Sparekassen Kronjylland (hvidvaskområdet)
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · offentlig myndighed
Vi har fundet 1 afgørelse om Sparekassen Kronjylland (hvidvaskområdet) fra Finanstilsynet, den seneste 16. september 2019.
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i juni 2018 på inspektion i Sparekassen Kronjylland. Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet som led i det løbende tilsyn med sparekassen. Inspektionen omfattede bl.a. sparekassens risikovurdering, risikostyring, sparekassens politikker og procedurer på hvidvaskområdet, sparekassens kundekendskab, sparekassens håndtering af korrespondentbanker og sparekassens interne kontroller. Sparekassen Kronjylland er et mellemstort pengeinstitut, hvis primære markedsområde er Øst- og Midtjylland. Sparekassen har fokus på private kunder samt mindre og mellemstore erhvervskunder. Finanstilsynet vurderer, at sparekassens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen er der særligt lagt vægt på, at sparekassen har et antal udenlandske korrespondentforbindelser udenfor EU/EØS. Sparekassen fik påbud om at sikre, at hvidvaskpolitikken afgrænser sparekassens risici på hvidvaskområdet og at sikre, at politikken er indrettet på en sådan måde, at den kan danne baggrund for en rapportering. Derudover fik sparekassen påbud om at sikre, at sparekassen i forbindelse med etablering af en korrespondentforbindelse uden for EU/EØS vurderer de oplysninger, som indhentes som led i kundekendskabsproceduren. Vurderingen skal tydeliggøre de risikoelementer, som er forbundet med etableringen af den konkrete korrespondentforbindelse. I de tilfælde, hvor sparekassen vurderer, at der gælder skærpede krav til kundekendskabsproceduren i forbindelse med etablering af korrespondentforbindelse indenfor EU/EØS, skal sparekassen ligeledes vurdere de indhentede oplysninger og i vurderingen tydeliggøre de risikoelementer, som er forbundet med etableringen.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Sparekassen Kronjylland (hvidvaskområdet) hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Sparekassen Kronjyllands interne revisionsplaner
- Sparekassen Kronjylland
- Sparekassen Sjælland-Fyn (hvidvaskområdet)
- Sparekassen for Nr. Nebel og Omegn (hvidvaskområdet)
- Statens Serum Institut
- Spar Salling Sparekasse
- TDC Pensionskasse
- Sivantos A/S
- Zealand Pharma A/S
- Primex Money Transfer ApS
- Codan Forsikring A/S
- Momentum Markets ApS
Flere: Finanstilsynet