Arbejdernes Landsbank

Arbejdernes Landsbank er et større dansk pengeinstitut (SIFI). Banken har ca. 370.000 kunder. Bankens forretningsmodel er baseret på traditionelle bankforretninger som landsdækkende bank med en væsentlig koncentration i de større danske byer. Banken har fokus på privatkunder, foreninger og organisationer samt mindre og mellemstore erhvervsdrivende. Banken har desuden pengeinstitutter som respondentforbindelser. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj. Finanstilsynets vurdering er bl.a. baseret på bankens udbud af full service bankløsninger og produkter, herunder kontanthåndtering, samt bankens kundesammensætning, leveringskanaler og geografiske eksponering. På baggrund af inspektionen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Det er Finanstilsynets vurdering, at banken ikke på tilstrækkelig vis har vurderet og, hvor relevant, indhentet oplysninger om forretningsforbindelsernes formål og tilsigtede beskaffenhed. Dette gælder for både privat- og erhvervskunderne i banken. Et tilstrækkeligt kendskab til sine kunder er forudsætningen for, at en virksomhed kan foretage korrekt risikoklassificering, og at virksomheden har det nødvendige grundlag for at overvåge kunder og transaktioner. Overvågningen skal tage udgangspunkt i risikoklassifikationen og oplysningerne om kundens forventede formål med og brug af forretningsforbindelsen. Dette er væsentligt, da en effektiv overvågning af kunderne har til formål at opdage mistænkelige transaktioner og danne grundlag for en eventuel underretning til Hvidvasksekretariatet. Derfor får banken påbud om at vurdere og i tilstrækkeligt omfang indhente oplysninger om forretningsforbindelsernes formål, tilsigtede beskaffenhed, og, hvis nødvendigt, midlernes oprindelse. Banken skal desuden forholde sig til de oplysninger, som banken indhenter. Banken skal sikre, at oplysningerne kan godtgøres overfor Finanstilsynet.

Finanstilsynet gennemførte i juni 2025 en inspektion af bevillinger af andelsboliglån i A/S Arbejdernes Landsbank. Formålet med inspektionen var at vurdere bankens risikoappetit ved finansiering af privatkunders køb af andelsboliger og overtagelse af finansieringen fra andre banker. Inspektionen omfattede en gennemgang af 50 bevillinger fra 2024 fordelt på 40 bevillinger til kunder i områder omfattet af vækstvejledningen og 10 bevillinger til kunder i områder, som ikke var omfattet af vækstvejledningen. Finanstilsynet gennemgik også bankens styringsdokumenter i form af politikker og forretningsgange, der vedrørte lån til andelsboliger og var gældende i undersøgelsesperioden. Bankens styringsdokumenter var overordnet dækkende og i overensstemmelse med ledelsesbekendtgørelsen. Banken havde implementeret vækstvejledningen i hele Danmark. Banken havde dog ikke direkte implementeret dens tilgang til stress af andelsboligforeningers variabelt forrentede gæld og gennemgang af andelsboligforeningers økonomi i kreditpolitikken. Der var en række mangler i bevillingsgrundlaget for de 50 udvalgte bevillinger. Manglerne omhandlede primært bankens analyse af kunders og relevante kautionisters økonomiske forhold og bankens tilgang ved bevillinger til kunder med to boliger på samme tid. Banken benyttede kautioner som sikkerhed i et videre omfang end det, der ses hos andre store banker. Banken har fået påbud om at sikre en tilstrækkelig analyse af relevante kautionisters økonomi. Banken har også fået påbud om at ændre dens praksis i forhold til bevilling af boliglån i vækstområder til kunder med to boliger på samme tid, så den ikke bevilger midlertidige kreditter med sikkerhed i friværdi i den første bolig til kunder, hvis reelle formue ikke er tilstrækkelig stor.

Finanstilsynet var i maj 2024 på inspektion i Arbejdernes Landsbank. Inspektionen havde fokus på bankens håndtering af renterisiko udenfor handelsbeholdningen. Renterisiko uden for handelsbeholdningen omfatter både, risikoen for udsving i instituttets indtjening ved ændringer i renten og risikoen for udsving i egenkapitalen ved ændringer i renten. Udsving i egenkapitalen kan opstå, hvis der er ændringer i værdien af aktiver og passiver ved ændringer i renten. Institutterne skal have processer for måling og styring af begge dele, men det primære tilsynsmæssige fokus ved renterisiko uden for handelsbeholdningen er risikoen for, at renteændringer påvirker værdien af bankens egenkapital eller indtjening, så det truer solvensoverdækningen Arbejdernes Landsbank A/S har renterisiko udenfor handelsbeholdningen, som primært stammer fra hhv. fastforrentede og variabelt forrentede ind- og udlån, bankens pantebrevsforretning, udstedte obligationer, forretninger i AL Finans samt afdækningsforretninger. Banken anvender rentederivater til at styre og afdække renterisikoen udenfor handelsbeholdningen. Arbejdernes Landsbank afdækker udsving i den økonomiske værdi løbende. Bankens indtjening er dog følsom over for ændringer i renteniveauet. Bankens strategi og risikoappetit for renterisiko udenfor handelsbeholdningen er relativt enkel og konservativ. Bankens styring af risici afspejler dette. Hvis kompleksiteten af bankens strategi øges eller bankens risikoappetit forhøjes, vil det stille større krav til bankens styring. Banken arbejder fortsat på at forbedre håndteringen af renterisiko udenfor handelsbeholdningen. Det fremgik af inspektionen, at banken ikke har en tilstrækkeligt formaliseret og dokumenteret proces for hhv. opgørelse af følsomheden af bankens indtjeningen overfor renteændring eller for fuldstændighedskontrol af renterisikoen som sikrer, at alle produkter, som er udsat for renterisiko, indgår i opgørelsen.

AL Bank har ikke etableret relevante systemløsninger, der muliggør ensartet og automatiseret daglig opgørelse og overvågning af LCR-nøgletallet på koncernniveau. Styringen foregår derfor via individuelle rammer til de to banker i koncernen. Finanstilsynet har påbudt AL Bank at sikre, at der er et tilstrækkeligt overblik over den daglige likviditet på konsolideret niveau. Likviditetsstresstesten afspejler ikke i tilstrækkelig grad relevante scenarier for stress, der står mål med bankens forhold og betydning for det finansielle system. Finanstilsynet har påbudt AL Bank at sikre, at likviditetsstresstesten i banken og bankkoncernen afspejler relevante scenarier, der står mål med bankens forretningsmodel, risikoprofil og koncernforhold. Forretningsgangene på likviditetsområdet i AL Bank er generelt mangelfulde. Der mangler en udførlig beskrivelse af relevante aktiviteter samt snitfladen mellem relevante enheder og funktioner på likviditetsområdet. Desuden er der ikke udarbejdet forretningsgang for behæftelse af aktiver. Finanstilsynet har påbudt AL Bank at sikre, at forretningsgangene i tilstrækkelig grad understøtter løbende identifikation, måling, styring, overvågning og rapportering af likviditetsrisici. Derudover skal AL Bank udarbejde forretningsgang for opgørelse af modtagne og stillede sikkerheder. AL Bank havde i sin daglige rapportering af likviditeten medtaget internt fastsatte risikorammer, som ikke længere var de gældende baseret på bestyrelsens senest vedtagne risikorammer. AL Bank have på inspektionstidspunktet selv rettet fejlen, men der var gået forholdsvis lang tid. Finanstilsynet har påbudt AL Bank at sikre sig passende kontroller af likviditetsrapportering, herunder interne risikorammer, så fejl og mangler bliver opdaget rettidigt. Den uafhængige og løbende kontrol af AL Banks anvendte antagelser bag likviditetsopgørelser er ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret.

Formålet med inspektionen var at undersøge, om banken havde betryggende håndtering af følgende IT-områder: IT-beredskab, herunder IT-sikkerhedshændelses- og problemstyring Finanstilsynet har vurderet, at AL har grundlæggende mangler i sin IT-sikkerhedsstyring og IT-risikostyring samt i sin styring af IT-beredskabet. Disse forhold har medført en forøget operationel risiko for banken. Finanstilsynet har givet AL påbud for at udbedre manglerne. Bankens metode til IT-risikostyring er ikke baseret på en systematisk gennemgang af bankens forretningsprocesser eller IT-systemer, og metoden er ikke understøttet af tilstrækkelig dokumentation. Desuden har AL ikke sikret, at væsentlige IT-risici, der identificeres af bankens leverandører, systematisk inkluderes i bankens IT-risikostyring. Yderligere mangler AL at skabe en tydelig sammenhæng mellem risici i bankens IT-risikoregister og de tilhørende planer for risikobehandling. Finanstilsynet har derfor påbudt AL at sikre, at IT-risici på tværs af banken og bankens leverandører bliver identificeret, vurderet, behandlet, overvåget og rapporteret. AL har identificeret, at banken på en række områder ikke efterlever ledelsesbekendtgørelsens bilag 5 om IT-strategi, IT-risikostyringspolitik og IT-sikkerhedspolitik. AL har imidlertid ikke konsekvent udarbejdet handlingsplaner for at sikre efterlevelsen. Finanstilsynet har derfor påbudt AL at sikre, at handlingsplaner for alle områder udarbejdes samt at statusrapporteringen på fremdriften forbedres. Banken gennemfører regelmæssige test af IT-sikkerheden, men banken mangler en tydelig sammenhæng til IT-risikovurderingsprocessen, når den planlægger sine IT-sikkerhedstest. Finanstilsynet har påbudt AL at sikre sammenhæng mellem test af IT-sikkerheden samt identificerede trusler og sårbarheder fra risikovurderingsprocessen. AL’s processer og metode til at styre sit IT-beredskab har mangler.

Finanstilsynet påbyder Arbejdernes Landsbank at sikre, at banken hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om en basal betalingskonto åbner en sådan konto eller giver afslag herpå. Finanstilsynet har konstateret, at Arbejdernes Landsbank ved ansøgninger om en basal betalingskonto har en sagsbehandlingstid på op til fire uger fra banken har modtaget alle nødvendige oplysninger og dokumentation fra kunden, og at banken prioriterer ansøgninger om basal betalingskonto fra forbrugere, der ikke allerede har en NemKonto. En ansøgning om en basal betalingskonto skal behandles hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning, jf. § 11, stk. 4, 1. pkt. i lov om betalingskonti. Inden for denne frist skal pengeinstituttet enten åbne en basal betalingskonto eller afslå forbrugerens ansøgning. Fristen er absolut og kan ikke forlænges i forbindelse med spidsbelastningsperioder. Pengeinstitutter har således pligt til at træffe foranstaltninger, der sikrer, at institutterne overholder denne frist. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

I forbindelse med undersøgelsen har Arbejdernes Landsbank modtaget påtale i relation til god skik-bekendtgørelsen. Finanstilsynets undersøgelse er foretaget med udgangspunkt i ”Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.” (vejledningen), der blev udstedt i januar 2016. Spørgeskemaundersøgelsen indeholdt en række kvalitative spørgsmål til institutternes implementering af vejledningen, samt en række kvantitative spørgsmål relateret til boligudlån i vækstområder bevilliget i perioden 29. januar 2016 og til og med den 31. december 2017. Konkurrencen om boligkunderne har de senere år været hård. Det har blandt andet vist sig ved, at pengeinstitutterne er mere risikovillige. Det kommer til udtryk ved, at de bevilger lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktor eller negativ formue. Udviklingen har været særlig udtalt i vækstområder, defineret som København og omegnskommuner samt Aarhus Kommune. Ifølge vejledningen skal pengeinstitutterne være særligt opmærksomme på, at kunder, der køber bolig i vækstområder, har en robust økonomi. Kunder med høj gældsfaktor er som udgangspunkt sårbare, men de bliver mere robuste, hvis de har en tilstrækkelig høj formue. På grund af risikoen for prisfald i vækstområder skal formuen være højere for disse kunder. Ifølge banken levede 5,3 pct. af de bevilgede boliglån i vækstområder ikke op til formuekravet i vejledningen. Bankens overholdelse af vejledningen blev undersøgt i forbindelse med Finanstilsynets inspektion i banken i perioden oktober-november 2017.

Bankens forretningsmodel er baseret på traditionelle bankforretninger med en væsentlig koncentration i de større danske byer. Banken har fokus på privatkunder, foreninger og organisationer samt mindre og mellemstore erhverv. Udlån til privatkunder udgør en høj andel af bankens udlån, og banken har et lavt antal store udlån. Banken har som følge af et stort indlånsoverskud valgt at have en større placering i obligationer sammenlignet med andre institutter. Finanstilsynet konstaterede i forbindelse med inspektionen, at banken i dens forretningsmodel ikke specifikt inddrager, at en væsentlig del af udlånet er finansiering af andelsboliger. Banken fik på den baggrund påbud om, at dette område skal beskrives som en del af forretningsmodellen. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet i alt 200 udlån, heraf 16 af de største udlån (over 2 pct. af kapitalgrundlaget) og 184 øvrige udlån inkl. stikprøveengagementer samt alle udlån til bestyrelses- og direktionsmedlemmer. Boniteten på bankens store udlån er bedre end i sammenlignelige institutter. Finanstilsynet konstaterede dog et behov for yderligere nedskrivninger på 20 mio. kr. i forhold til udgangspunktet den 30. september 2017. Banken har efterfølgende oplyst, at nedskrivningen er foretaget. Derudover gennemgik Finanstilsynet 20 bevillinger til boligudlån i vækstområder. Banken har en høj koncentration af nye bevillinger i København, hvor boligpriserne har været stigende i de senere år, hvilket sammen med de lave renter indebærer en risiko for væsentlige prisfald. Banken har valgt at håndtere denne risiko ud fra de principper for forsigtighed ved boligudlån, som er beskrevet i ”Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning i vækstområder mv.” Finanstilsynet konstaterede, at banken først sent havde implementeret tilgangen.

Finanstilsynet foretog i oktober 2015 en inspektion af Arbejdernes Landsbanks risikostyringsfunktion, compliancefunktion, interne revision samt kreditkontroller. På undersøgelsen var der specielt fokus på risiko- og compliancefunktionen. I et institut vil de disponerende enheder påtage banken risici og foretage risikostyring, herunder en uafhængig kontrol, mens risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen har centrale opgaver med overvågning og kontrol af bankens risici og kontrolmiljø. Intern revision foretager revision af alle bankens væsentligste aktiviteter, herunder risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen. Undersøgelsen omfattede en gennemgang af bankens organisering på områderne, udførte opgaver, koordinering med andre funktioner, ressourcer, kompetencer og rapportering. Risikostyringsfunktionen har til opgave at have et samlet overblik over bankens risici med henblik på at vurdere, om der er en betryggende styring heraf. Banken fik et påbud om at styrke risikostyringsfunktionens arbejde, idet den risikoansvarlige ikke i tilstrækkelig grad udførte selvstændige handlinger og analyser, og da funktionens egen rapportering ikke gav et tilstrækkeligt risikobillede af banken. Finanstilsynet konstaterede, at banken har stor fokus på risikostyring i bl.a. interne udvalg, men at dette ikke kan træde i stedet for selvstændige handlinger og vurderinger i risikostyringsfunktionen. Compliancefunktionen skal kontrollere, at banken effektivt håndterer risici for, at banken ikke overholder lovgivning eller bankens interne regelsæt. Compliancearbejdet i banken bar præg af, at funktionen har fokuseret på hvidvaskområdet og har nedprioriteret de øvrige planlagte områder. Banken fik et påbud om at sikre, at compliancearbejdet omfatter alle væsentlige områder, og at funktionen gennemfører de planlagte opgaver. Finanstilsynet bemærkede, at arbejdet i bankens risikostyrings- og compliancefunktion var svagere end i andre sammenlignelige institutter.

Finanstilsynet var den 11. december 2014 og den 17. februar 2015 på inspektion i Arbejdernes Landsbank. Inspektionen var en temabaseret funktionsundersøgelse af Arbejdernes Landsbanks foranstaltninger til at sikre, at kunderne afregnes til den efter omstændighederne bedste pris, når de handler værdipapirer gennem banken – såkaldt "best execution”. Finanstilsynet kunne konstatere, at Arbejdernes Landsbank ikke har procedurer for, hvordan compliance-funktionen skal tilrettelægge og gennemføre kontrol med bankens efterlevelse af reglerne for best execution. Tilsvarende kunne Finanstilsynet konstatere, at Arbejdernes Landsbank ikke har foretaget en stikprøvebaseret compliance-kontrol af, om bankens forretningsgange og procedurer, for at sikre kunderne best execution, efterleves i praksis, siden reglerne trådte i kraft i november 2007. Det er således Finanstilsynets vurdering, at banken ikke har sikret en fyldestgørende egenkontrol med best execution. Finanstilsynet påtaler de mangelfulde forhold, men vil ikke foretage sig yderligere, da Arbejdernes Landsbank har oplyst, at den allerede er begyndt at udvikle procedurer for compliance-funktionens kontrol med best execution, samt at banken i 2015 vil gennemføre en større compliance-undersøgelse af bankens best execution efterlevelse. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har foretaget en gennemgang af nyudlån mv. i Arbejdernes Landsbank. Formålet var at vurdere bankens risikovillighed i forbindelse med nyudlån mv. og vurdere det grundlag, som banken foretog sine bevillinger af udlånene ud fra. Undersøgelsen er foretaget i 4. kvartal 2014. Gennemgangen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i 13 andre pengeinstitutter. Baggrunden er, at Finanstilsynet har konstateret, at erhvervslivets og husholdningernes lave efterspørgsel efter lån i kombination med pengeinstitutternes forbedrede kapital- og fundingforhold har skærpet konkurrencen. Dette er i udgangspunktet positivt, men det kan også indebære en risiko for, at kreditstandarderne ved nyudlån slækkes, fx ved at kunders egenfinansiering, pantsætning og kautioner reduceres i et omfang, som væsentligt forøger pengeinstituttets risiko. Finanstilsynet havde udvalgt 68 af bankens bevillinger af udlån i perioden juli 2013 – juni 2014. Bevillingerne omfattede udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt finansiering af udlejningsejendomme. Endvidere gennemgik Finanstilsynet bankens kreditpolitik. Før bevilling af udlån udarbejder banken en indstilling med beskrivelse af låneformålet, kundens økonomiske forhold, de stillede sikkerheder og risiciene ved kunden. Finanstilsynet fandt, at bankens indstillinger i hovedsagen var af tilfredsstillende kvalitet. Finanstilsynet konstaterede alene mindre lempelser af kreditstandarder i form af enkelte eksempler på, at banken af konkurrencemæssige hensyn anvendte begrænsede personlige selvskyldnerkautioner i stedet for fuldstændige personlige selvskyldnerkautioner. Et pengeinstituts bestyrelse skal vedtage en kreditpolitik, hvor pengeinstituttets ønskede kreditrisikoprofil skal fremgå. Bevilling af udlån skal ske i overensstemmelse med kreditpolitikken. Finanstilsynet konstaterede, at bankens kreditpolitik i praksis blev fulgt ved bevillinger.

Bankens forretningsmodel er at drive en landsdækkende bank med fokus på privat-, erhvervs- og foreningskunder. Udlån til privatkunder udgør med 60 pct. en høj andel af de samlede udlån. Banken har de senere år opretholdt en stabil indtjening. Banken har investeret i kapital i den finansielle sektor i et omfang, der er væsentligt større end i sammenlignelige institutter. Med de nye CRR-kapitalregler vil disse investeringer medføre en reduktion i kapitalgrundlaget, som vil forstærkes yderligere i de kommende år. Banken fik på den baggrund et påbud om, at dette område skal beskrives som en del af forretningsmodellen Finanstilsynet gennemgik på undersøgelsen de 35 største engagementer og 447 øvrige engagementer, inkl. stikprøveengagementer samt alle engagementer med bankens bestyrelse og direktion, i alt svarende til 47 pct. af bankens samlede udlån og garantier. Finanstilsynet vurderede på baggrund af gennemgangen et behov for yderligere nedskrivninger på 244 mio. kr. i forhold til bankens nedskrivninger pr. 31. marts 2014, heraf har banken indeholdt nedskrivninger pr. 30. juni på 198,6 mio. kr. Banken fik påbud om at foretage de nødvendige resterende nedskrivninger pr. 30. september 2014. Mernedskrivningerne kan primært henføres til engagementer omfattet af stikprøven, heraf hovedparten på bankens privatkunder. Mernedskrivninger på privatkunderne skyldes i overvejende grad manglende identifikation af forværring af kunders bonitet og for positiv vurdering af bonitet i forhold til dokumenterbare forhold. Finanstilsynet fandt kun mindre korrektioner af nedskrivningerne på de store engagementer. Banken mangler i nogle tilfælde tilstrækkelig dokumentation for debitorernes forhold, hvilket medfører øget risiko for tab. Bl.a. fandt Finanstilsynet, at regnskabsoplysninger på en del af kunderne ikke var opdaterede.

Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor de fleste af bankens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største betydning. Denne redegørelse fra inspektionen offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet bankens 60 største udlånsengagementer samt en stikprøve på 500 af bankens øvrige udlånsengagementer. Derudover blev samtlige engagementer med bankens direktion og bestyrelse gennemgået. Finanstilsynet vurderer, at bankens kreditkvalitet er bedre end i sammenlignelige institutter. 74 procent af de største udlånsengagementer udviser således normal kreditrisiko uden svaghedstegn. Finanstilsynet vurderer, at banken – trods en generelt god risikoforståelse – i mindre engagementer i visse tilfælde identificerer nedskrivningsbehovet sent. Banken fik derfor et påbud om, at der skal foretages nedskrivningsberegning, når der på et udlån konstateres objektiv indikation for værdiforringelse. Finanstilsynet gav banken påbud om, at de førte drøftelser på bestyrelsesmødet føres til forhandlingsprotokol og det udleverede materiale protokolleres. Bestyrelsen skal inden bestyrelsesmødet have mulighed for at orientere sig om materiale vedrørende bevilling af engagementer. Bestyrelsen skal endvidere sikre, at kreditpolitikken præciseres, så det konkret fremgår, i hvilket omfang banken ønsker engagementer over 10 % af basiskapitalen. Banken har opgjort sit individuelle solvensbehov pr. 31. december 2010 til 8,99 procent. Finanstilsynet vurderer, at opgørelsen tager tilstrækkelig højde for bankens risici. Bankens faktiske solvens pr. 31. december 2010 var 13,1 procent. Finanstilsynet konstaterede, at banken har en forholdsvis lav solvensprocent. Næsten hele bankens kapitalgrundlag består dog af egenkapital.