Danske Bank A/S

Finanstilsynet har den 13. august 2026 påbudt Danske Bank A/S (Danske Bank) at bringe bankens håndtering af insiderlister for eksterne udstederkunder i overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (markedsmisbrugsforordningen) samt artikel 1, og bilag I, model 1, i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2022/1210. Danske Bank er i sager, hvor banken handler på vegne af udstedere eller for deres regning, forpligtet til at udarbejde insiderlister i overensstemmelse med kravene i artikel 18 i markedsmisbrugsforordningen samt Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2022/1210. Danske Bank konstaterede tilbage i 2018 mangler ved bankens elektroniske system for håndtering af insiderlister for eksterne udstederkunder. Danske Bank orienterede Finanstilsynet i foråret 2023 om, at den ikke levede fuldt ud op til reglerne om insiderlister i markedsmisbrugsforordningen i relation til bankens eksterne udstederkunder. Danske Bank og Finanstilsynet var efterfølgende i dialog om bankens udbedring af manglerne. Danske Bank har siden fulgt yderligere op på området med en række kontroller, og der er konstateret yderligere fejl i bankens håndtering af insiderlister. På baggrund heraf har Finanstilsynet vurderet, at Danske Bank fortsat ikke lever fuldt ud op til alle dele af reglerne om insiderlister. Det er Finanstilsynet vurdering, at Danske Bank ikke lever op til reglerne om korrekt opførelse af insiderlister jf. artikel 18 i markedsmisbrugsforordningen samt artikel 1, og bilag I, model 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2022/1210. Udarbejdelse af insiderlister er en værdifuld foranstaltning til beskyttelse af markedets integritet.

Inspektionen havde fokus på bankens risikostyring og strategi for Front Office, med udgangspunkt i bankens aktiviteter i handelsbeholdningen. Bankens procedurer for handelstab og eskaleringshændelser er ikke tilstrækkeligt klart defineret i bankens styringsdokumenter, og uklarheden kan føre til, at bestyrelsen ikke informeres rettidigt om uønskede risikoniveauer og derfor ikke kan tage rettidige skridt til at reducere risikoen. Banken har tilkendegivet, at de vil tydeliggøre eskaleringsprocessen i sine styringsdokumenter. Inspektionen gav ikke anledning til tilsynsreaktioner eller ændring af bankens solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i marts-april 2026 en inspektion af Danske Banks erhvervseksponeringer i Finland. Inspektionen havde to formål. Det ene var at vurdere, om bankens nedskrivninger på finske erhvervsudlån pr. 30. september 2025 var i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen . Det omfattede, om banken reagerede passende og rettidigt på svaghedstegn, om udlånene var placeret i det rigtige regnskabsmæssige stadie, og om nedskrivningerne på kunder med objektiv indikation for kreditforringelse (OIK) var tilstrækkelige. I alt 49 sager blev gennemgået. at vurdere bankens risikovillighed ved bevilling af erhvervsudlån i Finland, herunder udvidelse af eksisterende udlån. I alt 50 sager blev gennemgået. Ved gennemgangen af udlån til økonomisk svage kunder fandt Finanstilsynet en eller flere fejl i 16 af de 49 gennemgåede sager. I fire tilfælde konstaterede Finanstilsynet fejl og mangler ved bankens gennemgang af regnskabsmateriale. I tre af disse sager manglede der regnskabsinformation i en sådan grad, at analyse og opfølgning ikke var mulig uden yderligere drøftelse og indhentning af supplerende materiale fra banken. Ved gennemgangen af de 50 sager, der var udvalgt for at se på risikovillighed i bevillinger, gjorde de samme problemstillinger sig gældende for fem af de økonomisk svagere kunder. I fire andre af de 49 udlån til økonomisk svage kunder konstaterede Finanstilsynet fejl og mangler i den regnskabsmæssige håndtering af svaghedstegn. I to sager havde banken ikke identificeret OIK pr. 30. september 2025, hvilket medførte en mernedskrivning på 25,5 mio. kr. Banken havde dog forud for inspektionen selv konstateret og foretaget den nødvendige nedskrivning.

Finanstilsynet gennemførte sammen med det norske og svenske finanstilsyn i februar-april 2025 en inspektion af Danske Banks compliancefunktion (Group Compliance). Penge- og realkreditinstitutter skal have metoder og procedurer, der er egnede til at opdage og mindske risikoen for, at de ikke overholder lovgivningen, markedsstandarder og interne regelsæt (compliancerisici). Til dette formål skal de have en compliancefunktion, der fungerer uafhængigt, og som skal kontrollere og vurdere, om disse metode og procedurer samt de foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe eventuelle mangler, er effektive. Formålet med inspektionen var at vurdere, om compliancefunktionen fungerer hensigtsmæssigt og effektivt og lever op til ledelsesbekendtgørelsen og ESMA’s retningslinjer for visse aspekter af kravene til compliancefunktionen ifølge MiFID-II. Inspektionen tog udgangspunkt i compliancerisici ifm. MiFID-reguleringen om investorbeskyttelse og kreditrisikoområdet. Finanstilsynets observationer bygger bl.a. på en gennemgang af Group Compliances interne retningslinjer, udvalgte risikovurderinger, undersøgelsesrapporter og ledelsesrapportering. Finanstilsynet gennemgik også materiale fra risikostyringsfunktionen ved vurdering af bankens overvågning af compliancerisici på kreditrisikoområdet. Compliancefunktionen skal foretage en risikovurdering og udføre en grundig overvågning af MiFID-reguleringen. Det fremgår af ESMA’s retningslinjer Group Compliance tilrettelægger dens complianceaktiviteter baseret på risikovurderinger. Inspektionen viste, at de ikke sikrer tilstrækkelig fokus på overvågning og vurdering af forretningsenhedernes overholdelse af MiFID-reglerne specifikt. Risikovurderingen af MiFID’s investorbeskyttelsesregler var fra 2020. Group Compliance havde derfor ikke et aktuelt indblik i forretningsenhedernes overholdelse af reglerne. Risikovurderingen suppleres af andre processer, men de kan ikke opveje de risici, der følger af den manglende opdatering af risikovurderingen. sikre en rettidig og dækkende risikovurdering af MiFID-reglerne. Det samme gælder for andre væsentlige regler, som Group Compliance har ansvaret for at overvåge.

Finanstilsynet har fra august 2025 til januar 2026 foretaget en revurdering af Danske Banks IMM-model til opgørelse af modpartsrisiko. Finanstilsynet har som led i det løbende tilsyn med Danske Bank A/S revurderet bankens tilladelse til at anvende en intern model (IMM-model) til opgørelse af kreditrisikoen over for kunder, virksomheder mv., som banken har indgået afledte finansielle instrumenter med. Finanstilsynet skal regelmæssigt og mindst hvert tredje år føre tilsyn med, at godkendte interne modeller fortsat opfylder kravene herfor. Det er Finanstilsynets vurdering, at banken fortsat kan anvende den interne model til opgørelse af eksponeringen på modpartsrisiko. Finanstilsynet bemærker, at det er vigtigt, at bankens IT-infrastruktur omkring IMM-modellen forbedres, da der for indeværende er elementer, som indebærer forhøjede risici. Inspektionen har ikke givet anledning til ændret vurdering af solvensbehovet opgjort af banken. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet bankens styring og organisering i forbindelse med SDO-registre, herunder kontrolmiljøet i første og anden forsvarslinje. Inspektionen indeholdt desuden en gennemgang af politikker, forretningsgange og rapportering relateret til bankens SDO-registre. Finanstilsynet gennemgik ligeledes den løbende LTV–overvågning og opgørelse af sikkerhederne bag de udestående obligationer via en stikprøve på 49 eksponeringer fordelt på 40 danske og ni svenske eksponeringer. Finanstilsynet kontrollerede i den forbindelse ikke værdiansættelsen af de enkelte ejendomme. Danske Bank har udstedt SDO´er siden 2007. Dette sker i tre registre. Banken har siden starten haft den samme praksis om at mindske omfanget af risici og ubalancer i de tre registre mest muligt. De bestyrelsesfastsatte grænser for den tilladte risiko i registrene understøtter ikke denne praksis tilstrækkeligt. Der er derfor væsentlige områder, hvor der ikke er fastsat klare rammer for risikotagningen i registrene. Banken får derfor et påbud om at indføre dette En væsentlig faktor forbundet med obligationsudstedelse er, at obligationerne fastholder deres rating. Det er derfor vigtigt, at ratingbureauernes krav bliver overholdt. Danske Bank har ikke en uafhængig kontrol af, hvorvidt ratingbureauernes krav til overdækning er opfyldt. Banken får et påbud om at indføre dette . Der sker kontrol af overholdelse af ratingkrav, men denne kontrol er ikke uafhængig. Finanstilsynet har ikke konstateret, at ratingkrav ikke har været overholdt. jf. § 4, stk. 1, og § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Jf. § 19, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Finanstilsynet gennemførte i marts og april 2025 en inspektion af Danske Banks styring af ESG-relaterede kreditrisici ved erhvervskunderne. ESG-relaterede kreditrisici er bankens risici for tab på udlån mv., hvor miljø- eller klimamæssige, sociale eller ledelsesmæssige forhold (ESG-forhold) giver bankens kunder økonomiske problemer. Formålet med inspektionen var at vurdere, om bankens kreditmæssige styring i passende omfang begrænsede dens risiko for tab på grund af erhvervskunders ESG-forhold. Banken havde gennemført nogle relevante porteføljeanalyser af dens væsentligste ESG-relaterede kreditrisici. Der var dog fortsat behov for, at bankens grundlag for opgørelsen af de væsentligste ESG-relaterede kreditrisici blev styrket med flere analyser af fysiske risici og omstillingsrisici. Det omfattede identifikation af mulige ændringer i klimaet, lovgivning eller forbrugerpræferencer og opgørelse af deres påvirkning af risikoen ved udlånsporteføljen. Banken analyserede udvalgte branchespecifikke ESG-forhold for dens største kunder, hvis bankens interne værktøj, ESG-tracker, viste væsentlige ESG-risici. Desuden analyserede banken de største kunders klimaomstillingsplaner indenfor de fleste af de brancher, hvor den havde vurderet, at der er de væsentligste klimarisici. Banken forventede også at analysere omstillingsplaner for de største ejendoms- og landbrugskunder i 2025. Den havde ikke tilsvarende tiltag for andre kundegrupper. Resultaterne fra porteføljeanalyserne af fysiske risici og omstillingsrisici kan medvirke til at afklare, for hvilke kundegrupper der særligt er brug for analyser af kundernes omstillingsplaner, og hvordan de skal udformes. Bankens fokus på de største kunder medførte, at den for størstedelen af erhvervsudlånene i praksis ikke analyserede væsentlige dele af kundernes ESG-forhold, som kan påvirke kreditrisikoen. Det gælder, selvom banken brugte dens ESG-tracker for mange af kunderne.

Finanstilsynet var i marts og maj 2025 på inspektion i Danske Bank A/S. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede bankens risikovurdering vedrørende hvidvask og terrorfinansiering samt bankens tilhørende hvidvaskpolitik og interne kontroller på området. Banken er det største pengeinstitut i Danmark. Banken driver alle typer af bankforretninger fra simple indlånskonti til privatkunder til komplicerede finansielle produkter til investorer og full service-bankløsninger til erhvervsdrivende i alle størrelser samt kapitalforvaltning og investering. Banken har desuden betydelige aktiviteter inden for værdipapirhandel, trade finance og private banking, og banken har et omfattende antal grænseoverskridende korrespondentforbindelser. Banken har et meget betydeligt antal privatkunder, virksomhedskunder og institutionelle kunder, hvoraf mange har komplicerede koncernstrukturer og/eller finansielle arrangementer. Et større antal kunder er bosiddende i eller har hjemsted i udlandet, og et større antal privatkunder er distancekunder. Banken har også datterselskaber og filialer i en række udenlandske jurisdiktioner. Omfanget af transaktioner, herunder grænseoverskridende pengeoverførsler, er betydeligt, og en væsentlig del af kundernes transaktioner gennemføres via netbank eller gennem bankens kontanthåndtering. Finanstilsynet vurderer, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj. Vurderingen er bl.a. baseret på bankens størrelse, kundeportefølje, produktudvalg og geografiske eksponering. På baggrund af inspektionen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Det er Finanstilsynets vurdering, at banken ikke får afdækket og vurderet alle bankens konkrete risikofaktorers iboende risiko. Formålet med bankens risikovurdering er at kortlægge og vurdere alle de risici, som banken kan være udsat for, så risikovurderingen bliver et operationelt og anvendeligt værktøj.

Foranlediget af den løbende dialog med Danske Bank A/S har Finanstilsynet undersøgt bankens fradrag i nedskrivningsegnede passiver med hensyn til gældsinstrumenter, som banken har udstedt til at finansiere gældsbufferkravet for datterselskabet Realkredit Danmark A/S. Danske Bank benytter en fradragsmetode, som er i strid med regelgrundlaget , idet banken fratrækker ikke-foranstillet seniorgæld, som er udstedt af banken til finansiering af Realkredit Danmarks gældsbufferkrav , i foranstillet seniorgæld, som er udstedt af banken til finansiering af bankens krav til nedskrivningsegnede passiver Bankens fradrag sker i gældsinstrumenter med en højere og dermed bedre placering i konkursordenen. Fradraget skal dog ske i instrumenter med en tilsvarende eller lavere placering i konkursordenen. Dette stemmer overens med hensynene bag kravet om nedskrivningsegnede passiver, herunder subordinationskravet, og principperne for tilsvarende fradragsregler vedrørende kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver. Bankens fremgangsmåde mindsker den nødvendige beholdning af ikke-foranstillet seniorgæld, hvilket kan stille kreditorerne ringere i en situation, hvor banken bliver nødlidende og skal afvikles i regi af Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet har derfor påbudt Danske Bank at fratrække ikke-foranstillet seniorgæld, som er udstedt af banken og anvendes til finansiering af Realkredit Danmarks gældsbufferkrav, i ikke-foranstillet seniorgæld, som er udstedt af banken og anvendes til opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for Danske Bank, eller eventuelt i instrumenter med en lavere placering i konkursordenen, ved opgørelsen af beholdningen af nedskrivningsegnede passiver vedrørende Danske Bank. Danske Bank skal efterkomme påbuddet senest den 30. september 2025. Pengeinstitutter skal til enhver tid opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver. En del af kravet skal for Danske Bank opfyldes med kapitalinstrumenter eller ikke-foranstillede (subordinerede) midler .

Finanstilsynet har i foråret 2025 gennemført en inspektion af kapital- og NEP-grundlaget i Danske Bank A/S og Danske Bank Group. Formålet med inspektionen var at undersøge om opgørelser af kapital- og NEP-grundlag er konsistente med gældende regler herom. Inspektionen har ikke omfattet en gennemgang af koncernens opgørelse af NEP-midler korrigeret for koncern-interne NEP-midler. Inspektionen har omfattet en gennemgang af bankens opgørelse af kapitalgrundlag og en repræsentativ stikprøve af aftalegrundlag for bankens kapital- og NEP-instrumenter. Inspektionen har alene givet anledning til mindre tekniske bemærkninger. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i september-oktober 2024 en inspektion af nedskrivninger på udlån mv. til danske erhvervskunder hos Danske Bank. Formålet med inspektionen var at vurdere, om Danske Bank havde nedskrevet tilstrækkeligt på danske erhvervskunder pr. 31. marts 2024. Tilstrækkelige nedskrivninger er vigtige for at sikre korrekt regnskabsaflæggelse. Inspektionen omfattede derfor en vurdering af, om banken foretog korrekt identifikation af objektiv indikation for kreditforringelse (OIK), om kunderne var placeret i det rigtige stadie, og om nedskrivningerne var tilstrækkelige. I tre af de ni gennemgåede udlån til kapitalfonde i det regnskabsmæssige stadie 1 havde banken ikke taget højde for en betydelig forværring i kundens indtjening. Disse udlån skulle have været placeret i det regnskabsmæssige stadie 2. To nedskrivninger på kapitalfondseksponeringer var samlet set ca. 70 mio. kr. for små. Banken har efterfølgende foretaget de nødvendige nedskrivninger. om at sikre en tættere overvågning af kapitalfondskunder med henblik på at konstatere betydelig stigning i kreditrisiko og indikation for kreditforringelse. Banken havde i næsten halvdelen af de gennemgåede kapitalfondssager i sine analyser accepteret kundens korrektion af indtjeningsbidraget i forhold til selskabets regnskab i positiv retning for ekstraordinære omkostninger. Der var ingen eksempler på korrektioner i negativ retning. Banken vil fremover indføre en forbedret og mere struktureret proces med en kritisk vurdering af eventuelle korrektioner af regnskabsværdier, hvor korrektionerne og deres påvirkning på de enkelte regnskabsposter dokumenteres tydeligt. Inspektionen gav ikke anledning til ændring af bankens solvensbehov. Bilag 10 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., punkt 3-16 og 23-44. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i første halvår af 2024 en funktionsinspektion i Danske Bank A/S med fokus på bankens dokumentation for kvalitetsforbedrende services ved modtagelse af formidlingsprovision. Funktionsinspektionen indgik i en temaundersøgelse, hvor også fire andre pengeinstitutter blev undersøgt. Formålet med inspektionen var at undersøge, om banken har dokumenteret, at den opfylder kravene til levering af kvalitetsforbedrende service til investeringskunder, der betaler formidlingsprovision til banken. Ved inspektionen konstaterede Finanstilsynet, at Danske Bank har en proces for evaluering af, hvordan banken efterlever reglerne om kvalitetsforbedrende services. Dokumentationen er dog mangelfuld på en række punkter. Bl.a. forholder banken sig kun på et overordnet niveau til sine servicetilbud. Banken har desuden ikke, siden banken indførte sin nuværende model for levering af kvalitetsforbedrende service i 2019, genbesøgt vurderingen af værdien af de tilbudte services og vurderingen af, om banken leverer services, der er proportionale med formidlingsprovisionen. Endelig bliver ledelsen ikke tilstrækkeligt involveret. Den mangelfulde dokumentation medfører, at banken ikke kan dokumentere, at kunden faktisk modtager kvalitetsforbedrende services for den formidlingsprovision, som kunden betaler, og det indebærer en risiko for, at banken ikke opfylder forpligtelsen til at levere tilstrækkelige kvalitetsforbedrende service til kunden. Finanstilsynet har derfor påbudt banken at udbygge sine procedurer for evaluering af kvalitetsforbedrende services, så det sikres, at banken i tilstrækkeligt omfang registrerer, hvordan provisionen øger kvaliteten af den service, der er leveret til kunden.[1] Bankens forretningsmodel er alene henvendt til rådgivningskunder, men bankens systemer udelukker ikke, at kunder kan handle på egen hånd uden brug af rådgivningsservices.

Finanstilsynet var den 10. og 11. april 2024 på inspektion i Danske Bank A/S (banken). Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet og omfattede bankens kunderisikovurderingsmodel. Banken er det største pengeinstitut i Danmark. Banken har et meget betydeligt antal privatkunder, virksomhedskunder og institutionelle kunder, hvoraf mange har komplicerede koncernstrukturer og/eller finansielle arrangementer. Et større antal kunder er bosiddende i eller med hjemsted i udlandet, ligesom et større antal privatkunder er distancekunder. Hertil kommer en række korrespondentforbindelser og en generel stor udenlandsk eksponering, som medfører et stort omfang af grænseoverskridende pengeoverførsler. Banken tilbyder sine kunder en lang række forskellige produkter, lige fra simple indlånskonti til privatkunder til komplicerede finansielle produkter til investorer, bankløsninger til erhvervsdrivende i alle størrelser samt kapitalforvaltning og investering. Hertil kommer betydelige aktiviteter indenfor ’trade finance’ og ’private banking’. Finanstilsynet vurderer på den baggrund, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask og terrorfinansiering er høj. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var i februar 2024 på inspektion i Danske Bank A/S. Inspektionen var en funktionsinspektion, med fokus på bankens håndtering af renterisiko udenfor handelsbeholdningen. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet bankens håndtering og styring af renterisici udenfor handelsbeholdningen, herunder bankens styringsdokumenter, processer, modeller og rapportering. Danske Banks renterisici udenfor handelsbeholdningen stammer primært fra forskelle mellem bankens ind- og udlånsforretning, bankens likviditetsbeholdning samt udstedelser. Danske Bank har en aktiv styring af disse risici, og bankens set-up vurderes som komplekst sammenlignet med øvrige danske institutter. Banken anvender modeller baseret på kundeadfærd til at opgøre renterisikoen udenfor handelsbeholdningen. Herunder anvender banken modeller til at fastsætte den forventede løbetid på indlån og estimere mængden af indlån, der ikke vil ændre rente - selv ved signifikante ændring af det generelle renteniveau. Renterisikoen på disse indlån afdækkes. Bankens model for modellering af indlån er mangelfuld og ikke i overensstemmelse med de gældende internationale regler og standarder på området. Bankens modellering resulterer i en implicit løbetid på det modellerede indlån, som Finanstilsynet vurderer som værende lang. Banken har derfor fået påbud om, at modelleringen skal forbedres, så den afspejler de eksisterende regler og standarder på området. Banken rapporterer på rentefølsomheden af den økonomiske værdi (EVE), baseret på bankens interne adfærdsmodel for indlån uden kontraktuelt udløb og andre modeller. Bankens styring af renterisiko udenfor handelsbeholdningen foretages blandt andet på baggrund af denne opgørelse. Opgørelsens resultater ændres væsentligt f.eks. ved fejlrettelser eller ændringer i modellens antagelser. Antagelser i sådanne adfærdsmodeller vil løbende kræve justeringer og ændringer, og derfor er følsomhedsanalyser nødvendige for at få et retvisende billede af risikoen.

Kalibreringen af bankens interne rammer er i flere tilfælde baseret på historisk observerede udsving i specifikke måltal, uden at banken eksplicit tager stilling til, om der siden er sket ændringer i den underliggende forretning eller i eksterne forhold, som gør, at historiske udsving ikke er retvisende for potentielle fremtidige udsving. Banken har fået påbud om aktivt at vurdere i hvilken udstrækning historiske oplysninger danner et retvisende grundlag for den fremadrettede risiko ved fastsættelsen af de interne rammer for bankens likviditetsrisici. Banken har siden finanskrisen nedbragt sine risici i forhold til finansiering i amerikanske dollars. Banken forventes fortsat at holde Finanstilsynet orienteret om udviklingen heri. Påbuddet er givet i medfør af ”Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.” (BEK nr. 1103 af 30/06/2022), bilag 4, nr. 7. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i december 2023 en inspektion af Danske Bank Sveriges nedskrivninger på eksponeringer mod erhvervs- og privatkunder, herunder svenske kunder der håndteres i Danmark. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet 48 erhvervskunder og 31 privatkunder. Stikprøven omfattede alene få større ejendomskunder og nogle mindre ejendomskunder. Der kan derfor ikke på grundlag af inspektionen konkluderes på bankens risiko i forhold til svenske ejendomsselskaber. Banken manglede i for mange tilfælde at konstatere, at der var indtrådt objektiv indikation for kreditforringelse (OIK). Det gælder således for henholdsvis 16 pct. og 18 pct. af de gennemgåede erhvervs- og privatkunder. Stikprøven er dog ret beskeden, så usikkerheden på tallene er tilsvarende stor. For enkelte af både erhvervskunder og privatkunder var nedskrivningerne for små. Bankens kollektive nedskrivninger fører dog til, at der ikke er anledning til at konkludere, at der generelt er et behov for mernedskrivninger. Blandt privatkunderne med OIK manglede banken for knap halvdelen af dem at registrere alle årsager, som førte til OIK. Endeligt konstaterede Finanstilsynet, at bankens økonomiske oplysninger om dens privatkunder var utilstrækkelige. I de fleste tilfælde havde banken ikke indhentet opdatererede oplysninger om kundens økonomiske forhold. Det var til trods for, at flere kunder over en længere periode gentagne gange havde været i restance. om at sikre, at banken i tilstrækkeligt omfang får fulgt op på svage svenske privatkunder og indhentet opdaterede oplysninger om deres økonomiske fo AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har i forbindelse med en temaundersøgelse på aflønningsområdet i 2023 undersøgt Danske Banks lønpolitik og lønpraksis. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om de omfattede institutters lønpolitikker og lønpraksis understøtter en sund og effektiv risikostyring. Finanstilsynet vurderer, at Danske Banks lønpolitik på et enkelt område ikke lever op til aflønningsreglerne. Finanstilsynet vurderer desuden, at Danske Bank ikke sikrede, at formanden for bestyrelsen i sin beretning for generalforsamling den 16. marts 2023 redegjorde tilstrækkeligt for aflønningen af bestyrelsen og direktionen. Finanstilsynet har derfor givet to tilsynsreaktioner til Danske Bank. Når et pengeinstitut tildeler variabel aflønning, er det væsentligt, at der er opstillet konkrete foranstaltninger, der forebygger interessekonflikter, som stammer fra aflønningsrisici. Danske Banks lønpolitik beskriver ikke i tilstrækkeligt omfang, hvilke konkrete foranstaltninger banken har opstillet for at forebygge interessekonflikter. Da banken anvender variabel løn som et fast element i sin aflønningspraksis, er det særligt vigtigt, at banken er opmærksom på, hvilke interessekonflikter den variable løn indebærer, og hvilke foranstaltninger, der kan iværksættes for at modvirke dem. Danske Bank har derfor modtaget et påbud om at beskrive i lønpolitikken, hvilke konkrete foranstaltninger banken har opstillet for at forebygge interessekonflikter Formanden for bestyrelsen skal i sin beretning for virksomhedens øverste organ redegøre for aflønningen af virksomhedens bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om aflønningen i det foregående regnskabsår og om den forventede aflønning i indeværende og kommende regnskabsår. En generel gennemgang af ledelsens lønoplysninger er afgørende for at understøtte aktionærernes mulighed for at stemme og herved udøve indflydelse på lønpolitikken.

Finanstilsynet har i oktober 2023 gennemført en inspektion af styring af datakvalitet i Danske Bank A/S. Finanstilsynet gennemgik bankens politikker, forretningsgange og ledelsesrapporter mv. om styring af datakvalitet. Inspektionen blev gennemført ved møder med bankens Chief Data Officer-funktion, risikostyringsfunktion, modeludviklingsfunktion og intern revision. Banken har igennem en årrække arbejdet med at forbedre datakvaliteten i banken og etablere rammer for dette arbejde. Banken har imidlertid ikke iværksat tilstrækkelige tiltag til at sikre udarbejdelse og efterlevelse af politik, retningslinjer og forretningsgange for styring af datakvalitet. Finanstilsynet har siden 2018 udtrykt betænkeligheder ved, om bankens datakontroller er tilstrækkelige. Udover på IRB-området er det endnu ikke lykkedes at skabe fremdrift i udrulningen. Banken har derfor i 2023 besluttet yderligere tiltag, som skal sikre fuld efterlevelse inden udgangen af 2025. Tiltagene omfatter blandt andet ansættelse af ny Chief Data Officer, opgradering af datarisiko til øverste niveau i bankens risikotaksonomi, som blandt andet indebærer øget involvering af bestyrelsen, vedtagelse af en politik for styring af datarisiko og rekruttering af flere specialister. Bankens rapportering af datarisiko til direktionen og bestyrelsen oplyser ikke i tilstrækkeligt omfang om bankens nuværende risiko og usikkerheder forbundet med vurdering af den. Utilstrækkelig rapportering kan medføre en undervurdering af risikoen og dermed, at der ikke gennemføres de nødvendige forbedringer. Finanstilsynet har derfor påbudt banken at sikre, at vurderingen af datarisiko, herunder væsentlige usikkerheder forbundet med vurderingen, fremgår tydeligt af rapporteringen til bestyrelse og direktion. Svaghederne i bankens aktuelle styring af datarisiko medfører en forhøjet risiko.

Finanstilsynet giver påbud til Danske Bank A/S for utilstrækkelige kreditværdighedsvurderinger. Finanstilsynet påbyder Danske Bank A/S at foretage en kreditværdighedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, jf. § 43, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed forud for indgåelsen af en kreditaftale, herunder at indhente fyldestgørende oplysninger om forbrugerens indtægt og dokumentation for indtægt, hvis der er tale om simple erklæringer, indhente fyldestgørende oplysninger om forbrugerens faktiske, faste udgifter og dokumentation for udgifterne, hvis der er tale om simple erklæringer, foretage en individuel vurdering af, om forbrugerens rådighedsbeløb efter optagelse af det ansøgte lån vil være tilstrækkeligt til, at forbrugeren vil være i stand til at betale ydelserne på lånet tilbage til tiden. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har som led i det løbende tilsyn med Danske Bank A/S revurderet bankens tilladelse til at opgøre kapitalkravet ved interne modeller for markeds- og modpartsrisiko. Finanstilsynet skal regelmæssigt og mindst hvert tredje år føre tilsyn med, at godkendte interne modeller fortsat opfylder kravene herfor. Danske Bank A/S har tilladelse til at anvende en Value-at-Risk model (VaR-model) og en intern model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko (IRC-model) til opgørelse af kapitalkravet for generel og specifik risiko på markedsrisikoområdet. Det er Finanstilsynets vurdering, at banken fortsat kan anvende de interne modeller til opgørelse af kapitalkravet på markedsrisikoområdet. Banken har ligeledes tilladelse til at anvende en intern model (IMM-model) til opgørelse af eksponeringen over for kunder, virksomheder mv., som banken har indgået afledte finansielle instrumenter med. Det er Finanstilsynets vurdering, at banken fortsat kan anvende den interne model til opgørelse af eksponeringen på modpartsrisiko. Revurderingen gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger. Inspektionen har ikke givet anledning til at ændre solvensbehovet opgjort af banken. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet udsender hermed en advarsel mod klonvirksomheds misbrug af navnet Danske Bank A/S. Finanstilsynet har fået oplysninger om, at en række forbrugere i Irland er blevet kontaktet af personer, der udgiver sig for at være tilknyttet Danske Bank A/S. Personerne kontakter forbrugerne via telefon og e-mail og forsøger at sælge investering i produktet ”Danske Bank – Fixed Rate Bond 2023 Issue”. Der er tale om en klonvirksomhed, som ulovligt bruger Danske Bank A/S’ navn eller dele deraf til at snyde forbrugere. Central Bank of Ireland Issues Warning on Unauthorised Firm – Fraudulent entity clones authorised firm Danske Bank A/S Personerne bag henvendelserne har ingen licens fra Finanstilsynet eller andre tilsynsmyndigheder og misbruger navnet Danske Bank A/S. Henvendelser fra personerne kan f.eks. være via e-mailadressen Finanstilsynet opfordrer til, at man afviser enhver form for tilbud om finansielle produkter og/eller tjenesteydelser fra disse personer. Ligeledes advares der imod enhver form for overførsel af pengebeløb til kontonumre, der er forbundet med disse personer. er der oplysninger om, hvilke selskaber der har tilladelse til at tilbyde finansielle tjenesteydelser i Danmark. Finanstilsynets hjemmeside indeholder også information om identificering af svindelvirksomheder, og hvorledes man kan undgå sådanne, under AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i marts 2023 en inspektion af bevillinger af erhvervsudlån i Danske Bank A/S. Formålet med inspektionen var at vurdere bankens risikovillighed ved bevilling af nye erhvervsudlån, herunder udvidelse af eksisterende udlån, og at vurdere kvaliteten af bankens bevillingsgrundlag. Inspektionen omfattede 74 bevillinger foretaget i 2022, herunder alle periodens bevillinger til kapitalfondes køb af virksomheder. Bankens bevillinger af kapitalfondes køb af virksomheder afspejlede, at risikovilligheden i markedet for virksomhedshandler er steget de senere år i form af højere gældsgearing og begrænsede krav til gældsafvikling. To mindre bevillinger vedrørte delvis ejerskiftefinansiering ved salg af en minoritetsandel i virksomheder, hvor bankens risikovillighed var helholdsvis forøget og for høj. Bankens risikovillighed ved andre bevillinger end virksomhedshandler var i næsten alle tilfælde normal for det nuværende marked. Mange bevillinger var dog uden kaution af den ultimative ejer, selv om kaution var en hovedregel i bankens kreditpolitik. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i januar 2023 en inspektion af klassifikation af nødlidende eksponeringer og opgørelse af krav til minimumsdækning af tab for nødlidende udlån og garantier i Danske Bank A/S. Formålet med inspektionen var at vurdere, hvordan banken efterlever kravene i ledelsesbekendtgørelsen og bilag hertil om nødlidende eksponeringer og eksponeringer med kreditlempelser de europæiske regler om opgørelse af minimumsdækning af tab for nødlidende eksponeringer Finanstilsynet gennemgik bankens politikker, retningslinjer, forretningsgange, organisering, ledelsesrapporter, revisionsrapporter, lister over nødlidende eksponeringer mv. Banken overholder ikke overgangsbestemmelserne i de europæiske regler om ophør af undtagelse for kapitalfradrag for manglende minimumsdækning af tab. Det medfører risiko for, at bankens kapitalfradrag opgøres for lavt. Det er et væsentligt brud på reglerne, og det er utilfredsstillende, at banken har undladt at efterleve dem. I forbindelse med inspektionen har banken besluttet at indføre et usikkerhedstillæg til kapitalfradraget for dens manglende overholdelse af overgangsbestemmelserne. Hverken risikostyrings- og compliancefunktionerne eller Intern revision har foretaget tilstrækkelig overvågning af efterlevelsen af nye og ændrede regler til at sikre ledelsens opmærksomhed på manglerne. Finanstilsynet har påbudt banken at sikre korrekt overvågning og overholdelse af overgangsbestemmelserne. Banken skal fortsat anvende usikkerhedstillæg til kapitalfradraget, indtil påbuddet er efterlevet. Banken skal løbende revurdere usikkerhedstillægget og sikre, at det er forsigtigt opgjort på baggrund af faktiske oplysninger om bankens portefølje og kvaliteten i dens data. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i 2022 en funktionsinspektion i Danske Bank A/S med fokus på de årlige oplysninger til kunder om de omkostninger og gebyrer, som kunden har betalt for investeringsprodukter og investeringsservice. Funktionsinspektionen indgik i en temainspektion, hvor seks pengeinstitutter blev undersøgt. Kravet til pengeinstitutter om årligt at fremsende oplysningerne til kunderne skaber gennemsigtighed om de faktisk afholdte omkostninger og gebyrer og giver mulighed for, at kunderne kan inddrage omfanget af omkostninger og gebyrer i investeringsbeslutninger. Pengeinstitutter skal have klare og fyldestgørende procedurer for datavalidering samt en kontrol af rapporten, så pengeinstituttet opdager og mindsker risikoen for, at oplysningerne til kunder ikke er fuldstændige og korrekte. Danske Bank har en række datavalideringsprocesser, der understøtter korrekt indhentning af data. Dog konstaterede Finanstilsynet, at den endelige kontrol af rapporten i form af en stikprøvekontrol er udformet på en måde, der ikke sikrer et tilstrækkeligt højt kontrolniveau. Rapporterne med årlige investeringsomkostninger skal sendes til kunderne hurtigst muligt og som udgangspunkt senest tre måneder efter rapporteringsårets afslutning. Jo længere tid der går fra perioden, som omkostninger vedrører, til kunden modtager dem, desto mindre er oplysningerne værd for kunden. Finanstilsynet vurderer bankens udsendelse af rapporter for at være for sen, da banken først udsender fuldstændige rapporter i maj. Banken sender dog den del af rapporterne, der vedrører serviceomkostningerne, i januar. Finanstilsynet har derfor påbudt banken at styrke bankens kontrolprocedurer samt sikre rettidig udsendelse af rapporter. Pengeinstitutter skal levere gebyr- og omkostningsoplysningerne på en klar og forståelig måde, så kunderne kan træffe deres investeringsbeslutninger på et informeret grundlag.

Finanstilsynet gennemførte i juni 2022 en inspektion i Danske Bank for at vurdere Danske Banks modellering af kundeadfærd til opgørelse af renterisiko uden for handelsbeholdningen. omfattede en gennemgang af modeldokumentationen for de implementerede modeller, de underliggende studier af kundernes adfærd og de tilhørende interne valideringsrapporter. Danske Bank har modeller til opgørelse af renterisikoen, der stammer fra indskud uden kontraktuelt udløb og fra udlån, hvor banken egenhændigt kan justere renten. Modellerne fastlægger overordnet adfærd og ”levetid” for indskuddene og udlånene. Ekspertvurderinger er en central del af de implementerede modeller. Modellerne, inklusiv ekspertvurderinger, valideres af bankens modelvaliderings enhed. Finanstilsynet vurderer, at bankens dokumentation af anden forsvarslinjes udfordring af ekspertvurderingerne bør styrkes. Inspektionen gav ikke anledning til at ændre det af banken opgjorte solvensbehov på 10,9 pct. pr. 30. september 2022. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i maj 2022 en inspektion af Danske Banks risikovillighed ved bevillinger af boliglån til kunders køb af ejer- og fritidsboliger i andet og tredje kvartal 2021. Finanstilsynet undersøgte også, om bankens bevillinger overholdt bekendtgørelse om god skik for boligkredit, hvad angår risikable boliglån og krav til kunders egenfinansiering, og om kunderne havde en tilstrækkelig robust økonomi i overensstemmelse med ledelsesbekendtgørelsen. Inspektionen omfattede dermed også, om boliglånene i vækstområder var ydet i overensstemmelse med vækstvejledningen, eller om der var stillet andre krav til kundernes robusthed. Desuden var det et formål med inspektionen at vurdere bankens egne kontroller og rapportering på området. Finanstilsynet gennemgik bankens kreditpolitik, relevante forretningsgange og rapporteringer. Finanstilsynet gennemgik også stikprøver på i alt 78 bevillinger til køb af ejerboliger i vækstområder, 50 udenfor vækstområder og 20 til køb af fritidsboliger. Bevillingerne var udvalgt for kunder med en gældsfaktor over 3,5 og en belåningsgrad over 60. Banken havde indført to undtagelser i forhold til at yde risikable lån, der ikke var i overensstemmelse med god skik-reglerne. Finanstilsynet har påbudt banken at ændre det. Ud fra stikprøven af bevillinger vurderede Finanstilsynet, at 9 - 14 pct. af bankens samlede bevillinger i vækstområder i andet og tredje kvartal 2021 var uforsigtige og derfor ikke overholdt ledelsesbekendtgørelsen. Årsagen til det høje omfang var primært, at rådighedsbeløbet ikke var tilstrækkeligt. I 10 og 20 pct. af de udvalgte bevillinger til køb af henholdsvis ejerbolig og fritidsbolig udenfor vækstområder vurderede Finanstilsynet, at rådighedsbeløbet efter købet ikke var tilstrækkeligt for kunden.

Finanstilsynet igangsatte i marts 2022 en undersøgelse af Danske Bank A/S’ (banken) håndtering af EU-sanktioner mod Rusland og Belarus. Undersøgelsen var et led i en tværgående undersøgelse af det pågældende område i en række pengeinstitutter. Banken er det største pengeinstitut i Danmark. Banken driver alle typer bankforretninger, herunder udbyder komplicerede finansielle produkter til investorer, full service bankløsninger til erhvervsdrivende og kapitalforvaltning og investering. Banken har et betydeligt antal privat- og virksomhedskunder, herunder mange med relation til udlandet. Banken har datterselskaber, filialer og repræsentationskontorer i en række udenlandske jurisdiktioner, og banken har desuden et omfattende antal korrespondentforbindelser i udlandet. Omfanget af bankens transaktioner, herunder transaktioner med relation til udlandet, er derfor betydeligt. Bankens internationale karakter, herunder det betydelige antal grænseoverskridende transaktioner og investeringsaktiviteter og det betydelige antal udenlandske kunder, medfører efter Finanstilsynets vurdering, at banken på det foreliggende grundlag har stor iboende risiko for, at bankens transaktioner på egne eller kunders vegne kan komme i strid med gældende forordninger om finansielle sanktioner mod lande, personer mv. Undersøgelsen har ikke givet Finanstilsynet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var den 18. maj 2022 på inspektion i Danske Bank A/S (banken). Inspektionen omfattede bankens organisation, risikovurdering, politik og skriftlige forretningsgange på terrorfinansieringsområdet. Desuden omfattede inspektionen bankens transaktionsovervågning samt bankens overholdelse af undersøgelses-, noterings-, og underretningspligterne og kravene til interne kontroller på terrorfinansieringsområdet. Banken er det største pengeinstitut i Danmark. Banken driver alle typer af bankforretninger fra simple indlånskonti til privatkunder til komplicerede finansielle produkter til investorer og full service-bankløsninger til erhvervsdrivende i alle størrelser samt kapitalforvaltning og investering. Banken har et meget betydeligt antal privatkunder, virksomhedskunder og institutionelle kunder, hvoraf mange har komplicerede koncernstrukturer og/eller finansielle arrangementer. Et større antal kunder er bosiddende i eller med hjemsted i udlandet, ligesom et større antal privatkunder er distancekunder. Banken har datterselskaber, filialer og repræsentationskontorer i en række udenlandske jurisdiktioner. Omfanget af transaktioner, herunder grænseoverskridende pengeoverførsler, er betydeligt, og en væsentlig del af kundernes transaktioner gennemføres via netbank eller via kontanthåndtering. PET har i den nationale risikovurdering for terrorfinansiering i 2019 og den nationale risikovurdering for organisationer i 2020 anført, at pengeoverførsler til terrorformål i høj grad sker netop ved bankoverførsler. Banken har desuden betydelige aktiviteter indenfor værdipapirhandel, trade finance, og private banking, og banken har et omfattende antal grænseoverskridende korrespondentforbindelser. Finanstilsynet vurderer på baggrund af ovenstående, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme er høj. Finanstilsynets observationer under inspektionen har ikke givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i april 2022 en inspektion af styring af operationel risiko i Danske Bank A/S. Formålet med inspektionen var at vurdere, om bankens styring af operationel risiko lever op til ledelsesbekendtgørelsen, og om den er effektiv med hensyn til at fastlægge bankens risikoappetit og overvåge risikorapporteringen. Finanstilsynet gennemgik bankens politikker, retningslinjer, forretningsgange, organisering, funktionsbeskrivelser, ledelsesrapporter mv. Inspektionen blev gennemført ved møder med bankens risikostyringsfunktion og interne revision. Banken havde iværksat et omfattende arbejde med at styrke sin styring af operationelle risici. Der udestod et betydeligt arbejde med at fuldføre implementeringen af bankens metoder og styringsdokumenter i praksis i alle dele af forretningen. Banken manglede at tage stilling til behovet for implementering af risikotolerance for en væsentlig del af dens operationelle risici fuldføre kortlægning af sine processer, der er grundlaget for bankens identifikation af operationelle risici fuldføre sin vurdering af de identificerede operationelle risici og de tilknyttede risikoreducerende kontroller beskrive de kontroltyper, som den anvender til reducering af operationelle risici. Arbejdet pågik, men banken manglede en samlet plan for fuldførelse af arbejdet. Manglen på en samlet plan med angivelse af mål, delmål, ressourceindsats og tidsplaner for det udestående arbejde medførte en risiko for, at ledelsen og forretningen mister fokus på arbejdet, og at banken derfor ikke opnår tilstrækkelig modenhed i sin praksis på området inden for en passende periode. Finanstilsynet har påbudt banken at etablere en samlet plan for implementering af politikker og retningslinjer for styring af operationel risiko. Planen skal indeholde konkrete mål, delmål, ressourceindsats og tidsplaner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Datatilsynet har afsluttet en række tilsyn med fem udvalgte bankers og sparekassers håndtering af indsigtsanmodninger fra kunder. Tilsynene fokuserede på retningslinjer og procedurer for håndtering af kunders anmodninger om indsigt. Datatilsynet har afsluttet tilsyn med fem udvalgte bankers og sparekassers håndtering af anmodninger om indsigt fra kunder Bankerne og sparekasserne var bl.a. udvalgt baseret på antallet af klager hos Datatilsynet og bestod af Danske Bank A/S, Sparekassen Sjælland-Fyn A/S, Basisbank A/S, Sparekassen Kronjylland og Ringkjøbing Landbobank Aktieselskab. Datatilsynet udtalte alvorlig kritik af, at Danske Banks procedure for at håndtere anmodninger om indsigt fra kunder ikke var i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Bankens procedure bestod i en lagdelt tilgang, hvor kunden kunne få indsigt i sine oplysninger på tre forskellige måder, og Datatilsynet fandt, at denne lagdelte tilgang ikke var i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Procedurerne hos fire ud af fem banker understøttede retten til indsigt Datatilsynet fandt endvidere, at Sparekassen Sjælland-Fyn A/S’, Basisbank A/S’, Sparekassen Kronjylland og Ringkjøbing Landbobank Aktieselskabs procedurer for at håndtere anmodninger om indsigt fra kunder understøttede retten til indsigt. Af Datatilsynets afsluttende udtalelser i de enkelte tilsyn fremgår bl.a. følgende: procedure for at besvare af anmodninger om indsigt fra kunder består i at danne en indsigtsrapport suppleret med en manuel gennemgang af systemer og databaser, som den tekniske løsning ikke omfatter. har udarbejdet skabeloner til at besvare anmodninger om indsigt fra kunder, og at banken vedlægger en kopi af de oplysninger, som banken behandler om den pågældende.

Datatilsynet har afsluttet en række tilsyn med fem udvalgte bankers og sparekassers håndtering af indsigtsanmodninger fra kunder. Tilsynene fokuserede på retningslinjer og procedurer for håndtering af kunders anmodninger om indsigt. Datatilsynet har afsluttet tilsyn med fem udvalgte bankers og sparekassers håndtering af anmodninger om indsigt fra kunder Bankerne og sparekasserne var bl.a. udvalgt baseret på antallet af klager hos Datatilsynet og bestod af Danske Bank A/S, Sparekassen Sjælland-Fyn A/S, Basisbank A/S, Sparekassen Kronjylland og Ringkjøbing Landbobank Aktieselskab. Datatilsynet udtalte alvorlig kritik af, at Danske Banks procedure for at håndtere anmodninger om indsigt fra kunder ikke var i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne. Bankens procedure bestod i en lagdelt tilgang, hvor kunden kunne få indsigt i sine oplysninger på tre forskellige måder, og Datatilsynet fandt, at denne lagdelte tilgang ikke var i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Procedurerne hos fire ud af fem banker levede op til reglerne Datatilsynet fandt endvidere, at Sparekassen Sjælland-Fyn A/S’, Basisbank A/S’, Sparekassen Kronjylland og Ringkjøbing Landbobank Aktieselskabs procedurer for at håndtere anmodninger om indsigt fra kunder understøttede retten til indsigt.. Af Datatilsynets afsluttende udtalelser i de enkelte tilsyn fremgår bl.a. følgende: procedure for at besvare af anmodninger om indsigt fra kunder består i at danne en indsigtsrapport suppleret med en manuel gennemgang af systemer og databaser, som den tekniske løsning ikke omfatter. har udarbejdet skabeloner til at besvare anmodninger om indsigt fra kunder, og at banken vedlægger en kopi af de oplysninger, som banken behandler om den pågældende.

Finanstilsynet gennemførte i oktober 2021 en inspektion af nedskrivninger på udlån til erhvervskunder i Danske Bank Norge. Formålet med inspektionen var at vurdere, om der var nedskrevet tilstrækkeligt pr. 30. juni 2021, herunder bl.a. i lyset af den negative påvirkning af COVID-19 af den norske og den internationale økonomi. Finanstilsynet undersøgte også, om udlånene var placeret i de korrekte stadier i henhold til nedskrivningsreglerne. Finanstilsynets vurdering af bankens stadieplaceringer og nedskrivninger byggede på en gennemgang af udlån til 55 erhvervskunder. Finanstilsynet vurderede, at banken generelt havde placeret udlån og faciliteter i de korrekte stadier i overensstemmelse med nedskrivningsreglerne. Finanstilsynet vurderede også, at bankens nedskrivninger på de udvalgte udlån med objektiv indikation for kreditforringelse virkede nødvendige og tilstrækkelige. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Datatilsynet vurderer, at Danske Bank ikke har kunnet dokumentere, at de har slettet personlysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, og tilsynet har derfor indstillet banken til en bøde på 10 mio. kr. Datatilsynet har anmeldt Danske Bank til politiet og indstillet banken til bøde på 10 mio. kr. Det sker i forlængelse af, at tilsynet i november 2020 indledte en sag af egen drift, efter at banken selv havde oplyst, at de havde identificeret et problem med sletning af personoplysninger, som der ikke nødvendigvis var en forretningsmæssig begrundelse for fortsat at behandle. I forbindelse med Datatilsynets undersøgelse har det vist sig, at banken i mere end 400 systemer ikke har kunnet dokumentere, at der var fastsat regler for sletning og opbevaring af personoplysninger, eller at der er foretaget manuel sletning af personoplysninger. I disse systemer behandles der personoplysninger om flere millioner personer. ”Ét af grundprincipperne i GDPR er, at man kun må behandle oplysninger, man har brug for - og når man ikke har brug for dem længere, skal de slettes. Datatilsynet foretager altid en konkret vurdering af sagens grovhed i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2, ved vurderingen af, hvilken sanktion der efter tilsynets opfattelse er den korrekte.

Finanstilsynet gennemførte i perioden 18. august – 18. december 2020 en inspektion vedrørende transaktionsovervågning på hvidvaskområdet i Danske Bank A/S (banken). Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med konsulentfirmaet Duff & Phelps (D&P). Undersøgelsen var en fortsættelse af en tværgående undersøgelse af transaktionsovervågning på hvidvaskområdet i et udsnit af større banker i Danmark, der blev indledt i 2019. D&P fremsendte sin endelige rapportering til Finanstilsynet den 18. december 2020 (D&P-rapporten). D&P-rapporten indeholder en vurdering af egnethed og effektivitet af processer, systemer og rammer for transaktionsovervågning i banken på baggrund af gældende lovgivning og international best practice, og er blandt andet baseret på D&Ps kendskab til branchepraksis på europæisk niveau for effektiv transaktionsovervågning. Banken er det største pengeinstitut i Danmark. Banken driver alle typer bankforretninger, herunder simple indlånskonti til privatkunder, komplicerede finansielle produkter til investorer, full service bankløsninger til erhvervsdrivende og kapitalforvaltning og investering. Banken har et meget betydeligt antal privatkunder, virksomhedskunder og institutionelle kunder, hvoraf mange har komplicerede koncernstrukturer og/eller finansielle arrangementer. Banken har datterselskaber, filialer og repræsentationskontorer i en række udenlandske jurisdiktioner. Mange af bankens procedurer og tekniske løsninger er fælles for bankens danske og udenlandske forretningsenheder, især i Norden. Omfanget af transaktioner, herunder grænseoverskridende pengeoverførsler, er betydeligt. En væsentlig del af kundernes transaktioner gennemføres via netbank eller via kontanthåndtering. Banken har betydelige aktiviteter indenfor værdipapirhandel, trade finance og private banking, og banken har et stort antal grænseoverskridende korrespondentforbindelser. Finanstilsynet vurderer på baggrund af ovenstående, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme er høj.

Finanstilsynets bestyrelse har den 3. december 2021 besluttet, at den uvildige undersøgelse af Danske Bank A/Ss gældsinddrivelsessag skal forlænges og udvides. Udvidelsen består bl.a. i, at den uvildige undersøger skal forholde sig både til bankens analyser og den konkrete gennemførelse af foranstaltninger i forhold til de nu i alt 28 kendte yderligere problemstillinger og eventuelle yderligere generelle problemstillinger, som senere måtte blive afdækket. Den uvildige undersøger skal ligeledes løbende forholde sig til bankens fremdrift i sagen, og om banken afsætter tilstrækkelige ressourcer til arbejdet. Den uvildige undersøgelse er desuden blevet forlænget, så den først vil blive afsluttet, når banken har implementeret det nye system, og det er sat i drift. Det betyder, at den uvildige undersøger også skal undersøge om bankens rensning af data og implementering af en ny systemmæssig understøttelse af bankens gældsinddrivelse og i praksis er tilfredsstillende og velfungerende, og ikke blot udtale sig om bankens planer herfor. Påbud om forlængelse og udvidelse af den uvildige undersøgelse af Danske Bank A/S' gældsinddrivelse AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte den 15. december 2020 en inspektion i Danske Bank A/S (banken). Der var tale om en funktionsundersøgelse af hvidvaskområdet som et led i det løbende tilsyn med banken. Inspektionen havde til formål at undersøge, om virksomheden overholder forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer mv. Banken er det største pengeinstitut i Danmark. Banken driver alle typer bankforretninger, herunder komplicerede finansielle produkter til investorer, full service bankløsninger til erhvervsdrivende og kapitalforvaltning og investering. Banken har et meget betydeligt antal privatkunder, virksomhedskunder og institutionelle kunder, hvoraf mange har komplicerede koncernstrukturer og/eller finansielle arrangementer. Banken har datterselskaber, filialer og repræsentationskontorer i en række udenlandske jurisdiktioner. Omfanget af transaktioner, herunder grænseoverskridende pengeoverførsler, er betydeligt. Banken har betydelige aktiviteter indenfor værdipapirhandel, herunder engroshandel og private banking, og banken har et omfattende antal grænseoverskridende korrespondentforbindelser. Bankens internationale karakter, herunder det betydelige antal grænseoverskridende transaktioner og investeringsaktiviteter og det betydelige antal udenlandske kunder medfører efter Finanstilsynets vurdering, at den iboende risiko for, at bankens kunder overtræder gældende forordninger om finansielle sanktioner mod lande, personer mv., er høj. Inspektionen har givet anledning til en række risikooplysninger: Finanstilsynet vurderer, at det forhold, at banken ikke har procedurer for samarbejde, herunder udveksling af oplysninger, mellem afdelingerne for sanktions screening, kundekendskabsoplysninger og transaktionsovervågning indebærer en risiko for, at mulige brud på sanktioner ikke bliver opdaget af bankens sanktionsscreening.

Finanstilsynet gennemførte i 2. kvartal 2021 en inspektion af nedskrivninger på udlån til erhvervskunder i Danske Bank koncernen i Nordirland (datterbanken Northern Bank). Formålet med inspektionen var at vurdere, om der var nedskrevet tilstrækkeligt pr. 31. december 2020, herunder bl.a. i lyset af den negative påvirkning fra COVID-19 af den lokale og internationale økonomi. Finanstilsynet undersøgte også, om udlånene var placeret i de korrekte stadier i henhold til nedskrivningsreglerne. Finanstilsynets vurdering af bankens nedskrivninger og stadieplacering byggede på en gennemgang af udlån til 45 erhvervskunder, der var udvalgt blandt kunder i udvalgte sektorer, som kunne være påvirket af pandemien. Inden udvælgelsen havde Finanstilsynet frasorteret kunder med de bedste ratings. Kun enkelte kunder med alle faciliteter i stadie 1 indgik. Finanstilsynet vurderede, at bankens retningslinjer for stadieplacering af udlån generelt var betryggende. Banken havde lavet enkelte fejl i opgørelserne, men Finanstilsynet vurderede, at nedskrivningerne på de udvalgte udlån med objektiv indikation for kreditforringelse samlet set var tilstrækkelige og nødvendige. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Danske Bank offentliggjorde d. 30. juni 2021 en status for dens arbejde med at rydde op i fejlene i bankens gældsinddrivelsessystemer. Af denne status fremgår, at banken pr. 1. juli 2021 har gennemgået og informeret 97% af de kunder, der var omfattet af de fire hovedårsager til fejlene, og udbetalt kompensation til de kunder, der var berettiget hertil. De resterende 5.600 kunder med særligt komplicerede sager er blevet informeret om, at der i deres sag er behov for at foretage et yderligere kvalitetstjek. Desuden har banken afdækket yderligere 13 forhold, der kan have ført til, at bankens kunder uretmæssigt er opkrævet penge, så banken nu i alt har identificeret 27 yderligere fejlkilder. I Finanstilsynets afgørelse om at iværksætte en uafhængig undersøgelse forvar det udsat, at banken ville have afsluttet sin oprydning i sommeren 2021, og at de uafhængige undersøgere kunne have afleveret deres rapport til Finanstilsynet herefter. Imidlertid har kompleksiteten i opgaven vist sig at være betydeligt større, blandt andet fordi banken efterfølgende har afdækket stadigt flere supplerende fejlkilder. Finanstilsynet har derfor, efter at have fået en orientering fra banken og de uafhængige undersøgere og efter at have orienteret Finanstilsynets bestyrelse, meddelt banken og de uafhængig undersøgere, at færdiggørelsen af arbejdet deles op i faser, så det sikres, at der med udgangen af oktober 2021 foreligger en delrapport fra de uafhængige undersøgere, som omhandler bankens metoder, principper og kontroller for at udsøge og kompensere kunder omfattet af de oprindelig fire hovedårsager. Banken vil desuden inden udgangen af oktober have gennemført det udestående kvalitetstjek og afsluttet de resterende 5.

Finanstilsynet har i 2020-21 gennemført en temainspektion med fokus på produktgodkendelsesprocedurer og produktstyringsordninger. Temainspektionen er gennemført som funktionsinspektioner i seks banker, der distribuerer investeringsprodukter og udbyder tjenesteydelser, herunder Danske Bank A/S. Reguleringen vedrørende produktgodkendelsesprocedurer og produktstyringsordninger er en væsentlig del af investorbeskyttelsen. Reguleringen skal sikre, at kunder kun køber produkter, som er egnede for kunderne og passer til kundens investeringsbehov. Banker skal afgrænse en positiv og en negativ målgruppe for alle investeringsprodukter og tjenesteydelser. Som et led i målgruppeafgrænsningen skal banken vurdere, om kunder i målgruppen kan forventes at få et afkast, der opvejer kundens omkostninger og står mål med risikoen. I vurderingen skal banken anvende afkastforventninger, som i forhold til den påtænkte målgruppes investeringshorisont er realistiske, sagligt funderede og veldokumenterede og dermed egnede til at sikre, at kundernes interesser varetages. Danske Bank anvendte på inspektionstidspunktet en egenudviklet model til fastlæggelsen af det forventede afkast på et produkt eller en tjenesteydelse. I modellen var det samlede forventede afkast for aktivt forvaltede produkter og tjenesteydelser fastlagt som et forventet markedsafkast for den givne instrumentkategori tillagt et forventet merafkast fra den aktive forvaltning. Det er Finanstilsynets vurdering, at den af banken anvendte model, herunder særligt anvendelsen af et merafkast fra den aktive forvaltning, ikke var tilstrækkeligt underbygget og dokumenteret til, at den kunne indgå i produktstyringsordningerne til fastlæggelse af afkastforventninger. Danske Bank fik derfor påbud om at sikre anvendelsen af realistiske, sagligt funderede og veldokumenterede afkastforventninger. Danske Bank har oplyst, at banken siden oktober 2020 ikke længere anvender ovennævnte tilgang og ikke tillægger merafkast for aktiv forvaltning.

Finanstilsynet gennemførte i maj 2021 en inspektion af Danske Banks filial i Sveriges nedskrivninger på udlån til erhvervskunder. Formålet med inspektionen var at vurdere, om banken havde nedskrevet tilstrækkeligt pr. 31. december 2020, herunder bl.a. i lyset af den negative påvirkning af den svenske og internationale økonomi fra COVID-19. Finanstilsynet undersøgte også, om udlånene var placeret i de korrekte stadier i henhold til nedskrivningsreglerne. Finanstilsynets vurdering af bankens nedskrivninger og stadieplacering byggede på en gennemgang af udlån til 19 erhvervskunder, der var udvalgt blandt de 100 største udlån. Inden udvælgelsen havde Finanstilsynet frasorteret kunder med de bedste ratings og kunder med alle faciliteter i stadie 1. Finanstilsynet vurderede, at bankens retningslinjer for stadieplacering af udlån generelt var betryggende. Finanstilsynet vurderede også, at nedskrivningerne på de udvalgte udlån med objektiv indikation for kreditforringelse, inkl. de ledelsesmæssige skøn, samlet set var tilstrækkelige og nødvendige. Der manglede dog i en del tilfælde budget- og periodemateriale for erhvervskunderne og oplysninger om deres brug af COVID-19 hjælpepakker. Finanstilsynet finder, at disse oplysninger er relevante for bankens vurdering af kreditrisikoen ved kunderne og dermed for stadieplaceringen af udlån og for beregningen af nedskrivninger. Banken manglede også i nedskrivningsberegningerne generelt at begrunde og dokumentere eller sandsynliggøre de scenarier, hvor banken ikke fik tab. Finanstilsynet henviser derfor til inspektionen i oktober 2020 af Danske Bank-koncernens nedskrivninger, hvor banken fik påbud om at sikre, at de manuelle nedskrivningsberegninger indeholder realistiske og begrundede scenarier. Banken har stadig frist til at opfylde påbuddet. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har givet påbud til Danske Bank, som skal efterleves i fremtidige delårsrapporter. Finanstilsynet har foretaget en regnskabskontrol af Danske Banks delårsrapport for 1. halvår 2020. Banken har i sin delårsrapport for 1. halvår 2020 ikke opfyldt kravene til indholdet af ledelsespåtegningen, da halvårsregnskabet for modervirksomheden ikke eksplicit nævnes i ledelsespåtegningen. Finanstilsynet har ved sin vurdering lagt vægt på, at loven fastsætter eksplicitte krav til indholdet af ledelsens påtegning, så det i ledelsespåtegningen skal være klart for en regnskabsbruger, at ledelsens påtegning omfatter regnskabet for modervirksomheden. Det indebærer, at ledelsen eksplicit skal erklære sig om, at regnskabet for modervirksomheden er aflagt efter det anvendte regelgrundlag og giver et retvisende billede mv., samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse mv. i forhold til regnskabet for modervirksomheden. Finanstilsynet har i sin vurdering desuden lagt vægt på, at der er tale om et konkret krav, som alle regnskabsaflæggere skal opfylde, og der skal være juridisk klarhed over, at bankens ledelse i sin påtegning tager ansvar for regnskabet for modervirksomheden. Banken kan derfor ikke fremover undlade at opfylde disse krav. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i oktober 2020 en inspektion af Danske Bank-koncernens nedskrivninger på udlån.Formålet med inspektionen var at vurdere, om banken havde nedskrevet tilstrækkeligt pr. 30. juni 2020, herunder bl.a. i lyset af den negative påvirkning af den danske og internationale økonomi fra COVID-19. Finanstilsynet undersøgte også, om udlånene var placeret i de korrekte stadier i henhold til nedskrivningsreglerne.Inspektionen omfattede erhvervs- og privatkunder i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Nordirland. Finanstilsynets vurdering af bankens nedskrivninger og stadieplacering byggede på en gennemgang af udvalgte forretningsgange og af udlån til 205 erhvervskunder og 129 privatkunder. Finanstilsynet tog ved vurderingen også højde for de nedskrivninger i form af ledelsesmæssige skøn, som banken havde foretaget, og som var relevante for de pågældende udlån. Inden udvælgelsen af kunder frasorterede Finanstilsynet kunder med de bedste ratings/scores, fuldt dækkede eksponeringer og kunder med en beskeden bankeksponering. Finanstilsynet frasorterede også privatkunder med eksponeringer, der var nedskrevet mere end 95 pct. Finanstilsynets konklusioner omfatter derfor ikke disse dele af bankens kundeportefølje. Finanstilsynet konstaterede, at der var behov for mernedskrivninger på de udvalgte udlån. Nedskrivningerne på udlån til erhvervskunder blev forhøjet med netto 136 mio. kr. Heraf vedrørte 111 mio. kr. ét stort udlån. Nedskrivningerne på udlån til privatkunder blev forhøjet med netto 57 mio. kr. Heraf vedrørte 51 mio. kr. ét større og atypisk udlån, der ligesom flere andre privatkundeudlån med mernedskrivninger var fra bankens Private Banking-afdeling. Finanstilsynets gennemgang af udlånene indikerede, at bankens nedskrivninger pr. 30.

Finanstilsynet gennemførte den 21. november 2019 en inspektion i Danske Bank A/S’ (banken) Customer Services Delivery (CSD) enhed i Vilnius, Litauen. Der var tale om en funktionsundersøgelse på hvidvaskområdet som et led i det løbende tilsyn med banken og koncernen. CSD enheden udfører en række baggrundsfunktioner i banken for flere af bankens enheder i udlandet på hvidvaskområdet, herunder indhentelse og opdatering af kundeoplysninger, transaktionsovervågning og sanktionsscreening. Banken er det største pengeinstitut i Danmark. Banken driver alle typer af bankforretninger fra simple indlånskonti til privatkunder til komplicerede finansielle produkter til investorer og full service bankløsninger til erhvervsdrivende i alle størrelser samt kapitalforvaltning og investering. Banken har et meget betydeligt antal privatkunder, virksomhedskunder og institutionelle kunder, hvoraf mange har komplicerede koncernstrukturer og/eller finansielle arrangementer. Inspektionens formål var bl.a. at undersøge, hvilke opgaver CSD enheden udfører i banken på hvidvaskområdet, hvordan arbejdet i enheden er organiseret og hvorvidt samarbejdet og kommunikationen mellem enheden og bankens øvrige afdelinger fungerer hensigtsmæssigt i relation til bankens overholdelse af hvidvaskreglerne. Inspektionen fokuserede blandt andet på, om der var forhold, der var til hinder for, at opgaverne kunne løses på betryggende måde, herunder især det forhold, at enheden er placeret i et andet land end de enheder, der har ansvaret for at modtage og overvåge kunderne. Finanstilsynets observationer under inspektionen har ikke givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte den 28. - 29. marts 2019 og 10. maj 2019 en on-site inspektion vedrørende bankens kundekendskabsprocedurer. Den 12. og 13. september 2019 gennemførte Finanstilsynet en on-site inspektion i banken vedrørende bankens transaktionsovervågning. Der var tale om funktionsundersøgelser af hvidvaskområdet som et led i det løbende tilsyn med banken, som havde til formål at undersøge, om banken overholder de pågældende dele af hvidvaskloven og regler udstedt i med-før heraf. Banken havde før inspektionerne igangsat en række tiltag med henblik på at styrke bankens foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering. Det bemærkes, at denne proces er fortsat efter inspektionerne med indførelsen af yderligere tiltag. Henset til den tid, der er forløbet efter inspektionernes gennemførelse, kan de forhold, der beskrives i rapporten, have ændret sig. Banken er det største pengeinstitut i Danmark. Banken driver alle typer af bankforretninger fra simple indlånskonti til privatkunder til komplicerede finansielle produkter til investorer og full service bankløsninger til erhvervsdrivende i alle størrelser samt kapitalforvaltning og investering. Banken har et meget betydeligt antal privatkunder, virksomhedskunder og institutionelle kunder, hvoraf mange har komplicerede koncernstrukturer og/eller finansielle arrangementer. Banken har datterselskaber, filialer og repræsentationskontorer i en række udenlandske jurisdiktioner. Omfanget af transaktioner, herunder grænseoverskridende pengeoverførsler, er betydeligt. Finanstilsynet vurderer på baggrund af ovenstående, at bankens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme er høj.

Danske Bank fik i Finanstilsynets afgørelse af 21. september 2020 fire påbud for sin håndtering af fejlene i bankens gældsinddrivelse, herunder særligt bankens gældsinddrivelsessystemer. Finanstilsynet vurderede, at banken havde handlet i strid med god skik ved siden i hvert fald 2004 at have anvendt fejlbehæftede gældsinddrivelsessystemer med den konsekvens, at et stort antal kunder var blevet opkrævet penge, som banken ikke var berettiget til. Finanstilsynet lagde i sin afgørelse vægt på, at der skulle gå frem til 2019, før de fundamentale problemer i bankens gældsinddrivelse blev adresseret. Det var også i strid med god skik, at banken ikke var stoppet med at inddrive beløb, som banken ikke havde krav på. Herudover burde banken have informeret de kunder, der kunne have været berørt af fejlene i gældsinddrivelsen, så snart banken havde viden om, at den enkelte kunde tilhørte gruppen af potentielt berørte kunder. Danske Bank har som følge af de konstaterede problemer med gældsinddrivelsen implementeret en række foranstaltninger med det formål, at der fremover ikke sker opkrævning af beløb fra kunderne, som banken ikke har ret til. Banken har i sit høringssvar af 19. november 2020 oplyst, at banken vil rense den data, der på nuværende tidspunkt ligger i gældsinddrivelsessystemerne Debt Collection System (DCS) og Personlig Fordring (PF). Banken foretager samtidig en opgradering af de kontroller, der er i relation til at lægge data ind i disse systemer. Banken forventer, at denne proces vil være færdig i september 2021. I tillæg hertil vil banken implementere et nyt it-system (PCC), der skal supplere de øvrige systemer.

Finanstilsynet har som led i det løbende tilsyn med Danske Bank A/S revurderet bankens tilladelse til at opgøre kapitalkravet ved interne modeller for markedsrisiko og modpartsrisiko. Finanstilsynet skal regelmæssigt og mindst hvert tredje år føre tilsyn med, at godkendte interne modeller fortsat opfylder kravene. Danske Bank A/S har tilladelse til at anvende en Value-at-Risk model (VaRmodel) og en intern model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko (IRC-model) til opgørelse af kapitalkravet for generel og specifik risiko på markedsrisikoområdet. Det er Finanstilsynets vurdering, at banken fortsat kan anvende de interne modeller til opgørelse af kapitalkravet på markedsrisikoområdet. Finanstilsynet har dog konstateret, at banken ikke gennemfører et tilstrækkeligt omfattende stresstestprogram, der bl.a. har til formål at identificere og måle risici, som ikke fanges tilstrækkeligt af de interne modeller. Banken har fået et påbud om at udvide stresstestprogrammet. Danske Bank A/S har ligeledes tilladelse til at anvende en intern model (IMMmodel) til opgørelse af eksponeringen over for kunder, virksomheder mv., som banken har indgået afledte finansielle instrumenter med. Det er Finanstilsynets vurdering, at banken fortsat kan anvende den interne model til opgørelse af eksponeringen på modpartsrisiko. Som en del af modellen skal banken identificere afledte finansielle instrumenter, som ikke er lette at erstatte. Finanstilsynet konstaterede, at banken anvender en forsimplet metode til identifikation af disse instrumenter, og banken er i den forbindelse blevet påbudt at forbedre metoden til at identificere om instrumenter er lette at erstatte. Danske Bank A/S har pr. 31. december 2019 opgjort det individuelle solvensbehov til 12,7 procent. Revurderingen har ikke givet anledning til at ændre det opgjorte solvensbehov.

Finanstilsynet var i marts 2020 på inspektion (funktionsundersøgelse) i Danske Bank A/S. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet bankens SDO-registre, herunder registrenes indretning, den løbende overvågning (LTV) af aktiverne i registrene samt bankens overholdelse af balanceprincippet i relation til registrene. Outsourcede opgaver i relation til området blev også gennemgået. Finanstilsynet gennemgik endvidere den løbende LTV–overvågning og opgørelse af sikkerhedskrav via en stikprøve på 100 eksponeringer. Finanstilsynet kontrollerede i den forbindelse ikke værdiansættelsen af de enkelte ejendomme. Danske Bank har tre registre, hvorfra der udstedes SDO-obligationer: Et register til udlån til private i Danmark, et register til udlån til private i Norge og Sverige, og et register til udlån til erhverv i Norge og Sverige. Banken har organiseret arbejdet med registrene således, at der ikke foretages uafhængig kontroller af hverken risikostyring eller overholdelse af lovgivningen af funktioner i anden forsvarslinie. Banken fik et påbud herom. Finanstilsynet har ved tidligere inspektioner på andre områder påpeget, at der skal foretages compliance-arbejde af en funktion i anden forsvarslinie – også selv om det ikke vedrører AML eller financial crime. Dette er et eksempel på mangler på dette område. Banken har outsourcet en stor del af overvågningen af ejendomme i Danmark. Banken har indgået en Service Level Agreement (SLA) på området. SLA´en lever ikke op til kravene i outsourcingbekendtgørelsen, idet der er mangler i forhold til både krav, kontroller og rapportering. Banken blev påbudt at rette op dette forhold. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

For markedsrisikoområdet gennemgik Finanstilsynet de centrale styrings-dokumenter og organiseringen af området, herunder anvendelsen af komitéer. Herudover undersøgte Finanstilsynet, hvilke opgaver der varetages af bankernes markedsrisikofunktioner i anden forsvarslinje. Finanstilsynet lag-de ved inspektionen særlig vægt på ansvarsfordelingen mellem første og anden forsvarslinje, herunder i hvilket omfang risikostyringsfunktionerne i anden forsvarslinje udfordrer risikotagningen i de disponerende enheder, og om der sker tilstrækkelig overvågning af, at bankens markedsrisici er in-den for de grænser, der er fastsat af bestyrelsen og direktionen. Inspektionen havde fokus på governance vedrørende markedsrisici relateret til positioner i handelsbeholdningen. For værdiansættelsesmodeller har Finanstilsynet ved inspektionen haft fokus på bankernes governance i forhold til at sikre, at værdier opgøres korrekt. Korrekt opgørelse af værdier er afgørende for, om bankernes risici er opgjort korrekt. Inspektionen omfattede ikke de IT-risici, der er forbundet med driften og implementeringen af værdiansættelsesmodellerne. Finanstilsynet vurderede ved inspektionen, at banken samlet set har en risikostyringsfunktion på markedsrisikoområdet, som på passende vis overvåger og forstår udviklingen i bankens markedsrisici. Finanstilsynet vurderede, at bankens risikoafdelinger i anden forsvarslinje har en væsentlig rolle i banken og kan give modspil til de risici, der påtages i første forsvarslinje. Finanstilsynet vurderede dog, at risikostyringsfunktionens meget aktive rolle i organisationen kombineret med manglende præcision i beskrivelsen af rollen medfører, at ansvarsfordelingen mellem bankens første og anden forsvarslinje på nogle områder fremstod uklar. Uklarhed kan føre til, at forsvarslinjerne hver især undervurderer deres ansvar.

Finanstilsynet var i oktober 2019 på inspektion i Danske Bank. Formålet var primært at vurdere bankens risikovillighed og praksis ved bevilling af udlån til kunder med danske udlejningsejendomme og ejendomsprojekter. Finanstilsynet gennemgik 50 bevillinger af udlån, som banken havde behandlet i perioden efter 30. juni 2018. Bankens kreditpolitiske retningslinjer, risikoanalyse og navnlig analysen af robustheden i kundens gældsserviceringsevne kan forbedres. Det gælder særligt, hvor nyopførte ejendomme eller ejendomme under opførelse eller udvikling ikke i fuldt omfang er forhåndssolgt, eller hvor der kan være særlig usikkerhed om ejendommes lejeindtægt på længere sigt. Det kan også indebære en risiko, at bankens kreditpolitik giver mulighed for lån med betydelig afdragsfrihed og en kort lånerente, så gælden kun bliver nedbragt beskedent. Det kan give væsentlige tab, hvis der senere kommer ejendomsprisfald. Til belysning af denne risiko kan banken anvende hårdere stress i sin analyse Finanstilsynet konstaterede, at bankens medarbejdere bevilgede fravigelser fra kreditpolitikken, uden at de forinden var forelagt for bankens bestyrelse til godkendelse. Den efterfølgende rapportering var ikke egnet til, at bankens bestyrelse kunne vurdere, om den ville have godkendt fravigelser, hvis de var blevet forelagt for bestyrelsen. Banken fik påbud om, at væsentlige fravigelser fra kreditpolitikken kun finder sted i et begrænset omfang og inden bevilling forelægges for bankens bestyrelse til godkendelse. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i august 2019 en inspektion af Danske Banks håndtering af nedskrivningsreglerne for udlån. Formålet med inspektionen var at vurdere, om bankens nedskrivningsmetode levede op til regnskabsreglerne, så nedskrivningerne var tilstrækkelige. Finanstilsynets vurdering af bankens nedskrivningsmetode byggede på en gennemgang af en tilfældig stikprøve af 55 udlån på mindst 2 mio. kr. til svage erhvervskunder, der primært var defineret ved at være placeret i den svage del af stadie 2 (betydelig stigning i kreditrisikoen og en sandsynlighed for tab på over 5 pct.) eller i stadie 3 (kreditforringet). Derudover gennemgik Finanstilsynet udvalgte forretningsgange. Finanstilsynet konstaterede, at der var behov for betydelige mernedskrivninger i stikprøven. Nedskrivningerne blev forhøjet i seks tilfælde, særligt på to store udlån. Inden Finanstilsynets undersøgelse var der samlede nedskrivninger i stikprøven på 142 mio. kr. Finanstilsynet vurderede, at de samlede nedskrivninger i stikprøven skulle have været 323 mio. kr. Årsagen til mernedskrivningerne var blandt andet, at banken havde implementeret flere dele af nedskrivningsreglerne forkert. Banken manglede bl.a. i en del tilfælde at konstatere, at der var indtrådt objektiv indikation for kreditforringelse (OIK), og at 13 pct. af udlånene var placeret i et forkert stadie. Ifølge regnskabsreglerne er kunden kreditforringet og skal placeres i stadie 3, når kunden har overtræk eller er i restancer med afdrag, medmindre det er kortvarigt og vedrører beløb, som er små i forhold til kundens økonomi, eller det skyldes fejl. Banken havde ikke implementeret disse regler. Bankens implementering af, hvornår der var indtrådt OIK i form af lempelige vilkår og betydelige økonomiske vanskeligheder, var ikke i overensstemmelse med regnskabsreglerne.

Finanstilsynet har den 27. maj 2020 påtalt, at Danske Bank har overtrådt artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (MiFIR) ved ikke at have offentliggjort visse bindende prisstillelser for obligationer. Danske Bank er systematisk internalisator i visse obligationer, dvs. Danske Bank udfører kundeordrer om køb eller salg af disse obligationer via handler med sin egenbeholdning. Danske Bank skal derfor overholde visse krav om førhandelsgennemsigtighed i de obligationer, hvori den er systematisk internalisator. Det indebærer bl.a., at Danske Bank skal offentliggøre de købs- og salgspriser for værdipapirer (prisstillelser), som Danske Bank tilbyder sine kunder. Formålet med offentliggørelseskravene er at sikre bedre prisdannelse og investorbeskyttelse og at ligestille handel igennem systematiske internalisatorer med handel på markedspladserne. Danske Bank underrettede den 29. oktober 2019 Finanstilsynet om, at der i perioden fra 3. januar 2018 til december 2019 har været mangler i bankens offentliggørelse af prisstillelser for obligationer, hvori Danske Bank har ageret systematisk internalisator. De manglende offentliggørelser skyldtes en ukomplet registrering af Danske Banks afgivne prisstillelser ved anmodninger om prisstillelser fra kunder modtaget igennem bankens filialer. Danske Bank har dermed overtrådt MiFIR, artikel 18, stk. 1, der tilsiger, at et selskab, der agerer systematisk internalisator i likvide obligationer, er forpligtiget til at offentliggøre bindende prisstillelser, når en kunde anmoder om en prisstillelse, og selskabet indvilliger i at give denne prisstillelse. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Formålet med inspektionen var at gennemgå bankens likviditetsrisikostyring. Hovedfokus var at undersøge bankens styring og kontrol af LCR og LCR i valuta, herunder hvordan banken anvender LCR-fremskrivningsmodeller til styring af LCR i Danske Bank A/S og Danske Bank-koncernen. Derudover gennemgik Finanstilsynet også Danske Banks likviditetsrisikopolitik og hertil knyttede instrukser og rapporteringer samt beredskabsplan. Finanstilsynet fandt, at Danske Bank ikke har fastsat tilstrækkelige niveauer af LCR-grænser for Danske Bank A/S til at sikre, at LCR-lovkravet til enhver tid bliver overholdt. Mange af risikoindikatorerne og de interne grænser har været de samme i Danske Bank i mange år. Finanstilsynet fandt, at risikoindikatorerne og de interne grænser ikke systematisk er blevet revurdereret. Finanstilsynet fandt endvidere, at der er et tæt samarbejde mellem den daglige styring og kontrol i 1. forsvarslinje og den uafhængige risikostyrings- og kontrolfunktion i 2. forsvarslinje. Et tæt samarbejde hjælper til en overordnet forståelse af forretningen og den relaterede risiko, men det kan også medføre, at 2. forsvarslinje kommer for tæt på risikotagningen i 1. forsvarslinje. Danske Bank fik derfor et påbud om at sikre, at der fastsættes tilstrækkelige LCR-grænser for Danske Bank A/S, at risikoindikatorerne og de interne grænser bliver tilstrækkeligt gennemgået, samt at Danske Bank styrker arbejdet med likviditetsrisiko og grænser i 2. forsvarslinje. Finanstilsynet fandt desuden, at bestyrelsen og komiteer i Danske Bank ikke altid er tilstrækkeligt informeret om fejl og usikkerheder ved opgørelsen af risikoindikatorer . Danske Bank fik derfor et påbud om at sikre, at bestyrelsen, direktionen og komiteer er tilstrækkeligt informeret på likviditets- og fundingområdet. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har gennemført en inspektion af Danske Bank A/S i relation til bankens markedsovervågningsfunktion. Inspektionen var et led i en tværgående inspektion, hvor samme tema blev undersøgt hos udvalgte værdipapirhandlere. Undersøgelsen fandt sted i perioden fra november 2018 til november 2019. En værdipapirhandler er en virksomhed, der som led i sit erhverv planlægger eller gennemfører ordrer og transaktioner med finansielle instrumenter. Formålet med temainspektionen var at undersøge, om udvalgte danske værdipapirhandlere opfyldte kravene til markedsovervågning af handelsaktiviteter i henhold til den gældende lovgivning. Værdipapirhandlere er forpligtet til at indføre og opretholde effektive ordninger, systemer og procedurer, med henblik på at afsløre og indberette muligt markedsmisbrug. Dette følger af artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (MAR) samt artikel 2-5 af Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2016/957 (den delegerede forordning). Ordninger og systemer (markedsovervågning og systemunderstøttelse) Interne rapportering og kontrol (compliance og intern revision) Finanstilsynet har fundet omfattende og væsentlige mangler i bankens markedsovervågning og systemunderstøttelse, som er kritisable, og som fører til tilsynsreaktioner. Finanstilsynet fandt betydelige mangler i Danske Bank A/S’ markedsovervågning, eftersom omfanget og dækningen af bankens markedsovervågning ikke står i et rimeligt forhold til omfang og størrelse af bankens forretningsaktiviteter. Derfor har Finanstilsynet givet Danske Bank A/S påbud om at indføre ordninger og systemer, som sikrer, at markedsovervågningen dækker alle ordrer og transaktioner, som Danske Bank A/S foretager med finansielle instrumenter.

Styring af IT-sikkerhed og -risici, herunder sikkerhedspolitikken Finanstilsynet vurderer, at Danske Bank A/S (herefter banken) har væsentlige svagheder i sin styring af IT-sikkerhed og -risici. Banken har desuden ikke fulgt tilstrækkeligt op på påbuddene fra den seneste IT-inspektion i 2015. Disse forhold medfører forhøjet IT-risiko i banken. På baggrund af inspektionen har Finanstilsynet givet banken en række påbud. Grundlæggende skal banken forbedre sin generelle styring af IT-sikkerhed og -risici. Banken skal bl.a. sikre, at forsvarslinjemodellen implementeres tilstrækkeligt i forhold til styring af IT-risici. Banken skal også sikre, at kontrol- og sikringsforanstaltningerne til enhver tid modsvarer risiciene, og at bankens ledelse får et tilstrækkeligt og dokumenteret grundlag for at træffe beslutninger om bankens IT-sikkerhed. Derudover skal en række specifikke områder styrkes. I forhold til outsourcing skal banken sikre, at de interne retningslinjer på alle områder stemmer overens med lovgivningens krav, og at de interne retningslinjer efterleves i praksis. På IT-driftsområdet skal banken centralisere og forbedre sin styring af IT-aktiver og etablere tilstrækkelig overvågning, særligt af privilegerede brugere. Desuden skal banken styrke sine krav til adgangsstyring og sikre, at kravene implementeres. Endelig skal banken forbedre sin IT-beredskabsstyring. Målsætningerne for beredskabet skal basere sig på analyser af konsekvenserne af nedbrud for forretningen, og ledelsen skal være tilstrækkeligt informeret om målsætningerne. Der skal være klare krav til beredskabsplanernes indhold og til test heraf, så det sikres, at beredskabsmålsætningerne kan overholdes i praksis. Svaghederne er samlet set på niveau med, hvad Finanstilsynet har fundet i IT-inspektioner i andre større pengeinstitutter og datacentraler de senere år, dog er der variationer på de forskellige områder.

Finanstilsynet var i juni 2019 på inspektion i Danske Banks finske filial. Formålet med inspektionen var primært at vurdere bankens risikovillighed og praksis ved bevilling af udlån til nye eller eksisterende erhvervskunder i Finland. Det omfattede blandt andet udlån til opførelse, udvikling og udlejning af fast ejendom. Formålet var også at vurdere, om bankens risikoanalyser ved bevilling af udlån er forsvarlige og afspejler bankens kreditpolitik. Finanstilsynet gennemgik 60 bevillinger af udlån, som banken havde behandlet i perioden efter 30. juni 2018. Finanstilsynet vurderer, at bankens risikovillighed ved erhvervsudlån i Finland er på niveau med andre banker i landet og med sammenlignelige enheder i banken. Undersøgelsen gav anledning til påbud om, at bankens opgørelse af udlån til en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder omfatter alle lån til kunden eller gruppen af indbyrdes forbundne kunder. Det gælder både for kunder, der knyttet sammen ved kontrol, og kunder, hvor banken skal identificere indbyrdes økonomisk afhængighed. et bidrager væsentligt til at belyse risikoen, hvis banken analyserer en kundes likviditet på baggrund af hårde, men ikke urealistiske scenarier. Stresstests bør gennemføres inden væsentlige udvidelser og regelmæssigt som et led i kreditstyringen. Selvom Finland ikke har haft så store udsving i ejendomspriser som andre nordiske lande, handles fast ejendom i større omfang og til markant højere værdier end før. Banken er aktiv inden for ejendomsfinansiering primært i udvalgte større byer. Der har hidtil været stor efterspørgsel, men der ses nu en afmatning i salget af nye lejligheder.

Finanstilsynet har den 2. september 2019 påtalt, at Danske Bank A/S i et tilfælde ikke har ført en hændelsesbaseret insiderliste og at Danske Bank A/S’ insiderliste i et andet tilfælde har været mangelfuld, jf. hhv. artikel 18, stk. 1 og 3, i markedsmisbrugsforordningen. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet påbyder Danske Bank A/S på ny at gennemføre egnethedstest af alle kunder, der har indgået og stadig har aftale om Flexinvest Fri, med henblik på at sikre, at kundernes aftaler er egnet til at opfylde kundernes investeringsformål og foreneligt med deres risikovillighed og finansielle situation. Egnethedstesten skal være i overensstemmelse med § 10 i bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2018 om investorbeskyttelse ved værdipapir-handel (investorbeskyttelsesbekendtgørelsen) og artikel 54, stk. 9 og 10, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (Kommissionens delegerede forordning). AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har foretaget en inspektion af opgørelser af kapitalgrundlag for Danske Bank A/S og Danske Bank-koncernen. Der er taget udgangspunkt i kapitalopgørelserne pr. 30. juni 2018. Formålet med inspektionen var at undersøge, i hvilket omfang bankens kapi-talopgørelser er konsistente med gældende regler. Inspektionen har ikke givet anledning til tilsynsreaktioner. Finanstilsynet har dog påpeget en række forhold, som koncernen skal ændre, bl.a. i forbindelse med indberetninger til Finanstilsynet. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har den 21. maj 2019 givet Danske Bank A/S et påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed § 48 a, stk. 1, jf. § 53 b, stk. 1 og 5. Finanstilsynet påbyder Danske Bank A/S (herefter Danske Bank eller banken) at bringe bankens vilkår for varsling af ændring af rentetillæg og gebyrer på bankens realkreditlignende lån i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 48 a, stk. 1, jf. § 53 b, stk. 1 og 5. Finanstilsynet påbyder desuden Danske Bank at ændre forretningsgange og eventuelt andet materiale, således at de afspejler de ændrede vilkår. Frist for efterlevelse af påbuddene er den 21. august 2019. Dokumentation for efterlevelse skal sendes til Finanstilsynet. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var i marts 2018 på inspektion i Danske Bank. Inspektionen indgik i en temabaseret undersøgelse af store bankers finansiering af kapitalfonde m.fl.’s køb af virksomheder i Danmark i 2017. Lån til kapitalfonde m.fl. omfattede også lån i forbindelse med øvrige handler, hvor et holdingselskab køber en virksomhed, f.eks. i forbindelse med ledelsens hele eller delvise overtagelse (såkaldte management buyouts). Formålet med undersøgelsen var at vurdere bankernes risikoanalyser og risikovillighed, når de bevilger lån til køb af virksomheder. Finanstilsynet vurderer, at det generelt er forbundet med høj risiko at finansiere køb af virksomheder. Det skyldes, at virksomhederne ved handel ofte værdiansættes højt, ikke mindst når renterne er lave, og der generelt er stor likviditet på markederne. Investorerne har en interesse i at opnå store lån til købet, og i at afviklingen af lån bliver lempelig. Det var derfor et tema, om bankernes risikovillighed ved finansiering af virksomhedskøb var blevet større end ved tidligere undersøgelser. Finanstilsynet gennemgik 17 sager om bevilling af udlån, som banken havde behandlet i 2017. Det drejede sig om udlån, som efterfølgende blev etableret, om udlån, som banken bevilgede, men som ikke blev etableret, og om udlån, som banken ikke ønskede at bevilge. Finanstilsynet vurderede, at bankens risikovillighed ikke var ændret væsentligt siden tidligere undersøgelser af lån til køb af virksomheder. Bankens risikoanalyse var på niveau med de andre bankers, men kan på enkelte punkter forbedres. Ratingrapporternes analyser mv. var mindre velunderbyggede end ratingrapporterne i bankens andre, tilsvarende erhvervssager. Bankens klassifikation af kunderne efter risiko var mere optimistisk end de andre bankers.

Finanstilsynet gennemførte i foråret 2018 en undersøgelse af likviditetsstresstests i Danske Bank A/S. Det skete som led i en temaundersøgelse, der omfattede fire systemiske pengeinstitutter (SIFI’er). Formålet var at undersøge udformningen af institutternes egne likviditetsstresstests, herunder om disse i tilstrækkelig grad favner de likviditetsrisici, de enkelte institutter er eksponeret overfor. Finanstilsynet har således undersøgt de metoder og antagelser, som de enkelte institutter anvender i deres likviditetsstresstests. Det er Finanstilsynets vurdering, at Danske Bank generelt har passende metoder for udformningen af sine likviditetsstresstests, men at der er behov for konkrete justeringer. Danske Bank antager således ikke fuldt afløb af bankens korte fundingprogrammer (CD/CP-programmer (ekskl. USCP)) i likviditetsstressscenarierne. Det er Finanstilsynets vurdering, at investorer hurtigt trækker sig fra dette marked i tilfælde af stress, da der ikke er sikkerhed for deres investering. Danske Bank bør endvidere anvende højere haircut i sine likviditetsstresstests på beholdningen af egne realkreditudstedelser end på beholdningen af realkreditudstedelser fra et andet institut, da et institutspecifikt stress må forventes også at påvirke værdien af instituttets egne udstedelser. Herudover bør Danske Bank kunne opgøre likviditetsstresstests hyppigere end månedligt, kunne opgøre og overvåge udviklingen i likviditetslovkravet (LCR) regelmæssigt i sine likviditetsstresstests og kunne opgøre likviditetsstresstests for Danske Bank A/S separat. Danske Bank inddrager endvidere ikke stress af alle relevante ikke-balanceførte elementer. Endelig bør Danske Bank lave likviditetsstresstest separat for valutaer, der AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i februar og marts 2018 en inspektion af Danske Banks bevillinger af nye lån til privatkunders køb af ejerboliger i vækstområder. Inspektionen var et led i en temaundersøgelse af seks store bankers bevillinger i andet og tredje kvartal 2017. Konkurrencen om boligkunderne har de senere år været stor. Det har blandt andet vist sig ved, at pengeinstitutterne er mere risikovillige. Det kommer til udtryk ved, at de i en del tilfælde bevilger lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktor eller negativ formue. Formålet med inspektionen var primært at vurdere bankens risikovillighed ved belåning af kunders køb af ejerboliger i vækstområder. Til det formål undersøgte Finanstilsynet, om bankens bevillinger overholdt ”Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.” (vækstvejledningen), der blev udstedt i januar 2016. Finanstilsynet vurderede også bankens egne kontroller og rapportering af, om bevillingerne overholdt vækstvejledningen. Vækstområder var defineret som København og omegnskommuner samt Aarhus Kommune. Finanstilsynets vurdering af, om bevillingerne overholdt vækstvejledningen, byggede på en gennemgang af en stikprøve på 44 bevillinger, der var etableret i undersøgelsesperioden, og en dataanalyse af alle bankens bevillinger af lån til køb af ejerboliger i vækstområder i undersøgelsesperioden. Desuden gennemgik Finanstilsynet resultatet af bankens egne kontroller i relation til vækstvejledningen. Ifølge vækstvejledningen skal pengeinstitutterne være særligt opmærksomme på, at kunder, der køber bolig i vækstområder, har en robust økonomi. 39 pct. eller mere af bevillingerne til køb af ejerboliger i undersøgelsesperioden levede ikke op til vækstvejledningen. Dette er en meget større andel end i de fem andre undersøgte banker.

Finanstilsynet var i november 2017 på inspektion i Danske Bank. Formålet var at vurdere bankens risikovillighed og praksis ved bevilling af udlån til nye eller eksisterende kunder og i øvrigt vurdere kreditstyringen af erhvervsudlån i Norge. Finanstilsynet gennemgik 99 udlån, som primært var til kunder med væsentligt forøgede lån i 2016/2017 eller med særlige eller forøgede risici. Undersøgelsen blev gennemført på baggrund af bankens vækststrategi i Sverige og Norge. Bankens norske udlån er særligt koncentreret om konjunkturfølsomme aktiviteter såsom olie og gas, skibe og det norske ejendomsmarked, og den økonomiske udvikling kan medføre øgede risici. Der var derfor særligt fokus på disse brancher. Finanstilsynet gennemførte i oktober 2015 en tilsvarende undersøgelse af udlån til nye eller eksisterende norske erhvervskunder. Efterfølgende har norsk økonomi været præget af store udsving i oliepriserne, og det har krævet omstilling af en række virksomheder. Virksomhedernes betydelige indtægtsfald i 2016 og 2017 har øget bankens risiko væsentligt. Det norske ejendomsmarked er karakteriseret ved usikkerhed efter mange år med kraftigt stigende ejendomspriser og høje prisniveauer ved udlejning. Navnlig i Oslo-området var niveauerne i 2017 historisk høje. Der har efterfølgende været store prisfald i det private boligsegment. En fortsat negativ udvikling kan få betydning også for det professionelle ejendomsmarked. Adskillige kunder med aktiviteter indenfor olie og shipping mv. har underskud og svækket likviditet. Indtil videre har kapitalindskud fra investorer kunnet modvirke kundernes kapitaltab og sikre kundernes overholdelse af låneaftalerne, som dog i en række tilfælde er blevet lempet af banken. Kundernes fremtidige økonomiske udvikling er usikker. Finanstilsynet vurderede, at banken generelt havde en acceptabel risikovillighed.

Finanstilsynet gennemførte i december 2017 - januar 2018 en kreditundersøgelse af Danske Banks bevillinger af nye udlån til andelsboliger og andelsboligforeninger i vækstområder. Formålet var at vurdere bankens risikoappetit ved andelsboligbelåning og at vurdere det grundlag, som banken foretog sine bevillinger ud fra. Vækstområder var afgrænset til København og omegnskommuner samt Aarhus kommune. Undersøgelsen var et led i en tværgående, temabaseret undersøgelse af to SIFI-banker og fire mellemstore banker. Finanstilsynet gennemgik 28 bevillinger fra perioden september 2016 – august 2017. 20 bevillinger vedrørte belåning af private andelsboliger, mens 8 omfattede nye lån til andelsboligforeninger, der alle havde normal risiko. Konklusionerne vedrører derfor kun de private andelsboligkunder. Finanstilsynet udstedte i januar 2016 en vejledning for, hvordan pengeinstitutter bør anvende tilpas forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af bl.a. privatkunders andelsboliger i vækstområder (vejledningen). Pengeinstitutterne skal derfor være særligt opmærksomme på, at disse kunder har en robust økonomi. Gennemgangen af bevillinger gav indtryk af, at banken ikke havde haft tilstrækkeligt fokus på dette i undersøgelsesperioden. Finanstilsynet konstaterede, at flere bevillinger afveg fra et eller flere punkter i vejledningen, og disse sager burde ikke være bevilget, da kundernes økonomi ikke var tilstrækkelig robust. For eksempel havde banken ydet lån til kunder med et lavt og utilstrækkeligt rådighedsbeløb samtidig med, at gældsfaktoren var over 4, og formuen var negativ eller ikke tilstrækkelig positiv til at kompensere for den høje gældsfaktor. Tre af kunderne havde objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) på bevillingstidspunktet, uden at banken selv havde konstateret det.

Finanstilsynet har gennemført en undersøgelse af investeringsrådgivningen og gennemførelsen af egnethedstesten i Danske Banks digitale investeringsløsning June. Finanstilsynet påtaler, at banken på fire punkter ikke har efterlevet reglerne om investorbeskyttelse. Undersøgelsen er gennemført på baggrund af, at der sker stor udvikling af nye digitale løsninger på det finansielle område, herunder også investeringsløsninger. Finanstilsynet lægger i forhold til digitale rådgivningsløsninger vægt på, at de regler, der gælder for rådgivning, også bliver overholdt, når rådgivningen sker på en digital platform. Banken havde ikke i tilstrækkelig grad indhentet pålidelige oplysninger om kundens investeringshorisont og havde ikke i tilstrækkelig grad sikret, at June var egnet til at indsamle disse kundeoplysninger. Banken havde ikke indhentet de nødvendige oplysninger om kundens kendskab til det relevante investeringsområde og havde ikke inddraget dette i vurderingen af, hvilken investeringsanbefaling kunden skulle have. Banken havde ikke sikret pålideligheden af de oplysninger, som banken modtog fra kunderne i June, herunder havde banken ikke tilstrækkelige procedurer, der kunne identificere relevante åbenlyse unøjagtigheder. Banken havde ikke foretaget en vurdering af, om det finansielle instrument, der blev anbefalet, var egnet for kunden ud fra kundens individuelle forhold. Danske Bank har overfor Finanstilsynet redegjort for, at der er rettet op på manglerne. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var i oktober 2017 på opfølgningsundersøgelse i Danske Bank. Formålet med undersøgelsen var at vurdere bankens efterlevelse af Finanstilsynets påbud på hvidvaskområdet fra marts 2016. I marts 2016 fik banken bl.a. påbud om at gennemføre tilstrækkelige vurderinger af risikoen for, at de enkelte forretningsområder kan misbruges til hvidvask og terrorfinansiering, og om at sikre tilstrækkeligt kundekendskab i forhold til virksomhedskunder, som af banken er klassificeret med en relativ høj risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. at banken i forbindelse med etablering af korrespondentbankforbindelser er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om korrespondentbankforbindelsen, og at disse oplysninger skal indgå i beslutningsgrundlaget, når banken skal træffe beslutning om, hvorvidt en korrespondentbankforbindelse skal etableres. Endelig fik banken påbud om at sikre tilstrækkelig overvågning af transaktioner, som udføres via korrespondentbankforbindelser. Banken fik desuden i 2016 en påtale for ikke rettidigt at have identificeret hvidvaskrisici i bankens filial i Estland. Opfølgning på denne påtale var ikke en del af denne undersøgelse. Ved undersøgelsen konstaterede Finanstilsynet, at banken har efterlevet samtlige påbud, på nær det aspekt af påbuddet vedrørende etablering af korrespondentbanker, som relaterede sig til sikring af, at de af banken indhentede oplysninger indgår tilstrækkeligt i beslutningsgrundlaget for bankens ledelse. Finanstilsynet har noteret sig, at banken efter opfølgningsundersøgelsen har iværksat tiltag for at sikre, at bankens ledelse tilstrækkeligt tydeligt bliver præsenteret for risikoen forbundet med etableringen af en korrespondentbankforbindelse. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var i maj 2017 på inspektion i Danske Bank. Formålet var at vurdere bankens risikovillighed og praksis ved bevilling af udlån til nye eller eksisterende kunder med erhvervsejendomme i Sverige. Finanstilsynet gennemgik 50 udlån, som primært er givet til kunder, hvis lån er væsentligt forøgede i 2016. Ud fra en tilgang om et nordisk potentiale er bankens forretningsstrategi at styrke bankens positionering gennem en vækststrategi i Sverige og Norge. På undersøgelsestidspunktet havde der gennem længere tid været store prisstigninger på det svenske erhvervsejendomsmarked. Eksempelvis havde de bedst beliggende kontorejendomme i Stockholm i september 2015 en værdi på op til 98.000 SEK pr. m2 og i september 2017 op til 135.000 SEK pr. m2, hvilket svarer til en stigning på 38 pct. i perioden. Efterfølgende har der været visse prisfald på det svenske ejendomsmarked. Prisudviklingen medfører en væsentlig risiko for betydelige prisfald, ikke mindst under et eventuelt konjunkturtilbageslag. Hertil kommer, at finansiering af erhvervsejendomme i Sverige typisk er med kort løbetid, korte renteperioder og en moderat afvikling inden refinansiering. Efter perioder med en høj prissætning på ejendomsmarkedet kan det føre til et forstærket prispres. Det gælder især ved forringet markedslikviditet eller ved væsentlige rentestigninger. bankens vækststrategi og høje koncentration på svenske ejendomsudlån Banken har indført forbedrende tiltag, siden Finanstilsynet i 2015 gennemførte en tilsvarende undersøgelse. Derved er bankens interne begrænsninger for vækst blevet mere rettet mod svenske ejendomsudlån. Analysen af de enkelte lånesager er forbedret med et større fokus på likviditet, men banken kan dog i mange tilfælde forbedre analysen af stresstestresultaterne. Det gælder f.eks.

Finanstilsynet foretog i maj 2017 en inspektion af Danske Banks uafhængige kontroller på kreditområdet. En bank skal kontrollere alle sine væsentlige opgaver på kreditområdet. Den enhed i banken, som udfører kreditopgaverne, skal selv sikre en tilstrækkelig kontrol. Desuden skal en eller flere andre enheder i banken udføre uafhængig kontrol af opgaverne. Formålet med inspektionen var at vurdere den uafhængige kreditkontrols opgaver, metoder, uafhængighed, ressourcer og planlægning samt kvaliteten af det udførte arbejde. Formålet var også at vurdere compliancefunktionens og intern revisions arbejde i forbindelse med kontroller på kreditområdet. Inspektionen var led i en tværgående undersøgelse af dette tema i de største banker. Ved inspektionen konstatererede Finanstilsynet, at banken udfører kreditkontrol for alle væsentlige aktiviteter på kreditområdet. Finanstilsynet havde ikke væsentlige bemærkninger vedrørende den uafhængige kreditkontrolfunktion. Finanstilsynet havde heller ikke bemærkninger til compliancefunktionens og den interne revisions arbejde vedrørende kontroller på kreditområdet. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet foretog i 1. halvår 2017 en inspektion af Danske Bank A/S. Formålet med inspektionen var primært at vurdere bankens risikovillighed ved bevilling af udlån til erhvervskunder og at vurdere bankens bevillingsgrundlag. Temainspektionen var et led i en tværgående undersøgelse af 13 pengeinstitutter og 2 filialer af udenlandske banker. Finanstilsynet gennemgik 75 bevillinger af udlån i perioden april – december 2016. Bevillingerne omfattede udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt ejendomsfinansiering. anken havde større fokus på at undgå unødige risici end de øvrige SIFI-banker. Der var dog en del tilfælde, hvor Danske Bank havde bevilget udlån med forhøjet risiko. Eksempler herpå var, at banken bevilgede udlån til kunder med spinkle indtjenings- og kapitalforhold eller spinkel likviditet, eller at banken gav afkald på kaution. Finanstilsynet finder, at det er vigtigt at være opmærksom på, at omfanget af bevillinger med forhøjet risiko ikke bliver for stort. Banken er mere disponeret for tab på denne del af porteføljen ved mindre, negative ændringer i konjunkturerne end ved porteføljer med normal risiko. Finanstilsynet konstaterede, at beskrivelser og risikoanalyser i bankens bevillingsgrundlag i en del tilfælde kunne have været bedre, men dog var acceptable. F.eks. manglede banken at opdatere regnskabsmateriale, beskrivelser af kunden eller økonomiske oplysninger om kautionister. Banken skal have fokus på at forbedre bevillingsgrundlaget. Det gælder særligt for bankens udlån til små erhvervsvirksomheder. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet foretog i marts 2017 en temaundersøgelse i Danske Bank A/S om afvikling af afledte finansielle instrumenter (derivater), med særlig fokus på håndteringen af standardiserede derivater. I vurderingen af, om afviklingen håndteres betryggende vurderede Finanstilsynet blandt andet, om afviklingen foretages uafhængigt af disponerende enheder, og om der er en passende systemunderstøttelse af afviklingen. Herudover omfattede undersøgelsen de daglige processer for udveksling af sikkerheder i relation til handel med derivater, samt bankernes anvendelse af risikoreducerende teknikker for derivater, der handles bilateralt. Endelig omfattede undersøgelsen bankernes løbende opfølgning på indberetningen af handelsdetaljer om derivater til handelsregistre. Undersøgelsen er ud fra en risikovurdering foretaget i fire udvalgte banker. Det er Finanstilsynets vurdering, at Danske Bank A/S’ organisering og systemunderstøttelse af afviklingen af standardiserede derivater er i overensstemmelse med lovgivningens krav på området. Finanstilsynet vurderer dog, at bankens rapportering om afviklingen til den dagligt ansvarlige for området skal udbygges, og banken fik påbud herom. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet foretog i 4. kvartal 2016 en inspektion af udlån til danske privatkunder i Danske Bank A/S. Inspektionen var en opfølgning på en inspektion af bankens udlån i 2014. Formålet med inspektionen var primært at vurdere, i hvilket omfang banken manglede at konstatere objektiv indikation for værdiforringelse (OIV), som det var tilfældet for en større del af udlånene ved inspektionen i 2014. Derudover var det formålet at vurdere, om bankens nedskrivningsniveau for porteføljen var tilstrækkeligt. Finanstilsynet gennemgik 440 udlån, som var udvalgt ved tilfældige, repræsentative stikprøver. Banken anvender en metode for beregning af nedskrivninger på udlån under 10 mio. kr., som gør, at banken via gruppevise nedskrivninger også nedskriver på udlån uden OIV. Bankens nedskrivningsniveau var samlet set tilstrækkeligt. Banken undervurderede dog isoleret set nedskrivningsbehovet for kunder med OIV. Finanstilsynet fandt ved inspektionen, at bankens datakvalitet ikke var tilfredsstillende, og at beslutningsgrundlaget i sagerne i mange tilfælde var mangelfuldt. Banken har bl.a. som følge af Finanstilsynets konklusioner fra tidligere inspektioner iværksat tiltag for at forbedre beslutningsgrundlaget, og der var derfor ikke grundlag for yderligere tilsynsreaktioner. Banken skal dog fortsat have fokus på at forbedre datakvaliteten og beslutningsgrundlaget. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet foretog i december 2016 en temainspektion af udlån til landbrug i Danske Bank A/S. Formålet var at vurdere kvaliteten af bankens kreditstyring, værdiansættelsesmetoder, registrering af OIV Temainspektionen fandt sted som led i en tværgående undersøgelse af de største banker. Finanstilsynet gennemgik 30 udlån, udvalgt blandt de svagere landbrugskunder. Bankens kreditstyring af landbrugsudlån var generelt tilfredsstillende. På nogle områder kunne der dog ske forbedringer, bl.a. med hensyn til kvaliteten af bankens data om kunderne. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var i december 2016 på inspektion (funktionsundersøgelse) i Danske Bank. Inspektionen var en opfølgning på den inspektion af Danske Banks SDO-registre, herunder den løbende overvågning (LTV) af aktiverne i registrene samt bankens overholdelse af balanceprincippet i relation til registrene, som fandt sted i juni 2015. Inspektionen af Danske Banks SDO-registre i 2015 resulterede i fem påbud. Finanstilsynet konstaterede på opfølgningsinspektionen, at Danske Bank har efterlevet alle påbud. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet foretog i 1. halvår 2016 en temainspektion i Danske Bank A/S. Formålet var at undersøge bankens risikovillighed ved nyudlån til finansiering af ejer- og andelsboliger i vækstområder samt at vurdere bankens beslutningsgrundlag og overholdelse af kreditpolitik og forretningsgange. Vækstområder var afgrænset til København og omegnskommuner samt Aarhus kommune. Temainspektionen fandt sted som led i en tværgående undersøgelse af de fem største banker (SIFI bankerne). Finanstilsynet havde udvalgt 350 bevillinger af nyetablerede eller forhøjede boligudlån med pant i ejer- og andelsboliger, som banken selv skulle gennemgå efter nærmere anvisninger. På baggrund af bankens registreringer udvalgte Finanstilsynet tilfældigt 50 bevillinger og gennemgik disse. Finanstilsynet udstedte i januar 2016 en vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved boligudlån i vækstområder. Alle de undersøgte lån var bevilget i perioden 1. januar - 31. oktober 2015, dvs. før vejledningen. Det meget lave renteniveau og de senere års prisstigninger på boliger i vækstområder indebærer, at der er risiko for væsentlige prisfald på disse boliger. Ved bevilling af boligudlån i vækstområder skal pengeinstitutterne derfor være særligt opmærksomme på, at kunderne har en robust økonomi. Gennemgangen af bevillingerne gav indtryk af, at banken i 2015 ikke havde haft tilstrækkelig fokus herpå. Finanstilsynet vurderede, at bankens risikovillighed i 2015 var som gennemsnittet for de undersøgte banker. Bankens kreditpolitik var meget overordnet og indeholdt generelt ikke eksplicitte krav til kundernes økonomiske nøgletal. Bankens retningslinjer for kundernes risikoprofil var primært udtrykt i nogle få hovedregler i forretningsgange. Hovedreglerne var ikke fyldestgørende for risikoprofilen.

Finanstilsynet har i marts 2016 foretaget en temaundersøgelse i Danske Bank A/S om bankens styring af renterisiko med fokus på afdækningsforretninger på markedsrisikoområdet. Undersøgelsen er ud fra en risikovurdering foretaget i fire udvalgte banker. Finanstilsynet har ved temaundersøgelsen vurderet styringen af renterisiko i handelsbeholdningen, dels fra ledelsens side og dels fra de disponerende enheders side. Dette har omfattet bankens anvendelse af risikoafdækningsforretninger foretaget af medarbejderne og deres lederes indsigt heri. Desuden har tilsynet undersøgt, om banken har væsentlige renterisici, som ikke håndteres betryggende. Endelig er det undersøgt, hvorvidt der er væsentlige informationstab eller -gab fra det risikobillede, som de disponerende medarbejdere opererer med, til det risikobillede, som bestyrelsen og direktionen modtager via rapporteringen. Baggrunden for temaundersøgelsen er, at renterisiko udgør den største risiko i bankernes handelsbeholdning, hvorfor styringen heraf er central for bankens risikohåndtering i denne henseende. Forretningsområderne på markedsrisikoområdet omfatter handel med værdipapirer og andre finansielle instrumenter såvel på kundernes vegne som på bankens egne vegne. Det er Finanstilsynets vurdering, at Danske Bank A/S’ styring af renterisiko i bankens handelsbeholdning er i overensstemmelse med lovgivningens krav på området. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Danske Bank A/S har den 24. maj 2016 vedtaget et administrativt bødeforelæg på 30.000 kr. tildelt af Finanstilsynet for at have overtrådt pligten til at indberette oplysninger om transaktioner med værdipapirer til Finanstilsynet ved ikke at have indberettet 10.548 transaktioner i værdipapirer til Finanstilsynet, jf. lov om værdipapirhandel m.v., § 33, stk. 2., 1. pkt., jf. § 93, stk. 1 og § 3, nr. 7 i bekendtgørelse om anvendelse af administrative bøder, jf. bekendtgørelse nr. 186 af 8. marts 2011. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i december 2015 en inspektion i Danske Bank A/S. Formålet med inspektionen var at vurdere bankens likviditetsrisikostyring samt ansvarsfordelingen imellem bankens disponerende enheder og kontrollerende enheder på likviditetsområdet. Finanstilsynet gennemgik på inspektionen ansvars- og opgavefordelingen mellem de relevante organisatoriske enheder på likviditetsområdet, herunder særligt den risikoansvarlige enheds rolle og ansvar. Det er Finanstilsynets vurdering, at bankens risikostyring på likviditetsområdet generelt lever op til reglerne, men har mangler på to områder, som banken har fået påbud om at forbedre. Banken har ikke en tilstrækkelig intern overvågning og rapportering af intradag likviditetsrisici. Ved intradag likviditetsrisiko forstås risikoen for, at banken ikke vil kunne imødekomme sine betalingsforpligtelser rettidigt i løbet af dagen. Banken bør sikre, at dette risikoområde prioriteres og afdækkes ved løbende at overvåge og kontrollere intradag likviditeten. Banken har været for længe om at få prioriteret området. Endvidere udfører banken ikke tilstrækkelig kontrol af opgørelsen af grænser på likviditetsområdet fastsat af bestyrelsen. Banken bør derfor sikre, at der foretages en tilstrækkelig kontrol af opgørelsen af bankens likviditetsnøgletal således at det er sikret, at likviditetsrapporteringen i banken er korrekt. Danske Bank koncernen har opgjort sit solvensbehov pr. 31. december 2015 til 10,7 procent. Den faktiske solvens pr. 31. december 2015 var 21,0 procent. Inspektionen gav ikke anledning til ændring af Finanstilsynets vurdering af koncernens solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet foretog i september 2015 en inspektion af Danske Banks håndtering af operationelle risici. Inspektionen var led i en tværgående undersøgelse, hvor operationelle risici også blev undersøgt i andre SIFI banker Ved operationel risiko forstås risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer eller menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder. Væsentlig operationel risiko i et pengeinstitut vil ofte skyldes svagheder ved it-systemerne, herunder med hensyn til deres integration samt svagheder ved foranstaltninger mod nedbrud og mod angreb fra it-kriminelle. Operationel risiko kan også opstå som følge af et stort omfang af manuelle rutiner, manglende effektiv funktionsadskillelse eller utilstrækkelige kontroller, fejlrådgivning af kunder og mangelfulde foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Større ændringer i instituttet kan også bidrage væsentligt til operationel risiko, for eksempel ibrugtagning af nye it-systemer, etablering af nye forretningsaktiviteter, større organisatoriske ændringer og stærk vækst på et eller flere forretningsområder. Banken havde inden inspektionen identificeret en række mangler i sin styring af operationelle risici og havde iværksat initiativer til at løse disse. Manglerne omfattede utilstrækkelig stillingtagen til, hvor store operationelle risici banken er parat til at acceptere, og utilstrækkelig analyse af de operationelle risici, som banken er udsat for. Der havde desuden forekommet eksempler på tab som følge af operationel risiko, som bankens bestyrelse først var blevet orienteret om, længe efter at den efter bankens egne retningslinjer skulle have været orienteret. Banken havde identificeret et særligt behov for en bedre styring af operationelle risici i de udenlandske enheder.

Bødeforelæg vedtaget, Finanstilsynets politianmeldelse af 21. marts 2016. Finanstilsynet politianmeldte den 21. marts 2016, Danske Bank A/S for overtrædelse af hvidvasklovens bestemmelser om korrespondentbanker, og manglende overholdelse af Finanstilsynets påbud på området fra 2012. Danske Bank A/S har i forlængelse heraf vedtaget et bødeforelæg på 12,5 millioner kroner jf. den gamle hvidvasklov § 12, stk. 5 (den nugældende hvidvasklov § 11, stk. 1, nr. 5, jf. til dels § 19, stk. 1). Det bemærkes, at dette resumé er offentliggjort i henhold til § 55, stk. 4, i hvidvaskloven. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Danske Bank er det største pengeinstitut i Danmark. Danske Bank-koncernen driver en lang række forskellige finansielle forretninger, herunder kapitalforvaltning, investering, pension, realkredit, forsikring, boligformidling og leasing. Banken har et betydeligt antal privatkunder, virksomhedskunder og institutionelle kunder, hvoraf mange har komplicerede koncernstrukturer. Et større antal kunder er bosiddende i eller har hjemsted i udlandet, ligesom et større antal fysiske kunder er distancekunder. Omfanget af transaktioner, herunder grænseoverskridende pengeoverførsler, er betydeligt. En væsentlig del af kundernes transaktioner gennemføres via internet eller via kontanthåndtering i forbindelse med kontoindbetalinger, valutaveksling og pengeoverførsel. Banken har et betydeligt antal korrespondentbankforbindelser over hele verden. Grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser betragtes i henhold til internationale retningslinjer som forbundet med høj risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Det er på baggrund af virksomhedens omfang og karakter Finanstilsynets vurdering, at Danske Banks iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. Danske Bank har gennemført en række tiltag med henblik på at styrke bankens risikobegrænsende foranstaltninger på hvidvaskområdet siden Finanstilsynets seneste undersøgelse i 2011-12. Finanstilsynet har særligt noteret sig, at banken med virkning fra oktober 2014 har indført foranstaltninger, som indebærer obligatorisk før-kontrol af indhentede kundeoplysninger via en særskilt kontrolenhed. Det betyder, at nye kunder ikke kan foretage transaktioner, før den nævnte enhed har godkendt legitimation m.v. Banken har endvidere generelt haft fokus på bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Finanstilsynet var i juni 2015 på inspektion (funktionsundersøgelse) i Danske Bank A/S. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet bankens SDO-registre, herunder registrenes indretning, den løbende overvågning (LTV) af aktiverne i registrene samt bankens overholdelse af balanceprincippet i relation til registrene. Danske Bank har tre registre, hvorfra der udstedes SDO-obligationer: Et register til udlån til private i Danmark, et register til private i Norge og Sverige, og et register til udlån til erhverv i Norge og Sverige. For registrene med udenlandske lån har Danske Bank fået visse dispensationer til at overholde SDO-lovgivningen i det land, hvor lånene kommer fra og dermed ikke fuldt ud den danske SDO-lovgivning. Finanstilsynet påbød Danske Bank at sikre, at ekstraordinære indfrielser på lån sikret ved pant i fast ejendom, som indgår i registrene, enten registreres særskilt, eller at der ved dagens afslutning sikres en tilstrækkelig overdækning i registret for alle dagens modtagne betalinger inklusive ekstraordinære indbetalinger. På undersøgelsen konstaterede Finanstilsynet, at en mindre del af Danske Banks ældre private pantebreve i Norge og Sverige ikke udelukker SDO-låntagers modregning i tilfælde af bankens konkurs. I lyset af reglerne i de to lande og i CRR-forordningen påbød Finanstilsynet banken enten at udtage norske lån fra SDO-registrene, hvor låntagerne ikke er afskåret fra at modregne med deres tilgodehavende på banken, eller at stille supplerende sikkerhed for den fulde værdi af disse lån.

Finanstilsynet har i september 2015 foretaget en afgrænset undersøgelse hos Danske Bank A/S i bankens egenskab af at være stiller af referencerenter. Banken er stiller i fire danske referencerenter og tre udenlandske referencerenter. Undersøgelsen havde fokus på bankens udførelse af de forudsatte kontroller. Endvidere er det vurderet, om banken har organiseret sig på en måde, så reglerne om funktionsadskillelse og uafhængighed m.v. overholdes. Finanstilsynet vurderer på baggrund af undersøgelsen, at Danske Bank A/S lever op til kravene for at have betryggende rammer for fastsættelse af referencerenter Inspektionen har ikke givet anledning til væsentlige bemærkning. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var i november 2015 på inspektion i Danske Bank A/S. Inspektionen havde karakter af en temabaseret funktionsundersøgelse med udgangspunkt i ledelsesbekendtgørelsens regler for produktudvikling og produktstyring. Undersøgelsen havde særligt fokus på Danske Banks porteføljeplejeprodukt Flexinvest Fri. Inspektionen blev gennemført som et led i Finanstilsynets forberedende arbejde med at etablere et produkttilsyn på baggrund af MiFID II-direktivets kommende regler om produktudvikling og produktstyring. Finanstilsynet drøftede på inspektionen med Danske Bank, i hvilket omfang banken har indrettet sig på at kunne efterleve de kommende regler. MiFID II’s produkttilsynsregler pålægger værdipapirhandlere, der udvikler finansielle instrumenter, at have produktudviklings- og produktstyringsprocesser, der bl.a. sikrer, at et produkt passer til en afgrænset målgruppes investeringsbehov, at produktets risici er vurderet og fundet hensigtsmæssige for målgruppen, at produktet er tilstrækkeligt testet, og at produktets omkostninger er gennemskuelige og rimelige set i forhold til produktets forventede afkast. Finanstilsynet vurderer, at Danske Bank har indrettet sig, så banken efterlever ledelsesbekendtgørelsens regler for produktudvikling. Undersøgelsen gav således ikke anledning til tilsynsmæssige reaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Inspektionen blev foretaget på baggrund af, at Danske Bank er en systemisk vigtig markedsdeltager på det danske repomarked. Inspektionen omfattede en gennemgang af bankens procedurer i forbindelse med repotransaktioner, herunder processer, arbejdsgange og ansvarsfordelingen i tilknytning hertil. Finanstilsynet havde fokus på den daglige styring af modparts-, kredit- og likviditetsrisici knyttet til repotransaktioner. Desuden undersøgte Finanstilsynet tilstrækkeligheden af den overordnede styring af de risici, der er forbundet med repoområdet. Da Danske Bank er en systemisk vigtig markedsdeltager på det danske repomarked, bør banken inddrage hensynet til en stabil finansiel sektor, når den fastlægger sin interne risikostyring og governance på repoområdet i højere grad end institutter, som ikke er store på repomarkedet.. Herudover er det Finanstilsynets indtryk, at der er nøglepersonsafhængighed på repoområdet i Danske Bank. Danske Banks direktion er opmærksom på dette. Det er Finanstilsynets vurdering, at det er vigtigt, at direktionen fortsætter med at tage hensyn til disse forhold i den fremadrettede sikring af området. Finanstilsynet gav påbud om, at bestyrelsen og direktionen separat skal diskutere og forholde sig til bankens aktiviteter på repoområdet. Det skal ske løbende, og herunder skal konsekvenserne af forretningsmæssige omlægninger og dispositioner, der påvirker bankens repoforretninger væsentligt, overvejes og følges nøje På baggrund af inspektionen er det Finanstilsynets samlede vurdering, at der aktuelt ikke er behov for tillæg til solvensbehovet vedrørende de gennemgåede områder. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har foretaget en gennemgang af norske udlån i Danske Bank A/S. Formålet var at vurdere bankens praksis og risikovillighed i forbindelse med nyudlån og vurdere det grundlag, som banken foretog sine bevillinger af udlån ud fra. Undersøgelsen er foretaget i oktober 2015. Undersøgelsen blev gennemført på baggrund af bankens strategiske målsætning om vækst i de norske aktiviteter set i sammenhæng med særligt udviklingen på det norske ejendomsmarked. Finanstilsynet havde udvalgt 169 af bankens sager med bevillinger af norske udlån mv. i perioden 30. juni 2014 -30. juni 2015 omfattende: Endvidere gennemgik Finanstilsynet udvalgte forretningsgange i relation til udlånsområdet i den norske filial. Banken har en strategisk målsætning om at øge markedsandelen i Norge for udlån til erhvervs- og privatkunder. Siden juni 2014 har banken haft en høj vækst i boligudlån til norske privatkunder bl.a. relateret til aftale med en fagforeningsorganisation samt en relativt høj vækst i udlån til norske ejendomsselskaber. For boligudlån til norske privatkunder er det normal praksis at yde finansiering til køb af ny bolig, inden den eksisterende bolig er solgt, samt at yde finansiering til privatkunders køb af udlejningsboliger. Det norske ejendomsmarked har gennem en årrække været kendetegnet ved betydelige prisstigninger. Finanstilsynet gav banken en risikooplysning om, at banken henset til den aktuelle situation på det norske ejendomsmarked løber en forhøjet risiko for fremtidige tab med den valgte vækststrategi. Foruden at sikre en grundig kreditvurdering af kunderne bør banken overveje, om udviklingen på det norske ejendomsmarked giver grundlag for at justere strategien. Danske Bank koncernen har opgjort sit solvensbehov pr. 30. september 2015 til 10,7 procent.

Finanstilsynet har foretaget en gennemgang af svenske nyudlån mv. i Danske Bank A/S. Formålet var at vurdere bankens praksis og risikovillighed i forbindelse med nyudlån mv. og vurdere det grundlag, som banken foretog sine bevillinger af udlånene ud fra. Undersøgelsen er foretaget i juni-juli 2015. Undersøgelsen blev gennemført på baggrund af bankens strategiske målsætning om vækst i de svenske aktiviteter set i sammenhæng med særligt udviklingen på det svenske ejendomsmarked. Finanstilsynet havde udvalgt 187 af bankens sager med bevillinger af svenske udlån mv. i perioden januar 2014 – marts 2015 omfattende: Endvidere gennemgik Finanstilsynet udvalgte forretningsgange i relation til udlånsområdet i den svenske filial. Banken har en strategisk målsætning om at øge markedsandelen i Sverige for udlån til erhvervs- og privatkunder. Siden januar 2014 har banken haft en høj vækst i udlån til svenske ejendomsselskaber, mens der har været en mindre reduktion i udlån til svenske privatkunder. Banken ønsker imidlertid tillige at øge boligudlån til svenske privatkunder, hvor det er normal praksis at yde 50-årige variabelt forrentede, afdragsfrie boliglån for op til 70-75 pct. af boligens aktuelle markedsværdi. I nogle sager havde banken bevilget afdragsfrihed for op til 80 pct. af boligens aktuelle markedsværdi. Det svenske ejendomsmarked har gennem en årrække været kendetegnet ved betydelige prisstigninger. Finanstilsynet gav banken en risikooplysning om, at banken henset til den aktuelle situation på det svenske ejendomsmarked løber en væsentlig risiko for betydelige, fremtidige tab med den valgte vækststrategi. Foruden at sikre en grundig kreditvurdering af kunderne bør banken overveje, om udviklingen på det svenske ejendomsmarked giver grundlag for at justere strategien.

Danske Bank A/S har den 13.august 2015 vedtaget et administrativt bødeforelæg på 15.000 kr. tildelt af Finanstilsynet for i et tilfælde at have overtrådt pligten til hurtigst muligt at give meddelelse til Skako A/S om Danske Banks besiddelsesforhold i Skako A/S, jf. § 29, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har i januar 2015 foretaget en undersøgelse i Danske Bank A/S af bankens opgørelse og rapportering af indtjening og risiko på forretningsområderne på markedsrisikoområdet. Finanstilsynet har på undersøgelsen fulgt op på et påbud om, at banken skal opgøre forholdet mellem indtjening og risiko på forretningsområderne på markedsrisikoområdet med henblik på at give ledelsen et klart billede af, hvor indtjeningen stammer fra, og om indtjeningen står mål med den risiko, der er taget. Påbuddet er givet i forbindelse med en uvildig undersøgelse af bankens markedsrisikoområde i 2013. Undersøgelsen har også omfattet, hvorvidt oplysninger om indtjening i forhold til risiko indgår i ledelsesrapporteringen på markedsrisikoområdet, og er en del af ledelsens beslutningsgrundlag. Det er Finanstilsynets vurdering, at banken kan opgøre indtjening og risiko på markedsrisikoområdet på et tilstrækkeligt detaljeret niveau. Det er endvidere Finanstilsynets vurdering, at oplysninger om indtjening i forhold til risiko indgår i den løbende ledelsesrapportering på markedsrisikoområdet på tilfredsstillende vis i henhold til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. samt indgår i grundlaget for beslutninger af strategisk karakter. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har i juni 2015 i samarbejde med otte udenlandske tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med Danske Banks udenlandske datterselskaber og filialer, foretaget en inspektion af Danske Banks risikostyringsfunktion, compliancefunktion og interne revision. Inspektionen var led i en tværgående undersøgelse, hvor de samme funktioner blev undersøgt i andre store danske banker. Baggrunden er, at risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen har centrale opgaver med overvågning og kontrol i banken (”2nd line of defense”), mens intern revision foretager revision af alle bankens aktiviteter, herunder risikostyringsfunktionen og compliancefunktionen, og dermed er ”3rd line of defense”. Risikostyringsfunktionen ledes af bankens risikoansvarlige, der er medlem af direktionen, og har bl.a. til opgave at have et samlet overblik over bankens risici med henblik på at vurdere, om der er en betryggende styring heraf. Compliancefunktionen ledes af den complianceansvarlige og skal bl.a. kontrollere bankens compliancerisici, som er risikoen for, at banken ikke overholder lovgivning eller bankens interne regelsæt mv. Intern revision ledes af revisionschefen og foretager operationel revision, dvs. revision af bl.a. bankens risikostyring og kontrolprocesser. Derimod foretages den finansielle revision af bankens årsregnskab af den eksterne revision. Indtil januar 2015 foretog intern revision både finansiel og operationel revision. Inspektionen omfattede en gennemgang af de tre funktioners organisering, opgaver, koordinering med andre funktioner, ressourcer, kompetencer og rapportering. Finanstilsynet finder, at det er vigtigt, at de tre funktioner har uhindret adgang til bankens bestyrelse, og Finanstilsynet vurderer, at dette er tilfældet. Banken har for nyligt foretaget store ledelses- og organisationsmæssige ændringer i de tre undersøgte funktioner.

Gennemgangen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i 13 andre pengeinstitutter. Baggrunden er, at Finanstilsynet har konstateret, at erhvervslivets og husholdningernes lave efterspørgsel efter lån i kombination med pengeinstitutternes forbedrede kapital- og fundingforhold har skærpet konkurrencen. Dette er i udgangspunktet positivt, men det kan også indebære en risiko for, at kreditstandarderne ved nyudlån slækkes, fx ved at kunders egenfinansiering, pantsætning og kautioner reduceres i et omfang, som væsentligt forøger pengeinstituttets risiko. Finanstilsynet havde udvalgt 151 af bankens bevillinger af udlån i perioden juli 2013 – juni 2014. Det omfattede udlån til store, mellemstore og små erhvervsvirksomheder samt finansiering af udlejningsejendomme og finansiering af virksomhedshandler. Endvidere gennemgik Finanstilsynet bankens kreditpolitik og udvalgte forretningsgange. Før bevilling af udlån udarbejder banken en indstilling med beskrivelse af låneformålet, kundens økonomiske forhold, de stillede sikkerheder og risiciene ved kunden. Finanstilsynet vurderede, at kvaliteten af bankens beslutningsgrundlag generelt var tilfredsstillende. For bankens enheder i Sverige og Norge, hvor banken forventer udlånsvækst, var kvaliteten af beslutningsgrundlaget dog af dårligere kvalitet end for de danske enheder. Finanstilsynet fandt endvidere, at bankens risikovillighed generelt var på niveau med andre store bankers, og dermed også præget af en øget konkurrence om især økonomisk stærke erhvervskunder. Der var således en del eksempler på, at konkurrencen med andre banker havde ført til, at Danske Bank havde lempet i vilkår ved fx at nedsætte den rente, kunden betalte, og i enkelte tilfælde at undlade at tage kaution.

Finanstilsynet gennemgik udvalgte dele af it-området, herunder it-strategi og sikkerhedspolitik, organisation, retningslinjer, adgang til systemer og data, it-beredskab og koncernens styring af outsourcede it-funktioner samt kontroller og rapportering vedrørende it-sikkerhed. Finanstilsynet vurderer på baggrund af inspektionen, at koncernens it-sikkerhedsstyring, organisation og samlede risikohåndtering på ovenstående områder overordnet set er tilrettelagt på et tilfredsstillende niveau. Finanstilsynet har dog påbudt Danske Bank koncernen at styrke kontrol og opfølgning vedrørende anvendelsen af adgange og rettigheder til systemer og data. Endvidere er koncernen blevet påbudt at styrke procedurerne for overvågning og ledelsesopfølgning vedrørende delområder i den etablerede it-sikkerhedsstyring. Herunder skal der etableres et dokumenteret og fuldstændigt link i mellem operationelle it-risici og implementerede kontrol- og sikringsforanstaltninger samt procedurer, der sikrer, at kontrol- og sikringsforanstaltningerne på it-området gennemføres rettidigt og fuldstændigt i koncernens it-organisation. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Det er vurderet, om der er udarbejdet de forudsatte forretningsgange med særlig fokus på om kreditinstituttet har beskrevet sin metode til kvotering af en referencerente, der sker daglig verificering af de enkelte kvoteringer af en anden medarbejder, end den der har foretaget den egentlige kvotering, der er gennemført undervisning af relevant personale i de relevante forpligtelser, og Finanstilsynet finder, at Danske Banks forretningsgange og procedurer sikrer, at banken i tilstrækkelig grad har opfyldt kravene til governanceforhold opstillet i bekendtgørelsen. Finanstilsynet konstaterede, at den daglige verificering af CIBOR har været foretaget inden den daglige tidsfrist, men ikke inden dagens satser blev indberettet til administrator. Danske Bank har ændret sin proces, således at verificering sker inden, der foretages indberetning af dagens satser. Finanstilsynet har derudover givet en anbefaling, om at banken bør udbygge sin daglige dokumentation. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var periodisk i september til november 2013 på inspektion (funktionsundersøgelse) i Danske Bank A/S. Inspektionen omfattede en kontrol af værdiansættelsen af svenske erhvervsejendomme, herunder boligudlejningsejendomme, i bankens SDO-register C, dvs. svenske erhvervsejendomme, der ligger som pant bag udlån, som er finansieret med særligt dækkede obligationer (SDO’er). Finanstilsynet udtog 53 svenske erhvervsejendomme til inspektionen. Ejendommene var beliggende i henholdsvis Stockholms län, Västra Götalands län og Skåne län. Finanstilsynet besigtigede i oktober og november 2013 ti af ejendommene, hvor der var større grad af usikkerhed om værdiansættelsen. Heraf var seks ejendomme beliggende i Stockholm, to i Malmö og to i Göteborg. Finanstilsynet har under visse betingelser i Danske Banks SDO-tilladelse accepteret, at banken anvender lokale SDO-regler og praksis, således at banken er underlagt tilsvarende lokale regler som svenske institutter. Det betyder, at Danske Bank i Sverige kan afvige fra kravene i værdiansættelsesbekendtgørelsen, hvis der i Sverige findes andre regler eller en anden praksis til opfyldelse af direktivreglerne vedrørende særligt dækkede obligationer. Inspektionen resulterede i et påbud om, at Danske Bank skal udarbejde fyldestgørende vurderingsrapporter, og at banken skal sikre, at det klart fremgår af vurderingsrapporten, hvornår en ejendom senest er besigtiget og af hvem. Endvidere resulterede inspektionen i et påbud om, at Danske Bank skal sikre, at bankens forretningsgange overholdes, således at banken som grundlag for værdiansættelse er i besiddelse af lejeliste eller anden dokumentation for leje, lejekontraktens opsigelsesvilkår mv. Bankens forretningsgange sikrede desuden ikke, at der sker en selvstændig værdiansættelse i alle tilfælde. Banken fik påbud om at sikre dette.

Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i 1.-3. kvartal 2014 gennemført en vurdering af aktivkvaliteten (Asset Quality Review - AQR) for Danske Bank A/S og Realkredit Danmark A/S og en stress test for Danske Bank koncernen. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet har foretaget en vurdering af Danske Banks anvendelse af en særligt lempelig risikovægtning for såkaldte kvalificerede revolverende detaileksponeringer (QRRE). QRRE dækker typisk kreditkort og kassekreditter til privatpersoner. Vurderingen er sket som led i en tværgående undersøgelse, hvor temaet også er blevet vurderet i de tre øvrige danske IRB banker, der anvender samme lempelige risikovægtning for QRRE. IRB-banker skal opfylde en række krav for at kunne anvende den særlige risikovægtning for QRRE. Finanstilsynets undersøgelse har særligt fokuseret på kravet om, at de procentvise tab for QRRE ikke må variere for meget. Finanstilsynet vurderer, at Danske Banks egne tal ikke sandsynliggør, at ta-bene for QRRE varierer mindre end for øvrige lån til privatkunder. Finanstilsynet har derfor givet banken påbud om ikke længere at anvende den særlige risikovægtning for QRRE. Finanstilsynet har endvidere foretaget beregninger for sektoren samlet set. Beregningerne viser, at tabene ikke varierer mindre for QRRE end for øvrige lån til privatpersoner. Danske Bank koncernen har opgjort sit solvensbehov pr. 31. marts 2014 til 10,5 pct. Den faktiske solvens var 18,1 pct. Påbuddet har ikke givet anled-ning til ændring af Finanstilsynets vurdering af koncernens solvensbehov. Derimod stiger de risikovægtede poster med 2,7 mia. kr., mens den faktiske solvens er næsten uændret og afrundet stadig vil udgøre 18,1 pct. pr. 31. marts 2014. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Danske Bank A/S har den 29. april 2014 vedtaget et administrativt bødeforelæg på 20.000 kr. tildelt af Finanstilsynet for at have overtrådt pligten til, at indberette oplysninger om transaktioner med værdi-papirer til Finanstilsynet ved i perioden fra den 24. januar 2012 til den 8. december 2013 ikke at have indberettet 2.684 transaktioner i værdipapirer til Finanstilsynet, jf. lov om værdipapirhandel m.v., § 33, stk. 2. pkt. 1, jf. § 93, stk. 1 og § 3, nr. 7 i bekendtgørelse om anvendelse af administrative bøder, jf. bekendtgørelse nr. 186 af 8. marts 2011. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

På inspektionen blev bankens efterlevelse af væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, og Finanstilsynet havde især fokus på bankens lønpolitik, herunder processerne for fastlæggelsen af lønpolitikkens indhold og bankens anvendelse af variabel løn, samt bankens udpegning af væsentlige risikotagere.. Bestyrelsen modtager alene fast løn. Direktionen og selskabets andre væsentlige risikotagere aflønnes med både faste og variable løndele. Direktionen kan modtage op til 20 % af deres faste løn som variabel løn. For andre væsentlige risikotagere er loftet fastsat til 200 % af den faste løn. Det er Finanstilsynets vurdering, at dette medfører en forøget risiko for, at denne personkreds har incitament til at foretage mere risikofyldte dispositioner. Finanstilsynet har konstateret, at det ikke fremgår af Danske Bank A/S’ lønpolitik, hvilke passende lofter der er fastsat for variable løndele for bankens væsentlige risikotagere. Generalforsamlingen har derfor ikke haft anledning til at drøfte rimeligheden af loftet. Finanstilsynet har påbudt banken at sikre, at loftet fastsættes i lønpolitikken fremadrettet. Danske Bank koncernen havde, forinden undersøgelsen fandt sted, konstateret fire tilfælde, hvor aftaler om bonusudbetalinger, ikke var i overensstemmelse med bankens aflønningspolitik. Dette skyldtes, at aftalerne var indgået lokalt i koncernens selskaber og visse af bankens afdelinger. På baggrund heraf havde banken ændret godkendelsesproceduren for kontrakter med elementer af variabel løn, så de fremadrettet på forhånd skal godkendes centralt i bankens HR/Group legal afdeling. Finanstilsynet tog på det foreliggende grundlag den ændrede godkendelsesprocedure til efterretning. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Danske Bank A/S har den 18. februar 2014 vedtaget et administrativt bødeforelæg på 20.000 kr. tildelt af Finanstilsynet for at have overtrådt pligten til, at indberette oplysninger om transaktioner med værdi-papirer til Finanstilsynet ved i perioden fra den 1. januar 2013 til den 15. september 2013 ikke at have indberettet 1.128 transaktioner i værdipapirer til Finanstilsynet, jf. lov om værdipapirhandel m.v., § 33, stk. 2. pkt. 1, jf. § 93, stk. 1 og § 3, nr. 7 i bekendtgørelse om anvendelse af administrative bøder, jf. bekendtgørelse nr. 186 af 8. marts 2011. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var på inspektion i Danske Bank A/S i marts 2013. Dette skete i samarbejde med tilsynsmyndigheder fra flere af de lande, hvor banken har datterbanker eller filialer. Inspektionen var en funktionsundersøgelse af bankens ledelse og styring på likviditetsområdet. Den omfattede bankens overholdelse af krav på likviditetsområdet i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen). Inspektionen vedrørte kun i begrænset omfang bankens faktiske likviditet og finansieringsstruktur, idet Finanstilsynet foretager en regelmæssig og tæt overvågning deraf, og idet banken allerede har opfyldt tre påbud afgivet af Finanstilsynet i 2012, jf. Finanstilsynets redegørelse offentliggjort den 7. februar 2013. Finanstilsynet fandt, at bankens bestyrelse ikke klart havde defineret bankens risikoprofil og risikoappetit på likviditetsområdet, og Finanstilsynet gav banken et påbud om at ændre dette. I den forbindelse skal banken foretage stress test, som illustrerer bankens reducerede likviditetsposition under antagelse om, at bestyrelsens likviditetsmål kun lige nøjagtigt opfyldes. Derudover vurderede Finanstilsynet, at bestyrelsens involvering og ledelsesinformationen i relation til likviditetsrisiko generelt er steget væsentligt i 2011-2012. Det fremgik endvidere, at forbedringsprocessen fortsat er i gang. Banken har i overensstemmelse med ledelsesbekendtgørelsen udpeget en risikoansvarlig. Denne har ansvaret for bankens tværgående risikostyringsfunktion, mens den daglige operationelle risikostyring varetages af bankens eksisterende risikofunktioner. Finanstilsynet fandt, at der manglede dokumentation for den risikoansvarliges og den tværgående risikostyringsfunktions indsat på likviditetsområdet. Desuden foretager disse ikke selvstændige og dermed uafhængige analyser af likviditetsrisiko. Banken fik et påbud om væsentligt at styrke den risikoansvarliges og den tværgående risikostyringsfunktions arbejde på likviditetsområdet. Finanstilsynet gennemgik bankens likviditetspolitik, bestyrelsens likviditetsinstruks til direktionen og forretningsgange på likviditetsområdet.

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet bankens SDO-registre, hvorfra banken udsteder særligt dækkede obligationer. Undersøgelsen omfattede bl.a. gennemgang af bankens løbende overvågning af panter i registre, stik-prøvekontrol af om lån opfylder lovkrav om særligt dækkede obligationer samt bankens overholdelse af balanceprincippet. Finanstilsynet har ikke haft bemærkninger til bankens udstedelse af særligt dækkede obligationer, udover påtale af en systemmæssig fejlhåndtering og ukorrekt værdiansættelsesmetode over flere år af enkelte panter i det register, som indeholder lån til irske ejerboliger. Den samlede overdækning i registret har løbende været af en sådan størrelse, at den samlede supplerende sikkerhed har været tilstrækkelig til at opfylde reglerne om sikkerhedsstillelse for særligt dækkede obligationer. Banken har efterfølgende rettet op på den systemmæssige fejlhåndtering og foretaget revurdering af de pågældende ejendomme. Danske Bank koncernen har pr. 3. kvartal 2012 opgjort solvensbehovet til 10,8 procent. Den faktiske solvens var på 19,4 procent. Finanstilsynet har på baggrund af inspektionen ikke bemærkninger til det op-gjorte solvensbehov på det gennemgåede område. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gav i henhold til § 152 i lov om finansiel virksomhed følgende påbud til Danske Bank: Banken skal leve op til et kortsigtet likviditetskrav med udgangspunkt i Liquidity Coverage Ratio-standarden (LCR)(i forhold til Finanstilsynets LCR specifikationer) på 100 pct. stigende til 110 pct. fra og med den 1. januar 2014. Banken skal sikre et passende forhold mellem finansiering med løbetider på minimum én måned og finansiering med løbetider på minimum tre måneder. Banken skal mindske indlånsunderskuddet med 75 mia. kr. frem mod udgangen af 2013. Påbuddene skal dels ses i lyset af bankens finansieringsstruktur, herunder bankens afhængighed af markedsfunding også i forhold til andre store danske banker, dels ses i forhold til sammenligninger med andre nordiske banker i relation til den kommende LCR-standard. Hertil kommer, at Danske Bank er Danmarks største bank og meget væsentlig for den finansielle stabilitet i Danmark. Påbuddene blev givet på et tidspunkt, hvor der var særligt usikre internationale markedsforhold, kombineret med ratingbureauernes nedjustering af flere bankers rating, herunder Danske Banks ratings i maj 2012. Overdækningen for Danske Bank A/S ligger i forhold til likviditetskravet i § 152 i lov om finansiel virksomhed på 167 pct. pr. 31. december 2012 mod en overdækning på 112 pct. pr. 30. juni 2012. Banken har en LCR ratio på 121 pct. og har et passende forhold mellem finansiering med løbetider på minimum én måned og finansiering med løbetider på minimum tre måneder opgjort ultimo 2012. Banken har reduceret indlånsunderskuddet med 85 mia. kr. Danske Bank opfylder dermed de tre ovennævnte påbud før tid.

Finanstilsynet var på inspektion i Danske Bank A/S i september 2012. Inspektionen var en funktionsundersøgelse af bankens ledelse og styring på kreditområdet, hvor også andre større banker (gruppe 1) blev undersøgt. Inspektionen omfattede bankens overholdelse af krav på kreditområdet i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen), herunder krav til bankens risikoansvarlige. a. Den risikoansvarliges opgaver, kvalifikationer og ressourcer angående kreditområdet. b. Direktionens redegørelse til brug for bestyrelsens risikovurdering af bankens kreditrisici. c. Øvrig rapportering til bestyrelsen om bankens kreditrisici. d. Bankens organisation på kreditområdet, herunder bemanding og funktionsadskillelse. Banken har i overensstemmelse med ledelsesbekendtgørelsen udpeget en risikoansvarlig. Denne har ansvaret for bankens tværgående risikostyringsfunktion, mens den daglige operationelle risikostyring varetages af bankens eksisterende risikofunktioner. Finanstilsynet fandt, at der manglede dokumentation af den risikoansvarliges og risikostyringsfuntionens indsats, og Finanstilsynet har givet banken påbud herom. Det var Finanstilsynets umiddelbare vurdering, at der var behov for yderligere medarbejderressourcer til risikostyringsfunktionen. Banken skal orientere Finanstilsynet om sine overvejelser om ny organisering af risikostyringsfunktionen, herunder bemandingen. Finanstilsynet vurderede, at der i direktionens redegørelse til bestyrelsen om bankens risici manglede en beskrivelse af controllingaktiviteterne på kreditområdet og resultaterne heraf. Det bør således fremgå, hvordan banken har sikret sig et overblik over, om kreditstyringen er tilfredsstillende, og hvad resultaterne heraf er. Banken har oplyst, at man i forbindelse med tilrettelæggelsen af den nye organisation vil afklare controllingaktiviteterne. Finanstilsynet har påtalt, at controllingaktiviteterne ikke har indgået i redegørelsen fra direktionen til bestyrelsen.

Finanstilsynet var i november 2012 på inspektion i Danske Bank A/S. Inspektionen var en funktionsundersøgelse, det vil sige en undersøgelse af et eller flere udvalgte områder. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet kreditområdet vedrørende koncernens udlån til virksomhedskøb. Finanstilsynet ser i 2012 og 2013 på tilsvarende udlån i andre større banker. Formålet med inspektionen var at vurdere bankens kreditpolitik, kreditstyring, risikoappetit, nedskrivninger og solvensbehov. Finanstilsynet gennemgik 40 udlån, der var større end ca. 10 mio. kr. De gennemgåede udlån udgjorde en væsentlig del af bankens portefølje på dette område, som pr. 30. september 2012 var på 29,6 mia. kr., hvoraf 10,4 mia. kr. ikke var udnyttet. Danske Bank koncernens udlån pr. 30. septem-ber 2012 var 1.700 mia. kr. Inspektionen gav ikke anledning til ændringer af bankens nedskrivninger. Det gælder generelt, at rating af udlån til virksomhedskøb er vanskeliggjort af sagernes særlige karakter og typisk også porteføljernes antalsmæssigt begrænsede størrelse. Finanstilsynet vurderede, at Danske Banks rating i nogle tilfælde var for positiv baseret på en kortvarig positiv økonomisk udvikling. Finanstilsynet finder det relevant, at banken har planlagt en revision af kreditpolitikken med henblik på, at den bliver mere præcis og operationel. Inspektionen gav ikke anledning til påbud eller risikooplysninger til banken. Danske Bank koncernen har opgjort sit solvensbehov pr. 30. september 2012 til 10,8 procent. Den faktiske solvens pr. 30. september 2012 var 19,4 procent. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet kreditområdet vedrørende koncernens storkunder (Corporate & Institutions, Shipping og Særlige Finansielle engagementer) og udlån til erhvervskunder i Danmark, Sverige, Norge, Irland, Nordirland, Tyskland og Polen. Inspektionen omfattede også engagementer til bankens ledelse. Formålet med inspektionen var at vurdere bankens kreditstyring, nedskrivninger og solvensbehov. Finanstilsynet gennemgik 590 udlån, der var større end ca. 10 mio. kr. Herudover gennemgik Finanstilsynet også udlån til bankens bestyrelse og direktion. De gennemgåede udlån havde trækningsmuligheder for i alt 292 mia. kr. og var udnyttet med i alt 191 mia. kr. Danske Bank koncernens udlån pr. 30. juni 2012 var 1.704 mia. kr., hvoraf 889 mia. kr. vedrører private kunder, der ikke var omfattet af inspektionen. Inspektionen fandt sted på et tidspunkt, hvor banken foretog den kvartalsvise gennemgang af udlån for vurdering af nedskrivninger for 2. kvartal 2012. Finanstilsynet vurderer, at nedskrivningerne pr. 30. juni 2012 på de gennemgåede udlån er tilstrækkelige. Som følge af vanskelige forhold på flere af bankens væsentlige markeder, navnlig i Irland, Nordirland og Danmark, kan der også fremover komme betydelige nedskrivninger. Generelt vurderer Finanstilsynet, at bankens kreditstyring er tilfredsstillende og generelt er på niveau med andre større danske banker. Finanstilsynet fandt imidlertid, at beslutningsgrundlaget i en række sager, herunder virksomhedsbeskrivelser og særligt analyser og risikobetragtninger, er dårligere end i andre større danske banker. Endvidere er ratingen af virksomhedskunder i Sverige i flere tilfælde ikke retvisende.

Finanstilsynet har i 2011-12 foretaget inspektion hos Danske Bank med henblik på at undersøge, om banken overholder gældende regler på hvidvaskområdet. Danske Bank er det største pengeinstitut i Danmark, og Danske Bank-koncernen er en førende nordeuropæisk finanskoncern. Danske Bank-koncernen driver alle typer af bankforretninger, kapitalforvaltning, investering, pension, realkredit, forsikring, boligformidling og leasing – med fokus på detailbankaktiviteter og én fælles it-platform. Koncernens internationale aktiviteter er betydelige. Det er derfor Finanstilsynets vurdering, at Danske Banks risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er høj vurderet relativt i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. Danske Bank har i løbet af de seneste år gennemført betydelige foranstaltninger med henblik på styrkelse af bankens risikobegrænsende foranstaltninger på hvidvaskområdet, herunder på området risikovurdering og risikostyring. Omfanget af interne kontroller er øget, og nye kontrolsystemer er implementeret eller er under implementering. Banken har på eget initiativ foranstaltet en gennemgang af alle private kunder og virksomhedskunder etableret i perioden 1. januar 1999 – 1. november 2011 med henblik på indhentelse af legitimation, i det omfang der ikke efter bankens vurdering var tilstrækkelig dokumentation herfor på sagerne. Finanstilsynets undersøgelse i 2011-12 har imidlertid givet anledning til tilsynsreaktioner bl.a. på følgende områder: Dokumentation for bankens oplysninger om virksomhedskunders ejer- og kontrolstruktur og for legitimation af reelle ejere samt for oplysninger om formålet med forretningsforbindelsen og det tilsigtede omfang heraf. Overvågning af kundetransaktioner i særlige forretningsområder. Det fremgår af hvidvasklovens § 25, stk. 1, jf. stk. 4, at banken skal have tilstrækkelige uddannelses- og undervisningsprogrammer for medarbejderne.

Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Finanstilsynet gennemgik it-området, herunder it-strategi og -sikkerhedspolitik, organisation, retningslinjer, beredskab, selskabets styring af outsourcede it-funktioner samt kontroller og rapportering vedrørende it-sikkerhed. Finanstilsynet vurderer på baggrund heraf, at bankens organisation og risikohåndtering på it-området i al væsentlighed lever op til kravene til it-sikkerhed i Finanstilsynets bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Danske Bank A/S’ styring af outsourcede it-funktioner, herunder kontrol og opfølgning på leverandørens overholdelse af instituttets it-sikkerhedsregler blev også vurderet og fundet at leve op til kravene i outsourcingbekendtgørelsen. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var på inspektion i Danske Bank A/S i februar 2012. Inspektionen var en funktionsundersøgelse af landbrugsområdet, hvor også andre større banker (gruppe 1) blev undersøgt. Inspektionen omfattede kreditområdet vedrørende landbrugskunder med heltidsbrug indenfor svinebrug, kvægbrug eller planteavl. Området var udvalgt på baggrund af en risikovurdering set i lyset af den generelle økonomiske udvikling for landbrugsområdet. Bankens udlån til landbrugskunder med heltidsbrug indenfor svinebrug, kvægbrug eller planteavl udgjorde pr. 31. december 2011 2,4 pct. af udlånsporteføljen i Danmark. Finanstilsynet havde til inspektionen udvalgt bankens 10 største landbrugsengagementer og en stikprøve på 40 landbrugsengagementer over 5 mio. kr. Antallet af udvalgte engagementer var mindre end ved almindelige funktionsundersøgelser, da formålet med inspektionen blandt andet var at sammenligne bankens håndtering af landbrugsområdet med øvrige større bankers. Finanstilsynet vurderede, at landbrugssegmentet som forventet og i lighed med andre danske banker var forbundet med forhøjet risiko som følge af dårlig indtjening og likviditet samt faldende jordværdier. Banken har en tilfredsstillende kreditstyring af landbrugskunderne, herunder foretager banken grundige analyser og forholder sig kritisk til sagerne. Finanstilsynet vurderede, at bankens kreditmæssige rangordning af kunderne, der blandt andet anvendes til solvensopgørelsens risikovægtede poster, var retvisende. Finanstilsynet vurderer, at der er objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i de tilfælde, hvor der er negativ eller utilstrækkelig drift og/eller likviditet, og der samtidig er reel negativ egenkapital. På inspektionen blev der kun identificeret få sager med OIV, som banken ikke selv havde identificeret. Finanstilsynet vurderede, at banken nedskriver tilstrækkeligt, og at sammenlignet med de øvrige større banker nedskriver banken mere på kunder med sammenlignelige risici.

Finanstilsynet foretog i oktober 2011 en undersøgelse af Danske Banks filial i Estland. På undersøgelsen gennemgik Finanstilsynet kreditområdet i filialen som en opfølgning på en undersøgelse i foråret 2009. Endvidere foretog Finanstilsynet en lille undersøgelse af kreditrisikoen på de største erhvervskunder i Danske Banks filial i Letland. Dette var ligeledes en opfølgning på en undersøgelse i foråret 2009. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Udlån i filialen i Estland pr. 30. juni 2011 var 1.526 mio. EUR svarende til 0,7 pct. af Danske Bank koncernens samlede udlån. Filialens udlån var fordelt med 51 pct. til private og 49 pct. til erhvervsrelaterede kunder. Finanstilsynet gennemgik ved undersøgelsen 80 udlånsengagementer, som bestod af filialens 30 største erhvervsengagementer og 50 tilfældigt udvalgte privatkunder. Finanstilsynet holdt møde med den estiske tilsynsmyndighed, som også deltog i dele af undersøgelsen. Den estiske filial blev sidst undersøgt i foråret 2009. På dette tidspunkt var den økonomiske udvikling i Estland meget negativ. I løbet af 2010 og 2011 er der sket en bedring i landets økonomi primært på grund af øget eksport. Efter undersøgelsen i foråret 2009 var det tilsynets vurdering, at der var behov for en væsentlig forøgelse af nedskrivningerne i filialen i Estland. Dette svarede til bankens opfattelse. Banken fik endvidere påbud om at forbedre nedskrivningsberegningerne. Finanstilsynet har ved denne opfølgningsundersøgelse konstateret, at nedskrivningerne siden foråret 2009 er blevet øget væsentligt, og at nedskrivningsberegningerne er forbedret. Pr. den 30. juni 2011 har filialen samlet set nedskrevet og afskrevet 130 mio.

Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Udlån i datterbanken i Nordirland pr. 30. juni 2011 var 48,9 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af Danske Bank koncernens samlede udlån. Banken er blandt de fire største på det nordirske marked, og udlånet er fordelt med ca. 40 pct. til private og ca. 60 pct. til erhvervsrelaterede kunder. Omkring halvdelen af udlån til erhverv er relateret til fast ejendom. Som et led i forberedelse af denne inspektion deltog Finanstilsynet i dele af det britiske tilsyns regelmæssige inspektion af den nordirske banks risikoområder i maj 2011. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen i september 2011 245 udlånsengagementer i størrelsesintervallet fra 30.000 GBP til 132 mio. GBP. Engagementerne omfattede datterbankens største engagementer og flere forskellige stikprøver. Pr. 30. juni 2011 udgjorde de samlede akkumulerede nedskrivninger og tabsafskrivninger 4,3 mia. kr. svarende til 8 pct. af udlånene. Inspektionen fandt sted på et tidspunkt, hvor banken foretog den kvartalsvise gennemgang af udlån for vurdering af nedskrivninger for 3. kvartal 2011. På de gennemgåede engagementer blev der af banken nedskrevet yderligere i alt 25,9 mio. GBP i forhold til regnskabet for 2. kvartal 2011. Finanstilsynet vurderede dog, at der var behov for, at Danske Bank koncernen nedskrev yderligere 1,6 mio. GBP på udlån i forhold til den nordirske banks foreløbige opgørelser. Som følge af vanskelige forhold på det nordirske marked kan der også fremover komme betydelige nedskrivninger. Medvirkende hertil er bankens udlån til det kommercielle ejendomsmarked, som Finanstilsynet ved inspektionen i 2009 gav banken risikooplysning om.

Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Danske Banks udlån til erhvervskunder i Danmark pr. 30. juni 2011 var 309 mia. kr., og bankens udlån til SME-kunder svarer til ca. 20 pct. heraf og ca. 5 pct. af bankens samlede udlån. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen af kreditområdet 280 udlånsengagementer i størrelsesintervallet 7,5 – 100 mio. kr. fordelt på flere forskellige stikprøver. Finanstilsynet vurderer, at banken har nedskrevet tilstrækkeligt på udlån til SME-kunder. Inspektionen gav anledning til påbud om, at engagementer med økonomisk sammenhæng efter reglerne om store engagementer skal vurderes på konsolideret basis. Finanstilsynet har dog ikke konstateret, at manglende efterlevelse har givet banken tab. Finanstilsynet vurderer, at bankens kreditstyring herudover er tilfredsstillende. Finanstilsynet har tidligere tilkendegivet overfor banken, at bankens kreditsystemer efter Finanstilsynets vurdering ikke giver et helt tilfredsstillende beslutningsgrundlag for alle forekommende typer af udlån. Banken oplyste ved denne inspektion, at en planlagt væsentlig udbygning af kreditsystemer, som blandt andet vil give et bedre overblik over udlån baseret på fast ejendom og over sammensatte eller komplekse udlånsengagementer, vil ske etapevis over en længere årrække. Finanstilsynet vurderer på baggrund af denne inspektion, at bankens udbygning af manuelle rutiner supplerer systemerne tilstrækkeligt, til at det er forsvarligt med en etapevis udbygning af systemerne. Finanstilsynet har bedt banken om en plan for udbygningen af systemerne, og Finanstilsynet vil følge bankens systemudvikling. Danske Bank A/S koncernen har opgjort sit solvensbehov pr. 30. september 2011 til 9,8 procent. Den faktiske solvens pr. 30. september 2011 var 18,0 procent.

Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Udlån i filialen i Irland pr. 31. marts 2011 var 9,8 mia. euro, hvilket svarer til 4,4 pct. af Danske Bank koncernens samlede udlån. Filialens udlån er fordelt med ca. 30 pct. til private og ca. 70 pct. til erhvervsrelaterede kunder. Mere end 75 pct. af udlånene er relateret til fast ejendom. Som ved øvrige inspektioner i udlandet holdt Finanstilsynet møde med det lokale finanstilsyn. Derudover holdt Finanstilsynet møde med den irske centralbank og konsulentvirksomheden Blackrock, som for de irske myndigheder har gennemført en analyse af de irske bankers kreditrisiko og kreditstyring. Formålet med disse møder var, at Finanstilsynet kunne få et bedre grundlag for at vurdere Danske Banks kreditrisiko og kreditstyring i Irland. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen 200 udlånsengagementer i størrelsesintervallet fra 50.000 euro til 438 mio. euro. Engagementerne omfattede filialens største engagementer og flere forskellige stikprøver. Inspektionen fandt sted på et tidspunkt, hvor banken foretog den kvartalsvise gennemgang af udlån for vurdering af nedskrivninger for 2. kvartal 2011. Finanstilsynet vurderede, at det var påkrævet, at der blev nedskrevet yderligere 23,0 mio. euro på udlån i forhold til den irske bankfilials foreløbige opgørelser. På de gennemgåede engagementer blev der nedskrevet yderligere i alt 132,5 mio. euro i forhold til regnskabet for 1. kvartal 2011. Pr. 30. juni 2011 udgjorde de samlede nedskrivninger og tab 15,3 mia. kr. svarende til 21 pct. af udlånene.

Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen 250 udlånsengagementer i størrelsesintervallet fra 200.000 kr. til 10 mio. kr. Engagementerne var fordelt på flere forskellige stikprøver. 50 af engagementerne var udvalgt, fordi de havde særlige svaghedstegn ved undersøgelsen i 2010. Banken har iværksat en række initiativer for at imødekomme Finanstilsynets kritik efter undersøgelsen i 2010, blandt andet en screening af 150.000 sager hvor kunder har fået bevilget et boliglån. Finanstilsynet vurderer, at tiltagene forekommer hensigtsmæssige, men at det er for tidligt at konkludere på effekten af dem. Finanstilsynet vurderer ligesom ved inspektionen i 2010, at bankens nedskrivninger er i den lave ende af det interval, regnskabsreglerne giver mulighed for. Der er dog sket en vis forbedring. Finanstilsynet påbød efter inspektionen i marts 2010 banken at forbedre sin model til vurdering af risikoen på privatkunder, så den bedre tager højde for en eventuel forringelse af udlånenes værdi. Det er tilsynets opfattelse, at bankens tiltag siden inspektionen i 2010 har forbedret modellen væsentligt, men at der fortsat er et vist forbedringsbehov. Banken har fortsat en forstærket risiko fra lån, der er ydet uden afvikling eller med uhensigtsmæssig lang afvikling, men banken har iværksat tiltag for at rette op herpå via aftaler med kunderne. Finanstilsynet gav ved inspektionen i marts 2010 banken påbud om at forbedre bevillingsgrundlag og kreditstyring, særligt med henblik på at identificere svagheder og sikre et passende opfølgningsniveau i engagementer med svaghedstegn.

Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen 335 udlånsengagementer større end 100.000 euro. Engagementerne var fordelt på flere forskellige stikprøver. Finanstilsynet vurderede, at risikoen på hovedparten af bankens udlånsportefølje er moderat. Mange af de mindre udlån er i væsentligt omfang baseret på 1. prioritets pant i fast ejendom. Den finske bank har dog også en andel struktureret finansiering, det vil sige kapitalfonde og lignende investorers lånefinansierede køb af et holdingselskab, som ejer et datterselskab med en erhvervsvirksomhed. Finanstilsynet vurderer, at dette er forbundet med højere risiko. En del af disse lån er blevet lidt mindre risikofyldte i 2010 som følge af forbedrede resultater i datterselskaberne og et lavt renteniveau. Inspektionen gav anledning til påbud om mere faste principper for nedskrivning af værdiforringede udlån, men uden at Finanstilsynet generelt anfægtede bankens værdiansættelse af udlån. Inspektionen gav således kun anledning til, at der blev foretaget mindre ændringer i nedskrivninger på udlån. Bankens egen klassifikation af engagementer forekom i nogle tilfælde mangelfuld sammenholdt med Finanstilsynets vurdering af den aktuelle risiko. Banken fik påbud om at forholde sig til dette i forbindelse med vurderingen af behovet for gruppevise nedskrivninger. Banken fik også påbud om at øge sit fokus på datakvalitet og fejl og mangler vedrørende systemer og procedurer. Danske Bank koncernen havde opgjort det individuelle solvensbehov pr. 30. september 2010 til 10,4 procent. Den faktiske solvens var pr. 30. september 2010 17,4 procent. Inspektionen gav ikke anledning til ændring af Finanstilsynets vurdering af koncernens solvensbehov.

Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Banken fik ultimo 2007 Finanstilsynets godkendelse til at anvende IRB-metoden til at opgøre sin kreditrisiko til kapitaldækningsformål. De modeller, som banken oprindeligt fik godkendt, var udviklet under gunstige konjunkturer. Erfaringerne fra krisen har imidlertid vist, at bankens modeller ligesom andre IRB institutters modeller ikke fungerer hensigtsmæssigt, når konjunkturerne ændrer sig hurtigt og kraftigt, som det har været tilfældet i de seneste år. Et væsentligt element i IRB-metoden er bankens egne beregninger af sandsynligheden for, at kunder misligholder deres forpligtelser overfor banken. Banken opererer med forskellige estimater af disse sandsynligheder til forskellige formål. Til brug for beregning af det lovpligtige minimumskapitalkrav anvender banken således estimater, som skal afspejle den langsigtede risiko og dermed så vidt muligt være konjunkturneutrale. Modellerne har dog ikke fungeret godt i forbindelse med det kraftige konjunkturomslag. Særligt har estimaterne vist sig at svinge mere, end hvad man kan forvente af konjunkturneutrale estimater. Finanstilsynet har derfor givet banken påbud om at sikre, at modellerne har en god forudsigelsesevne, og at kapitalkravet ikke bliver misvisende som følge af brug af modellerne. Til den interne risikostyring anvender banken estimater, som skal afspejle den aktuelle risiko og dermed være konjunkturfølsomme. Krisen har også afsløret svagheder i disse modeller. Modellerne har reageret langsomt på de ændrede konjunkturer, og særligt modellerne for større erhvervskunder har kraftigt undervurderet omfanget af kundernes misligholdelser. Banken er i vid udstrækning selv opmærksom på problemerne og har iværksat tiltag til at imødegå dem.

Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen 128 udlånsengagementer. 75 engagementer var større end 1 million euro og 53 engagementer mindre end 1 million euro. Engagementerne var fordelt på flere forskellige stikprøver. Finanstilsynet vurderede, at risikoen på hovedparten af bankens udlånsportefølje var moderat, idet den i det væsentlige var afsikret ved pant. I en del engagementer indgik sikkerhed ved pant i ejendomme i Spanien og Frankrig m.v. Det var hovedsageligt 1. prioritets pant, og Finanstilsynet vurderede, at banken generelt opgjorde pantet tilstrækkeligt forsigtigt. Den usikkerhed, som er forbundet med værdiansættelse af ejendomme i udlandet, havde banken i det væsentlige taget højde for ved generelle fradrag i værdien. Inspektionen gav ikke anledning til at foretage yderligere nedskrivninger på udlån. Inspektionen gav anledning til drøftelser med banken om systemer og procedurer. På baggrund af Finanstilsynets vurdering af, at bankens kreditstyring var god, og risikoen ved udlånsporteføljen generelt var moderat, gav disse drøftelser kun anledning til påbud af mere administrativ karakter. Danske Bank koncernen havde opgjort det individuelle solvensbehov pr. 30. september 2010 til 10,4 procent. Den faktiske solvens var pr. 30. september 2010 17,4 procent. Inspektionen gav ikke anledning til ændring af Finanstilsynets vurdering af koncernens solvensbehov. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen 115 udlånsengagementer i størrelsesintervallet fra 590.000 euro til 305 mio. euro. Engagementerne var fordelt på flere forskellige stikprøver. Finanstilsynet fandt ikke grundlag for at påbyde banken at foretage yderligere nedskrivninger på udlån i den irske filial. Vurderingen er, at banken – i kraft af betydelige nedskrivninger i blandt andet første og andet kvartal 2010 – har nedskrevet tilstrækkeligt. Som følge af vanskelige forhold på det irske marked må der også fremover forventes større nedskrivninger end i et normalt marked. Medvirkende hertil er, at banken i betydeligt omfang har ydet lån til finansiering af fast ejendom. Det irske ejendomsmarked er præget af usikkerhed i prisfastsættelsen, meget få gennemførte handler og manglende gennemsigtighed om vilkår for de handler, der gennemføres. Finanstilsynet vurderer, at der navnlig er usikkerhed om værdien af grundarealer til udvikling og udlejede mindre beboelsesejendomme, som banken har værdiansat ud fra et prisindex. Den overvejende del af udlånene er ydet på markedsrentevilkår. På en del udlån er låntagerne udelukkende i stand til at betale renter og eventuelle afdrag, fordi den korte rente p.t. er historisk lav. Selvom der er nedskrevet på sådanne lån, er der en betydelig kreditrisiko forbundet med fremtidige rentestigninger. Banken har efter Finanstilsynets inspektion i september 2008 foretaget betydelige og nødvendige tiltag til at forbedre kreditstyringen i den irske filial. En del af disse tiltag var under igangsættelse ved Finanstilsynets opfølgningsinspektion i maj 2009.

Finanstilsynet var i maj 2010 på inspektion i Danske Bank A/S. Inspektionen var en funktionsundersøgelse af markedsrisikoområdet. Undersøgelsen omfattede blandt andet en gennemgang af organisationen og visse dele af koncernstyringen på området, principper for opgørelse af modpartsrisiko, styring af sikkerhedsstillelse, arbejdet med risikostyring og nyt system til opfølgning på risikotagning samt en gennemgang af forholdet mellem risiko, beføjelser og de markedsrisikorelaterede elementer i bankens opgørelse af det individuelle solvensbehov. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Undersøgelsen gav ikke anledning til væsentlige konklusioner i form af påbud eller påtaler. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Danske Banks udlån i Litauen udgør cirka 0,5 procent af koncernens samlede udlån. Finanstilsynet gennemgik under inspektionen filialens seneste kreditrapport og de 15 største udlånsengagementer. Derudover blev filialens kreditpolitik, kredithåndtering, filialens privatkunder og udviklingen i den litauiske økonomi drøftet. Efter inspektionen i 2009 gav Finanstilsynet udtryk for, at der var behov for at forøge nedskrivningerne væsentligt, og at filialen skulle forbedre sin kreditstyring på en række områder, blandt andet vedrørende Finanstilsynet konstaterede ved inspektionen i 2010, at nedskrivningerne var øget væsentligt, og at kreditstyringen var forbedret. Finanstilsynet vurderer på den baggrund, at filialen har imødekommet bemærkningerne fra inspektionen i 2009. På baggrund af inspektionen er det Finanstilsynets samlede vurdering, at der aktuelt ikke er behov for yderligere nedskrivninger eller yderligere tillæg til solvensbehovet vedrørende bankens kunder i Litauen. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet var i marts 2010 på inspektion i Danske Bank A/S. Inspektionen var en funktionsundersøgelse, det vil sige en undersøgelse af et eller flere udvalgte områder. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet risikoen på bankens udlån til danske privatkunder og bankens kreditstyring på området. Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet. Bankens udlån til privatkunder i Danmark udgør cirka 7,9 % af koncernens samlede udlån. Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen 367 udlånsengagementer i størrelsesintervallet fra 200.000 kr. til 10 mio. kr. Engagementerne var fordelt på flere forskellige stikprøver. Bankens fastlæggelse af nedskrivninger og risikokategorisering sker modelbaseret for engagementer under 5 mio. kr. Finanstilsynet fandt ikke grundlag for at påbyde banken at foretage yderligere nedskrivninger på udlån til private i Danmark. Vurderingen er imidlertid, at bankens nedskrivninger er i den lave ende af det interval, regnskabsreglerne giver mulighed for. Finanstilsynet fandt eksempler på mangelfulde manuelle registreringer af låntageres svaghedstegn, og det har bidraget til at minimere bankens gruppevise nedskrivninger. Det vurderes dog ikke at have så stor betydning for bankens samlede nedskrivningsbeløb, at Finanstilsynet har grundlag for at kræve ændring af bankens samlede nedskrivninger. Bankens egen risikoklassifikation af kunderne var i nogle tilfælde for positiv. Finanstilsynet har derfor påbudt banken at forbedre sin model til vurdering af risikoen på privatkunder, så den bedre tager højde for en eventuel forringelse af udlånenes værdi. Finanstilsynet fandt ved inspektionen, at selvom en meget stor del af udlånsporteføljen har normal risiko, var det samlede billede, at kreditkvaliteten lå under niveauet for andre store pengeinstitutters privatkundeudlån.