Firi AS
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · udenlandsk selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om Firi AS fra Finanstilsynet, den seneste 1. oktober 2024.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i marts 2024 på inspektion i Firi, filial af Firi AS. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede virksomhedens kundekendskab og virksomhedens overvågning af kunder samt undersøgelser af alarmer og underretning til Hvidvasksekretariatet. Virksomheden er en dansk filial af Firi AS, som er en norsk kryptoaktivvirksomhed, der udbyder kryptoaktivbørs- og depotløsning, ligesom virksomheden tilbyder handel med diverse kryptoaktiver. Virksomheden har været registreret i Danmark siden januar 2022. Udbud af tjenesteydelser vedrørende kryptovaluta er i Hvidvasksekretariatets Nationale Risikovurdering af hvidvask fra 2022 angivet som et område med betydelig risiko for hvidvask. Hvidvasksekretariatet vurderer, at det er meget sandsynligt, at kriminelle aktører i stigende grad vil anvende kryptoaktiver til hvidvask af ulovlige midler, og Europol anfører, at kryptoaktiver er et vigtigt betalingsmiddel for illegale varer og tjenester, samt at hvidvask er den primære kriminalitetsform knyttet til kryptoaktiver. Endvidere er kryptoaktiver angivet som et risikoområde i PETs Nationale Risikovurdering af terrorfinansiering fra 2024. Her vurderer PET, at der er høj risiko for, at kryptoaktiver bliver anvendt til terrorfinansiering, og PET konkluderer, at anvendelsen af kryptoaktiver er attraktivt i en terrorfinansieringssammenhæng, da der er efterspørgsel på transaktioner, som kan gennemføres hurtigt og uden geografiske begrænsninger. Samtidig er sløringsmekanismer og forskelle i global regulering og kontrol vigtige terrorfinansieringssårbarheder. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Firi AS hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- FirstFarms A/S
- Finswift Text Inc
- Fleggaard Leasing A/S
- FF Forsikring A/S
- Forbrugsforeningen af 1886 (hvidvask- og betalingstjenesteområdet)
- Facebook Business Tools
- Fyns Forsikrings Revision
- Dronninglund Sparekasse
- Investeringsforeningen Handelsinvest
- Copenhagen Capital Bank
- Noor Exchange
- 24Leasing A/S
Flere: Finanstilsynet