Dronninglund Sparekasse

Finanstilsynet foretog i 1. halvår 2017 en inspektion af Dronninglund Sparekasse. Formålet med inspektionen var primært at vurdere sparekassens risikovillighed ved bevilling af udlån til erhvervskunder og at vurdere sparekassens bevillingsgrundlag. Temainspektionen var et led i en tværgående undersøgelse af 13 pengeinstitutter og 2 filialer af udenlandske banker. Finanstilsynet gennemgik 37 bevillinger af udlån i perioden april – december 2016. Bevillingerne omfattede udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt ejendomsfinansiering. Finanstilsynet fandt, at sparekassens risikovillighed var højere end sammenlignelige institutters. Der var således en del tilfælde, hvor Dronninglund Sparekasse havde bevilget udlån med forhøjet risiko. Eksempler herpå var, at sparekassen bevilgede udlån til svage kunder eller kunder med svaghedstegn samt bevilgede udlån til kunder, hvor oplysningerne om kundens økonomiske forhold var mangelfulde. En del af bevillingerne med forhøjet risiko afveg fra hovedreglerne i kreditpolitikken. Dette gjorde sig primært gældende i forhold til kravet om udbetaling på ejendomsprojekter. Sparekassen havde også et tilfælde af ydet udlån, som var uforsigtigt som følge af kundernes svage økonomi. Finanstilsynet finder, at det er vigtigt at være opmærksom på, at omfanget af bevillinger med forhøjet risiko ikke bliver for stort. Sparekassen er mere disponeret for tab på denne del af porteføljen ved mindre, negative ændringer i konjunkturerne end ved porteføljer med normal risiko. Sparekassen ses at tage flere sikkerheder end gennemsnitligt, men dette synes i et vist omfang at erstatte egentlige analyser af sagerne. Finanstilsynet konstaterede, at kvaliteten i sparekassens bevillingsgrundlag var væsentligt under niveauet for sammenlignelige institutter. Beskrivelser og risikoanalyser i bevillingsgrundlaget var mangelfulde i en del tilfælde.

Det var en ordinær undersøgelse, hvor sparekassens væsentligste risikoområder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Sparekassens forretningsmodel er kendetegnet ved en høj erhvervsandel med stor vægt på landbrug og ejendomme. Udlån til erhverv udgør 65,3 pct. ultimo marts 2017. Sparekassen har således en høj erhvervsandel i forhold til sammenlignelige institutter, hvor erhvervsandelen på samme tidspunkt udgør 46,4 pct. Derudover har sparekassen en stor andel af meget svage udlån – 59 pct. af udlånsvolumen til større låntagere er med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Sparekassen har på et år øget sit udlån til landbrugssektoren med 7,9 pct., så det udgør 12,3 pct. af det samlede udlån ultimo marts 2017. Udlånet til ejendomme er ligeledes øget til i alt 17,3 pct. ultimo marts 2017 set i forhold til ultimo december 2016, selvom sparekassen har besluttet, at ejendomsandelen skal reduceres. Landbrugs- og ejendomsandelen i sammenlignelige institutter udgør ultimo marts 2017 henholdsvis 9,2 pct. og 8,6 pct. Både landbrug og ejendomme er brancher med forhøjet risiko, og sparekassens risikoprofil er således højere end i sammenlignelige institutter, uden at dette i tilstrækkelig grad afspejles i sparekassens resultater og kapitaloverdækning. Finanstilsynet finder, at sparekassens kreditstyring er utilstrækkelig. Det gælder både den løbende overvågning af udlånene, men også bevillingerne, hvor sagerne i stort omfang er utilstrækkeligt belyst. Finanstilsynet gav en række påbud i relation til kreditstyringen, og gav derudover også påbud i forhold til beføjelses- og rapporteringsstrukturen i sparekassen samt påbud om at forbedre bestyrelsesprotokollen.

Inspektionen var en funktionsundersøgelse, hvor Finanstilsynet gennemgik udvalgte områder med særlig fokus på kreditrisici. Inspektionen var i vid udstrækning en opfølgning på seneste inspektion i foråret 2014. Sparekassens forretningsmodel er baseret på ind- og udlånsprodukter til kunder i Nordjylland. Sparekassen har fortsat, en betydelig andel af udlån til erhvervskunder, der udgør 73,5 pct. af det samlede udlån, mens denne andel udgør 47,9 pct. i sammenlignelige pengeinstitutter. Sparekassens udlån til ejendomme udgør 19,0 pct., hvilket er væsentlig højere end gennemsnittet for mindre institutter (som er på 10,3 pct. for gruppe 3 institutter). Ved seneste undersøgelse var den relative andel af erhvervs- og ejendomsudlån på samme niveau som nu, og sparekassen fik dengang påbud om at forholde sig til, hvordan andelen ville blive nedbragt til sparekassens grænse for erhvervslån. Sparekassen fik ved denne undersøgelse en risikooplysning på grund af den fortsat høje erhvervs- og ejendomseksponering, som Finanstilsynet vurderer sparekassen ikke tilstrækkelig konkret har forholdt sig til, hvordan man vil nedbringe. Finanstilsynet vurderer, at sparekassen arbejder med at nedbringe sine erhvervs- og ejendomsudlån. I nogle tilfælde har sparekassen dog anvendt parkeringshandler, hvorved risikoen fortsat ligger hos sparekassen. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen 60 store udlån større end 2 pct. af kapitalgrundlaget, svarende til ca. 47 pct. af de samlede udlån og garantier, alle udlån til sparekassens direktion og bestyrelse og enkelte udvalgte udlån til landbrug. Blandt de store udlån konstaterede Finanstilsynet, at der var objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 33 udlån, svarende til 66 pct. af de samlede gennemgåede udlån målt på volumen, hvilket er en meget høj andel.

Sparekassens forretningsmodel er i udgangspunktet at udøve pengeinstitutvirksomhed med almindelige indlåns- og udlånsprodukter til kunder i Nordjylland. Sparekassen har valgt en høj udlånseksponering mod erhverv og ejendomme. Sparekassen har en betydelig eksponering mod erhvervskunder, der tegner sig for ca. 74 pct. af det samlede udlån, mens denne andel i sammenlignelige institutter udgør ca. 51 pct. Ejendomseksponeringen var på 19,9 pct., hvilket er væsentlig højere end gennemsnittet for mindre institutter (gruppe 3 institutter) på 11,6 pct. Sparekassen har i et par tilfælde ”parkeret” problemfyldte sager, hvorved sparekassen reelt har beholdt risikoen på engagementerne. Finanstilsynet vurderer, at sparekassen reagerer for sent og for svagt på kunder med finansielle problemer. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen 53 store engagementer større end 2 pct. af kapitalgrundlaget, svarende til ca. 40 pct. af de samlede udlån og garantier. Herudover blev der gennemgået en stikprøve på 172 engagementer i intervallet mellem 0,5 mio. kr. og 8,3 mio. kr. Desuden gennemgik Finanstilsynet alle engagementer med direktionen og bestyrelsen. Finanstilsynet fandt i alt yderligere nedskrivninger for 80,9 mio.kr., heraf ca. 79,7 mio. kr. ved gennemgang af de store engagementer. Gennemgangen af den udvalgte stikprøve gav anledning til mernedskrivninger på 1,2 mio. kr. Desuden skal værdien af sparekassens egne ejendomme nedskrives med ca. 8,1 mio. kr. Engagementsgennemgangen viste en høj andel af kunder med finansielle problemer, idet 81 pct. af volumen på de gennemgåede store engagementer enten har væsentlige svaghedstegn eller er omfattet af objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). Således er 30 store engagementer omfattet af OIV.

Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentligste områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Finanstilsynet gennemgik ved undersøgelsen sparekassens 46 største udlånsengagementer over 10 mio. kr., en stikprøve på 113 engagementer i intervallet 500.000 kr. til 10 mio. kr. samt alle engagementer med sparekassens bestyrelse og direktion. De gennemgåede engagementer udgjorde ca. 40 procent af sparekassens engagementsvolumen. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af institutter. Sparekassens forretningsmodel består i at yde lån til erhvervskunder og private kunder i sparekassens lokalområde. Erhvervsengagementerne udgjorde ultimo september 2010 cirka 75 procent af engagementsmassen. Cirka 18 procent af sparekassens udlån og garantier vedrører ejendomsadministration, handel, og forretningsservice, mens andre 18 procent vedrører handel, restaurations- og hotelvirksomhed. Sparekassen har i de seneste 10 år haft en relativ kraftig udlånsvækst. Denne udlånsvækst er navnlig sket indenfor branchen ejendomsadministration, handel og forretningsservice. Sparekassen har i vidt omfang søgt at afdække sine risici i engagementerne gennem sikkerhedsstillelse fra debitorerne. Målt på volumen havde over 80 procent af sparekassens store engagementer svaghedstegn. Sparekassen har herudover en høj forekomst af nedskrivningsengagementer. Uanset sparekassen således har nedskrevet på mange af de store engagementer, var sparekassens akkumulerede nedskrivninger ultimo juni 2010 lavere end gennemsnittet for gruppe 3 institutterne. Sparekassen fik ved undersøgelsen påbud om at øge nedskrivningernes størrelse på en række store engagementer med ca. 40 mio. kr.

Finanstilsynet var den 21. september 2010 på inspektion i Dronninglund Sparekasse. Inspektionen var en temainspektion med fokus på sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, samt sparekassens markedsføring af garantbeviser. Undersøgelsen havde til formål at følge op på garantsparekassernes efterlevelse af anbefalingerne i Finanstilsynets rapport om salg af egne aktier og garantbeviser. Sparekassens garantbeviskoncept, antallet af garanter og fordelingen af garanterne i forhold til størrelsen af deres indskud. Sparekassens rådgivning og dokumentation i forbindelse med salg af garantbeviser, herunder hvordan sparekassen oplyser om risiko forbundet med investeringen, samt oplysning om vilkår for opsigelse og indløsning af garantkapital. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Sparekassen har etableret de lovpligtige forretningsgange for rådgivning om tegning af garantkapital. Forretningsgangene indeholder oplysninger om risikoen ved garantkapital, begrænsninger for indløsning, samt krav om, at rådgivningen dokumenteres skriftligt. Sparekassen foretager stikprøvekontrol med henblik på at kontrollere, at forretningsgangene efterleves i praksis. Finanstilsynet vurderer, at sparekassens markedsføringsmateriale for garantbeviser er balanceret i sin fremstilling af fordele og risici ved investering i garantkapital. Finanstilsynet finder dog, at produktbeskrivelsen af garantbeviser, som er tilgængelig på sparekassens hjemmeside, bør oplyse om, at en garant kun kan frigøres helt eller delvis for sine forpligtelser med bestyrelsens godkendelse. Dronninglund Sparekasse oplyste, at dette ville blive rettet straks, hvilket Finanstilsynet tog til efterretning. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.