GE Money Bank AB

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · finansiel virksomhed

Vi har fundet 1 afgørelse om GE Money Bank AB fra Finanstilsynet, den seneste 2. november 2011.

Påbud — 2. november 2011
Finanstilsynet

GE Money Bank AB, filial i Danmark – Afgørelse på hvidvaskområdet Finanstilsynet foretog den 21. juni 2011 inspektion hos GE Money Bank AB’s filial i Danmark med henblik på at undersøge, om filialen overholder gældende regler på hvidvaskområdet. Finanstilsynet har fundet anledning til at meddele filialen påbud på følgende områder: Finanstilsynet anser i særlig grad filialens manglende indhentelse af legitimation af visse kunder for alvorlig. Det drejer sig om kunder, som har fået kreditter stillet til rådighed, når det bevilgede kreditmaksimum ikke overstiger 110.000 kr. Finanstilsynets bekendtgørelse om hvilke fysiske og juridiske personer samt produkter, der kan undtages fra hvidvaskloven, indeholder følgende bestemmelse: ”Produktet eller den tilknyttede transaktion må maksimalt udgøre et beløb på 15.000 euro, uanset om transaktionen udføres som en eller flere indbyrdes sammenhængende transaktioner. Såfremt ejendomsretten til produktet først overføres til kunden ved kontraktforholdets udløb, må den årlige ydelse maksimalt udgøre 15.000 euro.” Filialen oplyste under inspektionen, at den har fortolket bestemmelsen i bekendtgørelsen således, at filialen helt kan undlade at opfylde hvidvasklovens krav om legitimation ved kunder med et kreditmaksimum, der ikke overstiger 110.000 kr. Det er imidlertid Finanstilsynets helt klare fortolkning, at en kredit, hvor det samlede tilladte beløb for ind- og udbetalinger er ubegrænset, ikke kan anses omfattet af undtagelsesbestemmelsen, uanset at kreditmaksimum ikke overstiger 15.000 euro eller et modsvarende beløb i danske kroner. Finanstilsynet havde udtaget et antal kundesager til stikprøvegennemgang. Stikprøverne viste, at der i overensstemmelse med filialens fortolkning ikke var indhentet legitimation i sager, hvor kreditmaksimum ikke overstiger 110.000 kr.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om GE Money Bank AB hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg GE Money Bank AB (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet