CPH Capital Fondsmæglerselskab A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om CPH Capital Fondsmæglerselskab A/S fra Finanstilsynet, den seneste 26. maj 2015.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i marts 2015 på inspektion i CPH Capital Fondsmæglerselskab A/S. Inspektionen var en ordinær inspektion, hvor fondsmæglerselskabets væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. På inspektionen havde Finanstilsynet især fokus på bestyrelsens og direktionens arbejde, kravene til værdipapirhandlere, koncernrisici, outsourcing samt opgørelsen af det individuelle solvensbehov. Selskabet er en del af en AllianceBernstein-koncernen, som er en stor global finansiel koncern. Selskabets forretningsmodel baserer sig på at yde skønsmæssig porteføljepleje til en investeringsforening og på at yde investeringsrådgivning. Derudover tilbyder selskabet skønsmæssig porteføljepleje til koncernens institutionelle kunder. Selskabet har alene institutionelle kunder. Selskabet har valgt at outsource alle andre aktiviteter end skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgivning. Selskabet outsourcer således væsentlige aktiviteter såsom udførelse og afvikling af ordrer, it, jura, compliance og bogføring. Outsourcingen sker både til enheder i koncernforbundne selskaber i udlandet og til ikke-koncernforbundne selskaber. Selskabet kontrollerer imidlertid ikke konsekvent opgaveløsningen fra samtlige leverandører, ligesom de ansvarlige endnu ikke har rapporteret til bestyrelsen om outsourcede opgaver, så det kan sikres, at opgaveløsningerne er tilfredsstillende. Det er Finanstilsynets vurdering, at der derved er en risiko for, at selskabet ikke vil opdage, såfremt leverandørers opgaveløsninger er utilfredsstillende. Finanstilsynet har derfor givet selskabet et påbud om, at der løbende skal føres kontrol med samtlige leverandører af væsentlige aktivitetsområder og, at der løbende skal rapporteres til bestyrelsen om outsourcede opgaver. Selskabets solvensbehov pr. 31. december 2014 var 8,713 pct. Den faktiske solvens pr. 31. december 2014 var 15,45 pct. Inspektionen har ikke givet anledning til ændring af Finanstilsynets vurdering af selskabets solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om CPH Capital Fondsmæglerselskab A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Creamfinance Denmark ApS
- Corpholding Inc
- Dahab Shiil Money Transfer Service ApS
- Copenhagen Capital Bank
- Dansk OTC Finans ApS
- Clearhaus A/S
- Digital Easy ApS
- BP Livsforsikringsselskab A/S
- Fleggaard Leasing A/S
- Albertslund Kommune
- Justitsministeriet
- Spenn Technology A/S
Flere: Finanstilsynet