Sparekassen Danmark

Inspektionen var en ordinær inspektion, hvor sparekassens væsentligste risikoområder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering. Sparekassen Danmark er en garantsparekasse med privatkunder i hele Danmark samt erhvervskunder, herunder landbrugskunder, i Nord- og Midtjylland, Fyn og Trekantområdet samt Københavnsområdet. Sparekassen har en højere landbrugseksponering end benchmark, og boniteten af erhvervskunderne er generelt svagere, hvilket medfører en forhøjet risiko for tab. På inspektionen blev der gennemgået 100 koncerneksponeringer fordelt mellem privat- og erhvervskunder. Hovedparten af disse var etableret siden januar 2025. Gennemgangen viste, at flere erhvervskunder var nystiftede selskaber, og andre havde realiserede svage eller negative resultater de senere år. Kunder med disse karakteristika er forbundet med en forhøjet risiko for tab. Sparekassen havde finansieret to kunders køb af boliger med henblik på renovering og hurtigt videresalg med fortjeneste. Kunderne havde alene erfaring på området fra en periode med kraftigt stigende boligpriser. Kundernes forretningsmodel medfører en forhøjet risiko for tab ved en pludselig vending i ejendomsprisudvikling og -efterspørgsel. Gennemgangen af nye privatkunder viste, at disse generelt var svagere end sparekassens eksisterende privatkundeportefølje. Det medfører en risiko for, at boniteten af sparekassens privatkundeportefølje forværres over tid, da nye kunder har en dårligere bonitet. På kreditområdet havde compliancefunktionen primært udført dokumentgennemgang og kontrol af, om politikker og øvrige styringsdokumenter levede op til gældende lovgivning. I nogle undersøgelser blev kontroller foretaget i første forsvarslinje inddraget, men compliancefunktionen havde ikke vurderet kontrollernes effektivitet. Det medfører en risiko for, at compliancefunktionens konklusioner fremstår mere betryggende, end de reelt er.

Sparekassen Danmark er en garantsparekasse med privatkunder i hele Danmark samt erhvervskunder i Nordjylland, Midtjylland, Fyn og København. Sparekassen er vokset markant de seneste ti år, bl.a. via en række fusioner og opkøb. Dette medfører et stort pres på organisationen, da de fusionerede institutter løbende skal integreres, og processer ensrettes. Som følge heraf er det operationelle risikoniveau i sparekassen øget væsentligt. Sparekassen har gennem flere år haft udfordringer med kreditstyringen. Det viser både sparekassens interne kontroller og Finanstilsynets observationer på inspektioner. På trods af dette er der ikke sket en tilfredsstillende udvikling i 2024. Finanstilsynet forventer, at sparekassen prioriterer området og implementerer foranstaltninger, der forbedrer kreditstyringen. Sparekassens modelberegnede nedskrivninger er lave i forhold til sammenlignelige institutter, hvilket ikke kan forklares med en bedre kreditkvalitet. Sparekassen har derfor besluttet at øge nedskrivningerne med 250 mio. kr. via ledelsesmæssige skøn. Finanstilsynet tager sparekassens vurdering til efterretning. Finanstilsynet gennemgik i alt 111 eksponeringer svarende til 1,8 pct. af sparekassens samlede eksponeringsvolumen. Finanstilsynet konstaterede i den forbindelse, at der for en relativt stor andel af de udvalgte privateksponeringer med betydelige svaghedstegn (stadie 2 svag) var indikation for kreditforringelse (OIK). Det blev først konstateret, efter eksponeringerne var udvalgt til gennemgang på inspektionen. Der er derfor risiko for, at sparekassen ikke har nedskrevet tilstrækkeligt på øvrige eksponeringer med samme karakteristika. Sparekassen har derfor fået et påbud om at gennemgå den resterende portefølje af privateksponeringer i stadie 2 svag med henblik på at vurdere, om disse er korrekt risikoklassificeret.

Det er et krav i ledelsesbekendtgørelsen, at finansiering af boligejendomme, erhvervsejendomme og ejendomsprojekter som udgangspunkt kun kan ske, hvis disse har positiv likviditet ved traditionel finansiering. Sparekassens kreditpolitik giver mulighed for at undtage hovedreglen om positiv likviditet ved anvendelse af kompenserende forhold, som ikke er i overensstemmelse med ledelsesbekendtgørelsen. Sparekassen har derfor fået påbud om at tilrette sin kreditpolitik, så de kompenserende krav for finansiering af ejendomme uden positiv likviditet efterlever ledelsesbekendtgørelsen og præcisere, at efterfinansiering udenfor realkreditlovgivningens grænser også skal være med fast rente i beregningen af ydelsen for traditionel finansiering. Erfaringerne fra finanskrisen og tidligere bankkriser er, at institutter, som fik meget store tab på ejendomsfinansiering, ydede udlån baseret alene på markedsværdierne af de finansierede ejendomme. Markedsværdierne kan falde betydeligt og desuden risikere at være overvurderede ved bevillingen af finansieringen. Der var generelt meget mindre tab i de tilfælde, hvor ejendomsfinansiering var baseret på, at der var positiv likviditet i de finansierede ejendomme, og hvor det også fremadrettet kunne forventes at være tilfældet. Det vil sige i tilfælde, hvor ejendommene kunne stå på egne ben. Sparekassens beslutningsgrundlag indeholder ikke tilstrækkelige analyser og vurderinger, der tager hensyn til den usikkerhed, der kan være ved at finansiere projekter og udlejningsejendomme. Sparekassen laver ikke fyldestgørende analyser af, hvorvidt en projektejendom, der opføres med henblik på salg, likviditetsmæssigt kan hænge sammen som udlejningsejendom. Sparekassen risikerer derfor at bevilge finansiering af ejendomme, hvor mindre ændringer i lejeniveauer, driftsudgifter mv. vil medføre, at nettolejen ikke er tilstrækkelig til at servicere renter og afdrag på finansieringen.

Sparekassen Danmark er en garantsparekasse, som er et resultat af en række fusioner. Sparekassen tilbyder traditionelle ind- og udlånsprodukter til privatkunder i hele Danmark og mindre og mellemstore virksomheder i Nordjylland, den nordlige del af Midtjylland samt i mindre omfang i København. Sparekassens landbrugseksponering er væsentlig højere end gennemsnittet af institutter i gruppe 2, og andelen af eksponeringer, der udviser svaghedstegn, er ligeledes højere. Finanstilsynet har gennemgået 203 udlån svarende til ca. 9 pct. af sparekassens samlede udlånsvolumen. Gennemgangen af udlån til privatkunder viste, at sparekassens privatkunder med risikoklassifikation 2a generelt er mindre robuste end hos sammenlignelige institutter. Gennemgangen af udlån til mindre erhvervskunder viste, at sparekassen havde ændret risikoklassifikation på flere kunder, herunder konstateret objektiv indikation for kreditforringelse (OIK) på et antal af disse, efter Finanstilsynet havde udvalgt dem til gennemgang på inspektionen. Sparekassen har derfor fået påbud om at gennemgå en repræsentativ stikprøve af den øvrige portefølje med henblik på at sikre, at denne er risikoklassificeret korrekt. I forbindelse med gennemgangen af udlån til store erhvervskunder konstaterede Finanstilsynet, at en erhvervskunde var kreditforringet, hvilket medførte et nedskrivningsbehov på 111 mio. kr. Sparekassen har en høj risikovillighed ved finansiering af udlejningsejendomme og ejendomsprojekter. Sparekassen har derfor fået en risikooplysning om, at sparekassen bør reducere risikovilligheden i dette segment. Sparekassen har desuden fået påbud om at sikre, at finansiering af udlejningsejendomme sker kreditmæssigt forsvarligt. Sparekassen har ligeledes fået påbud om at inddrage alle relevante forhold omkring ejendomme i forbindelse med værdiansættelse af disse, ligesom sparekassen har fået påbud om at værdiansætte sikkerheder i projektejendomme under opførelse forsigtigt.