Frøs Herreds Sparekasse
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · finansiel virksomhed
Vi har fundet 4 afgørelser om Frøs Herreds Sparekasse fra Finanstilsynet, den seneste 12. februar 2016.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Sparekassen har en traditionel forretningsmodel med ind- og udlån til private og erhvervsdrivende, hovedsageligt i Syd- og Sønderjylland, som er sparekassens primære markedsområde. Fordelingen af sparekassens udlån er henholdsvis 55 pct. til privatkunder og 45 pct. til erhvervskunder. Sparekassen er ikke væsentligt eksponeret mod bestemte brancher Finanstilsynet gennemgik på inspektionen sparekassens 58 største udlån, fordelt på 26 udlån større end 2 pct. af kapitalgrundlaget og 32 udlån i intervallet 1-2 pct. af kapitalgrundlaget, i alt svarende til ca. 30 pct. af de samlede udlån og garantier. Herudover blev der gennemgået en stikprøve på 250 udlån i intervallet 250.000 – 5,7 mio. kr. Endelig gennemgik Finanstilsynet alle udlån til direktionen og bestyrelsen. På de 26 største udlån havde sparekassen nedskrevet tilstrækkeligt. På baggrund af stikprøverne og udlånet mellem 1-2 pct. af kapitalgrundlaget fandt Finanstilsynet derimod yderligere nedskrivninger på ca. 57 mio. kr. opregnet til hele populationen, primært på udlån til privatkunder. Heraf havde sparekassen allerede nedskrevet ca. 17 mio. kr. i 3. kvartal, og udviklingen i de største engagementer havde medført en tilbageførsel på 10 mio.kr. Desuden fik sparekassen påbud om, at værdien af sparekassens egne ejendomme skal nedskrives med ca. 6 mio. kr. Gennemgangen viste, at en relativ høj andel af kunderne har finansielle problemer, idet 57 pct. af volumen på de store udlån enten har væsentlige svaghedstegn eller er omfattet af objektiv indikation for værdiforringelse (OIV).
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.På baggrund af Frøs Herreds Sparekasses indberetning om aflønning for regnskabsåret 2011 har Finanstilsynet bedt Sparekassen redegøre for, hvorfor bestyrelsen ikke har udpeget nogle væsentlige risikotagere udover direktionen og bestyrelsen. Anmodningen om redegørelsen er sket som led i Finanstilsynets løbende tilsyn med overholdelse af aflønningsregler. Bestyrelsen i en finansiel virksomhed skal udpege de medarbejdere, som må anses for at have en væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, de såkaldte væsentlige risikotagere. Virksomheden skal hvert år indberette det samlede beløb vedrørende aflønning optjent i regnskabsåret fordelt på bestyrelsen, direktionen og de udpegede væsentlige risikotagere. Sparekassen har i sin redegørelse oplyst, at den efter Finanstilsynets henvendelse har foretaget en revurdering af, hvilke medarbejdere, der må anses for at være væsentlige risikotagere. Revurderingen har medført, at Sparekassens bestyrelse har udpeget yderligere 6 medarbejdere som væsentlige risikotagere. Det er Finanstilsynets vurdering, at Sparekassen skulle have udpeget disse 6 medarbejdere som væsentlige risikotagere allerede da reglerne trådte i kraft den 1. januar 2011. Finanstilsynet har derfor givet Sparekassen en påtale for ikke at have udpeget alle væsentlige risikotagere i perioden fra den 1. januar 2011 og frem til den 18. februar 2013. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen sparekassens 85 største engagementer samt alle engagementer med direktion og bestyrelse. Sparekassens forretningsmodel består fortrinsvis i at betjene kunder i Syd- og Sønderjylland med almindelige ind- og udlån. Sparekassen havde ved undersøgelsen ingen store engagementer, det vil sige engagementer på mere end 10 procent af basiskapitalen. Udlånet til erhverv udgør 51,4 procent af de samlede udlån. Der er ingen enkelt branche, der udgør mere end 15 procent af de samlede udlån og garantier. Sparekassens ejendomseksponering udgør 4,5 procent, og ligger dermed under gennemsnittet for pengeinstitutter i gruppe 3 (mindre pengeinstitutter). Sparekassens udlån til landbruget udgør cirka 7 procent af engagementsmassen og ligger ligeledes under gennemsnittet for de mindre institutter. Sparekassens kunder er, som det er tilfældet i de fleste af landets pengeinstitutter, ramt af konjunkturtilbageslaget. Det er dog tilsynets vurdering, at boniteten af sparekassens kunder på undersøgelsestidspunktet ligger over gennemsnittet. Det er Finanstilsynets vurdering, at formueforholdene og indtjeningsforholdene hos sparekassens største engagementer er forholdsvis spinkle. Engagementsgennemgangen viste endvidere, at der generelt er en stor blanco i engagementerne. Sparekassen havde ved udgangen af marts 2011 opgjort det individuelle solvensbehov til 8,3 procent og den faktiske solvens til 19,5 procent. Finanstilsynet vurderede på baggrund af inspektionen, at solvensbehovet ikke var tilstrækkeligt. Finanstilsynet har efterfølgende modtaget sparekassens opgørelse af solvensbehovet pr. ultimo juni 2011. Dette er opgjort til 10,35 procent. Finanstilsynet har taget sparekassens opgørelse til efterretning. Sparekassens faktiske solvens er ultimo juni 2011 opgjort til 20,0 procent.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var den 16. september 2010 på inspektion i Frøs Herreds Sparekasse. Inspektionen var en temainspektion med fokus på sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, samt sparekassens markedsføring af garantbeviser. Undersøgelsen havde til formål at følge op på garantsparekassernes efterlevelse af anbefalingerne i Finanstilsynets rapport om salg af egne aktier og garantbeviser. Sparekassens garantbeviskoncept, antallet af garanter og fordelingen af garanterne i forhold til størrelsen af deres indskud. Sparekassens rådgivning og dokumentation i forbindelse med salg af garantbeviser, herunder hvordan sparekassen oplyser om risiko forbundet med investeringen, samt oplysning om vilkår for opsigelse og indløsning af garantkapital. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Sparekassen har etableret de lovpligtige forretningsgange for rådgivning om tegning af garantkapital. Forretningsgangene indeholder oplysninger om risikoen ved garantkapital, begrænsninger for indløsning, samt krav om, at rådgivningen dokumenteres skriftligt. Sparekassen oplyste, at den arbejder på at udvikle en model for, hvordan den vil føre kontrol med, om forretningsgangene følges. Dette tog Finanstilsynet til efterretning. Finanstilsynet vurderer, at sparekassens markedsføringsmateriale for garantbeviser er balanceret i sin fremstilling af fordele og risici ved investering i garantkapital. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Frøs Herreds Sparekasse hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Frøs Sparekasse
- Frørup Andelskasse
- Fynbus I/S
- Forza Leasing A/S
- Gjensidiges Arbejdsskadeforsikring A/S
- Forsikrings-Aktieselskabet Alka Liv II
- Himmerland Forsikring
- Ferratum Denmark ApS
- Kapitalforeningen BankInvest Select på baggrund af
- DEBITAS ApS
- Olalde Holding ApS
- Amal Express Travel (hvidvaskområdet)
Flere: Finanstilsynet