Dan Exchange A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 3 afgørelser om Dan Exchange A/S fra Finanstilsynet, den seneste 29. juli 2022.

Påbud — 29. juli 2022
Finanstilsynet

Finanstilsynet var den 9. og 10. marts 2022 på inspektion i Dan Exchange A/S. Inspektionen omfattede bankens organisation, risikovurdering, politik og skriftlige forretningsgange på hvidvaskområdet. Desuden omfattede inspektionen bankens kundekendskab og -overvågning samt bankens overholdelse af undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligterne og kravene til interne kontroller på området. Virksomhedens forretningsmodel består i at tilbyde valutaveksling og pengeoverførsel fra virksomhedens filialer, som primært ligger i hovedstadsområdet. Kunderne er både lokale og turister, og alle kundeforhold sker ved fysisk henvendelse i filialerne. Virksomheden er agent i Danmark på betalingstjenesteområdet og tilbyder pengeoverførsel til udlandet gennem pengeoverførselsvirksomheden Western Union. Virksomheden har endvidere et stort forretningsområde inden for valutaveksling, som efter virksomhedens egen vurdering udgør 95 % af virksomhedens aktiviteter. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. Det skyldes de mange kontanter, som indgår i forretningen og som gør det muligt at ombytte små pengesedler til store i udenlandsk valuta med henblik på lettere opbevaring eller transport, samt muligheden for at kunne sende penge til områder, hvor der er aktive terrororganisationer. Denne vurdering stemmer i øvrigt overens med de seneste nationale risikovurderinger på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet. På baggrund af inspektionen er der et antal områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Sag — 14. april 2020
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion

Finanstilsynet var i februar 2018 på inspektion i Dan Exchange A/S. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet som led i det løbende tilsyn med virksomheden som agent for Western Union Payment Services Ireland Limited (WUPSIL). Inspektionen omfattede virksomhedens kendskab til den af WUPSIL udarbejdede risikovurdering, virksomhedens kendskab til og udmøntning af de af WUPSIL udarbejdede skriftlige politikker, procedurer og interne kontroller, virksomhedens udførelse af kundekendskab, herunder den fysiske overvågning af kunder samt uddannelse af virksomhedens medarbejdere i reglerne på hvidvaskområdet. Virksomheden udøver pengeoverførselsvirksomhed som agent for WUPSIL . Herudover har virksomheden en begrænset tilladelse til at udøve pengeoverførelsesvirksomhed i Danmark samt tilladelse til at udbyde valutaveksling. Inspektionen vedrørte alene pengeoverførselsvirksomheden som agent for WUPSIL. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme som agent for en pengeoverførselsvirksomhed er høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at pengeoverførselsvirksomhed generelt anses for at have en høj iboende risiko for at blive udnyttet til hvidvask eller terrorfinansiering. På baggrund af inspektionen er der ingen områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner i forhold til virksomheden.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 16. december 2019
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i november 2018 på inspektion i Dan Exchange A/S. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet som led i det løbende tilsyn med virksomheden. Inspektionen omfattede virksomhedens overholdelse af hvidvasklovens regler om kundekendskabsprocedurer samt undersøgelses-, noterings- og underretningspligt. Inspektionen tog kun udgangspunkt i virksomhedens valutavekslingsvirksomhed. Virksomheden har tilladelse til at udbyde valutaveksling. Herudover har virksomheden en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester (pengeoverførselsvirksomhed), ligesom virksomheden er pengeoverførselsagent for Western Union. Virksomheden udbyder valutavekslingsvirksomhed fra seks lokationer i København og én i Odense. Virksomheden betjener både privatkunder og virksomhedskunder. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at valutavekslingsvirksomhed generelt anses for at have en høj iboende risiko for at blive udnyttet til hvidvask eller terrorfinansiering. På baggrund af inspektionen er der nogle områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Virksomheden får påbud om at sikre, at virksomheden undersøger alle usædvanlige transaktioner, herunder at Endvidere får virksomheden påbud om i større omfang at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om komplekse og usædvanligt store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter, hvor mistanke om hvidvask og terrorfinansiering ikke kan afkræftes. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Dan Exchange A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Dan Exchange A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet