Fanø Sparekasse

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · finansiel virksomhed

Vi har fundet 4 afgørelser om Fanø Sparekasse fra Finanstilsynet, den seneste 14. marts 2022.

Påbud, Risikooplysning — 14. marts 2022
Finanstilsynet

Fanø Sparekasse er en lokalt forankret sparekasse, med hovedsæde i Nordby på Fanø, som har fokus på privatkunder samt lokale mindre erhvervskunder. Sparekassens primære markedsområde er Fanø, samt en afstand rundt om Esbjerg, der ligger inden for en radius af maksimalt én times kørsel fra Esbjerg Havn (ca. 60 km). Sparekassen tilbyder traditionelle ind- og udlånsprodukter samt rådgivning om blandt andet pension og investering, og sparekassen har et betydeligt indlånsoverskud. Sparekassen har en lille andel af eksponeringer med normal bonitet, og markant flere svage kunder end øvrige gruppe 4-institutter. Sparekassen har igennem flere år haft negativ basisindtjening, som i kombination med, at kundetilgangen primært består af kunder uden for sparekassens primære geografiske markedsområde henvist fra en ekstern bankmægler, udgør en forhøjet risiko for forretningsmodellens langsigtede holdbarhed. Sparekassen fik en risikooplysning om dette, herunder at sparekassen derfor bør øge sin basisindtjening uden samtidig at forøge sine risici. Sparekassen har valgt at placere sit indlånsoverskud i aktiver, der påfører sparekassen betydelige markedsrisici, og sparekassen er således det institut, der relativt set er mest udsat for markedsrisici, blandt danske pengeinstitutter pr. 30. september 2021 Sparekassen fik en risikooplysning om, at sparekassen er eksponeret overfor væsentlige markedsrisici, som sparekassen ikke har kapital eller kompetencer til at håndtere.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud, Påtale, Risikooplysning — 29. november 2018
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i august-september 2018 på inspektion i Fanø Sparekasse, hvor de væsentligste områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, og hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Sideløbende har Finanstilsynet undersøgt, hvorvidt sparekassens kapitalopgørelse er konsistent med reglerne herom. Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionel pengeinstitutvirksomhed med fokus på mindre erhvervsdrivende og privatkunder, der overvejende hører til i lokalområdet. Sparekassen har som følge af et stort og voksende indlånsoverskud valgt at have en større placering i obligationer i forhold til balancen end sammenlignelige institutter. Sparekassen fik på denne baggrund påbud om, at området skal beskrives som en del af forretningsmodellen. Sparekassen havde på tidspunktet for inspektionen negativ basisindtjening, hvilket gør den fremtidige udvikling i kapitalforholdene meget afhængig af konjunktursituationen. Sparekassen fik derfor en risikooplysning om at være særlig opmærksom på at skabe lønsomhed. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet i alt 36 udlån udtaget ved stikprøve, heraf 13 kreditforringede udlån, 13 udlån med forhøjet kreditrisiko og 10 svage udlån. I alt svarede de gennemgåede udlån til ca. 15 procent af de samlede udlån og garantier før nedskrivninger pr. 31. marts 2018. Finanstilsynet var generelt enigt med sparekassen i forhold til risikoklassifikation af kunder, dog viste kreditgennemgangen enkelte vandringer mod dårligere bonitet og højere kreditrisiko end opgjort af sparekassen pr. 30. marts 2018. Kreditboniteten af sparekassens udlån var generelt dårligere end i sammenlignelige institutter. En stor andel af de kreditforringede udlån og af udlånene med forhøjet kreditrisiko var ydet til kunder uden for lokalområdet.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 18. december 2017
Finanstilsynet

Finanstilsynet har ved gennemgangen af revisionsprotokollatet for 2016 konstateret, at sparekassens direktion i en række tilfælde har overskredet sin bevillingsbeføjelse. Hovedparten af disse bevillinger er efterfølgende forelagt bestyrelsen som efterbevillinger, men i flere tilfælde er dette først sket efter, at revisionen i forbindelse med revidering af årsrapporten påpegede forholdene. Manglende overholdelse af bevillingsbeføjelser medfører, at sparekassen risikerer at påtage sig risici, som ligger uden for den ønskede risikoprofil, som bestyrelsen har fastlagt for sparekassen. Endvidere sættes væsentlige kontrolfunktioner i sparekassen ud af kraft. Finanstilsynet har derfor givet sparekassen et påbud om at sikre, at alle overskridelser af direktionens bevillingsbeføjelser forelægges bestyrelsen på førstkommende bestyrelsesmøde, og at sparekassen sikrer, at antallet af efterbevillinger reduceres væsentligt. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 8. oktober 2013
Finanstilsynet

Sparekassens forretningsmodel er traditionel med ind- og udlån til private og mindre erhvervsdrivende på Fanø, Esbjerg og til kunder, der har relation til Fanø. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen sparekassens 33 største engagementer, svarende til ca. 44 pct. af den samlede udlånsmasse. Desuden gennemgik Finanstilsynet alle engagementer med direktion og bestyrelse. Sparekassen vurderede, at der var objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) på 11 ud af de 33 største udlån, hvilket Finanstilsynet var enig i. Finanstilsynet har påbudt sparekassen at foretage yderligere nedskrivninger på 1,3 mio. kr. fordelt på to engagementer, da sparekassen havde overvurderet kundernes betalingsevne fra deres virksomheder. Sparekassen fik enkelte påbud på ledelsesområdet, herunder at referaterne fra bestyrelsesmøderne skal være mere omfattende og afspejle dialogen i bestyrelsen. Sparekassen fik endvidere et påbud om, at kreditpolitikken skal indeholde stillingtagen til, hvilken maksimal eksponering sparekassen kan have udenfor nærområdet. Sparekassen havde ultimo juni 2013 indberettet et individuelt solvensbehov på 14 pct., mens den faktiske solvens var opgjort til 25,1 pct. Finanstilsynet har i forbindelse med undersøgelsen vurderet solvensbehovet og har ingen bemærkninger til det opgjorte solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Fanø Sparekasse hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Fanø Sparekasse (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet