AL Sydbank

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 2 afgørelser om AL Sydbank fra Finanstilsynet, den seneste 30. april 2026.

Påbud — 30. april 2026
Finanstilsynet

Finanstilsynet gennemførte i februar 2026 en inspektion af AL Sydbank A/S’ bevillinger til privatkunders køb og finansiering af ejer- og andelsboliger. Formålet med inspektionen var at vurdere bankens finansiering af privatkunders køb af ejerboliger og overtagelse af finansieringen fra andre banker. Hvis banker bevilger lån, som kunden ikke har råd til, vil det i mange tilfælde medføre tab for både kunden og banken. Finanstilsynet gennemgik stikprøver på i alt 49 bevillinger. 20 i vækstområder og 29 udenfor vækstområder. Bevillingerne var udvalgt for kunder med en høj gældsfaktor og belåningsgrad samt et bankengagement større end 200.000 kr. I banken er der igangsat en opdatering af såvel kreditpolitik som forretningsgange og arbejdsbeskrivelser, så de fusionerede institutter i AL Sydbank A/S (Sydbank A/S, Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank A/S) fremadrettet kommer til at operere under ét sæt styringsdokumenter. Finanstilsynet gennemgik bevillingsgrundlaget for 49 udvalgte bevillinger. To af bankens bevillinger var ikke forsvarlige, idet kundernes økonomi på bevillingstidspunktet ikke vurderedes tilstrækkelig robust. I begge bevillinger er der tale om kunder med en spinkel og sårbar økonomi og for stor risiko i forhold til manglende likvide midler og formueforhold. Banken have selv identificeret bevillingerne forud for gennemgangen, og var enig i konklusionen. I alt var der én eller flere fejl og mangler i 18 af de 49 gennemgåede bevillinger. De konstaterede fejl og mangler omhandlede bl.a. bevillinger, som ikke var opdateret med korrekte informationer og bevillinger, som generelt fremstod relativt indforstået og med manglende kommentering på flere forhold.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud — 17. april 2026
Finanstilsynet

Formålet med inspektionen var at undersøge bankens styring af IT-sikkerhedsområdet, som er reguleret i forordning om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor (DORA). Finanstilsynet vurderer, at AL Sydbank har mangler på væsentlige områder inden for bankens styring af IT-risici, IT-beredskab, IT-tredjepartsrisici og IT-hændelser. Disse mangler indebærer en forhøjet IT-risiko. Finanstilsynet har derfor givet AL Sydbank en række påbud om at sikre en tilstrækkelig styring af områderne. AL Sydbank har mangler i sin IT-risikostyring. Banken har først fra slutningen af 2025 haft en strategi for digital operationel modstandsdygtighed og en samlet ramme for IT-risikostyring i henhold til kravene. Rammen og bankens gennemgang heraf er ikke tilstrækkelig klar. Der er mangler i bankens proces for IT-risikostyring, og banken foretager ikke risikovurdering af alle legacysystemer. Bankens rapportering til bestyrelsen giver desuden ikke et tilstrækkeligt klart billede af bankens samlede IT-risici. Det kan medføre en risiko for, at IT-risici ikke rapporteres tilstrækkeligt, og at bestyrelsen ikke har det nødvendige grundlag for at føre tilsyn. AL Sydbank har derfor fået et påbud om at sikre, at styringen af IT-risici er tilstrækkelig AL Sydbank har mangler i styringen af bankens IT-beredskab. Bankens politik for IT-driftsstabilitet forholder sig ikke tilstrækkeligt til væsentlige dele af IT-driftsstabiliteten, og bestyrelsen fører ikke tilstrækkeligt tilsyn med politikken. Der er desuden mangler ved bankens forretningskonsekvensanalyser samt test af planer for forretningskontinuitet og genetablering. Konsekvensen af manglerne er, at der er risiko for, at driftsforstyrrelser kan påvirke kunderne i højere grad end ellers.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om AL Sydbank hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg AL Sydbank (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet