Wealth Fund Partners A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 2 afgørelser om Wealth Fund Partners A/S fra Finanstilsynet, den seneste 27. februar 2026.

Påbud — 27. februar 2026
Finanstilsynet

Finanstilsynet igangsatte i august 2025 en inspektion i investeringsforvaltningsselskabet Wealth Fund Partners A/S. Inspektionen blev gennemført i henhold til § 346, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Formålet med inspektionen var at undersøge virksomhedens overholdelse af kravene på bæredygtighedsområdet, herunder hvordan virksomhedens bæredygtighedsrelaterede oplysninger lever op til lovkravene i disclosureforordningen (SFDR). Bæredygtighedsrisici skal inddrages i investeringsbeslutningen og i den løbende risikostyring på linje med andre risikotyper. På investeringstidspunktet integreres bæredygtighedsrisici gennem virksomhedens eksklusioner af selskaber, der blandt andet bryder med internationale normer og standarder, og som er involveret i visse aktiviteter. Virksomheden har imidlertid hverken en proces, konkrete kriterier eller en vurdering af, hvorfor disse selskaber har en forhøjet bæredygtighedsrisiko, eller en vurdering af de selskaber, som ikke ekskluderes. Virksomheden har derudover ikke processer for løbende at opgøre og overvåge udviklingen i bæredygtighedsrisici, efter investeringen er foretaget, eller for håndtering af en forhøjet bæredygtighedsrisiko. Virksomheden får derfor påbud om at indføre procedurer og styringsdokumenter, så relevante bæredygtighedsrisici inddrages i investeringsbeslutningen og efterfølgende måles og styres, herunder at der er risikostyringsforanstaltninger, som kan anvendes ved forhøjede bæredygtighedsrisici . Derudover skal virksomheden uddybe sin offentliggjorte politik for integration af bæredygtighedsrisici, så investor kan tilegne sig viden om, hvordan bæredygtighedsrisici er integreret i investeringsbeslutningen Virksomhedens metoder og processer for at sikre, at de underliggende investeringer er bæredygtige, mangler klare kriterier og dokumentation. Der mangler blandt andet tærskler eller kriterier for både virksomhedens og den eksterne forvalters vurderinger af, hvornår der gøres væsentligt skade å enten miljømæssige eller sociale mål.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 30. april 2025
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i november 2024 en funktionsinspektion i Wealth Fund Partners A/S (som på tidspunktet for inspektionen hed Investeringsforvaltningsselskabet SEBInvest A/S) med fokus på selskabets markedsføring af investeringsfonde til detail- og semiprofessionelle investorer. Funktionsinspektionen var en del af en temainspektion i to forvaltere af alternative investeringsfonde og to investeringsforvaltningsselskaber. Formålet var at undersøge, hvordan selskaberne sikrer, at deres markedsføring er retvisende og ikke vildledende. Wealth Fund Partners forretningsmodel er baseret på administration af fonde, hvor porteføljepleje eller investeringsrådgivning udføres af eksterne partnere, der tillige er initiativtagere og ofte lægger navne til fonden. Det indebærer omfattende delegation af væsentlige funktioner, herunder markedsføring, til et højt antal delegationspartnere med forskelligt udgangspunkt. Ved inspektionen konstaterede Finanstilsynet, at selskabet ikke har fyldestgørende procedurer for delegation af og kontrol med den markedsføring, der udføres af delegationspartnerne. Det øger risikoen for, at markedsføringen, som Wealth Fund Partners har ansvar for, ikke er i overensstemmelse med reglerne. Finanstilsynet har derfor påbudt Wealth Fund Partners at styrke procedurerne for delegation af og kontrol med markedsføringen for at sikre, at selskabet overholder kravene til markedsføring. Markedsføringsreglerne indeholder en række konkrete krav til de oplysninger om investeringsprodukter, som markedsføringsmaterialet skal eller kan indeholde. Det er med til at sikre, at investorer og potentielle investorer kan træffe investeringsbeslutninger på et velinformeret grundlag. Ved inspektionen konstaterede Finanstilsynet på grundlag af en stikprøve, at oplysninger om flere af Wealth Fund Partners investeringsfonde ikke overholdt kravene til markedsføring.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Wealth Fund Partners A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Wealth Fund Partners A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet