Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen
Vi har fundet 1 afgørelse om Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse fra Finanstilsynet, den seneste 13. november 2013.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i maj – juni 2013 på inspektion i Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (herefter DIP). På inspektionen blev pensionskassens væsentligste områder gennemgået med fokus på pensionskassens forretningsmodel og med størst vægt på de områder, der har den største risiko. Inspektionen omfattede bl.a. pensionskassens ledelse og organisation, forsikringsforretning, investeringer, kapitalforhold, opgørelse af det individuelle solvensbehov og outsourcing. DIP administrerer pensionsordninger for omkring 21.000 medlemmer. Medlemssystemet er outsourcet. Pensionskassen udbyder primært traditionelle gennemsnitsrenteprodukter med ret til bonus, hvor grundlagsrenterne ligger mellem 0,5 pct. og 4,5 pct. Alle ordninger er tegnet på grundlag, der er betingede af, at pensionskassen har tilstrækkelig kapital til at dække underskud. For hovedparten af medlemmerne, der har en ordning med grundlagsrente på 1,5 pct., er pensionerne endvidere betingede af en række andre forhold, bl.a. afkast og dødelighed. Hermed vil ydelserne og dermed forpligtelserne kunne nedsættes, såfremt forholdene tilsiger det. DIP udbetaler tillægspension til pensionisterne. Tillægspensionen er finansieret af bl.a. udbetalinger fra det kollektive bonuspotentiale, og på sigt ved brug af egenkapitalen. Modellen medfører, at der på kort sigt vil ske omfordeling af det kollektive bonuspotentiale indenfor en kontributionsgruppe. En sådan omfordeling kan ikke imødegås af anvendelse af egenkapital. Finanstilsynet har derfor givet DIP påbud om at ændre modellen for tillægspensioner. Pensionskassen har endvidere fået påbud om at fastlægge tilstrækkelige retningslinjer fra bestyrelsen til direktionen indenfor to områder. For outsourcede aktiviteter skal sikres et tilstrækkeligt grundlag for den løbende vurdering af, om opgavevaretagelsen af outsourcede aktiviteter foregår tilfredsstillende. For investeringsområdet skal der udarbejdes tilstrækkelige rammer for koncentrationsrisiko og renterisiko.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Danske Fiskeres Forsikring
- Danske Banks markedsrisikoområde
- Danske Spil A/S
- Dansk Selskab for Akutmedicin
- Denmark ApS
- Dan Exchange A/S
- Ejendomme ApS
- Chr. Hansen Holding A/S
- Forsikringsselskabet Privatsikring A/S
- Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
- Kræftens Bekæmpelse
- Syddansk Universitets utilstrækkelige testning af softwareopdatering
Flere: Finanstilsynet