Fleggaard Leasing A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om Fleggaard Leasing A/S fra Finanstilsynet, den seneste 17. maj 2021.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i januar 2021 på inspektion i Fleggaard Leasing A/S. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede virksomhedens politikker, procedurer og interne kontroller samt kundekendskabsprocedurer, herunder overvågning af privatkunder og erhvervskunder. Virksomheden er registreret efter § 48, stk. 1, i hvidvaskloven, idet virksomheden udbyder finansiel leasing til privat- og erhvervskunder, herunder privatleasing, erhvervsleasing og flexleasing. Virksomheden har primært kunder bosiddende i Danmark. Virksomheden samarbejder med en række danske bilforhandlere, hvor forhandleren tilbyder finansielle leasingaftaler til sine kunder, som finansieres via Fleggaard Leasing A/S. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at leasingvirksomhed generelt anses for at have en øget iboende risiko for at blive udnyttet til terrorfinansiering. Omvendt tager virksomheden ikke imod kontantbetalinger, ligesom virksomhedens kunder primært består af kunder bosat i Danmark. På baggrund af inspektionen er der enkelte områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Virksomheden får påbud om at sikre, at virksomheden gennemfører skærpede kundekendskabsprocedurer i de kundeforhold, hvor virksomheden vurderer, at der er øget risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme, samt at sikre, at virksomheden udarbejder skriftlige forretningsgange for, hvordan virksomheden gennemfører skærpede kundekendskabsprocedurer. Endvidere får virksomheden påbud om at sikre, at virksomheden med passende hyppighed foretager interne kontroller på alle væsentlige områder, der sikrer, at virksomheden effektivt forebygger, begrænser og styrer risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, og at virksomheden kan dokumentere de foretagne kontroller. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Fleggaard Leasing A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- FleksibeltLån
- FLEASING A/S
- FLSmidth Co. A/S
- Firi AS
- Forsikrings-Aktieselskabet Alka Liv II
- Fanø Sparekasse
- GE Money Bank AB
- Echo Street Capital Management LLC
- Investeringsforeningen MS Invest
- CPH Capital Fondsmæglerselskab A/S
- Nordea Finans Danmark A/S
- A/S CVR-nr. 28101414
Flere: Finanstilsynet