Svenska Handelsbanken AB
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · udenlandsk selskab
Vi har fundet 6 afgørelser om Svenska Handelsbanken AB fra Finanstilsynet, den seneste 28. oktober 2022.
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet igangsatte i marts 2022 en undersøgelse af Handelsbanken, filial af Svenska Handelsbanken AB (publ), Sveriges (filialen) håndtering af EU-sanktioner mod Rusland og Belarus. Undersøgelsen var et led i en tværgående undersøgelse af det pågældende område i en række pengeinstitutter. Banken er et større svensk kreditinstitut med filial i Danmark. Filialens forretningsmodel er baseret på traditionelle bankforretninger med en væsentlig koncentration i de større danske byer samt i Midtjylland og Nordsjælland. Det er på det foreliggende grundlag Finanstilsynets vurdering, at filialen har en vis iboende risiko for, at filialens transaktioner på egne eller kunders vegne kan komme i strid med gældende forordninger om finansielle sanktioner mod lande, personer mv. Undersøgelsen har ikke givet Finanstilsynet anledning til tilsynsmæssige reaktioner. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i marts 2022 på inspektion i Handelsbanken, filial af Svenska Handelsbanken AB (filialen). Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet. Inspektionen omfattede bankens organisation, risikovurdering, politik og skriftlige forretningsgange på hvidvaskområdet. Desuden omfattede inspektionen bankens kundekendskab og -overvågning samt bankens overholdelse af undersøgelses-, noterings-, underretnings- og opbevaringspligten og kravene til interne kontroller på området. Filialen var i slutningen af 2021 den sjette største bank i Danmark målt på samlede udlån, og hovedselskabet Svenska Handelsbanken AB er et svensk kreditinstitut, der er blandt de største i Norden. Filialen er med i alt 42 filialer i Danmark geografisk repræsenteret i større danske byer og kan derfor betragtes som landsdækkende. Filialens forretningsmodel er baseret på traditionelle bankforretninger med en væsentlig koncentration i de større danske byer samt i Midtjylland og Nordsjælland. Filialen har fokus på helkunder, såvel private som erhvervskunder, og har af denne grund kun en lille andel kunder, som aftager ét enkelt produkt. Filialen har generelt en stor iboende risiko overfor hvidvask og terrorfinansiering i lighed med øvrige pengeinstitutter. Handelsbanken-koncernen har i oktober 2021 besluttet at trække sig ud af det danske marked og sælge sin danske virksomhed. På baggrund af inspektionen er der et antal områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Filialen har fået påbud om at revidere sine skriftlige forretningsgange, så filialen sikrer, at forretningsgangene er operationelle og klart angiver de konkrete opgaver, som filialens rådgivere skal udføre, herunder særligt for så vidt angår underretningspligten, screening af medarbejdere og intern kontrol.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet gennemførte i perioden fra oktober til december 2019 en inspektion vedrørende transaktionsovervågning på hvidvaskområdet i Handelsbankens filial i Danmark. Undersøgelsen blev gennemført af konsulentfirmaet McKinsey & Company (McKinsey) på vegne af Finanstilsynet og var en del af en tværgående undersøgelse af transaktionsovervågning på hvidvaskområdet i et udsnit af større banker i Danmark. Medarbejdere fra Finanstilsynet deltog i dele af undersøgelsen. Finanstilsynet har på baggrund af den endelige rapportering fra McKinsey udarbejdet en inspektionsrapport, som indeholder de reaktioner, som Finanstilsynet har fundet anledning til på baggrund af observationerne fra inspektionen. Filialen er en dansk filial af Svenska Handelsbanken AB, et svensk kreditinstitut, der er et af de største pengeinstitutter i Danmark og blandt de største i Norden. Filialen er geografisk repræsenteret i de større danske byer og kan derfor betragtes som landsdækkende. Filialens forretningsmodel er baseret på traditionelle bankforretninger med en væsentlig koncentration i de større danske byer, herunder særligt i København og omegn. Filialen har fokus på helkunder, såvel private som erhvervskunder og har af denne grund kun en lille andel kunder, som kun aftager ét enkelt produkt. Finanstilsynet vurderede i marts 2019, at filialens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på filialens mange kunder og udbud af en række forskellige finansielle produkter til brug for både private og erhvervskunder. Finanstilsynet har ikke haft anledning til at ændre denne vurdering.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet var i marts 2019 på inspektion i Handelsbanken, filial af Svenska Handelsbanken AB (herefter filialen). Inspektionen var en undersøgelse af hvidvaskområdet som led i det løbende tilsyn med filialen. Inspektionen omfattede bl.a. filialens risikovurdering, politikker, procedurer og interne kontroller samt kundekendskabsprocedurer, herunder overvågning af privatkunder og virksomhedskunder. Handelsbanken er en dansk filial af Svenska Handelsbanken AB, et svensk kreditinstitut, der i slutningen af 2018 var den femte største bank i Danmark og på koncernbasis blandt de største i Norden. Filialen fokuserer på at have helkunder, såvel private som erhvervskunder og filialen har af denne grund kun en lille andel kunder, som kun aftager ét enkelt produkt. Finanstilsynet vurderer, at filialens iboende risiko for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er normal til høj vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på, at filialen har mange kunder og at den udbyder en række forskellige finansielle produkter til brug for både private og erhvervskunder. På baggrund af inspektionen er der et antal områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Filialen får påbud om at revidere sin risikovurdering, da filialens risikovurdering ikke tager tilstrækkelig udgangspunkt i filialens egen forretningsmodel herunder filialens kundetyper og ikke omfatter en vurdering af de risikofaktorer, der er forbundet med kundeprodukter, tjenesteydelser, og transanktioner samt leveringskanaler og lande eller geografiske områder, hvor forretningsaktiviteterne udøves. Dette gælder særligt risikoen for, at filialen bliver misbrugt til finansiering af terrorisme.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet gennemførte i februar og marts 2018 en inspektion af Svenska Handelsbankens danske filials bevillinger af nye lån til privatkun-ders køb af ejerboliger i vækstområder. Inspektionen var et led i en tema-undersøgelse af seks store bankers bevillinger i andet og tredje kvartal 2017. Konkurrencen om boligkunderne har de senere år været stor. Det har blandt andet vist sig ved, at pengeinstitutterne er mere risikovillige. Det kommer til udtryk ved, at de i en del tilfælde bevilger lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktor eller negativ formue. Formålet med inspektionen var primært at vurdere filialens risikovillighed ved belåning af kunders køb af ejerboliger i vækstområder. Til det formål undersøgte Finanstilsynet, om filialens bevillinger overholdt ”Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.” (vækstvejledningen), der blev udstedt i januar 2016. Finanstilsynet vurderede også filialens egne kontroller og rapportering af, om bevillingerne overholdt vækstvejledningen. Vækstområder var defineret som København og omegnskommuner samt Aarhus Kommune. Finanstilsynets vurdering af, om bevillingerne overholdt vækstvejledningen, byggede på en gennemgang af en stikprøve på 22 bevillinger, der var etableret i undersøgelsesperioden, og en dataanalyse af alle filialens bevillinger af lån til køb af ejerboliger i vækstområder i undersøgelsesperioden. Desuden gennemgik Finanstilsynet resultatet af filialens egne kontroller i relation til vækstvejledningen. Ifølge vækstvejledningen skal pengeinstitutterne være særligt opmærksomme på, at kunder, der køber bolig i vækstområder, har en robust økonomi. Mindst 9 pct. af bevillingerne til køb af ejerboliger i undersøgelsesperioden levede ikke op til vækstvejledningen. Den primære afvigelse var, at kunder havde en høj gældsfaktor uden en tilpas stor formue.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.Finanstilsynet har i perioden november 2014 – maj 2015 foretaget undersøgelse af, om filialen overholder gældende regler på hvidvaskområdet. Besøg i filialen fandt sted i november-december 2014. Handelsbanken er en dansk filial af Svenska Handelsbanken AB, der er blandt de største pengeinstitutter i Norden. Finanstilsynet har i forbindelse med undersøgelsen foretaget en vurdering af filialens iboende risiko på hvidvaskområdet på baggrund af filialens forretningsmodel, herunder kunder, produkter, leveringskanaler og geografiske forhold, samt filialens størrelse og markedsmæssige position. Med iboende risiko menes risikoen for, at filialen kan blive misbrugt til hvidvask og finansiering af terrorisme. Vurdering af den iboende risiko foretages uden hensyntagen til de risikobegrænsende foranstaltninger, som filialen har iværksat. Filialen er med i alt 57 filialer i Danmark geografisk repræsenteret i de væsentligste danske byer og kan derfor betragtes som landsdækkende. Filialen havde pr. 31. december 2014 samlede udlån på 41,7 mia. kr., heraf ca. halvdelen erhvervskunder og halvdelen privatkunder. De samlede indlån udgjorde 25,1 mia. kr. Som full-service-bank udbyder filialen sædvanlige indlåns- og udlånsprodukter og derudover en lang række øvrige finansielle produkter, herunder boligfinansiering (via Handelsbanken kredit, filial af Stadshypotek AB), handel med finansielle instrumenter og valuta, kapitalforvaltning, grænseoverskridende transaktioner, remburser og garantiudstedelser samt Corporate Finance og Private Banking. Filialen formidler endvidere leasingprodukter for det koncernforbundne selskab Handelsbanken Finans. På pensions- og realkreditområdet samarbejder filialen med Letpension og Totalkredit. På baggrund af filialens forretningsmodel og omfanget af filialens aktiviteter er det Finanstilsynets vurdering, at filialens iboende risiko på hvidvaskområdet er over middel vurderet relativt i forhold til finansielle virksomheder i Danmark.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om Svenska Handelsbanken AB hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Swedbank AB
- Svendborg Sparekasse A/S
- Syddansk Universitets utilstrækkelige testning af softwareopdatering
- Suduroyar Sparikassi P/F
- Telia Finance Danmark
- Sports Connection
- Ulykkesforbundet for Dansk Søfart
- Sparekassen Bredebro
- Akademiker Pension
- ROOF Management A/S
- Dansk Selskab for Akutmedicin
- Nordea Danmarks gældsinddrivelsessag
Flere: Finanstilsynet