PMF Pension

CVR-nummer fremgår ikke af offentliggørelsen · finansiel virksomhed

Vi har fundet 1 afgørelse om PMF Pension fra Finanstilsynet, den seneste 2. april 2012.

Påbud — 2. april 2012
Finanstilsynet

Finanstilsynet var i september-oktober 2011 på inspektion i PMF Pension Forsikringsaktieselskab. Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle virksomhedens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. PMF Pension Forsikringsaktieselskab har ca. 71.000 forsikrede, hvoraf ca. 50.000 er fripolicer. Virksomheden leverer arbejdsmarkedspensionsordninger til pædagogmedhjælpere. Virksomheden er et 100 pct. ejet datterselskab af PenSam Liv Forsikringsaktieselskab, som også varetager administrationen af PMF Pension. Virksomhedens forsikringsaftaler indeholder en ydelsesgaranti. Virksomheden har grundlagsrenter på mellem 2,0 og 3,5 pct. Fra og med 2011 er alle nye kunder forsikret i PenSam Liv Forsikringsaktieselskab i en ordning med aftalemæssigt ugaranterede ydelser og en grundlagsrente på 0 pct. PMF Pension Forsikringsaktieselskab har en relativt beskeden basiskapital i forhold til de nugældende kapitalkrav. Virksomheden har pr. ultimo 2011 en solvensdækning på 1,5 og har i løbet af 2011 været tæt på grænsen til at have utilstrækkelig kapital til at dække virksomhedens individuelle solvensbehov. PMF Pension Forsikringsaktieselskab overvejer fusion med PenSam Liv Forsikringsaktieselskab. Finanstilsynet vurderer på baggrund af virksomhedens egen statistiske analyse af forsikringsbestanden, at niveauet for virksomhedens livsforsikringshensættelser er lidt lavere end hensættelser baseret på Finanstilsynets nye levetidsmodel. Finanstilsynet har anmodet om, at virksomheden inden for en kort periode opdaterer grundlaget for opgørelsen af hensættelserne med udgangspunkt i Finanstilsynets model. PMF Pension Forsikringsaktieselskab har over en længere årrække opnået afkast, der er markant lavere end gennemsnittet for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Virksomhedens administrationsomkostninger er omvendt relativt høje i forhold til sammenlignelige virksomheder.

Fra myndighedens offentliggørelse.
Læs afgørelsen hos Finanstilsynet

Ingen afgørelser om PMF Pension hos Datatilsynet (senest læst 6. oktober 2026).

Overvåg PMF Pension (e-mail ved ny afgørelse) eller bestil en dateret rapport (19 €).

I nærheden i registret

Flere: Finanstilsynet