Sparekassen Kronjylland

Finanstilsynet gennemførte i marts 2026 en funktionsinspektion i Sparekassen Kronjylland med fokus på bankens produktstyring og hensigtsmæssighedsvurdering af kunder. Kravene til produktstyring indebærer, at pengeinstitutter skal have ordninger, der sikrer, at de finansielle produkter, instituttet udbyder, er forenelige med målgruppens behov og karakteristika mv. Det skal sikre, at pengeinstitutterne kun udbyder og anbefaler produkter, når det er i kundens interesse. Ifølge kravene til hensigtsmæssighedsvurdering skal pengeinstitutter ved salg af komplekse produkter uden rådgivning indhente oplysninger om kundens kendskab og erfaring. På den baggrund skal pengeinstitutterne vurdere, om det pågældende produkt er hensigtsmæssigt for kunden og, hvis ikke, gøre kunden opmærksom herpå. Inspektionen indgik i en temainspektion, hvor fire pengeinstitutter blev undersøgt. Inspektionen gav ikke anledning til tilsynsmæssige reaktioner. De identificerede forhold havde ikke en sådan karakter eller væsentlighed, at de gav anledning til påbud. Denne vurdering bygger dels på de konkrete fund, dels på det begrænsede omfang af sparekassens salg af komplekse finansielle produkter uden rådgivning. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Sparekassen Kronjylland er en garantsparekasse med hovedsæde i Randers. Sparekassen tilbyder lån til privat- og erhvervskunder i hele landet, og størstedelen af sparekassens filialer er i Midt- og Østjylland. Finanstilsynet gennemgik i alt 129 eksponeringer på eksponeringsgennemgangen svarende til ca. 27 pct. af sparekassens samlede eksponeringsmasse opgjort pr. 30. september 2024. Eksponeringsgennemgangen medførte mernedskrivninger på i alt 13,8 mio. kr. på tre eksponeringer. Ved eksponeringsgennemgangen blev det konstateret, at sparekassen havde et relativt stort blancoelement på sine eksponeringer. Et stort blancoelement indebærer en risiko for øgede tab, hvis eksponeringerne bliver kreditforringede, da der er færre sikkerheder til at modgå tabene. Sparekassen har fået påbud om at sikre en passende sikkerhedsstillelse, så den overholder egen kreditpolitik og forretningsgange og derved sikrer en forsvarlig kreditgivning. Sparekassen var i nogle tilfælde langsom til at identificere svaghedstegn på eksponeringer, hvilket medførte, at sparekassen for sent fik flyttet eksponeringer til en svagere risikoklassifikation, herunder til OIK. Der er en risiko for, at sparekassen undervurderer risici i sine eksponeringer, hvis ikke den rettidigt konstaterer svaghedstegn. Sparekassen har fået påbud om at sikre, at den rettidigt identificerer svaghedstegn blandt sine kunder. Ved eksponeringsgennemgangen blev der identificeret en del fejl og mangler i bevillingsgrundlagene blandt de eksponeringer, der var bevilget i sparekassens filialer. Der var en del eksponeringer med utilstrækkeligt traditionelt opgjort rådighedsbeløb. Der var kunder, som var registreret som privatkunder, selvom der var tale om erhvervskunder. Blandt disse mindre erhvervskunder var der flere eksempler på utilstrækkelig analyse af virksomhedsdelen.

I størstedelen af undersøgelsesperioden havde sparekassen en forhøjet risikovillighed på ejendomsfinansiering. Dette er bl.a. vurderet ud fra, at sparekassen i enkelte sager havde bevilget finansiering, selvom likviditeten var negativ, og i andre sager ikke i tilstrækkelig grad havde forholdt sig til likviditeten. Desuden havde sparekassen ikke en tilstrækkelig og struktureret tilgang til følsomhedsberegninger. Erfaringerne fra finanskrisen og tidligere bankkriser er, at institutter, som fik meget store tab på ejendomsfinansiering, ydede udlån baseret på markedsværdierne af de finansierede ejendomme. Markedsværdierne kan falde betydeligt og desuden risikere at være overvurderede ved bevillingen af finansieringen. Der var generelt meget mindre tab i de tilfælde, hvor ejendomsfinansiering var baseret på, at der var positiv likviditet i de finansierede ejendomme, og hvor det også fremadrettet kunne forventes at være tilfældet. Det vil sig tilfælde, hvor ejendommene kunne stå på egne ben. Derfor blev der indført regler herom. Sparekassen har fået påbud om at præcisere kreditpolitikken, så kravet til positiv likviditet ved traditionel finansiering ikke kun fremgår for udlejningsejendomme, men tillige også fremgår for projektfinansiering. Sparekassen har desuden fået påbud om at sikre, at finansiering af ejendomme sker kreditmæssigt forsvarligt med udgangspunktet i, at en ejendom skal genere positiv likviditet. Sparekassen har gennemført en implementering af ”Vejledningen om finansiering af udlejningsejendomme og ejendomsprojekter”. i såvel kreditpolitik som forretningsgange. I forbindelse med implementeringen har sparekassen ligeledes implementeret et opdateret ejendomsskema til brug for værdiansættelse af erhvervsejendomme. Det forventes at nedbringe sparekassens risikovillighed på ejendomsfinansiering til markedsstandard. Sparekassens individuelle solvensbehov er opgjort til 9,7 pct. pr. 31. marts 2024. Finanstilsynet vurderer, at det fortsat er dækkende.

Finanstilsynet gennemførte i 2022 og 2023 en undersøgelse af Sparekassen Kronjyllands (sparekassen) håndtering af private banking kunder på hvidvaskområdet. Undersøgelsen var et led i en tværgående temaundersøgelse af området i en række pengeinstitutter. Finanstilsynet offentliggør et nyhedsbrev om temaundersøgelsens fokus og de overordnede observationer. På baggrund af undersøgelsen i sparekassen har et antal områder givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Sparekassens undersøgelse af midlernes, herunder formuens, oprindelse ift. private banking kunderne var i mange tilfælde mangelfuld. I nogle tilfælde havde sparekassen visse oplysninger, dog uden at have en fyldestgørende og ajourført dokumentation, herunder manglede der bl.a. oplysninger om nogle kunders samlede indkomstforhold. Derfor har sparekassen fået et påbud om at vurdere og hvor relevant indhente oplysninger om oprindelsen af kundernes formuer og midler samt løbende at overvåge, om transaktionerne er i overensstemmelse med sparekassens viden om kundernes forretningsprofil. I den forbindelse skal sparekassen undersøge midlernes oprindelse, hvor det er nødvendigt. Herudover var sparekassens kundekendskab vedrørende højrisikokunder utilstrækkeligt, idet der bl.a. manglede dokumentation for kundernes indkomstforhold og formuens oprindelse. Derfor har sparekassen fået et påbud om at sikre, at sparekassen gennemfører skærpede kundekendskabsprocedurer i de kundeforhold, hvor sparekassen har vurderet, at der er øget risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme, herunder at indhente oplysninger om formuens oprindelse og om midlernes oprindelse for 2020 og frem. Ovennævnte forhold kan erfaringsmæssigt indebære en risiko for, at en finansiel virksomhed kan blive misbrugt til hvidvask, uden at det opdages. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.

Finanstilsynet gennemførte i 2022 en funktionsinspektion i Sparekassen Kronjylland med fokus på de årlige oplysninger til kunder om de omkostninger og gebyrer, som kunden har betalt for investeringsprodukter og investeringsservice. Funktionsinspektionen indgik i en temainspektion, hvor seks pengeinstitutter blev undersøgt. Kravet til pengeinstitutter om årligt at fremsende oplysningerne til kunderne skaber gennemsigtighed om de faktisk afholdte omkostninger og gebyrer og giver mulighed for, at kunderne kan inddrage omfanget af omkostninger og gebyrer i investeringsbeslutninger. Pengeinstitutter skal have en forretningsgang for udarbejdelsen af rapporten, klare og fyldestgørende procedurer for datavalidering samt en kontrol af rapporten, så pengeinstituttet opdager og mindsker risikoen for, at oplysningerne til kunder ikke er fuldstændige og korrekte. Sparekassen Kronjylland har delegeret arbejdet med udarbejdelse af rapporter med årlige investeringsomkostninger til en datacentral. Finanstilsynet konstaterede, at sparekassen har en forretningsgang, men den er ikke dækkende, og at sparekassens processer og kontroller ikke er tilstrækkeligt dokumenterede. Finanstilsynet konstaterede endvidere, at sparekassen ikke udfører en egenkontrol af rapporteringen. Finanstilsynet har derfor påbudt sparekassen at uddybe sparekassens forretningsgang for udarbejdelse og udsendelse af rapporter med årlige investeringsomkostninger samt dokumentere og styrke sparekassens kontrolprocedurer. Pengeinstitutter skal levere gebyr- og omkostningsoplysningerne på en klar og forståelig måde, så kunderne kan træffe deres investeringsbeslutninger på et informeret grundlag. Derfor skal pengeinstituttet benytte dækkende betegnelser for de enkelte poster og beskrive, hvad den enkelte post omfatter, hvor det er relevant. Desuden fastlægger reguleringen specifikke krav til, hvordan rapporten skal opstilles. Finanstilsynet konstaterede, at sparekassen ikke har tilstrækkeligt forklaret, hvad omkostningsposterne dækker. Endvidere indgår tredjepartsbetalinger i rapporten som en produktomkostning, hvilket er i strid med reguleringen.

Finanstilsynet havde fokus på, om sparekassens bevillinger til køb af ejer- og fritidsboliger overholdt bekendtgørelse om god skik for boligkredit for så vidt angår risikable boliglån og krav til kunders egenfinansiering. Finanstilsynets har ligeledes set på sparekassens efterlevelse af vækstvejledningen og kundernes robusthed. Finanstilsynet gennemgik i alt 73 sager, som alle var ejerboliger beliggende i vækstområder. De udtagne sager blev etableret i første halvår 2021 og blev desuden udvalgt ud af kunder med en gældsfaktor over 3,5 og en LTV over 60. Ved en gældsfaktor over 5, skal formuen som hovedregel være positiv efter et stress af boligens værdi på 25 pct. 6 pct. af kunderne overholdt ikke vækstvejledningens punkt 4, mens de resterende 50 pct. levede op til et af undtagelseskriterierne. Der var desuden flere sager, hvor kundernes formue var negativ eller spinkel efter køb af bolig, og kundernes robusthed var derfor ikke tilstrækkelig. Sparekassen havde ikke etableret kompenserende foranstaltninger som kortere løbetid på boliglånet. Ved etablering af en kortere løbetid, vil kunderne opnå en vis formuemæssig robusthed indenfor få år. Sparekassen har fået et påbud om at sikre, at kundernes robusthed er tilstrækkelig ved belåning af boliger. Finanstilsynet kunne i 12 ud af 73 sager konstatere fejl i den opgjorte husstandsindkomst.

Sparekassen Kronjylland er en garantsparekasse, der udbyder almindelige pengeinstitutprodukter til sparekassens primære kundesegmenter, der er privatkunder samt mindre og mellemstore erhvervskunder. Sparekassen er desuden leverandør til en række mindre pengeinstitutter indenfor værdipapirhandel, afvikling og clearing. Sparekassens forretningsmodel er, som en del andre institutter, udfordret grundet det lave renteniveau, og sparekassens netto rente- og gebyrindtægter er over de seneste 5 år faldet mere end resten af gruppe 2-institutterne efter flere år med fokus på vækst i volumen. Væksten er således ikke afspejlet i denne indtjening. Sparekassens andel af kunder med visse svaghedstegn er højere end gennemsnittet for gruppe-2 institutter, hvilket ikke er modsvaret af tilsvarende højere netto rente- og gebyrindtægter. Sparekassen skal være opmærksom på de risici dette indebærer, blandt andet i lyset af COVID-19. Ved inspektionen konstaterede Finanstilsynet, at sparekassens kreditpolitik indeholdt en række fravigelsesmuligheder, der ikke var klart defineret. Der var flere eksempler, hvor kriterierne for fravigelse ikke var tilstrækkeligt beskrevet, hvilket også kunne ses i de konkrete bevillinger af udlån. Sparekassen fik et påbud om en nærmere afgrænsning af fravigelsesmuligheder. Finanstilsynet gennemgik 191 udlån udvalgt ud fra en risikobaseret tilgang. Finanstilsynet var overordnet enig i sparekassens risikoklassificering af de udvalgte sager. Ved gennemgang af sparekassens store udlån over 2 pct. af kapitalgrundlaget fandt Finanstilsynet en vis risikovillighed i nogle af de bevilgede sager. Det drejer sig om udlån uden korrekt eller tilstrækkelig grundig risikovurdering i sager med relation til øverste niveau i koncerner. Finanstilsynet kunne konstatere, at kreditindstillinger til bestyrelsen ikke indeholder information om sparekassens indtjening på det ansøgte udlån.

Finanstilsynet gennemførte i januar 2020 en undersøgelse i Sparekassen Kronjylland. Undersøgelsen omhandlede blandt andet sparekassens praksis for governance i relation til gennemførsel af klassifikation på privat- og erhvervskunder, anvendelsen af klassifikationen i risikostyringen samt praksis for governance i forbindelse med udvikling, drift, test og vedligehold af klassifikationsmodeller. Undersøgelsen viste, at klassifikationsprocessen i Sparekassen Kronjylland grundlæggende foregik på samme måde som i andre pengeinstitutter. Sparekassen havde endvidere i lighed med andre institutter valgt, at der ikke gennemføres kontrol af den fastlagte klassifikationen forud for bevilling og effektuering af nye eksponeringer. Dette gav risiko for, at klassifikationen ikke er korrekt, og at nye lån og kreditter gives med en højere risiko end ønsket. Sparekassen gennemførte forskellige kontroller og stikprøver med henblik på at minimere denne risiko. Dette skete, dels ved at have en instruks om, at bevillinger foretaget på højere niveau skal omfatte en vurdering af klassifikationens rigtighed, dels ved gennemførsel af stikprøvekontroller af gennemførte klassifikationer i sparekassens interne kontrolgruppe. Sparekassen blev anbefalet at operationalisere arbejdsbeskrivelsen for vurderingen af, om klassifikationen er retvisende ved bevilling, så det klart fremgår, hvad vurderingen skal omfatte. Sparekassens stikprøvekontroller af gennemførte klassifikationer var i nogen grad koncentreret mod store eksponeringer. Sparekassen skal derfor være opmærksom på risikoen for, at for høj vægtning af nogle delporteføljer og områder kan medføre manglende compliance i forhold til ledelsesbekendtgørelsens bestemmelser om repræsentativitet og tilvejebringelse af en høj grad af sikkerhed i kontrollerne.

Sparekassen Kronjylland er en garantsparekasse, der udbyder almindelige pengeinstitutprodukter til privatkunder samt mindre og mellemstore erhvervskunder. Sparekassen har over de senere år etableret nye filialer og udvidet sit markedsområde til at omfatte hele Danmark med fokus på de største byer. Finanstilsynet konstaterede, at forretningsmodellen manglede en konkret beskrivelse af områder, rammer og mål for forretningen. Sparekassen fik derfor påbud om at præcisere forretningsmodellen, så den operationelt udtrykker bestyrelsens ønsker hertil. Sparekassen har igennem flere år haft en højere udlånsvækst end gennemsnittet af pengeinstitutterne i gruppe 2. Mervæksten ligger primært i erhvervssegmentet, herunder også i konjunkturfølsomme brancher. Desuden er sparekassen blevet mere koncentreret på store udlån siden 2015. Summen af store udlån i henhold til tilsynsdiamanten er steget fra 91 pct. til 135 pct. af sparekassens egentlige kernekapital ved udgangen af 2018, hvilket var det højeste niveau blandt gruppe 2-institutterne. Pr. 1. kvartal 2019 var der sket en mindre reduktion til 127 pct. Væksten har kun i beskedent omfang resulteret i højere indtægter, og samtidig er omkostningerne steget væsentligt. Dette har over årene presset basisindtjeningen, og forholdet mellem basisindtjening og udlån og garantier ligger væsentligt under gennemsnittet for øvrige gruppe 2-institutter, hvor sparekassen tidligere har ligget væsentligt over. Sparekassens kreditpolitik er kendetegnet ved at indeholde hovedregler med muligheder for fravigelser. Der er ikke fastsat grænser for fravigelserne, og det var derfor Finanstilsynets vurdering, at der reelt var tale om afvigelser til kreditpolitikken. Sparekassen fik påbud om at sikre, at kreditpolitikken afspejler bestyrelsens ønskede risikoprofil på kreditområdet, ligesom den skal være konkret, specifik og målbar. Endvidere skal sparekassen sikre, at kreditpolitikken overholdes.

Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder primært i Øst- og Midtjylland. Sparekassen har i de senere år øget forretningsomfanget ved opkøb af pengeinstitutter. Sparekassen overtog således i 2012 dele af Sparekassen Østjylland og primo 2015 blev sparekassen sammenlagt med Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse. Sparekassen har igennem de senere år opnået bedre resultater end gennemsnittet af de andre gruppe 2 institutter. Sparekassen har i januar 2015 foretaget et strategiskifte, og forretningsmodellen er nu fokuseret på at udvide markedsområdet til vækstområderne i de store byer. Sparekassen er således ved at åbne nye afdelinger i Lyngby og København. Finanstilsynet påpegede, at det kræver fokus og opmærksomhed at bevæge sig ind på nye områder, og stiller ekstra krav til sparekassens styring. Sparekassen bekræftede, at den var opmærksom herpå. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet de 22 største udlån, 389 udlån udtaget ved stikprøve samt alle udlån til bestyrelse og direktion. Boniteten blandt de 22 største udlån er bedre end gennemsnittet i sammenlignelige institutter. På grundlag af gennemgangen konstaterede Finanstilsynet, at sparekassens nedskrivninger var tilstrækkelige. Finanstilsynet vurderede herudover en række af sparekassens egne ejendomme. Finanstilsynet gav påbud om at nedskrive værdien af koncernens ejendomme med 51 mio. kr. i forhold til den bogførte værdi pr. 30. september 2014. Finanstilsynet konstaterede, at risikostyringsfunktionen hovedsageligt samlede rapportering fra andre dele af organisationen, og ikke i tilstrækkelig grad bidrog med egne vurderinger og analyser.

Finanstilsynet har foretaget en gennemgang af nyudlån mv. i Sparekassen Kronjylland. Formålet var at vurdere sparekassens risikovillighed i forbindelse med nyudlån mv. og vurdere det grundlag, som sparekassen foretog sine bevillinger af udlånene ud fra. Undersøgelsen er foretaget i 4. kvartal 2014. Gennemgangen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i 13 andre pengeinstitutter. Baggrunden er, at Finanstilsynet har konstateret, at erhvervslivets og husholdningernes lave efterspørgsel efter lån i kombination med pengeinstitutternes forbedrede kapital- og fundingforhold har skærpet konkurrencen. Dette er i udgangspunktet positivt, men det kan også indebære en risiko for, at kreditstandarderne ved nyudlån slækkes, fx ved at kunders egenfinansiering, pantsætning og kautioner reduceres i et omfang, som væsentligt forøger pengeinstituttets risiko. Finanstilsynet havde udvalgt 93 af sparekassens indstillinger angående udlån i perioden juli 2013 – juni 2014. Indstillingerne omfattede udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt finansiering af udlejningsejendomme. Endvidere gennemgik Finanstilsynet sparekassens kreditpolitik. Før bevilling af udlån udarbejder sparekassen en indstilling med beskrivelse af låneformålet, kundens økonomiske forhold, de stillede sikkerheder og risiciene ved kunden. Finanstilsynet vurderede, at kvaliteten af sparekassens indstillinger for det meste var tilfredsstillende. Sparekassens indstillinger er bygget op omkring en fast skabelon, der kan sikre en fyldestgørende risikovurdering på et struktureret grundlag. Finanstilsynet konstaterede i enkelte engagementer, at sparekassen med baggrund i konkurrence havde tilbudt en lav rente eller lavt etableringsgebyr. Der blev endvidere konstateret eksempler på bevillinger til kunder, hvor der af konkurrencemæssige årsager blev lempet på eller helt undladt at stille krav om kautionering.

Finanstilsynet var i oktober/november 2010 på inspektion i Sparekassen Kronjylland. Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko. Denne redegørelse fra inspektionen offentliggøres, jf. punkt 2, efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet § 2, stk. 1. Finanstilsynet har endvidere gennemført en regnskabskontrol af sparekassens årsrapport for 2009. Denne redegørelse fra regnskabskontrollen offentliggøres, jf. punkt 3, efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet § 2, stk. 2. 2. Sammenfatning og risikovurdering i relation til inspektionen På inspektionen gennemgik Finanstilsynet sparekassens 46 største udlånsengagementer samt en stikprøve på 255 af sparekassens øvrige udlånsengagementer. Derudover blev samtlige engagementer med sparekas-sens direktion og bestyrelse gennemgået. Finanstilsynet vurderer, at sparekassens kreditkvalitet er bedre end i sammenlignelige institutter. 65 procent af de største udlånsengagementer udviser således normal kreditrisiko uden svaghedstegn. Samtidig er der en god spredning i engagementerne med en højere andel af udlån til privatkunder i forhold til sammenlignelige institutter, ligesom udlånene generelt er ydet til kunder i sparekassens naturlige markedsområde. Sparekassen har dog også et ikke ubetydeligt antal udlånsengagementer, hvor der har været behov for at foretage nedskrivninger, særligt indenfor finansiering af ejendomme og landbrug. Finanstilsynet vurderer, at sparekassen – trods en generelt god risikoforståelse – i visse tilfælde identificerer nedskrivningsbehovet sent, og på enkelte ejendomme har en lidt for optimistisk vurdering af ejendommenes værdier.