S.A.C A/S
CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · selskab
Vi har fundet 3 afgørelser om S.A.C A/S fra Finanstilsynet, den seneste 20. december 2023.
Finanstilsynet — 6 mio. kr.
Fra myndighedens offentliggørelse.S.A.C A/S har den 19. december 2023 vedtaget et administrativt bødeforelæg på 6.000.000 kr. udstedt af Finanstilsynet for overtrædelse af hvidvasklovens § 48 om registrering hos Finanstilsynet og § 11 om kundekendskabsprocedure. S.A.C A/S har den 19. december 2023 vedtaget et administrativt bødeforelæg på 6.000.000 kr. udstedt af Finanstilsynet for overtrædelse af hvidvasklovens § 48 om registrering hos Finanstilsynet og § 11 om kundekendskabsprocedure. Det administrative bødeforelæg er begrundet i, at virksomheden ikke forud for etablering af kundeforhold havde registreret sig hos Finanstilsynet. Endvidere havde virksomheden ikke opfyldt kravene om tilstrækkeligt kundekendskab for 263 kundeforhold i perioden fra januar 2020 til april 2021. Ved udmålingen af bøden har Finanstilsynet tillagt det vægt, at virksomheden selv henvendte sig til Finanstilsynet angående den manglende registrering, samt at virksomheden i øvrigt under hele sagen har medvirket til sagens opklaring. Ovenstående er blevet medtaget som formildende omstændigheder. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Inspektionen førte ikke til en reaktion
Fra myndighedens offentliggørelse.S.A.C A/S er registreret efter § 48, stk. 1, i hvidvaskloven, idet virksomheden udbyder finansiel leasing. Virksomhedens aktivitet består i at tilbyde erhvervsleasing af varevogne og kassebiler til virksomheder i blandt andet byggebranchen. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme er mellem til høj, vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. Hvidvasksekretariatet vurderer i Den nationale risikovurdering af hvidvask fra 2022 produktrisikoen på leasing til moderat. Finanstilsynet har i sin vurdering af virksomheden særligt lagt vægt på virksomhedens størrelse og forretningsmodel, idet denne udelukkende fokuserer på at lease køretøjer til virksomheder, herunder i byggebranchen. Virksomheden har på denne baggrund en relativt høj eksponering til kunder forbundet med en højrisikobranche. AI-genererede svar baseret på vores hjemmeside. Verificer via links.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Finanstilsynet
Fra myndighedens offentliggørelse.Inspektionen omfattede virksomhedens organisering, politik, skriftlige forretningsgange og interne kontroller på hvidvaskområdet. Desuden omfattede inspektionen virksomhedens kundekendskab og overvågning af kunder samt undersøgelse af alarmer og underretning til Hvidvasksekretariatet. Virksomheden er et leasingselskab, der udelukkende har erhvervskunder, og som tilbyder finansiel leasing af varevogne, kassebiler og ladbiler til virksomheder i blandt andet byggebranchen. Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask og finansiering af terrorisme er mellem til høj, vurderet i forhold til gennemsnittet af finansielle virksomheder i Danmark. I vurderingen har Finanstilsynet særligt lagt vægt på virksomhedens størrelse og forretningsmodel, idet denne udelukkende fokuserer på at lease køretøjer til virksomheder, blandt andet i byggebranchen. Virksomheden har på denne baggrund en relativt høj eksponering til kunder forbundet med højrisikobrancher og virksomheden har dermed også et relativt højt antal af højrisikokunder. På baggrund af inspektionen er der en række områder, som giver anledning til tilsynsmæssige reaktioner. Virksomheden har fået påbud om at sikre, at virksomheden for alle kunder har tilstrækkelige kundekendskabsoplysninger i overensstemmelse med hvidvaskloven, herunder hvor relevant oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed. Virksomheden har fået påbud om at gennemføre en opdatering og ajourføring af kundekendskabsoplysninger for samtlige kunder i overensstemmelse med hvidvaskloven. Virksomheden har fået påbud om at udarbejde og sende en plan for gennemførelse heraf. Virksomheden har desuden fået påbud om at sikre, at virksomheden foretager den fornødne overvågning af virksomhedens kunder, herunder om nødvendigt indhenter dokumentation for midlernes oprindelse, samt sikre ajourføring af dokumenter, data eller oplysninger om kunden.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet
Ingen afgørelser om S.A.C A/S hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).
I nærheden i registret
- Safari Shop (hvidvaskområdet)
- S Nørresundby Bank
- Sampension Livsforsikring A/S
- Royal Exchange ApS
- Secure Payment A/S
- Ren Vekstnor
- Solar Energy Company V P/S
- PKA+Pension Forsikringsselskab A/S
- Sydinvest Administration A/S
- Obton A/S
- Arbejdsskadestyrelsen
- Jyske Invest Fund Management A/S
Flere: Finanstilsynet