Djursland Bank A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 1 afgørelse om Djursland Bank A/S fra Finanstilsynet, den seneste 5. juli 2013.

Påbud — 5. juli 2013
Finanstilsynet

Inspektionen var en fuld undersøgelse, hvor alle væsentlige risikoområder i banken blev gennemgået. Bankens forretningsmodel består primært i at betjene privatkunder, mindre og mellemstore virksomheder samt offentlige institutioner i Østjylland, som banken definerer som sit markedsområde. Bankens største branche er landbrug med 12,9 pct. af udlånet. Banken har en høj andel af store engagementer på 70,4 pct. og en høj ejendomseksponering på 12,1 pct. set i forhold til gennemsnittet af mindre pengeinstitutter, hvor de tilsvarende tal udgør hhv. 37,9 pct. og 5,9 pct . Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen i alt 238 engagementer bestå-ende af de 53 største engagementer, udvalgte stikprøver samt alle enga-gementer med direktions- og bestyrelsesmedlemmer. De gennemgåede engagementer svarer til ca. 36,6 pct. af de samlede udlån og garantier. Meget svage engagementer og engagementer med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) udgjorde 23 pct. af volumen på de største engage-menter. Det er på den baggrund Finanstilsynets vurdering, at boniteten blandt de største engagementer generelt er bedre end i sammenlignelige institutter. Generelt havde banken selv konstateret eventuelle svagheder blandt de udtagne engagementer. Finanstilsynet konstaterede dog svagheder i syv helt små engagementer. Af disse syv engagementer var der endvidere OIV i tre tilfælde. Samlet set fandt Finanstilsynet yderligere nedskrivninger for 3,7 mio. kr. Gennemgangen af stikprøverne af mindre engagementer viste, at der generelt blev nedskrevet tilstrækkeligt på porteføljen. Derudover modtog banken påbud om at foretage nedskrivninger på to filial-ejendomme på ca. 4,6 mio. kr. Kreditinstruksen til direktionen er generelt høj i forhold til tilsvarende instrukser i sammenlignelige institutter.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Djursland Bank A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Djursland Bank A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet