Svea Finans A/S

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab

Vi har fundet 2 afgørelser om Svea Finans A/S fra Finanstilsynet, den seneste 20. november 2025.

Påbud — 20. november 2025
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i juni 2025 på inspektion i Svea Finans A/S. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede virksomhedens risikovurdering, politikker og forretningsgange på hvidvaskområdet samt dens kundekendskabsprocedurer, herunder transaktionsovervågning. Endelig omfattede inspektionen virksomhedens interne kontroller og sanktionsscreening. Virksomheden er 100 % ejet af Svea Bank AB og udbyder factoring, fakturakøb og fakturaadministration i Danmark. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er mellem-høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at factoring ifølge den Nationale Risikovurdering af Hvidvask (2022) er et produkt, der kan medføre øget risiko for hvidvask. Herudover indebærer Svea Finans’ produkter, at deres kunders kunder indbetaler fakturabeløb direkte til virksomheden. Disse kunders kunder er ikke underlagt Svea Finans’ kundekendskabsforpligtelse. Viden om kundernes kunder kan således være begrænset og dermed udgøre en ganske høj risiko. Herudover har Finanstilsynet lagt vægt på, at virksomheden har flere kundeforhold med tilknytning til højrisikolande og herudover en del kunder med tilknytning til brancher, der efter den Nationale Risikovurdering anses for brancher med øget risiko for at blive misbrugt til hvidvask. På baggrund af inspektionen har en række områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Virksomheden har ikke på alle områder identificeret de konkrete risici, som den er eksponeret for, og heller ikke på alle relevante områder inddraget oplysninger fra Hvidvasksekretariatets Nationale Risikovurdering af Hvidvask (2022) og EU-Kommissionens supranationale risikovurdering (2022).

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Påbud, Påtale — 12. juli 2021
Finanstilsynet

Svea Finans A/S er et datterselskab af Svea Ekonomi AB, som er et svensk selskab. Virksomheden driver finansiel virksomhed i en række europæiske lande og udbyder produkterne fakturakøb og factoring (fakturabelåning) til erhvervskunder, primært vækstvirksomheder og nystartede virksomheder i Danmark. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er middel. Finanstilsynets vurdering er bl.a. baseret på, at virksomheden kun udbyder produkterne fakturakøb og factoring til kunder bosiddende i Danmark. På baggrund af inspektionen er der nogle områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Virksomheden får påtale for, at virksomheden ikke havde en risikovurdering for perioden før december 2020. Virksomheden får påbud om at sikre, at den foretager underretning til Hvidvasksekretariatet ved mistanke om, eller når virksomheden har rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Virksomheden får endvidere påbud om at sikre, at den med passende hyppighed foretager interne kontroller, der sikrer, at virksomheden effektivt forebygger, begrænser og styrer risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, herunder at virksomheden kan dokumentere de foretagne kontroller. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om Svea Finans A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg Svea Finans A/S (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet