til en særdeles kraftig udlånsvækst siden 2021. Produktet ”Lægernes Boliglån” tilbydes alle kunder, og er et alternativ til traditionel realkreditfinansiering. Bankens udlån i pct. af arbejdende kapital har historisk været en del under sammenlignelige institutter, men er steget drastisk de seneste halvandet år, hvorfor udlånet nu ligger betydeligt over sammenlignelige gruppe 3-institutter. Bankens basisindtjening og -indtægter var tidligere højere end eller på niveau med sammenlignelige institutter, men siden 2. kvartal 2022 har bankens basisindtjening været lavere end disse. Basisindtægterne har været lavere end sammenlignelige institutter siden 3. kvartal 2021. På trods af indførelsen af Lægernes Boliglån, har banken ikke formået at forbedre sine nettorenteindtægter i pct. af balancen, selvom udlån nu fylder en større del af balancen. Bankens tabskapacitet i forhold til egentlig kernekapital er faldet betydeligt i 2022 i forhold til 2021, og udgør nu den laveste tabskapacitet blandt gruppe 3-institutter. Samtidigt er bankens udlån og garantier i pct. af kernekapital steget betydeligt, og ratioen er gået fra at være under benchmark i 2021, til at være den højeste blandt gruppe 3-institutterne i 2022. I 2021/2022 er banken gået fra at have færre klassifikation 2b kunder (kunder med visse svaghedstegn) end sammenlignelige institutter, til at have flere end disse, og ultimo 2022 udgør andelen 42,8 pct.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Udlånet blev i perioden fra ultimo 4. kvartal 2020 til ultimo 4. kvartal 2021 forøget med 37,1 pct. Tilsynsdiamantens pejlemærke for årlig udlånsvækst er på maksimalt 20 pct. Banken oplyser, at baggrunden for overskridelsen er, at banken har introduceret et nyt realkreditlignende boliglån. Høj udlånsvækst udgør en forøget risiko og stiller ekstraordinære krav til bankens kreditstyring. Det kræver, at organisationen tilpasses, så kreditstandarderne ikke svækkes, og at risici kontrolleres og styres på forsvarlig vis. Det er endvidere Finanstilsynets forventning, at pengeinstitutterne har en løbende kreditstyring og intern budgetlægning, som sikrer tilstrækkelig afstand til pejlemærket i tilsynsdiamanten til, at overskridelser hindres. Finanstilsynet har på baggrund af overskridelsen givet en risikooplysning til Lægernes Bank A/S om, at banken på sigt bør sikre en lavere udlånsvækst. Banken forventer, at udlånsvæksten falder i 2022. Finanstilsynet vil følge udviklingen i udlånsvæksten. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen var en ordinær inspektion som led i det løbende tilsyn med banken. Bankens forretningsmodel baserer sig på traditionel ind- og udlånsvirksomhed til privat- og erhvervskunder samt porteføljepleje. Forretningsmodellen er hovedsageligt afgrænset i forhold til kundekredsen ved primært at henvende sig til medlemmer af Lægernes Pension, disse personers hustande samt alle lægestuderende. Forretningsmodellen bør indeholde endnu klarere og tydeligere afgrænsninger i forhold til virksomhedens størrelse, struktur, forretningsmæssige og geografiske områder samt i forhold til, hvilke finansielle tjenesteydelser og produkter banken ønsker at tilbyde. Banken fik på den baggrund et påbud om, at bestyrelsen skal træffe beslutning om at afgrænse bankens forretningsmodel. Bankens kreditpolitik indeholder mange generelle termer og uklarheder. Formålet med bankens kreditpolitik er at afgrænse bankens ønskede kreditrisici. Uklarheder i kreditpolitikken kan bl.a. føre til uens kreditstyring, da kreditpolitikken risikerer at blive individuelt fortolket af de bevilgende medarbejdere. Derved er der risiko for, at bestyrelsens overordnede principper ikke overholdes i praksis, hvilket medfører forhøjet risiko. Banken fik påbud om at tilpasse kreditpolitikken, så den klart og entydigt identificerer og afgrænser de risici, som bestyrelsen ønsker, at banken påtager sig. Finanstilsynet konstaterede, at bankens boligprismodel til overvågning af pantsatte ejendomme ikke opfyldte de fastsatte regler, hvorfor banken fik påbud om at sikre, at reglerne efterleves. Banken registrerer en del af deres erhvervskunder som privatkunder, men behandler dem som erhvervskunder. Banken fik påbud om at klassificere og indberette alle erhvervskunder korrekt. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Lægernes Bank A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Lægernes Pension
- Kvalitena Danmark AB
- Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarsforsikring
- Krifa Forsikring A/S
- Lind Capital Fondsmæglerselskab A/S
- Klim Sparekassen
- MobilePay A/S
- IR Administration ApS
- Obton Forvaltning A/S
- GN Store Nord A/S
- Silkeborg IF Invest A/S
- Datarådet
Flere: Finanstilsynet