Krifa Forsikring A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 1 sag om Krifa Forsikring A/S hos Finanstilsynet — ingen af dem er en reaktion: inspektionen førte ikke til en reaktion.

Sag — 22. december 2011
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle selskabets væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Krifa Forsikring A/S er et nyoprettet selskab, der ejes 100% af Krifa Holding A/S. Selskabet sælger udelukkende forsikringer til kunder i Kristelig A-kasse. Forretningsmodellen er karakteriseret ved, at Krifa Forsikring A/S kun udbyder forsikringer, der dækker løntab i forbindelse med arbejdsløshed. Dækningen har form af en supplerende ydelse i tillæg til den statslige arbejdsløshedsforsikring. Den enkelte risiko er derfor begrænset af lov om arbejdsløshedsforsikring, der fastsætter, at summen af forsikringsudbetalingen og udbetalingen fra A-kassen højest kan udgøre 80 % af den hidtidige indkomst. Bestyrelsen har valgt at outsource en del af de væsentlige funktioner til Kristelig Fagforening, som selskabet er tæt knyttet til. Formueforvaltning er ligeledes outsourcet, men til ekstern part. Finanstilsynet præciserede, at det er vigtigt at outsourcingaftalerne er tilstrækkeligt detaljerede og præcise til at muliggøre den nødvendige tætte styring af de outsourcede aktiviteter. Krifa Forsikring A/S har opgjort det individuelle solvensbehov pr. 30. september 2011 til 14,5 mio. kr., mens minimumskapitalkravet for selskabet pr. 30. september 2011 er 17,2 mio. kr. Den faktiske solvens (basiskapital) pr. 30. september 2011 var 23,4 mio. kr., således at selskabet har en solvensgrad på 1,4. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Krifa Forsikring A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Krifa Forsikring A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet