Nordea Finans Danmark A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 3 afgørelser om Nordea Finans Danmark A/S fra Finanstilsynet, den seneste 4. maj 2026.

Politianmeldelse eller bøde — 4. maj 2026
Finanstilsynet

Finanstilsynet har den 4. maj 2026 anmodet National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) om at indlede en nærmere politimæssig efterforskning af Nordea Finans Danmark A/S. er foretaget på baggrund af en hvidvaskinspektion den 7. til 9. juni 2023 i Nordea Finans Danmark A/S Det er Finanstilsynets vurdering, at virksomheden for en større gruppe kunder ikke har For en større kundegruppe, der har fået udstedt kreditkort, har virksomheden ikke foretaget en tilstrækkelig vurdering af, hvorfor kunden har ønsket et kreditkort, og hvad kreditkortet skulle bruges til. Det er Finanstilsynets vurdering, at der er tale om en systematisk mangel, og at de noteringer, som virksomheden havde foretaget i kundefilerne, ikke er tilstrækkelige til at vurdere forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed. Derudover havde virksomheden for en større gruppe kunder ikke foretaget en risikovurdering, herunder risikoklassifikation. Finanstilsynet vurderer, at virksomheden dermed ikke har forholdt sig til, om der har været særlige risikofaktorer, der ud fra en hvidvask- og terrorfinansieringsvinkel har indebåret en øget risiko forbundet med kundeforholdet. Finanstilsynet vurderer, at Nordea Finans Danmark ikke har opfyldt hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedure for de pågældende kunder, og at overtrædelserne danner grundlag for et strafansvar efter hvidvasklovens § 78.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påtale — 14. maj 2025
Finanstilsynet

Finanstilsynet har den 13. maj 2025 påtalt, at Nordea Finans Danmark A/S har udøvet forsikringsdistribution uden at have tilladelse efter § 3, stk. 1, i lov om forsikringsformidling. Finanstilsynet modtog den 13. juni 2024 en henvendelse fra Nordea Finans Danmark A/S, der ønskede en afklaring af, om virksomhedens udbud af en række forsikringsprodukter kræver tilladelse eller registrering efter lov om forsikringsformidling. Nordea Finans Danmark A/S havde tidligere udbudt de pågældende forsikringsprodukter, men havde på tidspunktet for henvendelsen af egen drift indstillet udbuddet. På baggrund af henvendelsen og efterfølgende redegørelser kunne Finanstilsynet konstatere, at Nordea Finans Danmark A/S har udøvet forsikringsdistribution i perioden 18. oktober 2018 til 11. juni 2024 uden at have tilladelse som forsikringsformidler. Finanstilsynet har efter en konkret vurdering af omstændighederne og karakteren af overtrædelsen påtalt, at Nordea Finans Danmark A/S har formidlet forsikringer uden at have tilladelse efter § 3, stk. 1, i lov om forsikringsformidling. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud, Risikooplysning — 12. januar 2024
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i juli 2023 på inspektion i Nordea Finans Danmark A/S (virksomheden). Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede virksomhedens organisering og opgavefordeling på hvidvaskområdet og virksomhedens risikovurdering. Herudover omfattede inspektionen virksomhedens kundekendskab, herunder onboarding, ODD og risikoklassifikation og virksomhedens overvågning af kunder, herunder overholdelse af undersøgelses-, noterings-, opbevarings- og underretningspligten. Endelig omfattede inspektionen virksomhedens interne kontroller og sanktionsscreening. Nordea Finans Danmark A/S er et 100 pct. ejet datterselskab af Nordea Bank Abp (Finland). Virksomheden udbyder finansiel leasing og factoring samt finansiering af biler og forbrugsgoder til private og erhverv. Finansieringsløsningerne tilbydes både direkte i markedet og via samarbejdspartnere, f.eks. bilforhandlere. Finansierede aktiver består primært af transportmidler, IT, produktionsudstyr og landbrugsudstyr. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er mellem til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at factoring nævnes i den nationale risikovurdering af hvidvask fra 2022 fra Hvidvasksekretariatet som et produkt, der kan medføre øget risiko for hvidvask. I relation til finansiel leasing følger det af den nationale risikovurdering af hvidvask fra 2022 fra Hvidvasksekretariatet, at risikoen for, at leasing misbruges til hvidvask, er moderat. Herudover fremgår det af den nationale risikovurdering af terrorfinansiering i Danmark fra 2019 fra PET, at risikoen for terrorfinansiering forbundet med finansiel leasing er medium. Særligt angår risikoen leasing med henblik på uberettiget udførsel af Danmark eller med henblik på videresalg og dermed anskaffelse af midler til brug for terrorfinansiering.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Nordea Finans Danmark A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Nordea Finans Danmark A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet