FF Forsikring A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 1 afgørelse om FF Forsikring A/S fra Finanstilsynet, den seneste 19. juni 2015.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.På inspektionen blev selskabets væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Inspektionen omfattede bl.a. selskabets forretningsmodel, governance og retningslinjer, outsourcing, reassurance, hensættelser, de registrerede aktiver, det individuelle solvensbehov, kapitalplan og kapitalnødplan. FF Forsikring A/S er ejet af fagforeningen Frie Funktionærer. Selskabet udbyder udelukkende lønsikringsforsikringer ved arbejdsløshed for medlemmer af Frie Funktionærer. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen selskabets politikker og retningslinjer på forsikringsområdet. Finanstilsynet vurdererede på baggrund af gennemgangen, at selskabets metode til at opgøre sine erstatningshensættelser er mangelfuld, hvilket bl.a. afspejler sig i, at selskabet har oplevet betydelige afløbstab hvert år siden selskabet blev stiftet i 2009. Finanstilsynet foretog på baggrund af selskabets indberetninger pr. ultimo 2014 forskellige kontrolberegninger af selskabets erstatningshensættelser. Beregningerne viste, at hensættelserne var for lave. Selskabet blev derfor påbudt at hæve sine erstatningshensættelser med 5 mio. kr. I forbindelse med inspektionen gennemgik Finanstilsynet selskabets politik og retningslinjer for fondsforvaltningen og fandt, at selskabets investeringspolitik ikke indeholder sammenligningsgrundlag, som skal bruges til at vurdere de opnåede resultater. Selskabet fik derfor et påbud om at udarbejde en politik, der lever op til de gældende regler og sikrer en tilstrækkelig vurdering af de opnåede resultater. En gennemgang af selskabets kapitalplan og kapitalnødplan viste, at der var risiko for at komme i konflikt med solvenskravet før de iværksættes. Selskabet blev derfor påbudt at ændre kapitalplanen og kapitalnødplanen således, at bestyrelsen har tid til at iværksætte de fornødne tiltag uden at komme i konflikt med solvenskravet.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om FF Forsikring A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- FIH Erhvervsbank A/S
- Ferratum Denmark ApS
- Firi AS
- Fast Ejendom Danmark A/S
- Fodboldalliancen AC Horsens A/S
- Europæiske Rejseforsikring A/S
- Frøs Sparekasse
- DLR Kredit A/S
- Invest Administration A/S
- Commerce 2020 ApS
- NewCap Holding A/S
- 1973 Hadsten A/S
Flere: Finanstilsynet