Forza Leasing A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 2 afgørelser om Forza Leasing A/S fra Finanstilsynet, den seneste 4. maj 2023.
Finanstilsynet — 1,2 mio. kr.
Fra myndighedens offentliggørelse.Forza Leasing A/S har den 2. maj 2023 vedtaget et administrativt bødeforelæg på 1.225.000 kr. udstedt af Finanstilsynet for overtrædelse af hvidvasklovens § 8 om tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, hvidvasklovens § 11 om kundekendskab og hvidvasklovens § 18 om forretningsgange for udenlandske politisk eksponerede personer. Det administrative bødeforelæg vedrører blandt andet overtrædelse af kravet om tilstrækkelig kundekendskab ved etablering af 27 kundeforhold i perioden fra januar 2020 til marts 2021. Endvidere havde virksomheden ikke tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller til effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme, samt til at afgøre om virksomhedens kunder var udenlandske politisk eksponerede personer eller nærtstående eller nære samarbejdspartnere til en politisk eksponeret person. Virksomheden havde ydermere ikke sikret, at de skriftlige politikker og forretningsgange, der var udfærdiget, blev godkendt af den hvidvaskansvarlige. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i marts 2021 på inspektion i Forza Leasing A/S. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen har medført en række påbud. Finanstilsynet var i marts 2021 på inspektion i Forza Leasing A/S. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede virksomhedens organisation, risikovurdering, politik og skriftlige forretningsgange på hvidvaskområdet. Desuden omfattede inspektionen virksomhedens kundekendskab og – overvågning samt virksomhedens overholdelse af undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligt og interne kontroller. Herudover omfattede inspektionen virksomhedens uddannelse af medarbejdere. Virksomheden er registreret efter § 48, stk. 1, i hvidvaskloven, idet virksomheden udbyder finansiel leasing. Virksomheden blev etableret i 2010 og udbyder udelukkende finansiel leasing til kunder bosiddende i Danmark, herunder privatleasing, erhvervsleasing og splitleasing. Virksomheden modtager ikke kontantbetalinger og samarbejder med en række danske bilforhandlere. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at leasingvirksomhed generelt anses for at have en relativt høj iboende risiko for at blive benyttet til terrorfinansiering. Virksomhedens kunder består udelukkende af kunder bosat i Danmark, som oftest er fysisk til stede hos virksomheden ved etableringen af kundeforholdet. Virksomheden modtager desuden ikke kontantbetalinger. På baggrund af inspektionen er der en række områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Virksomheden har fået påbud om at sikre, at den hvidvaskansvarlige har tilstrækkeligt kendskab til virksomhedens risici for at blive brugt til hvidvask og terrorfinansiering.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Forza Leasing A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Fredensborg Kommune
- Forvaltningsselskabet Hellerup Finans A/S
- Frøs Herreds Sparekasse
- Forsikringsselskabet SEB Link A/S
- Gefion Insurance A/S
- Forbrugsforeningen af 1886 (hvidvask- og betalingstjenesteområdet)
- Hellerup Finans Holding A/S
- Fanø Sparekasses risikovurdering
- Jyske Fund Management A/S
- Dantherm
- Oaktree Capital Group Holdings GP, LLC
- Alm. Brand Forsikring A/S
Flere: Finanstilsynet