Silkeborg IF Invest A/S

CVR-nummer 70854910 · selskab

Vi har fundet 3 afgørelser om Silkeborg IF Invest A/S fra Finanstilsynet, den seneste 21. december 2023.

Påbud, Påtale — 21. december 2023
Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen har som led i regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder foretaget en kontrol af årsrapporten for Silkeborg IF Invest A/S for 2022. Koncernregnskabet er aflagte efter IFRS samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede virksomheder. Årsregnskabet er aflagt efter årsregnskabsloven. Styrelsens kontrol af årsrapporten gav anledning til, at styrelsen påbød virksomheden fremadrettet i kommende årsrapporter at korrigere nedenstående forhold, dog påtalte styrelsen det sidste forhold, idet virksomheden har korrigeret forholdet i halvårsrapporten for 1. halvår 2023. Oplysninger om de forudsætninger, som er benyttet ved dagsværdmålingen Investeringsejendomme er indregnet til en værdi af 451 mio. kr. svarende til 64 % af balancesummen og er dermed en væsentlig post i virksomhedens koncernregnskab. Målingen af dagsværdien er foretaget med udgangspunkt i en afkastbaseret model, og målingen er kategoriseret som en måling på niveau 3 i dagsværdihierarkiet. I årsrapporten har virksomheden oplyst om de væsentlige forudsætninger, der er benyttet til opgørelsen af dagsværdien af virksomhedens investeringsejendomme. Lejeindtægter er af virksomheden anset som værende en væsentlig forudsætning ved opgørelsen af virksomhedens dagsværdi, og virksomheden har oplyst de realiserede lejeindtægter pr. m2 for 2022 og 2021. I henhold til IFRS 13, afsnit 93, litra d, skal der i forbindelse med dagsværdimålinger kategoriseret på niveau 3 i dagsværdihierarkiet oplyses kvantitativt om de væsentlige, ikkeobserverbare input brugt til dagsværdimålingen. Ved opgørelsen af dagsværdien af investeringsejendommene har virksomheden benyttet de forventede lejeindtægter i et normaliseret driftsår og ikke de realiserede lejeindtægter for 2022 eller 2021.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påtale — 25. september 2017
Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen har som led i regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder foretaget en gennemgang af årsrapporten for Silkeborg IF Invest A/S for 2016. Årsregnskabet er aflagt efter årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B. Silkeborg IF Invest A/S har modtaget påtale for at have udarbejdet årsregnskabet efter årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B, når virksomheden er børsnoteret og derfor skal aflægge årsregnskab efter enten IFRS eller årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4. Virksomheden har inden styrelsens endelige afgørelse valgt at give supplerende/korrigerende information i form af en børsmeddelelse af 8. juni 2017. Da virksomheden på den måde har berigtiget forholdet, har styrelsen valgt at påtale overtrædelsen. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påtale — 25. januar 2017
Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen har gennemført en kontrol af årsrapporten for 2015 for Silkeborg IF Invest A/S. Årsrapporten er offentliggjort i henhold til værdipapirhandelslovens § 27. Koncern- og årsregnskabet er aflagt efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede virksomheder. Koncern- og årsregnskabet er revideret af Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Revisionspåtegningen er uden forbehold eller supplerende oplysninger. Erhvervsstyrelsen har den 24. januar 2017 truffet følgende afgørelse vedrørende årsrapporten for Silkeborg IF Invest A/S, jf. årsregnskabslovens § 159 a, stk. 5 og 6, sammenholdt med årsregnskabslovens § 161. Afgørelsen har på grund af, at forholdene vurderes at være principielle, været forelagt Finanstilsynets bestyrelse på mødet den 23. januar 2017, jf. årsregnskabslovens § 159 a, jf. lov om finansiel virksomhed § 345 og lov om værdipapirhandel m.v. § 84. virksomheden har klassificeret en tribune og øvrige aktiver som aktiver bestemt for salg i den finansielle stilling pr. 31. december 2015, da overdragelsen af aktiverne i henhold til den indgåede aftale først finder sted den 1. januar 2017. Dette er en overtrædelse af IFRS 5, afsnit 6, jf. IFRS 5, afsnit 7 og 8. Erhvervsstyrelsen påbyder endvidere virksomheden fremadrettet at ændre sammenligningstallene i den kommende årsrapport for 2016, således aktiverne ikke er præsenteret som aktiver bestemt for salg pr. 31. december 2015. Ændringen af sammenligningstallene skal foretages i overensstemmelse med retningslinjerne i IAS 8, afsnit 41-49. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Silkeborg IF Invest A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Silkeborg IF Invest A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet